Behandlingstestamente

INDHOLD PÅ SIDEN:
1. Om behandlingstestamentet 
2. Begreber fra ny vejledning vedr. behandlingstestamente
2. Selve behandlingstestamentet


1. OM BEHANDLINGSTESTAMENTET
Fra 1.1 2019 får vi mulighed for at udfylde et behandlingstestamente. 

Et behandlingstestamente defineres som en erklæring, hvori en habil borger kan tilkendegive ønsker om ikke at modtage livsforlængende behandling, når selvbestemmelsesretten ikke længere kan udøves af patienten selv. 

”Tilkendegivelsen kan gå ud på, at der ikke ønskes livsforlængende behandling i en situation, hvor:

1) patienten er uafvendeligt døende og/eller
2) sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop eller lignende har medført så svær invaliditet, at patienten varigt vil være ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt, og/eller
3) hvor behandlingen kan føre til overlevelse, men hvor de fysiske konsekvenser af sygdommen eller af behandlingen vurderes at være meget alvorlige eller lidelsesfulde.

Patienten kan desuden bestemme, at vedkommende ikke ønsker at modtage behandling med brug af tvang ved somatisk behandling ved varigt inhabilitet. Der vil således ikke kunne gives livsforlængende behandling ved brug af tvang.


”Alle tilkendegivelser i et behandlingstestamente er bindende for sundhedspersonen”. 
Sundhedspersoners pligt: ”Tilkendegivelser i behandlingstestementet skal følges, hvor patienten varigt ikke er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, hvis en sundhedsperson påænker at iværksætte eller fortsætte livsforlængende behandlng i de tre nævnte situationer”.


Patienten kan gøre sine beslutninger betinget af sine nærmeste pårørende, en værges eller en fremtidsfuldmægtiges accept. Hvem de nærmeste er søges afklaret. Patienens tilkendegivelser i behandlingstestamentet er gældende. Patientens beslutning må ikke tilsidesættes. 


”Et behandlingstestamente får først virkning fra det tidspukt, hvor en patient ikke længere er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret”.

Behandlingstestementer erstatter livstestamenter ifølge Sundhedslovens § 26.

Kilder: https://stps.dk/da/borgere/patienters-retsstilling/en-god-afslutning-paa-livet/behandlingstestamente/ og
https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/registre-og-services/om-de-nationale-sundhedsregistre/testamenter-og-organdonation/behandlingstestamenteregisteret
 


MINE KOMMENTARER:

Behandlingstestamentet er under alle omstændigheder en forbedring i forhold til Livstestamentet, som ikke er juridisk bindende og derfor ikke har givet garanti for, at ens ønsker i livstestamentet imødeskommes. Har man et Livstestamente er det derfor en god ide at få lavet et Behandlingstestamente til erstatning heraf. 

Behandlingstestamentet giver nemlig garanti for selvbestemmelse i forhold til FRAVALG AF BEHANDLING, hvis døden er nært forestående, eller hvis man er svært invalid og varigt ude af stand til at klare sig selv fysisk og mentalt, eller hvis behandlingen har meget alvorlige eller lidelsesfulde komplikationer. 
At være svært invalid og ude af stand til at klare sig selv fysisk og mentalt kan fx forekomme ved sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke eller efter hjertestop. Her inddrages også de svært alderdomssvækkede, hvilket jeg synes er godt. Det handler ikke om, at man ønsker at tage livet af gamle mennesker men om, at man kan være så svækket, at man ikke længere kan tage vare på sig selv – en tilstand, man nu på forhånd kan beslutte sig for ikke at ville være i, hvis det er muligt at dø pga. frasigelse af en behandling. Får man ingen behandling, man kan frasige sig, lader det sig jo ikke gøre. Det er det springende punkt i hele denne vejledning. For det er ikke alle, der får en behandling, de kan frasige sig, og som kan føre til døden, hvis man ikke får den! 

