Forslag til danske modeller for legalisering af dødshjælp

Indhold på siden:

1. Susanne Finks og Hanne Holst Rasmussens forlag til en dansk model fra bogen "Vil du leve, til du dør?".
2. Krav i forhold til kriterier for legalisering af dødshjælp
3. To almindelige danskeres forslag til en dansk model for dødshjælp
4. Læge Svend Lings forslag til aktiv dødshjælp
5. Læge Svend Lings borgerforslag vedr. aktiv dødshjælp


1. SUSANNE FINKS OG HANNE HOLST RASMUSSENS FORSLAG TIL EN DANSK MODEL FRA BOGEN "Vil du leve, til du dør?":

Vore forslag er meget "forsigtigt", idet vi mener, at et konkret forslag skal laves af fagpersoner med særlige kompetencer på området. 

Valgfrihed:

De involverede professionelle skal naturligvis være frivillige. Ingen skal tvinges til at deltage i en anden persons død.

Kriterier for at få hjælpen:

at man: 

- har et stort, inderligt og velbegrundet ønske om at dø,
- er fornuftshabil
- har været ubærligt lidende gennem længere tid
- har en ikke-behandlelig lidelse uden udsigt til hverken helbredelse eller bedring i tilstanden

Procedure: 
Opfylder man ovenstående kriterier kan man ansøge - måske et nævn eller en gruppe bestående af f.eks. læger og psykologer. Nævnet/gruppen har grønt lys for indhente fornødne oplysinger, sørge for evt. yderligere udredning hos specialister, tale med ansøgeren for sikre sig, at ønsket er dybfølt, gennemtænkt og ikke mindst er ansøgerens eget udtrykkelige ønske. M.m.
Der bør gå tid fra en anmodning modtages og indtil beslutningen føres ud i livet, så man sikrer sig, at ansøgeren er helt sikker i sin sag. Alle andre muligheder bør desuden være afprøvet først. 
Beslutningen om hvor, hvornår og hvordan hjælpen skal finde sted, drøftes i fællesskab mellem de involverede parter - ansøger, evt. pårørende, hvis de ønsker det, samt deltager(e) fra nævnet/gruppen.

Krav til nævnet/gruppen:
De skal være neutrale - dvs. uden indflydelse fra pårørende, kolleger, medicinalfirmaer, politikere, forsikringsselskaber eller andre, der måtte have interesse i ansøgerens død/ikke død.

Selve handlingen:
Den definitive handling foretages, på et fastlagt tidspunkt efter, at ansøgningen er imødekommet. Det foregår under opsyn af en læge eller en anden autorisert sundhedsperson, der er uddannet til at håndtere medicin (afhængig af, om der bliver tale om assisteret selvmord eller aktiv dødshjælp). Sundhedspersonen sikrer sig, at medicinen indtages af den rigtige person, i den rigtige mængde og på den rigtige måde. (I Oregon indtager patienten selv medicinen, som er ordineret. Dette kan også være en mulighed, hvis assisteret selvmord legaliseres).  
De pårørende kan, hvis de ønsker det, være til stede og tage afsked.
Hvis ansøgeren ønsker, at det skal foregå i eget hjem, bør det efterkommes.
Kun en læge kan erklære patienten død.

Tilføjelse:
Efter bogens tilblivelse kan vi se, at det også er vigtigt at, at der indlægges sikkerhedssystemer. F.eks. at forløbet løbende indrapporteres til nogle, der er ansvarlige for, at kriterierne overholdes og at handlingen sker på betryggende vis. 

 

 

2. KRAV I FORHOLD TIL LEGALISERING AF DØDSHJÆLP:

Det skal være frivilligt, om sundhedspersonale vil hjælpe mennesker til at dø eller ej. Alle har ret til at sige nej.

Der skal være en fuldstændig åben debat om emnet – både før og efter en legalisering. Fordele og ulemper skal kontinuerligt og åbent debatteres.

Sikkerheden skal være i top. Det er den også i de lande, der har legaliseret dødshjælp. Kun én læge er tiltalt for at have taget livet af et menneske, der ikke opfyldte landets kriterier for dødshjælp. 

