24.5 2019 – UDSENDELSE PÅ TV OM AKTIV DØDSHJÆLP

Abdel har lavet en udsendelse om aktiv dødshjælp. Han sætter to mennesker sammen.


Den ene er en midaldrende mand med meget dårlig lungefunktion, som ved, at han langsomt vil miste mere og mere lungefunktion og til sidst dø af det.

Han ønsker at kunne få hjælp til at dø, så han kan dø omgivet af familien; men som det er nu, har han besluttet sig til at begå selvmord den dag, han ikke magter livet mere pga. smerter og kvælningsanfald og før, han ikke længere er i stand til at tage sit eget liv. Han har allerede skaffet medicinen, men ønsker ikke at sige hvordan. Hvis han skal lykkes med selvmord, kræver det dog, at han finder et sted, hvor familien ikke finder ham med det samme, da det tager tid, før medicinen virker. Han frygter, at det ikke vil lykkes for ham, fordi han risikerer at kaste medicinen op.

Den anden er en handicappet kvinde, som lider af en sygdom, som hun kalder for dødelig. Hun er kørestolsbruger og går ikke ind for aktiv dødshjælp.

Hun kalder det for fejt ikke at turde tage sit eget liv og overlade det til samfundet at hjælpe. Hun forholder sig ikke til, at han skal dø alene.
Hun ønsker ikke aktiv dødshjælp legaliseret, fordi hun i givet fald selv vil holde på førstepladsen til at dø, hvis det indføres.
Hun har dog et godt liv og ønsker at leve.

Selv om hun giver udtryk for at forstå manden, finder hun det nyttesløst at diskutere på et individuelt niveau. Hun vil hellere hæve det op på et højere plan og tale generelt.

Hun ønsker ikke, at han skal kunne få den hjælp, han har behov for. Hun ser ikke længere end til sin egen næstetip og er slet og ret imod dødshjælp - tilsyneladende for sin egen skyld.
Derfor vil hun også modarbejde mandens ønske.

Det, diskussionen handler om for de to, er et værdigt liv contra en værdig død.
For hende er en værdig død et værdigt liv.
For ham er en værdig død en smertefri død omgivet af sine kære.

Kilde: DR2 Udsendelen Abdel den 19.5 2019 kl. 20.

MINE KOMMENTARER:
Udsendelsen var for mig nærmest en hån mod emnet, fordi man tager et så alvorligt, etisk problem og laver en meget overfladisk udsendelse, hvor ingen af de to deltagere på noget tidspunkt fik lov at tale ud.

Udsendelsen var ikke seriøs nok. Den var alt for poppet. Den varede kun ½ time, og der var enormt mange forskellige scener. Ofte blev der brugt tid på at debattere, at hun fx altid kom for sent til de aftaler, der var lavet med Abdel og den anden deltager.
Nej, det var ikke lige min kop the.  

Når det er sagt, har jeg før mødt mennesker med handicap, der får aktiv dødshjælp til at handle om dem. Det er uforståeligt, at de ikke under andre den død, andre gerne vil have, fordi de selv er bange for, at de står først i rækken, hvis aktiv dødshjælp legaliseres; men det vil de aldrig komme til, med mindre de selv udtrykkeligt beder om det. Her hopper kæden af igen og igen. For jeg forstår ikke, at de ikke forstår det faktum, at netop frivillighed er hele fundamentet i aktiv dødshjælp. Uden det fundament, skal vi ikke have aktiv dødshjælp! Så let er det. Eller måske svært – i hvert fald for nogle.

Når hun siger, at en værdig død for hende er et værdigt liv, giver det dog mening i forhold til mit indtryk af, at handicappede mennesker bruger debatten om aktiv dødshjælp i forhold til at få øget debatten om hjælpemidler og hjælpemuligheder for handicappede.

For mig er det to vidt forskellige debatter, og de burde ikke blandes sammen Pressen står tilsyneladende altid parat, når et menneske i kørestol udtaler sig bevinget om dødshjælp! Det er en meget ærgerlig drejning for de mennesker, der virkelig lider og har brug for, at aktiv dødshjælp legaliseres. Det er også ærgerligt, at journalister ikke ser, hvad der reelt foregår. 

 

....................................................


19.5 2019- DØDEN KOMMER PÅ SKEMAET

”Østifterne”, Børn, unge og sorg”, ”Mary Fonden”, ”Politiken”, ”Ekstrabladet” og ”Jyllandsposten” står bag en opgave for børn og unge mennesker fra 6.-10. klasse.

Opgaven går ud på, at de skal lave en professionel avis, som skal trykkes i 500 eksemplarer eller udarbejde et nyhedssite på en selvvalgt platform.
Opgaven foregår i ugerne 38 - 46.

Emne: DØDEN ER DA NOGET, VI TALER OM.

Om emnet skrives i Jyllandsposten:
”Døden er en del af livet. Alligevel har vi svært ved at tale om den. Det vil vi gerne lave om på, og vi har brug for jeres hjælp. En større nysgerrighed på døden kan gøre os klogere både på verden og på os selv. Og samtidig gøre det lidt lettere for os at være sammen med mennesker, der har døden inde på livet, uanset om de selv er syge, er pårørende til en syg eller har mistet. Døden skal ikke være en ensom affære. Hverken for dem, der skal dø, eller for dem, der skal leve videre. Deltag i Mediekonkurrencen 2019 og vær med til at sætte samtalen i gang”.

Kilde: Jyllandsposten den 17. maj 2019

MINE KOMMENTARER:
Tænk, at vi nu er kommet så langt, at Politikkens Hus, som hvert år udskriver en konkurrence for skoleelever i år vælger emnet døden. Denne gang i samarbejder med ”Mary Fonden” og ”Østifterne”. Det er særdeles interessant og siger noget om, hvad der rører sig i samfundet og blandt de unge. Måske fordi mange unge ved de seneste skolevalg har valgt at arbejde med aktiv dødshjælp. Det er oppe i tiden, og det kan vi takke Svend Lings og andre ildsjæle for.