Det er stadig en læge, der i første omgang skal vurdere, om patienten lever op til et eller flere af de tre krav, krav der stilles for, at behandlingstestamentet er gældende. 

Behandlingstestamentet gælder ikke, hvis man har stærke smerter, som ikke er forårsaget af en given behandling. Det gælder heller ikke, hvis man har stærke smerter og døden ikke er nært forestående. Der er selvfølgelig masser af andre punkter, hvor det ikke gælder. Så selv om der ofte tales om, at patienter i Danmark skriger sig ind i døden pga. smerter, kan dette testamente ikke nødvendigvis ændre ved dette. Kun hvis smerterne skyldes en konkret behandling, som man kan frasige.
 
Kravene om svær invaliditet omfatter både fysisk og mental inhabilitet. Behandlingstestamentet gælder jo først, når man er inhabil. Det betyder dog ikke, at man ikke til enhver tid som habil patient kan frasige sige en behandling. Det har man altid kunnet, og det kan man stadig. Det er vores alle sammens ret. Han man fx svært mange smerter pga dårlig blodforsyning i benene, kan man takke nej til fx hjertemedicin eller medicin mod sukkersyge velvidende, at det kan fremskynde døden, ligesom man kan frasige sig behandling med blod, hvis man er medlem af Jehovas Vidner. 
Omvendt betyder vores selvbestemmelse også, at vi til enhver tid kan sige til en læge, at vi fortsat ønsker livsforlængende behandling, hvis det er det, vi ønsker. Lægen må nemlig som hovedregel ikke afbryde en allerede påbegyndt behandling.

Ulemper ved behandlingstestamentet kan være, at der er nogle, der kan have vanskeligt ved at få det lavet, nemlig de mest udsatte og såbare borgere, hvilket kan øge risikoen for stigmatisering og social ulighed. Nogle sårbare mennesker kan også føle, at de skal gøre brug af deres ret til at frasige en behandling, fordi de lægger samfundet og/eller familien til last. Det sidste er udtalt i et høringssvar, men det vil man aldrig nogensinde efter min mening kunne dæmme op for. Der vil altid være såbare patienter. Der vil formentlig også altid være nogle, der ikke ønsker at lægge andre til last, men det kan jo være et meget reelt ønske, som derfor også bør respekteres, selv om det koster patienten livet. 

Et springende punkt kan også være, om sundhedspersoner får undersøgt, om folk har lavet et behandlingstestamente. Jeg håber, det bliver lettere, end det tilsyneladende har været med de gamle livstestamenter, men da de alligevel ikke har haft juridisk gyldighed, har de måske heller ikke haft fagpersoners bevågenhed?! Men behandlingstestamenterne har juridisk gyldighed, og derfor er det et must, at fagpersoner hurtigt skal kunne finde ud af, om en patient har et sådan.

Egentlig bør der stå livskvalitet med store bogstaver i panden på os alle sammen. Livskvalitet for den enkelte bør være afgørende for, om man kan få hjælp til at dø eller ej. Det får man ikke med det nye behandlingstestamente, men det hjælper nogle et lille stykke videre. 
Små fremskridt er bedre end ingen fremskridt. 
Så lad os trods alt sige tak for denne nytårsgaven.

 

...........................................................................................


2. BEGREBER FRA NY VEJLEDNING VEDR.
BEHANDLINGSTESTAMENTE

Da der ofte kan herske tvivl om, hvad forskellige begreber dækker over, har jeg valgt at bringe en oversigt fra den nye vejlending vedr. bla. behandlingstestamenter, fordi jeg formoder, at det er de seneste definitioner af begreber, man i dag er enige i. 

1. Habil patient
En habil patient har evne til at forstå en information og overskue konsekvenser af egen stillingtagen på baggrund af information og er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret. Vedkommende betragtes som samtykkekompetent. Den behandlingsansvarlige læge vurderer, om en patient er habil.