Det skal ikke være sygdomme, men patientens grad af lidelse, der skal afgøre, om en ansøgning kan imødekommes.

Kriterierne skal være gennemsigtige og gennemskuelige for alle – ikke kun for sundhedspersonale.

Patientorganisationer skal inddrages.

Man skal sikre, at ingen lader sig presse mod deres vilje.

Legalisering af assisteret selvmord forudsætter, at patienten selv får medicinen, og at kun de selv kan administrere den. Kun hvis patienten ikke fysisk er i stand til at indtage medicinen, kan det gives som injektion af en sundhedsperson.

Målgruppen er patienter med uudholdelige og uhelbredelige eller ubehandelige lidelser

Ansøger til dødshjælp skal være en kompetent voksen og kunne give udtryk for sit ønske både mundtligt og skriftligt. Der skal være to skriftlige og mundtlige anmodninger med mindst 30 dages mellemrum.

To læger, hvoraf den ene er specialist, skal uafhængigt af hinanden være enige om anmodningen og drøfte alle alternativer med ansøger.

Enhver form for tvang skal identificeres.

En psykiatrisk specialist skal inddrages, hvis der tvivl om patientens mentale sundhed.

Alle involverede læger skal anmelde ansøgningen til en retsmediciner, afgive skriftlige rapporter og stille sig til rådighed for spørgsmål fra et permanent udvalg.

(Udarbejdet af Susanne Fink og Hanne Holst Rasmussen)

 



3. TO ALMINDELIGE DANSKERES FORSLAG TIL EN DANSK MODEL FOR DØDSHJÆLP:

Vi har en skitse til en plan:

De mest brugt argumenter imod dødshjælp er:

1) Tillidsforholdet til lægen og det at man er bange for at lægen tager livet af een 
2) Glidebanen
3) Angsten for pres på andre svage grupper. 
4) Pårørende der er ude efter arven. 

- Hvis vi løfter patienten ud af det behandlende væsen, er vi ude over angsten for lægen. 
- Hvis man i den specialgruppe, der nedsættes, betragter situationen som patienten er i og ikke sygdommen, er man ude over glidebanen. 
OG samtidig forhindrer det også:
DET at folk vil føle sig pressede til det og uværdige, hvis nogen med samme sygdom får lov. 
Hvis der i specialgruppen er en psykolog, der har samtaler med både patienten og de nærmeste pårørende, afdækkes det hurtigt, hvis de pårørende har ond tro. 

- Og til allersidst, så skal man bede gentagne gange og være erklæret habil af den specialiserede psykolog i specialgruppen. 

Det burde gøre en lov meget sikker. 

(Forslaget er udarbejdet af to facebookbrugere, der ønsker at være anonyme)


 

4. LÆGE SVEND LINGS FORSLAG TIL AKTIV DØDSHJÆLP FRA HANS BOG "Hjælp mig":

OBS! Svend Lings har givet Lisbeht Haugaard tilladelse til at gengive de sider af bogen, der drejer sig om nedenstående konkrete forslag, på facebook, hvor vi har fundet det. 

Lægen Svend Lings er forfatter til bogen ”hjælp mig” Aktiv dødshjælp, TURBINEforlaget 2014.
Svend Lings er speciallæge, ph.d. og forfatter, og han har arbejdet i det danske hospitalsvæsen samt i Canada og Sverige. Han har i årevis fulgt debatten om aktiv dødshjælp på tæt hold.
Vi har fået tilladelse til at eksponere hans forslag til lov – siderne 113-125. En stor tak til Svend Lings og for hans ihærdige engangement for aktiv dødshjælp.
Med venlig hilsen Lisbeth Haugaard

Bogen er gengivet fra side 114-125

En dansk lovgivning kunne konkret indeholde: 

§ 1 Enhver myndig person, som har haft bopæl i Danmark mindst et år, man anmode om aktiv dødshjælp. Hvis en psykisk syg ikke er gjort umyndig, har vedkommende ret til selv at bestemme 

§ 2 Anmodningen skal være frivillig og personens eget udtrykkelige, gentagne ønske.       