..................................

 

14.5 2019 - HVORDAN SER POLITIKERNE PÅ AKTIV DØDSHJÆLP
Valget nærmer sig. Skal aktiv dødshjælp legaliseres? Hvad siger Folketingets partier?
Kristeligt Dagblad har spurgt de forskellige partier.
Alle er blevet bedt om at forholde sig til udsagnet: ”Aktiv dødshjælp skal legaliseres i Danmark”.

Alternativet er helt enige.

Konservative er helt enige.

Socialdemokratiet er delvist enige.
De har valgt i første omgang at stemme for ændring af rammen for, hvornår lægen kan give smertestillende og beroligende medicin, som kan fremskynde døden. Men de mener, der er mange dilemmaer forbundet med aktiv dødshjælp.

Partiet Klaus Riskær Pedersen er delvist enig.

Nye Borgerlige er delvist enige.

Radikale Venstre siger hverken eller.

Liberal Alliance siger hverken eller.

SF er uenige.

Enhedslisten er helt uenig.
De ønsker ikke, at nogen bestemmer over andres liv eller død. Men de går ind for, at der ikke gives livsforlængende behandling, når en behanling er udsigtsløs. Og at der gives smertestillende midler, selv om døden fremskyndes af det.

Venstre er helt uenige.

Kristendekomkraterne er helt uenige.

Dansk Folkeparti er helt uenige.

Partiet Stram Kurs har ikke svaret på henvendelsen.

Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/politik/valg-2019-det-mener-partierne-om-aktiv-doedshjaelp

MINE KOMMENTARER:
To partier er helt enige. Tre partier er delvist enige. To siger hverken eller. Et parti er blot uenige, mens fire partier er helt uenige.
Et parti har ikke svaret på henvendelsen.

Som jeg husker det, er dette nye toner. Der var ikke så mange ved sidste valg, som var deltvist enige eller som sagde hverken eller. Dvs. at antallet af partier, der ikke er helt sikre på, hvad de vil eller som måske stadig er usikre, er steget. Liberal Alliance har stillet deres medlemmer frit, fordi det er et etisk spørgsmål, som den enkelte må afgøre med sig selv. Dvs. at de heller ikke tager afstand fra aktiv dødshjælp. Det svarede de også ved sidste valgt.

Det interessante denne gang er dog, at der er flere positive tendenser end nogensinde før! Det er glædeligt.
Sundhedsministerens forslag om, at det skulle være lettere for mennesker at takke nej til en behandling kan have flyttet nogle stemmer. Det tvang i hvert fald partierne til at tage stilling.
Måske har Svend Lings sag også formået at røre ved nogles holdning til emnet?!
 

............................................................

 

9.5 2019 - LÆGER FOR AKTIV DØDSHJÆLP

Svend Lings, hvis sag nu skal for Højesteret, har været med til at oprette ”Læger for aktiv Dødshjælp”.

Det er en gruppe læger, der arbejder for lovliggørelse af aktiv dødshjælp i Danmark.

De siger om aktiv dødshjælp, at det er ”en håndsrækning til alvorligt lidende mennesker, der ønsker at dø”.

Det er mest almindeligt, at det foregår ved, at der udleveres en recept på et sovemiddel, og at patienten selv indtager medicinen. Det kaldes for assisteret selvmord.


I Holland, Belgien og Luxemborg giver de indsprøjtninger til de mennesker, der ønsker at dø.

”De vigtigste argumenter er medfølelse og hensynet til et menneskes selvbestemmelsesret (autonomi).

Læs mere om Læger for Aktiv Dødshjælp på dette link: http://www.aktive-laeger.dk/


MINE KOMMENTARER:
Svend Lings har gennem hele forløbet med retssag etc. sagt, at det, han gør, handler om næstekærlighed og om at hjælpe andre. Modstandere imod aktiv dødshjælp siger, at han er en morder, der ønsker at tage livet af folk. Hvad mener du?  

Jeg mener, det er en grov beskyldning fremsat af mennesker, som højst sandsynligt – som vi andre (fortalere for dødshjælp) – ikke går ind for, at folk skal lide ubærligt indtil det sidste. De går bare ikke ind for, at de lidende skal hjælpes 100 %, men ofte for, at de kan få lov at dø en langsom og til tider pinefuld død. Det virker meget dobbeltmoralsk. 

Den lille straf, de to involverede læger, fik, viser stadig tydeligt, at der har været formildende omstændigheder. De ville have fået ubetinget fængsel, hvis retten skønnede, at de havde begået mord. De slap dog ikke med en betinget dom, som de dog nu vil have afprøvet ved Højesteret.

.........................................

4.5 2019 - LOVEN SKAL IKKE BRYDES

Fyns Amts Avis skrev i september måned sidste år, at ingen har pligt til at bryde loven., men at der alligevel er der bred opbakning til Svend Lings kamp for aktiv dødshjælp i Danmark. Han synes også at have sympatien på sin side, selv om han har hjulpet flere til at begå selvmord.

Men uanset hvad, er det ikke hans holdning, retten skal gøre sig til dommer over men hans handlinger. Fordi de er i strid med straffeloven.
Det er forbudt at assistere ved selvmord i Danmark.
Derfor er det ikke det ædelmodige, retten skal tage stilling til. Heller ikke om lovgivningen er rigtig eller forkert. Eller de mange etiske spørgsmål, der er. Men alene, om loven er overtrådt.

Svend Lings selv har sagt, at der er tale om ytringsfrihed og folks ret til at tage deres eget liv. Men det er ikke korrekt. Ingen forbyder ham at tale om aktiv dødshjælp. Eller anfægter folks ret til at begå selvmord.


Men det forpligter ikke folk til at bryde loven, som forbyder aktiv dødshjælp.

Der er ingen tvivl om, at Svend Lings har hjertet med sig, og at hans motiv er at hjælpe mennesker. Han har bare valgt den forkerte kampplads – nemlig en kampplads imod loven.