2. Varigt inhabil patient

En varigt inhabil patient er en patient, der mangler evnen til at give informeret samtykke. Det afgørende er, om vedkommende kan forholde sig fornuftsmæssigt til behandlingsforslag m.v.

3. Informeret samtykke
Lægen må i princippet ikke indlede en behandling uden, at patienten har givet informeret samtykke. Herved forstås samtykke på grundlag af fyldestgørende information. 
Patienten har ret til information om helbreds- og behandlingsmuligheder, herunder også om risiko for komplikationer og bivirkninger. Det drejer sig om information om helbred, sygdom, undersøgelsesmetoder, forebyggelses- og behandlingsmetoder, sygdomsprognoser, risici, bivirkninger, komplikationer og plejemuligheder. De skal gives på en hensynsfuld måde tilpasset den enkeltes forudsætninger. Patienten har ret til at få løbende informationer. 

4. Livsforlængende behandling 
Livsforlængende behandling er behandling uden udsigt til helbredelse, bedring eller lindring. Eksempler er respiratorbehandling eller genoplivning efter hjertestop.

5. Uafvendeligt døende patient

En uafvendeligt døende patient en en patient, hvor døden med stor sandsynlighed forventes at indtræde inden for dage til uger – selv om foreliggende behandlingsmuligheder anvendes.

6. Nærmeste pårørende
Nærmeste pårørende er ægtefælle/samlever og slægtninge i lige linje. Familieforholdet er dog ikke altid det afgørende, fx kan et plejebarn være nærmeste pårørende eller det kan være en person, patienten er nært knyttet til. Patienten beslutter selv, hvem de nærmeste pårørende er.

7. Fremtidsfuldmægtige
En fremtidsfuldmægtig er en borger, der er fyldt 18 år, og som kan handle fornuftigt og udpege en eller flere fremtidige repræsentanter (fremtidsfuldmægtige) til varetagelse af økonomiske og/eller personlige forhold, også behandlingsmæssige forhold, hvis borgeren i fremtiden ikke længere selv er habil.

8. Anden forhåndstilkendegivelse

”Det er ifølge gældende ret ikke muligt at give en gyldig forhåndstilkendegivelse om en fremtidig uvis situation med mindre, der er tale om en forhåndstilkendegivelse i form af et livstestamente eller et behandlingstestamente”.
”Det beror på en konkret vurdering, om en patients eventuelle forhåndstilkendegivelse kan tillægges betydning og indgå som et element i forbindelse med overvejelser om behandlingen af patienten, når patienten ikke længere selv er i stand til at tage stilling. Forhåndstilkendegivelsen er alene vejledende for lægen. Patienten har ikke et egentligt retskrav på, at en sådan forhåndstilkendegivelse skal respekteres”. 
Kilde: https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/e6065c5c-3a69-45cc-b76f-e9d3d96abb5c/Vejledning%20om%20fravalg%20af%20livsforlængende%20behandling,%20herunder%20genoplivni....pdf 

Der gælder andre regler udenfor hospitaler: Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling - uden for sygehuse
https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/e6065c5c-3a69-45cc-b76f-e9d3d96abb5c/Vejledning%20om%20fravalg%20af%20livsforl%C3%A6ngende%20behandling,%20herunder%20genoplivningsfors%C3%B8g,%20og%20om%20afbrydelse%20af%20behandling%20-%20uden%20for%20sygehuse.pdf

 

HUSK LINK TIL BORGERVEJLEDNING, SOM LÆGGES PÅ 1. JANUAR HER:
https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/registre-og-services/om-de-nationale-sundhedsregistre/testamenter-og-organdonation/behandlingstestamenteregisteret

........................................................................................

3. SELVE BEHANDLNGSTESTAMENTET 

Siden, hvorpå du kan oprettet dit behandlingstestamente, kan du finde på Borger.dk 

Har du et livstestamente kan du vælge at beholde det, men der anbefales, at man ændrer livstestamentet til et behandlingstestamente.