§3 Anmodningen skal fremsættes over for en læge med danske autorisation og skal være begrundet i langvarig, ubærlig lidelse og udsigtsløs behandling.

§ 4 Hverken læger eller andre må på egen hånd aflive patienter, uanset om patienterne ønsker det. En sådan handling er strafbar iht. Straffelovens § 239.

§ 5 Når aktiv dødshjælp ydes, skal det ske under overværelse af mindst en læge med dansk autorisation og mindst yderligere tre identificerede myndige vidner.

§ 6 Lægens og andres medvirken skal være frivillig. Aktiv dødshjælp kan aldrig pålægges nogen som en tjenstlig pligt.

§ 7 Lægen skal forinden have rådført sig med mindst to kolleger og have nedfældet samtalereferater i en journal.

§ 8
Stk. 1
Patienten egen anmodning er en forudsætning for aktiv dødshjælp. Han eller hun skal klart over for lægen give udtryk for ønske herom – efter rådslagning med mennesker, som han eller hun har tillid til – og lægen må ikke være i tvivl om, at anmodningen er frivillig og alvorligt ment.

Stk. 2
Patientens ønske skal fastholdes i mindst en uge og skal være begrundet i, hvad der ud fra gængse lægelige kriterier kan betragtes som svær, kronisk sygdom eller skade af fysiske eller psykisk art. Begrebet ”lidelse” er vanskelige at definere og graduere, så lidelsens sværhedsgrad kan kun afgøres af patienten selv. Men der kan også nævnes eksempler på lidelser, som ikke berettiger til aktiv dødshjælp: fx kærestesorg og økonomiske vanskeligheder.

Stk. 3
Vedkommende skal enten være personlig myndig, eller også skal forældrene, når det drejer sig om børn, give deres samtykke, og de skal selv være til stede som vidner, jf. § 9.

Stk. 4
Hvis patienten ikke længere er i stand til at udtrykke sine ønsker, men tidligere i sit livstestamente har anført ønske om aktiv dødshjælp i situation som den foreliggende, kan det opfattes som udtryk for patientens ønske under forudsætning af, at lægerne er overbevist om, at det blev fremsat frivilligt og efter moden overvejelse, og at der ikke er en relevant behandlingsmulighed.

§ 9 Børn
Barmhjertighedsdrab på svært handikappede nyfødte eller alvorligt syge børn uden udsigt til bedring er tilladt, når forældrene har bedt om det, og mindst tre læger, heraf mindst en med specialistuddannelse på organområdet, er enige.

§ 10 Handlemuligheder
Stk. 1 
Patienten skal kunne vælge mellem følgende metoder:

Metode 1
Patienten kan vælge at sove ind ved selv at drikke et glas med en overdosis sovemiddel, fx et barbiturat, under overværelse af en læge og mindst to vidner. En dosis på 12-15 g pentobarbital giver som regel, når den indtages på den rigtige måde, en hurtig, sikker og smertefri død. Søvnen tiltager i dybde, indtil åndedrættet stopper. Stoffet kan ikke længere købes på markedet. Pas på, der er mange svindlere på internettet!

Metode 2
Patienten kan selv trykke på en knap, der starter et injektionsapparat, som automatisk giver indsprøjtninger i dropslangen af først et bedøvelsesmiddel, siden et muskelafslappende middel og til sidst kaliumklorid (samme medicamenter som i Holland). Kommentar: ”Kevorkians selvmordsmaskine” er det dramatiske navn på et meget omtalt apparatur, der i princippet ikke er andet end en halvautomatisk injektionssprøjte, som patienten selv skal starte ved at trykke på en knap. Ophavsmanden, den amerikanske læge Jack Kevorkian, blev idømt mange års fængsel for at have ydet aktiv dødshjælp.

Metode 3
Hvis patienten ikke selv er i stand til at trykke på knappen, kan hun eller han anmode tre vidner, fx pårørende, om at gøre det i fællesskab ved brug af tre indbyrdes afhængige, serieforbundne knapper. Apparatet starter således først, når alle tre knapper er udløst. Patienten skal hele tiden kunne afbryde forløbet, indtil sidste knap er udløst.