”Hans motiver til at hjælpe mennesker, som på grund af alvorlig og ofte også meget smertefuld sygdom ikke ønsker at leve mere, er ædle”, slutter lederskribenten.

”Det er i den lovgiende forsamling i Folketinget, slaget om aktiv dødshjælp skal stå”.

Kilde: https://www.fyens.dk/Leder-Fyns-Amts-Avis/Fyns-Amts-Avis-Ingen-har-pligt-til-at-bryde-loven/artikel/3281857

MINE KOMMENTARER:
Det er en fuldstændig korrekt analyse af situationen, lederskribenten i sin tid kom med. Han skrev dog, at retten alene skal dømme, om Svend Lings har overtrådt loven.

MEN det er rent teoretisk, for i praksis har det vist sig ikke at være helt korrekt. Hvis det kun var, om han havde brudt loven eller ej, ville Svend Lings have fået op til tre års fængsel. Han endte med nogle få måneders betinget dom og skulle altå slet ikke i fængsel. 

Det er vel også derfor, loven siger, "op til tre års fængsel". Fordi der kan være omstændigheder, der kan tale for en mildere straf.
 Det, lederskribenten, har overset, er, at retten også tager stilling til, om der er formildende omstændigheder. Og det har de jo i den grad set, at der er, i denne sag. Ellers havde Svend Lings siddet bag tremmer nu.

Lederskribenten ser med andre ord meget firkantet på det. Så let er det ikke. Heldigvis. Der skal også i loven være plads til, at man tager hensyn til både motiver for handlinger, hvordan handlingerne er foregået, om det har været folks eget ønske, eller om det har været for egen vindings skyld etc. etc.

Byretten har talt.
Landsretten har sidenhen også talt.
Næste gang er det Højesteret, der skal tale.
Jeg kan næsten ikke vente! Gid Svend Lings for noget ud af alle de strabadser, han har udsat sig selv for i dette forløb. 

........................................................

 

28.4 2019 - SVEND LINGS´ SAG SKAL I HØJESTERET

Svend Lings og Frits Schjødt, de to pensionerede læger, der begge har fået en kort, betinget dom for at have hjulpet adskillige danskere med medicin, de kunne dø af, har nu fået lov at få sagen prøvet ved Højesteret.

De har ikke givet patienterne medicin, de har udelukkende ordineret medicinen, som patienterne har selv indtaget. Og de har selv udtrykkelig bedt Svend Lings om hjælp. Han har vurderet alle dem, han har udskrevet medicin til, og det er langt fra alle, der har fået deres ønske opfyldt.


De to læger er lykkedes med at få sagen i Højesteret, fordi der er flere principielle ting i den. Det handler dels om, hvor grænserne går, dels om ytringsfrihed siger Svend Lings.


MINE KOMMENTARER:
Det er både spændende og godt, at sagen nu prøves i Højesteret. Lad os håbe, at Højesteret kommer frem til andet end både Byretten og Landsretten, som begge har givet de to læger en betinget straf. Landsretten skærpede byrettens straf en anelse. Men når de to ønsker sagen for Højesteret, håber de sikkert på fuldstændig frifindelse. Samtidig med, at sagen vedblivende får opmærksomhed i pressen. At der skulle skabes offentlig debat om dødshjælp i Danmark, har hele tiden været et af Svend Lings mål med at offentliggøre sine gerninger.

Med en Højesteretsdom kommer der i hvert fald en definitiv afgørelse på, hvor langt man som læge kan tillade sig at gå i Danmark – både mht. grænser for lægegerning og for ytringsfriheden. Og sikkert også endnu flere principielle aspekter.  

Når alt kommer til alt er en betinget straf stadig meget billigt sluppet. For dem, der mener, at de to læger har gjort noget fuldstændig utilgiveligt, må det være ”en kold klud i ansigtet”. For de havde formentlig håbet på frihedsstraf, fordi loven foreskriver fængsel i op til tre år. Sådan er det heldigvis ikke gået. Og jeg er ret overbevist om, at Højesteret heller ikke kommer frem til, at de to skal I fængsel.

.....................................................


19.4 2019 - NEW JERSEY HAR UNDERSKREVET NY LOV OM ASSISTERET SELVMORD

Guvernøren i New Jersey har i april 2019 underskrevet en lov, som tillader terminalt syge patienter at afslutte livet. Loven træder i kraft 1. august 2019.
Dermed er staten den ottende i USA, som tillader dødshjælp.

Loven gør det muligt for voksne personer at aflutte deres liv fredeligt, med værdighed og efter eget ønske, står der i en pressemeddelelse. De terminalt syge kan nu få udskrevet medicin, der kan afslutte deres liv. De skal selv administere medicinen.

Men for at patienten kan få medicinen, skal lægerne vurdere, at restlevetiden er max seks måneder. Ansøgning skal fremsendes to gange, og der gives mulighed for, at de kan ophæve anmodningen.

Med loven giver vi folk mulighed for at dø med værdighed, siger guvernøren.
En ud af fem amerikanere bor nu på i stater, hvor muligheden for dødshjælp er tilgængelig – Californien, Colorado, Hawaii, Oregon, Vermont, Washington, District of Columbia og New Jersey.  
Det har været forsøgt at legalisere assisteret selvmord i staten siden 2012.

Kilde: https://abcnews.go.com/US/jersey-governor-signs-law-allowing-terminally-ill-patients/story?id=62391589&fbclid=IwAR0d3wPg3wBSvCVM3NaHmL3qln6TzoLpxLK3VgOA7g7E8ArfMh4mETN8RUI

MINE KOMMENTARER:
Jeg er faktisk ret overrasket over, at hver femte amerikaner nu lever i en stat, hvor assisteret selvmord er legalt. Hjælp til at dø bliver mere og mere almindeligt. Også i Europa.

På et tidspunkt vil flertallet vinde, og vi vil alle få ret til at få den hjælp til at dø, som mange af os efterlyser. Dem, der ikke ønsker hjælp kan jo bare lade være at bede om det. Så let er det. Derfor er det utroligt, at det netop er dem, der vedblivende taler om farlighed, glidebaner etc.

