AKTIV DØDSHJÆLP OG ASSISTERET SELVMORD I UDLANDET

Dette afsnit handler om forskellige landes legalisering af dødshjælp mht. tidspunkt, love og regler, startende med Holland. Indholdet er hentet fra Det Etiske Råd: Kilde: http://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/aktiv-doedshjaelp-og-doeende/temaer-og-begreber-i-debatten-om-aktiv-doedshjaelp/lovgivning/lovgivning-i-andre-lande
E
fter hvert afsnit, har vi skrevet, hvordan vi vurderer legaliseringen i pågældende land/lande. 

 

AKTIV DØDSHJÆLP I HOLLAND
Aktiv dødshjælp blev legaliseret i 2001 i Holland. Forud havde dødshjælp dog været praktiseret i landet i årtier. 
Helt tilbage i 1973 blev en læge frikendt for at have givet en døende kvinde en dødelig dosis morfin efter kvindens vedholdende ønske om at dø, fordi lægen ville undgå, at hun udviklede alvorlig og uhelbredelig lidelse. Også i 1985 blev en læge frikendt, fordi han havde opfyldt sin pligt til at lindre patientens lidelse. Man talte om, at lægen handlede i nødværge. Herefter kunne læger hjælpe deres patienter, hvis de rapporterede til den offentlige anklagemyndighed, når de havde gjort det. Havde lægen overholdt de nærmere regler og betingelser for aktiv dødshjælp, havde de handlet i nødværge og blev ikke retsforfulgt pga. drab på begæring
I 2001 blev loven vedtaget. Det var ikke længere ulovligt at foretage drab på begæring. Herefter skulle lægerne ikke længere rapportere til den offentlige anklagemyndighed, men til de regionale komitéer, som overvåger aktiv dødshjælp. Overholder lægen ikke reglerne, indberettes de til anklagemyndigheden. 
Det er ikke et krav, at den, der anmoder om dødshjælp, skal være uafvendeligt døende.
Hollandske læger skal overholde seks ”krav til omhyggelig omsorg/adfærd”. 
De seks krav er følgende:
- Lægen skal være overbevist om, at patientens anmodning er både frivillig og velovervejet
- Lægen skal informere patienten om situation og udsigter
- Lægen skal være enig med patienten i, at der ikke findes andre løsninger på situationen
- Patienten skal mindst én gang konsultere en uafhængig læge, som skal tilkendegive sin mening skriftligt.
- Lægen skal udvise omsorg og fornøden omhu, når et liv bringe til ophør eller der assisteres med selvmord. 
- Lægen skal overholde aldersgrænsen på 16 år. Hvis patienten ikke selv er i stand til at udtrykke sine ønsker, kan lægen udføre aktiv dødshjælp, hvis patienten forud har lavet en skriftlig anmodning herom, og hvis patienten har forstået konsekvenserne. Lægen kan, hvis patienten er mellem 16 og 18 år inddrage forældrene eller en værge i beslutningsprocessen. De behøver dog ikke samtykke endeligt.
Også en patient mellem 12 og 16 år kan få aktiv dødshjælp, hvis forældre eller værge samtykker i beslutningen. 
De regionale komitéer overvåger aktiv dødshjælp. Hvert tilfælde bedømmes mhp., om det sker indenfor lovens rammer. Komitéerne kan indgive sagen til en offentlig anklagemyndighed. De kan også indhente oplysninger fra den, der har obduceret patienten, fra den konsulterende læge og også fra de involverede omsorgsgivere, hvis de skønner det nødvendigt for at kunne give en ordentlig vurdering af lægens handlinger. 
Afgørelserne i komitéerne træffes ved simpelt flertal. Komitéerne skal bestå af et ulige antal, og der skal altid indgår en jurist, en læge og en ekspert i etiske eller filosofiske spørgsmål. Sekretæren er juridisk specialist og har en rådgivende rolle ved møderne. 