Stk. 2
I ventetiden – fra ønsket om aktiv dødshjælp første gang fremsættes, indtil hjælpen ydes – kan patienten behandles med mindre doser heroin og/eller cannabis.

§ 11
En læge fører journal

§ 12
De tilstedeværende skal efterfølgende skrive under på en erklæring om, at alle forudsætninger var opfyldt: omhu, frivillighed, eget udtrykkelige ønske, lidelsesfuld tilstand og udsigtsløs behandling. Hvis patienten er indlagt på en institution, kræves desuden institutionslederens skriftlige erklæring om, at alle betingelser var opfyldt.

§ 13
En læge kan kun medvirke til aktiv dødshjælp, hvis det af Sundhedsstyrelsen krævede kursus er gennemgået.

§ 14
Der nedsættes en statslig kontrol- og evalueringskomité, hvortil alle tilfælde af aktiv dødshjælp indberettes. Komitéen skal sikre, at reglerne overholdes, ligesom den skal indsamle erfaringer til brug ved eventuelle senere lovændringer.

§ 15
Hver gang der er udført aktiv dødshjælp, skal en medvirkende læge inden fire dage foretage indberetning til kontrol- og evalueringskomitéen.

§ 16
At presse eller forsøge at presse en patient til at anmode om aktiv dødshjælp er strafbart iht. Straffelovens § 239. Hvis det sker for egen vindings skyld, er det en skærpende omstændighed.

Hvis man nærer bekymring for sundhedsvæsenets omdømme, kan følgende evt. tilføjes:
§ 17
Hjælpen bør fortrinsvis ydes i patientens eget hjem, subsidiært det plejehjem, hvor patienten måtte have fast bopæl. Er det ikke muligt, kan det være på hospice eller ved anden palliativ institution.

 ..............................................................................................................



LÆGE SVENS LINGS BORGERFORSLAG VEDR. AKTIV DØDSHJÆLP

 

Startdato03. maj 2018
Slutdato30. oktober 2018

 

 

AKTIV DØDSHJÆLP. Et forslag om ændring af straffeloven

ID: FT-00896

Ændringsforslaget består i en tilføjelse (Stk. 2 – Stk. 11) til Straffelovens § 240, som vil lyde:
 
”§ 240. Den, som medvirker til, at nogen berøver sig selv livet, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.
 
Stk. 2. Aktiv dødshjælp i form af assisteret selvmord er dog tilladt på følgende betingelser:
1) Der skal være tale om en myndig person som har haft fast bopæl i Danmark mindst et år.
2) Anmodningen skal være frivillig og personens eget udtrykkelige, gentagne ønske.
3) Anmodningen skal fremsættes over for en læge med dansk autorisation og skal af patienten begrundes med ubærlig lidelse, jf. Stk. 3. 3). Lidelsens sværhedsgrad kan kun endeligt afgøres af patienten selv.
4) Når aktiv dødshjælp ydes, skal det ske under overværelse af mindst en læge med dansk autorisation og mindst yderligere tre identificerede og myndige vidner.
5) Lægens og andres medvirken skal være frivillig. Aktiv dødshjælp kan aldrig pålægges nogen som en tjenstlig pligt.
6) Lægen skal forinden have rådført sig med mindst to kolleger og have nedfældet samtalereferater i en journal.
 
Stk. 3. Ved aktiv dødshjælp skal følgende forudsætninger desuden være opfyldt:
1) Patientens egen anmodning er en forudsætning. Han eller hun skal klart over for lægen give udtryk for ønske herom, naturligvis efter rådslagning med mennesker som han eller hun har tillid til, og lægen må ikke være i tvivl om at anmodningen er frivillig og alvorligt ment.
2) Patientens ønske skal fastholdes gennem mindst to uger. Det skal være begrundet i hvad der ud fra gængse lægelige kriterier kan betragtes som svær, kronisk sygdom eller skade af fysisk art, og alle relevante behandlingsmuligheder (inklusive kontakt med palliativt team) skal være udtømte.
3) En af følgende veldefinerede sygdomsdiagnoser skal være stillet med sikkerhed:
 
(fortsættes)
 
Hvis forslaget skal være seriøst, er 2000 tegn ikke nok. Resten er derfor anført i afsnittet ”Bemærkninger”.