Selvfølgelig skal vi ikke gå ind i det med lukkede øjne. Selvfølgelig skal vi sikre, at det sker under nøje kontrollerede forhold. Selvfølgelig skal vi sikre os mod glidebaner etc. Men samfundet kan ikke vedblivende overhøre, at flertallet ønsker en legalisering.

Selvfølgelig sker det en skønne dag. Det er udviklingen, og den kan ingen arbejde imod.  
Det synes dog, som om vi kommer til at vente lidt endnu i Danmark. Lige nu er modstanderne dem, der høres mest, og så længe Kristeligt Dagblad står for hovedparten af den debat, der finder sted på området, er der ikke udsigt til ændringer. 

......................................


14.04 2019 - AKTIV DØDSHJÆLP VIA EU?

I et læserbrev skriver Jørgen Mejrup, at den sidste hekseafbrænding fandt sted for 325 år siden, og at det 173 år siden, den sidste paragraf i loven mod troldsom blev fjernet i Danmark.
Vi lever i et kynisk samfund, hvor svært uhelbredeligt syge ignoreres har Svend Lings sagt. Det har han gjort, har mange grunde: Principielle menneskelige, juridiske, religiøse og sundhedspolitiske aspekter.
”Og gad vide, om vi ikke om få år kommer til at opleve en fælles lovgivning på området i EU”? Spørger han.
Hovedparten af Danmarks befolkning støtter lægeassisteret dødshjælp, når patienten udtrykkeligt har ønsket det. Derfor er der brug for, at straffelovens § 240 ændres. Den siger, at man ikke må medvirke til, at nogen berøver sig selv livet. Heller ikke selv om den, der ønsker at dø udtrykkeligt har bedt om det.
Når fagpersoner benytter deres viden til at begå en forbrydelse, ses der normalt på det som skærpede omstændigheder. De læger, der har hjulpet andre med barmhjertigt at få mulighed for at dø, opfylder lægeløftet om at lindre og helbrede. Når et menneske ikke længere kan helbredes, bør der være garanti for, at man kan smertelindres fuldstændigt – altså være uden smerter.
I Danmark kan det kun ske vha. palliativ sedering, som han kalder for systemets ikke strafbare dødshjælp. Det er dog lægen og ikke den syge, der sætter grænserne i denne forbindelse.
Han håber, at Svend Lings og andre danske lægers tapre kamp mod systemet fører til, at Danmark bliver land nr. 7 i Europa, der indfører aktiv dødshjælp. I givet fald har deres kamp ikke været forgæves.
Kilde: https://www.fyens.dk/debat/Aktiv-doedshjaelp-Heksene-er-floejet/artikel/3281156 MINE KOMMENTARER:

Vi er rigtig mange, der har det samme ønske som læserbrevsskribenten. Det ville være en særdeles lykkelig udgang på de meget stormfulde oplevelser, som lægerne har været igennem, hvis de lykkes med at få indført dødshjælp i Danmark. Nu skal sagen dog først igennem Højesteret. Hvis Højesteret frifinder de to læger, vil der være skabt grobund for, at der kan arbejdes videre på en legalisering.
Indtil videre skal vi være glade for, at de ”kun” har fået små og betingede straffe.
Men det har uden tvivl kostet de to læger meget på det personlige plan at skulle igennnem den danske straffemølle og beskyldes for mord og lignende. Det har uden tvivl været en hård omgang. Derfor er det også utroligt, at de finder kræfter til at gå til Højesteret og gentage det hele én gang mere. Hatten af for de to!
Hvis det ender med at EU legaliserer dødshjælp, ville det også være fantastisk. Den tror jeg dog ikke på. Landene i Europa ser særdeles forskelligt på dødshjælp, og især de katolske lande vil næppe acceptere en fælles lov. Men måske om mange år. Lige nu ser det i hvert fald ikke sådan ud.  

...........................................

 

8.4 2019 
I dag er det præcist ét år siden, Marianne Hansen/Susanne Fink, som jeg skrev bogen "Vil du leve, til du dør"? sammen med, døde efter mange års meget svære lidelser. Jeg savner min sparringspartner og støtte i forhold til det meget svære emne, som Marianne lidenskabeligt diskuterede. Lige til sin død. Marianne lever dog videre på denne side. Æret være Mariannes minde. Hjerte

DE FIRE SLAGS DØDSHJÆLP
Jeg synes til tider, at det ser ud til, at ikke alle kender forskellen og de forskellige muligheder, der er for dødshjælp.
Derfor kommer der en repetition her:

1. Passiv dødshjælp
Passiv dødshjælp har været tilladt i Danmark siden 1993.

Passiv dødshjælp indebærer, at en læge både må undlade at behandle eller afbryde en behandling, der kunne være livsforlængende til mennesker, der i forvejen er døende.
Det betyder også, at patienten selv kan vælge at sulte og tørste sig ihjel uden, at nogle må gribe ind, hvis patienten er ved sine fulde fem.
Vi har selvbestemmelse i Danmark, så derfor må også Jehovas Vidner takke nej til blodtransfusion, selv om det kan føre til døden, og vi må alle takke nej til behandling, hvis vi ikke ønsker det. Alt sammen under forudsætning af, at vi er ved vores fulde fem.

En læge må slukke en respirator eller ordinere mere morfin, selv om begge dele vil føre til patientens død. Selv om det er aktive handlinger, betragtes det som passiv dødshjælp. At også aktiv handlinger betegnes som passiv dødshjælp, kan være misvisende og skabe forvirring.
Forskellen mellem aktiv og passiv dødshjælp er, at lægen alene hjælper patienten for at lindre lidelse, når en behandling er udsigtsløs ved passiv dødshjælp. Hvordan man i praksis kan sikre sig, at det sker af barmhjertigheds grunde og ikke fordi nogle tænker, at der er brug for hospitalssengen til en anden, er dog uvist. Det kræver vist tankelæsning.  
Allerede før passiv dødshjælp blev legaliseret i 1993 har jeg set læger slukke for respiratorer, undlade at nedlægge sonde til livsvigtig ernæring eller skrue op for morfindroppet, så patienten døde.
Når læger taler om glidebane, har mange af dem således selv været med til at skabe en glidebane i forhold til passiv dødshjælp i Danmark.  