Testamentet sikrer, at det er dig og ikke lægerne, der bestemmer i de tre situationer, jeg tidligere har skrevet om. Det tidligere skrevne ligger under ”Om dødshjælp” og ”Livstestamente”.


Testamentet gælder først fra det øjeblik, hvor man ikke selv er i stand til at udtrykke sine ønsker.


Registrerer man sig, kan man altid ændre eller slette det.


Der er to overordnede punkter i testamentet:

1. Fravalg af livsforlængende behandling.
2. Behandling med brug af tvang.
Under punkt ét er der tre punkter og under punkt to er der kun ét punkt.
Under nogle af punkterne er der mulighed for at vælge at andre kan bestemme – pårørende,
værge eller fremtidsfuldmægtig (en eller flere personer, man selv vælger).
Det er en god ide at drøfte indholdet med dine nærmeste, så de kender din beslutning. Hvis dine beslutninger også involverer andre, bør du under alle omstændigheder drøfte det med dem.
 

JEG ØNSKER IKKE LIVSFORLÆNGENDE BEHANDLING HVIS:
_ Hvis jeg ligger for døden (dvs. er uafvendeligt døende)

_ Hvis jeg ligger hjælpeløs hen pga. sygdom, ulykke mv., og der ikke er tegn på bedring.
Mit ønske skal respekteres:
­­_ Hvis mine nærmest pårørende meddeler sin accept i den konkrete situation
_ Hvis min værge meddeler sin accept i den konkrete situation
_ Hvis mine fremtidsfuldmægtige meddeler sin accept i den konkrete situation

­ _ Hvis livsforlængende behandling kan føre til, at jeg overlever, men de fysiske konsekvenseraf min sygdom eller behandling vurderes at være meget alvorlige eller lidelsesfulde.
Mit ønske skal kun respekteres:

_ Hvis mine nærmest pårørende meddeler sin accept i den konkrete situation
_ Hvis min værge meddeler sin accept i den konkrete situation
_ Hvis mine fremtidsfuldmægtige meddeler sin accept i den konkrete situation

 

BEHANDLING MED BRUG AF TVANG:
_ Jeg ønsker ikke at modtage behandling for fysisk (somatiske) lidelser med brug af tvang, hvis jeg bliver varigt inhabil.
Mit ønske skal kun respekteres:
_ Hvis mine nærmeste pårørende meddeler sin accept i den konkrete situation
_ Hvis min væge meddeler sin accept i den konkrete situation
_ Hvis mine fremtidsfuldmægtige meddeler sin accept i den konkrete situation

Dette punkt finder jeg problematisk, for jeg ønsker selvfølgelig ikke at blive behandlet med tvang, hvis jeg bliver inhabil. Samtidig kan jeg godt forestille mig situationer, hvor det måske er nødvendigt med tvang. Fx hvis jeg skulle blive dement. Jeg har selv plejet demente, og når de mentale evner forsvinder og kun følelserne er tilbage, sætter de fleste sig til modværge i alle situationer. Det betyder, at de fx kan modstætte sig at spise og drikke, at få tøj på, før de går ud i isende kulde, at blive vasket, at få børstet tænder, at indtage medicin etc. Jeg har selv sat kryds ved, at mine pårørende under dette punkt skal spørges. Det er vanskeligt at gennemdrøfte alle potentielle scenarier, men det er vigtigt, at de pårørende får en fornemmelse af, hvad jeg vil være med til og hvad, jeg ikke vil være med til nu, mens jeg selv kan bestemme i og med, at jeg overlader ansvaret til dem.

Har du spørgsmål, kan du få dem besvaret hos Sundhedsdatastyrelsen eller hos sundhed.dk
Det kan du læse mere om på siden.
Kilde: https://www.sundhed.dk/borger/min-side/mine-registreringer/livstestamente/