Danske love og regler

Aktiv dødshjælp er ikke legal i Danmark. Dette fremgår af straffelovens § 239, hvori der står: 

”Den, som dræber en anden efter dennes bestemte begæring,
straffes med fængsel indtil 3 år.” 
Desuden står der i § 240: Den, som medvirker til, at nogen berøver sig selv livet, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år".
Heri ligger også, at heller ikke assisteret selvmord er legalt i Danmark. 

I Menneskerettighedskonventionens artikel 2, stk. 1 står desuden: ”Ethvert menneskes ret til livet er beskyttet ved lov. Ingen må forsætligt berøves livet undtagen ved fuldbyrdelse af en dødsdom, afsagt af en domstol i tilfælde, hvor der ved lov er fastsat dødsstraf for den pågældende forbrydelse.”



Men det er ikke forbudt at begå selvmord,hvis man selv gør det uden andres hjælp eller indblanding. 

Det er faktisk strafbart at overvære et selvmord uden at gribe ind, hvis man har kendskab hertil eller undlader at forsøge at redde en person, der har forsøgt at begå selvmord. Ifølge Straffelovens § 253. 

 

Til gengæld er palliativ sedering  tilladt i Danmark. Palliativ sedering betyder, at lægen lægger patienten i kunstig coma, som vedkommende aldrig vågner op af. I mange andre lande betragtes palliativ sedering som aktiv dødshjælp.

Ifølge lov om patienters retsstilling § 16, stk. 3, hviori der står: "En uafvendeligt døende patient kan modtage de smertestillende, beroligende eller lignende midler, som er nødvendige for at lindre patientens tilstand, selv om dette kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet".
Intentionen med handlingen er ikke at patienten skal dø, men at patientens lidelser skal lindres. Heri ligger forskellen mellem aktiv og passiv dødshjælp. 
Palliativ sedering ligger mellem aktiv og passiv dødshjælp. 


Passiv dødshjælp har været legaliseret i Danmark siden 1992. 

Det er tilladt en læge at fremskynde døden ved at give patienten smertestillende medicin, som kan forkorte livet i de situationer, hvor døden alligevel vil indtræffe (hos uafvendeligt døende). Lægen kan også slukke en respirator, fjerne en ernæringssonde eller et intravenøst drop med væske. Det er lægen, der træffer beslutning om, hvornår en behandling er udsigtsløs.

Uafvendligt døende kan afvise en behandling ifølge Lov om patienters retsstilling § 16 stk 3, hvori der står:  "En uafvendeligt døende patient kan afvise behandling, der kun kan udskyde dødens indtræden". 
Hvis den uafvendligt døende ikke længere er ved bevidsthed, står der i § 16 stk. 2: 
"Såfremt en uafvendeligt døende patient ikke længere er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, kan en sundhedsperson undlade at påbegynde eller fortsætte en livsforlængende behandling, jf. § 17, stk. 3".
Stk. 3 er gengivet ovenfor. 
Lægen alene har det etiske og juridiske ansvar, når en udsigtsløs behandling afsluttes, eller patienten skal have mere smertestillende medicin, som kan føre til døden.

 

En fornuftshabil patient kan fravælge, men ikke f.eks. vælge en øget dosering af smertestillende medicin til, da lægen har ordinationsretten. 
Beslutningen om fravalg af behandling kan træffes i fællesskab med en fornuftshabil patient, sammen med pårørende eller på baggrund af patientens eventuelle livstestamente, hvis patienten ikke længere er ved bevidsthed eller fornuftshabil – stadig under forudsætning af at
patienten er uafvendeligt døende.
En fornuftshabil patient kan således også i princippet beslutte sig for ikke at ville spise og drikke; men her trækkes ofte en streg i sandet. Nogle læger anser det for et tegn på psykisk utilregnelighed, hvilken kan resultere i tvangsfodring. 

 

En fornuftshabil person over 18 år kan lave et livstestamente
Livstestamentet træder i kraft, hvis man erklæres for uafvendeligt døende eller man pga. svær invaliditet aldrig kan komme til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt. Det gælder altså først, når man ikke længere kan udøve sin selvbestemmelsesret. Og det gælder ikke, hvis man f.eks. har en sygdom, der er meget smerte- eller lidelsesfuld, hvis man IKKE er erklæret for uafvendligt døende.

Livstestamentet kan desuden sættes ud af kraft - din selvbestemmelse kan tilsidesættes, og beslutningen om passiv dødshjælp kan være lægens og lægens alene, hvis lægen finder behandlingen udsigtsløs. Udsigtsløs behandling er ikke defineret, men indebærer ifølge Det Etiske Råd både en medicinsk og værdimæssig vurdering.

 

Lægerne kan skrive i en patients journal, at patienten ikke skal genoplives ved hjertestop under en indlæggelse. Under forudsætning af at patienten informeres herom. Ellers er det en ulovlig handling fra lægelig side. Er patienten uenig i beslutningen, har vedkommende dog INGEN mulighed for at gøre indsigelser. Her er det lægens vurdering, der gælder. 

 

På et plejehjem med hjertestarter skal beboeren genoplives, hvis lægen ikke har skrevet i beboerens journal, at vedkommende IKKE skal genoplives. Er personalet i tvivl, SKAL de genoplive patienten. Også selv om vedkommende har givet udtryk for sine ønsker forud. Disse regler er dog under omarbejdelse nu, således at man skal kunne sige nej tak til genoplivning med hjertestarter.

 

Patienter med den fremadskridende sygdom ALS, som gradvist lammer hele kroppen - også vejrtrækningen - kan ende med, at patienten får en respirator, som vedkommende kan leve med i mange år. Når det sker, aftales dog på forhånd, hvornår der slukkes for respiratoren. F.eks. når det ikke længere er muligt for den syge at kommunikere med omgivelserne.