 

 

 

2. Palliativ sedering
Palliativ sedering betyder, at man læger lægger patienten i kunstig coma, så patienten ikke længere er ved bevidsthed og ikke længere selv er i stand til at indtage væske eller mad. Palliativ sedering må kun anvendes hos uafvendeligt døende.
Dybest set dør patienten af væskemangel. Så man i realiteten tørster og sulter vedkommende ihjel.
Palliativ sedering har vores nuværende sundhedsminister gjort mere legalt. Det er dog stadig op til den enkelte læge at vælge, om patienten skal palliativt sederes. Patienten kan ønske det, men om lægen følger patientens ønske, er op til den enkelte læge. Derfor er det som at trække lod i lotteriet. Det borger ikke for den kvalitet, at der ikke er ordnede og ens forhold for alle, som jeg mener, der bør være omkring døden, når man vælger at tage et andet menneskes liv.
I Danmark kaldes palliativ sedering for passiv dødshjælp, men i udlandet betragtes det i de fleste andre lande som aktiv dødshjælp.
Derfor kan man spørge, hvorfor et menneske skal dø af sult og tørst, når man kan hjælpe det til at dø i løbet af kort tid vha. dødelig medicin i stedet?
Den eneste grund til det er, at lægen skal have sin samvittighed ren. Men jeg må indrømme, at jeg synes, det må være svært at have sin samvittighed ren, når man sulter og tørster et andet menneske ihjel, når det kan gøres langt mere humant.

 

 

 

3. Assisteret selvmord
Assistreret selvmord betyder, at en læge ordinerer den dødbringende medicin, men det er patienten selv, der på en eller anden måde indtager medicinen. 
Assisteret selvmord er ulovligt i Danmark, hvor der i loven står, at man ikke må hjælpe andre med at begå selvmord.
I Schweiz har de derimod et hul i loven, som gør, at de gerne må hjælpe andre med at begå selvmord – også udlændinge. Derfor er flere desperate danskere taget dertil for at få hjælp til at dø. Rejsen dertil er dog oftest meget strabadserende og prisen enorm, fordi den døde også skal sendes retur til Danmark efterfølgende.
Læge Svend Lings og læge Frits Schjødt har hjulpet flere patienter med assisteret selvmord ved at udskrive dødelig medicin til dem. De er begge idømt betinget fægsel, hvilket vil sige, at de ikke er fængslet, men ikke må gentage deres handlinger.

 

 

4. Aktiv dødshjælp
Aktiv dødshjælp anvendes ofte som en ”samlebetegnelse” for at få hjælp til at dø. Men aktiv dødshjælp er en specifik metode og må ikke forveksles med de øvrige. Især ikke med assisteret selvmord.
Aktiv dødshjælp er, når en læge giver eller ordinerer en patient, der udtrykkeligt har bedt herom, en dødelig dosis medicin. At det sker på patientens udtrykkelige ønske, er et karninalpunkt, når man taler aktiv dødshjælp.
Det behøver ikke nødvendigvis være en læge, der giver medicinen. Det vil også kunne være fx en anden medicinalperson. Men det er ikke patienten selv, for i givet fald ville det være assisteret selvmord og ikke aktiv dødshjælp.
Aktiv dødshjælp er forbudt i Danmark.
Over 70 % af befolkningen går ind for aktiv dødshjælp. Kun 7 % er imod. Modstanderne er mest at finde blandt religiøse og læger.

 

................................

 

1.4 2019 - PROFESSOR EMERITUS OG TIDLIGERE OVERLÆGE FRYGTER, AT EN MEDIE-LIDERLIG POLITIKER VIL FORESLÅ AKTIV DØDSHJÆLP INDEN LÆNGE

Professor emeritus Finn Gyntelberg og tidligere overlæge Poul Jørgen Ranløv mener, at et eller andet lille og populistisk parti vil fremsætte lov om aktiv dødshjælp.
”Og forslaget vil, forventeligt, forudsætte, at lægerne gør det beskidte arbejde”, skriver de.

De kalder dødshjælp for ”en chik og populær mediesag” og forsætter: ”Der er spaltevis af dødspop i lalleglade medier, hvor hændervridende pårørende retter forargelsen mod de trevne læger”.

Det fik Ole Hartling, tidligere leder af Det Etiske Råd til frustreret at sige til en datter, der for nylig havde mistet sin mor, hvorfor hun ikke selv havde slået hende ihjel?

De kalder folk, der har presset på med aktiv dødshjælp i Danmark for ”emsige pressionsgrupper”.

At Schweitz har assisteret selvmord undrer dem ikke; for der kan folk kræve afstemninger om det mest utrolige.

De roser Tyskland for at sige nej, men er forargede over, at Holland og Belgien har sagt ja. De finder det skræmmende, at 10 % af hollandske dødfald er ”assisterede”.

Det kalder det, Svend Lings har gjort for en netbutik, hvor man kan købe brugsanvisnnger og anvises passende gifte. De mener, det må vække rædsel. 
De mener også, at modstanden mod dødshjælp blandt lægerne kun har ringe interesse for medierne og henviser til det 2500 år gamle lægeløfte, hvori der står: ”Selvom jeg opfordres dertil, vil jeg ikke udlevere nogen dødelige gifte eller give noget sådant råd, ej heller give nogen kvinde forsterfordrivende midler”.
Læger skal opretholde og genoprette liv, slutter de.

Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debatindlaeg/aktiv-doedshjaelp-er-en-populaer-mediesag-men-modstanden-fylder-lidt-en-lov-ville-have


MINE KOMMENTARER:

Noget tyder på, at to læger, der tidligere har haft høje stillinger, har svært ved at forenes med, at vi lever og bor i et demokratisk samfund, hvor flertallet – og ikke lægerne - bestemmer. Det, de kalder folketingspolitikere og journalister, ville være injurier, hvis det var møntet på bestemte personer. I stedet mønter de det på alle. Så er de selvfølgelig også dækket godt og vel ind. At kæmme alle over en kam og gøre alle til dompapper burde måske for de to høje herrer være over deres værdighed, men sådan er det ikke. De giver alle i øst, vest, syd og nord et fur. Så er alle med og ingen glemt!  

Læger skal IKKE lave det beskidte arbejde, hvis vi legaliserer assisteret selvmord. Det ved de to tilsyneladende ikke. Det patienten selv, der foretager handlingen. De ved heller ikke, at Schweitz ikke har stemt om assisteret dødshjælp, men at et hul i loven har gjort det muligt for landet at yde hjælp til selvmord – også til udlændinge.


Når de to læger nævner, at 10 % af alle dødsfald i Holland er ”assisterede”, har de også fået noget galt i halsen; for Holland har ikke assisteret selvmord, men aktiv dødshjælp. Så patienterne assisteres ikke blot. De får rent faktisk en dødelig sprøjte. Af en læge.

I Tyskland debatteres også dødshjælp, og de har såkaldte dødsengle, fordi det ikke er forbudt at hjælpe andre med selvmord i Tyskland.

Også Svend Lings får en omgang – en netbutik, hvor man kan købe brugsanvisninger og anvises passende gifte. Igen er de to herrer galt afmarcheret. Svend Lings har aldrig solgt noget. Han har givet vejledning til mennesker, der har bedt ham om det helt gratis, og det, de kalder for brugsanvisning, ligger frit på tilgængelig nettet, så også de to herrer kan hente hjælp heri, såfremt de skulle få behov for det.

De kritiserer, at medierne ikke hører på lægelige modstandere, men de to herres debatinlæg er jo netop et eksempel på, at lægelige modstandere får taletid i medierne. Måske mere end godt er?


At de vil lægge en 2500 år gammel ed til grund for, hvad man skal eller ikke skal i nutidens Danmark taler vist også for sig selv. Mon ikke de to bør forsøge at vende blikket mod nutiden.    


...........................................

27.3 2019 - DØDSSTRAF VIA BAGDØREN?

I Schweitz tales om, at reglerne i forhold til, at det er straffrit at hjælpe andre med selvmord, også bør gælde uhelbredeligt, syge fanger.

Det er præsterne dog betænkelige ved, fordi de frygter, at det kan være en slag frivillig dødsstraf, der indføres via bagdøren.

Debatten kommer på baggrund af en livstidsfange, der ønsker dødshjælp.

Spørgsmålet er dog, om retten til at bestemme over egen død også gælder for en 68-årig farlig forbryder, som har voldtaget og mishandlet 13 børn og kvinder mellem 10 og 56 år. Han har siddet fængslet i 24 år og vil aldrig blive løsladt.
Han lider af en uhelbredelig lungesygdom og er også uhelbredeligt psykisk syg. Derfor har han søgt hjælp til selvmord.
Nu diskuteres, om han – i og med at han har forvoldt andre så store lidelser – skal have ret til at slippe for sin straf.

En politiker siger, at hun mener, manden skal rådne op bag tremmer. Han er intelligent, og han udtrykker igen anger/skyldfølelse.

I sin ansøgning skriver han bla. ”at livet ikke længere er værd at leve” og desuden taler han om psykisk tortur, fordi han ikke har håb om løsladelse.

En professor i jura mener derimod, at manden allerede for 14 år siden har afsonet sin straf, og at han derfor i det mindste bør have mulighed for/frihed til selv at træffe afgørelser på alle andre områder.


En anden juraprofessor mener det samme. At han stadig er fængslet skyldes alene, at han skal holdes væk fra samfundet, for straffen har han afsonet. Professeoren mener endda, at manden via selvmord måde vil opfylde formålet med forvaring, fordi han således ikke længere vil udgøre en fare for andre.


En psykiater tvivler på, om staten overhovedet har ret til at tillade fanger at begå selvmord. Han finder det problematisk, hvis fanger begynder at dø i fængslerne, mens de er i samfundets varetægt. Samfundet har omsorgspligt og skal sørge for et godt liv.


En mand, der selv har afsonet 6 år og i dag er engageret i socialt arbejde med løsladte fanger, mener at fanger har samme rettigheder som folk uden for fængslet. Fanger er også mennesker.


Mange frygter dog, at det kan udvikle sig til at blive en form for frivillig dødsstraf.

Flere uhelbredeligt psykisk syge fanger vil da kunne bede om hjælp.
Spørgsmålet er, om det er det, samfundet ønsker? At de skal have valget mellem forvaring og frivillig dødsstraf?


Der er også mange præster og teologer, der langt fra er begejstrede.

”Sagen drejer sig i bund og grund om spørgsmålet om, hvilke former for liv samfundet betragter som værd at leve.

En katolsk biskop siger, at debatten kan føre til, at uproduktive, ældre, langtidspatienter og nu også fanger, kan begå selvmod. Det finder han betænkeligt. 


I Belgien har en fange også bedt om hjælp til selvmord. Han fik tilladelsen, men valgte at leve videre, fordi han i stedet fik mulighed for at få terapi, hvilket først blev etableret efter hans ønske om at dø.


En kommission i Schweitz skal i løbet af 2019 lavet en rapport, om fanger skal have ret til selvmord.


Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/livstidsfanges-oenske-om-begaa-selvmord-skaber-debat-i-schweiz

 

MINE KOMMENTARER:
Det er en særdeles interessant diskussion. I virkeligheden handler den vel, om man også er et menneske, når man er i fængsel? Men så simpelt er det selvfølgelig ikke.