 

Her er den resterende del af forslagsteksten som ikke fik plads ovenfor. Derefter følger begrundelser for forslaget.
 
(Stk. 3 fortsat)
a) Uhelbredelig kræft
b) Kronisk hjerte-lungesygdom i fremskredent stadium og resterende funktionsniveau 30 % eller mindre.
c) Følgende fremadskridende og uhelbredelige neurologiske sygdomme: [specificeres]
d) Permanente følgetilstande efter hjerneblødning/blodprop eller andre skader i hjernen der er så svære at patienten ikke længere er selvhjulpen.
e) Svære multihandicaps. Dette punkt kan specificeres.
f) Yderligere præciserede, veldefinerede, alvorlige legemlige sygdomme.
 
Stk. 4. Patienten kan selv vælge mellem følgende metoder:
Metode 1
Patienten kan vælge at sove ind ved selv at drikke et glas med en dødelig dosis sovemiddel, fx et barbiturat.
Metode 2
Patienten skal selv trykke på en knap der starter et injektionsapparat som automatisk giver indsprøjtninger i dropslangen af først et bedøvelsesmiddel, så et muskelafslappende middel og til sidst kaliumklorid.
Metode 3
Hvis patienten ikke selv er i stand til at trykke på knappen, kan hun eller han anmode tre vidner, fx pårørende, om at gøre det i fællesskab ved brug af tre indbyrdes afhængige, ”serieforbundne” knapper, dvs. at apparatet først starter når alle tre knapper er udløst. Patienten skal hele tiden kunne afbryde forløbet indtil sidste knap er udløst.
 
Stk. 5. Forløbet journalføres af en læge.
 
Stk. 6. Alle tilstedeværende skal efterfølgende skrive under på en erklæring om at alle forudsætninger var opfyldt: omhu, frivillighed, eget udtrykkelige ønske, lidelsesfuld tilstand, behandling udsigtsløs osv. Hvis patienten er indlagt på en institution, kræves desuden institutionslederens skriftlige erklæring om at alle betingelser var opfyldt.
 
Stk. 7. En læge kan kun medvirke til aktiv dødshjælp hvis det af Styrelsen for Patientsikkerhed krævede kursus er gennemgået.
 
Stk. 8. Der nedsættes en statslig kontrol- og evalueringskomité hvortil alle tilfælde af aktiv dødshjælp indberettes. Komitéen skal sikre sig at reglerne overholdes og indsamle erfaringer til brug ved eventuelle senere lovændringer.
 
Stk. 9. Hver gang der er udført aktiv dødshjælp, skal en medvirkende læge inden fire dage foretage indberetning til kontrol- og evalueringskomitéen.
 
Stk. 10. At presse eller at forsøge at presse en patient til at anmode om aktiv dødshjælp er strafbart iht. straffelovens § 239. Hvis det sker for egen vindings skyld, er det en skærpende omstændighed.
 
Stk. 11. Hjælpen bør fortrinsvis ydes i patientens eget hjem, subsidiært det plejehjem hvor patienten måtte have fast bopæl. Er dette ikke muligt, da på hospice eller ved anden palliativ institution.
 
Det henstilles til Folketinget at vedtage at sende forslaget til vejledende folkeafstemning.
 
BEGRUNDELSER
 
Forslaget, der er udarbejdet af Læger for aktiv Dødshjælp, bygger hovedsagelig på de love der er gældende andre steder i verden, tilpasset danske forhold. Aktiv dødshjælp under en eller anden form er lovlig i 17 stater, og en ny lov er på vej igennem New Zealands parlament.
 
Aktiv dødshjælp bør lovliggøres i Danmark af fire hovedårsager: 1) af medfølelse med de lidende, 2) af hensyn til den personlige autonomi, 3) fordi både den enkelte og samfundet er moralsk forpligtet til at hjælpe når et alvorligt lidende medmenneske beder om det, samt 4) fordi det bør være en menneskeret ved svære, uhelbredelige lidelser.
 