VORES KOMENTARER til aktiv dødshjælp i Holland: 
Det ser ud, som om Holland er det land i verden, hvor man har udført aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord i længst tid. Helt tilbage i 70´erne kunne en læge udføre aktiv dødshjælp uden at blive straffet herfor. Det gør det forståeligt, hvorfor et hollandsk par, vi engang mødte, var uforstående overfor, at vi ikke havde aktiv dødshjælp i Danmark. De kan jo næppe huske, at det ikke har været legalt at få hjælp i Holland. 
Det ser også ud til, at Holland har både opsyn og regler, der kan forhindre, at der sker ulovligheder. Alle læger bliver overvåget i deres gøren og laden omkring aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord. 
I Danmark er der ingen kontrol med det, læger laver, og vi ved alle, at der findes læger, der yder aktiv dødshjælp. Lad os få bragt orden i den sag én gang for alle ved hjælp af en lovændring. 
Det, der foregår i Holland, er langt fra så tilfældigt, som modstanderne gerne vil have fortalerne for aktiv dødshjælp til mene og tro. 
Hollænderne har stor åbenhed omkring det, de gør, og de diskuterer det kontinuerligt. De er nået langt længere end noget andet land. I Danmark er vi end ikke nået til at kunne få en ordenligt og nuanceret diskussion, hvor modstandere og tilhængere drøfter emnet med hinanden. Ønsket ”skydes ned”, så snart det lykkes for en fortaler for aktiv dødshjælp at få lov at ytre sig i pressen. Efterfølgende kommer 50 modstandere til orde i pressen. Lige nu virker det som en endeløs proces; men vi har håb om, at der snart sker ændringer.


AKTIV DØDSHJÆLP I BELGIEN

Aktiv dødshjælp blev lovligt i 2002 i Belgien. 

Belgiernes love og adgang til aktiv dødshjælp er ikke meget forskellige fra Holland. Der er dog et par nævneværdige forskelle. I Belgien skal man, for at kunne få hjælpen, lide under ”konstant og ubærlig fysisk eller psykisk lidelse”. Lægerne udfører aktiv dødshjælp i lighed med Holland; men i Belgien har de ikke krav om, at patienten skal være døende. Det er tilstrækkeligt, at patienten er i en udsigtsløs ubærlig tilstand - fysisk eller psykisk. 
Da loven blev vedtaget i 2002 gav den ikke mulighed for, at personer kunne modtage aktiv dødshjælp før de blev myndige; men i 2014 blev loven ændret, så der ikke længere er en nedre grænse. Et barn skal dog vurderes at være både modent og mentalt i stand til at træffe beslutningen. Forældrene skal desuden inddrages, ligesom barnet skal lide af ubærlig fysisk (og altså ikke psykisk sygdom). 
”I Belgien skal en tredje læge i øvrigt under alle omstændigheder konsulteres i tilfælde, hvor der ikke er tale om en terminal sygdom”.

VORES KOMMENTARER til aktiv dødshjælp i Belgien: 

Belgien går ifølge Det Etiske Råd et skridt videre end Holland. De tillader aktiv dødshjælp til alle ubærligt lidende men stiller ingen krav om, at patienten skal være døende. Der står dog udtrykkeligt under reglerne i Holland, at patienten heller ikke dér behøver at være uafvendeligt døende. 
Mht. børnene er reglerne i de to lande måske heller ikke så forskellige endda; for i Belgien skal barnet være modent og mentalt i stand til at træffe beslutningen, mens et barn ned til 12 år kan få hjælpen i Holland, hvis forældre eller værge samtykker. Der er naturligvis forskel på, hvornår børn er modne og mentalt i stand til at beslutte; men mon ikke de fleste er 12 år, når man med rette kan vurdere, at de er klar? Syge børn bliver formentlig modnet tidligt pga. deres alvorlige sygdom. 
Vi ser således ikke, at der er særlig stor forskel på det, de gør i hhv. Holland og Belgien. 


AKTIV DØDSHJÆLP I LUXEMBOURG

Aktiv dødshjælp blev legaliseret i Luxembourg i 2008. Som det tredje land i Europa. 

De føler hovedsageligt den hollandske model. 
At også Luxembourg har indført aktiv dødshjælp har langt fra haft samme bevågenhed som i Holland og Belgien. Muligvis pga. landets størrelse.
I 2004 blev der kun registreret fire tilfælde af aktiv dødshjælp.

VORES KOMMENTARER til aktiv dødshjælp i Luxembourg: 
Vi hører ganske rigtigt ikke meget til Luxembourg. De er lykkedes med at holde sig under andre landes overvågende radar. Når Det Etiske Råd skriver, at der kun var fire tilfælde af aktiv dødshjælp i 2004, kan det jo skyldes, at de på det tidspunkt endnu ikke havde legaliseret aktiv dødshjælp. Det skete først i 2008.