Umiddelbart tænkte jeg, at jeg ikke har en mening om det, men det har jeg alligevel fået efter eftertanke.
Hvis et menneske, der er i fængsel, lider af en uhelbredelig sygdom og ønsker at dø, har det menneske vel lige så meget ret til at få hjælp, som det menneske, der ikke sidder i fængsel. En fængselsdom kan vel ikke betyde, at alle andre rettigheder sættes ud af spil?

Selvfølgelig skal de have alle hjælpemuligheder, som alle andre skal, før man griber til noget så drastisk. Fangen i Belgien trak jo også sit ønske tilbage, da han fik hjælp i form af psykoterapi, som han ellers ikke havde kunnet få. Det virker i øvrigt uforståeligt, at en fange ikke har kunnet få en tilsyneladende helt nødvendig hjælp. Det forstår jeg simpelthen ikke. Fordi man er spærret inde, forsvinder ens rettigheder vel ikke totalt?!
Manden, der er tale om i artiklen, har oven i købet afsonet sin straf og er ”kun” indespærret, fordi han stadig er til fare for andre mennesker, hvilket han vil være resten af livet.

At han er intelligent og ”har regnet det ud”, behøver jo ikke betyde, at han ikke har samme behov som andre kan have! Det betyder blot, at han er i stand til at være opmærksom på, at han rent faktisk har en anden mulighed, fordi han er uhelbredeligt syg.

Derfor er vi tilbage ved begyndelse. Handler det i virkeligheden om, hvorvidt man stadig er et menneske, når man er i fængsel? Det er man naturligvis. Man er spærret inde pga. en forbrydelse, man har begået. Men at man er frarøvet sin frihed til at gå, når man vel, betyder ikke, at man ikke stadig har andre rettigheder i behold. Man har jo også ret til at få mad og drikke, behandling for sygdomme etc.

Hensynet til ofrenes familier forstår jeg godt. Samtidig tror jeg, at jeg ville synes, det var helt fint, hvis han valgte selvmordet, så han ikke længere kunne træde på den jord, deres kære har trådt på.

Det er ikke entydigt, men det er heller ikke – for mig at se – særlig flertydigt. Manden ER et menneske. Selv om han også er forbryder. Han er fysisk syg. Han har oven i købet to psykiske sygdomme, han ikke kan helbredes for. Og nu beder han om hjælp til selvmord. Ville en mand, der ikke var fængslet få et ja til at kunne få hjælp, mener jeg også, at denne mand selvfølgelig skal kunne få hjælp, hvis han opfylder betingelserne. 


.............................................


22.3 2019 - NUANCERET DEBAT OM ASSISTERET SELVMORD

 

Peter Wøbbe skriver om dødshjælp i et debatindlæg. Han er ikke enig med Svend Lings i alt, men han har haft en søster, der tog til Sweitz og fik hjælp til assisteret selvmord, fordi hun ikke kunne få hjælp i Danmark.

Han finder det strengt, at man ikke kan have holdninger til aktiv dødshjælp uden at blive kaldt for aktiv dødshjæp-troende.


Han påpeger, at forkellen mellem aktiv dødshjælp og assisteret selvmord er, at det er patienten selv, der indtager den dødbringende medicin ved assisteret selvmord, mens det er der lægen, der giver det ved aktiv dødshjælp.


Fordi han og familien har været igennem søsterens forløb tror han, at de kan se mere nuanceret på sagen end mange følelsesladede debattører kan. Emnet er voldsomt følelsesladet.


Lillesøsteren fik en uhelbredelig hjernetumor. Lægerne forsøgte at lindre hendes smerter uden, at det hjalp. Hendes smerter var uudholdelige. Hun var efter en operation lammet i den ene side, havde talebesvær, var meget sensitiv overfor lys og lyde og led af massiv angst.


Det passer altså ikke, at al smerte kan lindres, som læger og visse redaktører gør sig til talsmæd for. Man kan i øvrigt også spørge, hvem der skal bestemme, om lindringen er tilstrækkelig?

Selv mener han, at det må være den enkelte patient, der bestemmer. For det patienten, der kan mærke, om det er tilstrækkeligt.

Lægerne var magtesløse overfor søsterens smerter og ville give hende hvad som helst. Til sidst bad han en læge om, at søsteren fik palliativ sedering. Lægen mente, at det kunne starte, når man vurderede, at hun havde 12-24 timer tilbage at leve i. Men på det tidspunkt kunne søsteren stadig spise, så hun ville kunne leve i måske flere måneder mere. I mellemtiden ville hun miste evnen til at kunne kende sine omgivelser, ifølge lægen. Det kunne hun ikke udholde, så hun solgte sit sommerhus og bestilte tid i Sweitz, så hun kunne få en mere værdig død.

Transporten foregik i en lejet bus, fordi hun var for dårlig til at flyve. Det finder han urimeligt.

Men søsteren fik fred i Sweitz ”på en særdeles smuk og værdig måde”.

Han bryder sig ikke om Svend Lings manual, som han mener, er et nødråb for at få myndighederne i tale.

Han slutter med at skrive:

”Har man ikke selv været i situationen i eller omkring en terminal patient er det fair nok at have en mening om et sådant emne, men lad være med at gøre jer klog på andres lidelser, og lad det være op til det enkelte menneske med en mere fornuftig lovgivning, end vi har i dag. Var det sket, kunne min lillesøster have undgået en særdeles hård kørsel til Schweiz og fået fred her hjemme i familiens skød”.

Kilde: https://www.fyens.dk/debat/Assisteret-selvmord-er-en-noedvendighed/artikel/3279619

MINE KOMMENTARER:
Det lyder som om denne mand har fået høvl for sine holdninger til aktiv dødshjælp/assisteret selvmord. Mon ikke han har været i selskab med stærkt troeden mennesker? Der er trods alt kun 7 %, der ikke går ind for det, og de fleste af dem er troende.