Noget er værre end døden. Der forekommer livsødelæggende sygdomme og handicaps som ingen kan gøre noget ved. Når summen af lidelse overstiger værdien af livet, og når udsigten til bedring er håbløs, må det være patientens egen afgørelse om livet ikke længere er værd at leve.
 
Den langsomme, smertefri død er en utopi. Mange sygdomme giver fortsat så svære smerter at kun en form for narkose hjælper, fx når kræft har spredt sig til knoglerne. Hvis man er i narkose, må man holde sengen, men det kan ingen tåle, så bare af den grund vil man dø før eller senere. Og det drejer sig jo om meget mere end smerter. For eksempel kroniske lungesygdomme med udtalt åndenød, langsomt fremadskridende kvælning og kvælningsangst. Eller svære fremadskridende lammelser ved en række nerve- og muskellidelser. Eller vedvarende kvalme og opkastninger. Eller kontinuerlig diarré. Eller inkontinens, svimmelhed og bevægelseshæmning, ofte i kombination, med deraf følgende social isolation. Eller flere af disse ting samtidig.
 
Som det er nu, drives syge, der ikke ønsker at udholde elendigheden længere, ud i fortvivlede, ofte ubehjælpsomme og mislykkede, måske blodige eller smertefulde selvmordsforsøg i form af pilleoverdosering, langsom hængning, kvælning med plasticpose, nedstyrtning fra højder, fingeret trafikulykke (med fare for andre), kasten sig ud foran tog eller biler, indtagelse af plantegift, drukning, skydning eller selvmutilering med skarpe instrumenter. De der overlever, må måske leve med fysiske følger og skyld- og skamfølelse. Eller også må de rejse til udlandet for at få hjælp. Det kan de fleste slet ikke klare, og mange har heller ikke råd (en rejse til Schweiz fx koster over 150.000 kr.).
 
Lovliggørelse af aktiv dødshjælp ville betyde at mennesker, der har alvorlige lidelser uden udsigt til bedring, kan få nytteløse pinsler bragt til ophør på en ordentlig måde. Så de, efter eget ønske, kan få fred. Som loven er nu, svigter samfundet sine svageste medborgere, dem uden stemme.
 
I de fleste vestlige lande går en meget stor majoritet (op mod 80 %) af befolkningerne ind for aktiv dødshjælp. En stor mellemgruppe har ikke taget stilling. Ikke desto mindre er det hidtil lykkedes resten, altså en lille minoritet af modstandere, at bevare kontrollen og forhindre majoriteten i selv at vælge. Det er skandaløst. Loven er forældet og udemokratisk.
 
Den nuværende lovgivning er historisk baseret og udspringer utvivlsomt af religiøs etik. Men skal man lide under andres religiøse eller moralske forestillinger som man ikke selv deler? Må man ikke selv bestemme? Det er svært at forstå at nogen sætter sig til dommer og nægter at vise barmhjertighed. Det forekommer naturligt at når et lidende medmenneske beder om hjælp, så hjælper man. Menneskerettighedsdomstolen afgjorde i 2011 at selvmord er en menneskeret. I Danmark 2018 er det ulovligt at hjælpe et svagt og lidende menneske til denne ret.
 
Blandt modstanderne findes en del læger og teologer. Men indførelse af aktiv dødshjælp er først og fremmest et alment, medmenneskeligt, moralsk spørgsmål, ikke især et lægeligt eller teologisk. Det kræver ingen højere uddannelse at hjælpe en nødstedt med at drikke et glas.
 
Læger skal altså ikke afslutte livet for nogen. Det skal folk selv ved såkaldt ”assisteret selvmord”. En læge skal kun udstede recept, og det skal være frivilligt. Aktiv dødshjælp strider ikke mod lægeløftet, og det ligger i lægegerningen ”at helbrede, trøste og lindre”. Ved at tage afstand svigter man de patienter der lider allermest. Anonyme undersøgelser har da også vist at en hel del danske læger (op mod 20 %) har ydet aktiv dødshjælp. Og vi har kendskab til adskillige konkrete, vidnefaste tilfælde.
 