ASSISTERET SELVMORD I USA
Oregon:
Assisteret selvmord blev lovligt i Oregon i 1994. Aktiv dødshjælp er stadig ulovlig.

Loven blev vedtaget med 51 % for. Kun læger kan lovligt yde hjælp til selvmord i Oregon.
Loven kalder ”The Oregon Death With Dignity Act”.
Voksne, beslutningsdygtige patienter bosat i staten kan få hjælp, hvis de lider af terminal sygdom, der defineres som uhelbredelig sygdom med en forventet restlevetid på under seks måneder.
Ønsket skal fremsættes mundtligt to gange og skriftlig én gang. Der skal være mindst 15 dage mellem første og anden mundtlige henvendelse. Anmodningen underskrives af to vidner. Den ene må ikke tilhøre familien og skal være ”upartisk”, altså uden interesser i, at patienten dør og uden ansættelse på den institution, hvor patienten behandles. Den anden må gerne være et familiemedlem. De skal skrive under på, ”at patienten efter deres opfattelse er beslutningsdygtig, handler frivilligt og ikke er under tvang”.
Den konsulterende læge skal desuden undersøge patienten og bekræfte, at patienten er terminalt syg, beslutningsdygtig og har givet informeret samtykke.
Får lægen mistanke om, at patienten kan lide af psykisk lidelse eller psykologisk forstyrrelse, skal patienten undersøges herfor. En afkræftelse er nødvendig for at kunne få hjælp til selvmord.

 

Washington:
Assisteret selvmord blev indført i Washington i 2008

Montana:

Assisteret selvmord blev indført i 2009


Vermont:

Assisteret selvmord blev indført i 2013 

VORES KOMMENTARER:
I modsætning til Schweiz, hvor assisteret selvmord kan finde sted pga. ”et hul i loven”, har de fire stater i USA legaliseret assisteret selvmord ved hjælp af en lov.
Det synes efter vores opfattelse mere ”velordnet”, idet der er kontrol med, hvem der får hjælpen og en vurdering af flere læger indgår forud.
Dog giver de fire stater udelukkende hjælp til terminalt syge mennesker, der dør indenfor de næste seks måneder og udelukkende til mennesker, der er bosat i staten. Det giver en begrænsning i forhold til de mennesker, der lider ubærligt, og som ikke er døende, men har en uhelbredelig sygdom.
Vi har tidligere skrevet om en ung kvinde med hjernecancer, der flyttede fra en anden stat til Vermont for at kunne få hjælp til at dø.

Den mulighed har amerikanere; men de udvikler ikke ”selvmordsturisme” på samme måde som Schweiz.

 

SAMLET KONKLUSION:
Skriftet fra Det Etiske Råd er ikke a´jourført.
Siden, det er skrevet, har også New Mexico legaliseret assisteret selvmord i 2014, mens Californien har legaliseret aktiv dødshjælp i 2015.
I Europa har Albanien legaliseret aktiv dødshjælp. Årstallet kender vi ikke.
Uden for Europa har Columbia legaliseret aktiv dødshjælp i 1997. Det samme har Japan og Canada legaliseret aktiv dødshjælp. Canada først i 2016.
Flere og flere lande diskuterer desuden kraftigt aktiv dødshjælp. Bla. Frankrig, England og Tyskland.
Det står mere og mere klart, at en lovændring er den eneste måde, der kan skabe ordnede forhold. I Danmark der allerede læger, er hjælper patienter med at dø. Andre er indædte modstandere. Den enkelte patient skal ikke være afhængig af at komme i ”hænderne på” den rigtige læge, som for nogle kan være den læger, der gerne vil hjælpe dem til at dø, mens andre ville løbe skrigende bort, hvis de ”kom i hænderne på” samme læge, fordi de ønsker at leve. Det er en næsten uhyrlig magt, læger i Danmark besidder i dag. Det er på tide, der gøres noget ved det. Det er på tide, lægerne underlægges kontrol og befolkningen får en ”kattelem”, som kan bruges, hvis vi mod forventning risikerer et lidelsesfyldt liv i helvede uden en vej ud.
Det er på tide, befolkningens ønsker høres og legaliseres. Selvfølgelig under ordnede forhold med kontrol indlagt, så man sikrer sig imod ulovligheder.