Palliativ medicin og aktiv dødshjælp fremstilles ofte som modsætninger. Det er forkert. Tvært imod supplerer de hinanden. Palliativ medicin skal udvikles og forbedres, men der er stadig lang vej. Behandlingen giver bivirkninger og pinen trækkes i langdrag. Der bør være en sidste valgmulighed, og ifølge en international videnskabelig undersøgelse fra 2008 var de læger, der havde uddannelse i palliativ medicin, mest tilbøjelige til at medvirke ved aktiv dødshjælp.
 
Ifølge sundhedsloven må læger gerne give alvorligt syge så meget ekstra medicin at de ”som bivirkning” dør af det. Bare det ikke var meningen. Vagthavende læge kan altså trygt skrue op for dosis hvis han eller hun synes, også uden at kende patienten nærmere. Men hvis patienten selv beder om det, bliver det pludselig ulovligt og strafbart iht. straffelovens §240. Det er absurd. Efter vores opfattelse er der tale om en form for dobbeltmoral som udspringer af misforståede kristne forestillinger. Det femte bud lyder jo ”Du må ikke slå ihjel”. Men det er i orden at folk dør af behandlingen, bare det ikke sker ”med vilje”.
 
Modstandere af aktiv dødshjælp taler om risiko for misbrug, altså at nogle mennesker vil blive aflivet imod deres vilje, en slags konspirationsteori. Men det er jo kriminelt. Mord er ikke noget nyt. Aktiv dødshjælp er en HJÆLP som kun kan komme på tale hvis man selv udtrykkeligt beder om det flere gange over en længere periode, og hvis den der hjælper, føler sig overbevist om at det er ærligt ment. Desuden er man selv herre over forløbet.
 
Modstanderne siger også at de frygter en ”glidebane” så flere og flere kan få aktiv dødshjælp i fremtiden. Men det er efter vores mening en skrækfantasi der ikke er relevant i et demokratisk samfund. Hvis love ikke virker efter hensigten, kan de jo bare afskaffes. Glidebanetanken har rod i nazitidens Tyskland hvor man aflivede folk imod deres vilje. Det var et diktatur, staten havde hele magten, og det var staten der ønskede at komme af med nogle borgere. Her er det lige omvendt. Patienterne ønsker selv dødshjælp, de skal selv have magten og selv bestemme hele vejen.
 
I vore øjne er det et kynisk samfund der ignorerer et sådant ønske fra de allersvageste medlemmer. Hvis situationen er håbløs og den naturlige dødsproces er lidelsesfyldt, ser vi ingen grund til at man skal tvinges til at gennemgå den.
 
Hvilken ret har vi til at forhindre andre mennesker i at vælge for sig selv på deres egne betingelser?
 
Lovliggørelse af aktiv dødshjælp ville gøre samfundet mere humant og stille individet friere. Ved bevidstheden om at døden blot er en indsovning under behagelige og kontrollerede former efter eget valg af tid og sted, mister den sin gru. Dermed vil dødsangsten aftage og livet blive bedre for mange, for mennesker der lider af angst, ja måske for os alle.

 

Forslag stillet af:
Kontaktoplysninger:
Svend LingsFaaborg-Midtfyn
E-mail: lings@dadlnet.dkTlf.nr.: +4541438269

 

Medstillere:
Kontaktoplysninger:
Lotta Marie NielsenVejle
Bent Helweg ClaessonKøbenhavn
E-mail: bent.claesson@dadlnet.dkTlf.nr.: 51511827
Jørn Ringby StrømSlagelse
E-mail: joern@stroem.netTlf.nr.: 51242739
Søren Mehl KnudsenKøbenhavn
E-mail: mehlspam@dadlnet.dkTlf.nr.: 61300666
Frands Høgsbro IllumBrønderslev
E-mail: frandsillum@gmail.comTlf.nr.: 28146145

 

Kilde: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-00896