Denne historie viser endnu engang at ikke alle patienter kan smertestilles tilstrækkeligt. Når lægerne bliver magtesløse, fordi de ikke kan finde noget, der hjælper, burde det være en selvfølge i dag, at de tilbyder patienten palliativ sedering. Hvis jeg husker rigtigt, er ændringen af loven om bla. brugen af palliativ sedering sket, før søsteren måtte tage til Schweitz og drage sit sidste suk i fremmede omgivelser i et fremmed land, så i praksis burde det have kunnet lade sig gøre. Det viser dog, at læger stadig er tilbageholdende med at hjælpe dem, der lider allermest.
Det er uforståeligt, at nogle kan mene, at det er helt i orden, fordi hun bare kunne have valgt fortsat at lide ubærligt. Det er direkte umenneskeligt efter min mening.

Det strider åbenbart imod lægers falighed at overlade beslutningen til patienterne, selv om de, hvis de selv kommer i lignende situationer, har mulighed for selv at gøre en ende på det, fordi de har eller har haft adgang til medicin. Eller vil kunne overbevise en kollega om, at palliativ sedering er den eneste og sidste mulighed.

Lad os nu komme et skridt videre. Politikerne har gjort det muligt at folk ikke længere behøver at skrige sig ind i døden. Så brug dog den mulighed. Til glæde for både patienten og de pårørende.

Der er dog ét spørgsmål i artiklen, jeg mangler svar på, og det er, om udskyldelsen af palliativ sedering indtil 12-24 timer før døden, skyldes, at søsteren var i eget hjem? For det er klart, at det ikke lader sig gøre her. Det kan kun ske på hospice eller et hospital.

.............................................

17.3 2019 - I BÅDE HOLLAND OG BELGIEN SKAL DER SÆTTES GRÆNSER FOR DØDSHJÆLP
450 læger har underskrevet en erklæring, hvori de tager afstand fra dødshjælp til demente.


I Holland fik 6585 mennesker dødshjælp svarende til 4,4 % af alle dødsfald i Holland i 2017. Tallet vokser med ca. 8 % om året.

I Belgien fik 2309 mennesker aktiv dødshjælp i 2017. 1,8 % af dem havde psykisk lidelse.

De første sager er nu rejst ved domstolene i både Holland og Belgien overfor læger, der ikke har overholdt loven. Lægerne sigtes for at have givet dødshjælp til personer med demens og asperger.


Den demente kvinde fik et beroligende middel i kaffen, fordi lægen frygtede, at hun ville gøre modstand. De pårørende fik besked på at holde hende fast. Det virker voldsomt og mange kalder det for overlagt mord.


Juridisk handler sagen dog om, hvorvidt kvinden ønskede at dø eller ej. Hun havde – før hun fik demens - lavet et livstestamente og erklæret, at hun ønskede aktiv dødshjælp, hvis hun blev dement. Hun havde dog aldrig sagt, at hun ville dø. Hun led ikke af fysisk sygdom. Desuden vidste lægen, at hun ville gøre modstand.


Dømmes lægen vil det få den følge, at demente kun kan få hjælpen så længe, de er i stand til selv at udtrykke, at de ønsker den.


Holland har formelt ikke legaliseret aktiv dødshjælp, men de har garanteret tiltalefrafald, hvis lægen har overholdt lovens krav og patienten selv har formuleret ønsket.


I den belgiske sag er der til gengæld ingen tvivl om, at patienten ønskede at dø. Patienten havde været i psykiatrisk behandling tidligere, men tog ikke medicin i adskillige år. Hun fik stillet diagnosen Asperger to måneder før, hun fik dødshjælp. Sygdommen er uhelbredelig. Derfor var det muligt for lægerne at hjælpe kvinden. Tre læger er nu tiltalt, fordi domstolen skal vurdere, om de har fulgt loven, fx i forhold til at give råd og vejledning til patienten, og om hun havde tænkt det helt igennem? Den ene af lægerne har tidligere fået masser af kritik i forhold til dødshjælp på psykiatriske patienter.

Bliver de dømt, vil der komme en afklaring af grænserne for dødshjælp. Det vil dog give risiko for, at læger fremover vil være bange for at give dødshjælp.

Det vides endnu ikke, hvornår de to sager kommer for domstolene.


Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/hollandsk-laege-tvang-dement-kvinde-til-doedshjaelp

MINE KOMMENTARER:
Vi må afvente dommene i de to sager, men det er unægtligt spændende, hvad domstolene når frem til.

At hjælpe et menneske, der har fået diagnosen asferger finder jeg personligt utilstedeligt. Det er en udviklingsforstyrrelse, hvorfor det står klart, at kvinden altid har haft den lidelse. Det drejer sig om en mild form for autisme, som kvinden uden tvivl ville kunne leve med, hvis hun kunne få den rette hjælp. Den form for dødshjælp tager jeg dyb afstand fra. Den sker ikke på et forsvarligt lægeligt grundlag, mener jeg. Rigtig mange mennesker lider af asferger, så det vil betyde, at rigtig mange mennesker vil kunne få dødshjælp, hvis lægerne går fri. En sag har dog altid to sider, og jeg skal passe på med ikke at dømme dem, før de bliver dømt. Hvis de bliver dømt.

I den anden sag er det også utilstedeligt, at den demente person skal holdes fast, før hjælpen kan gives. På den anden side er mange demente bange mennesker, og derfor kan de blive de aggressive, når der sker noget, de ikke forstår. Og det er selvfølgelig klart, at en dement person ikke forstår, hvad der foregår. I denne sag håber jeg dog, at lægen ikke dømmes, fordi det betyder, at demente ikke længere kan få dødshjælp. Problemet i sagen er, at lægen bruger magt i situationen. Det må kunne have været håndteret på anden og bedre vis og ikke med overgreb. Så her vil jeg umiddelbart vurdere, at det ikke er demensen, der er et problem, men lægens manglende empati overfor det demente menneske. Og det er jo en helt anden sag. 

.......................................................


12.3 2019 - ØGET KRITIK AF AKTIV DØDSHJÆLP I BELGIEN

Belgien fik aktiv dødshjælp i 2002. Siden da har 12.700 fået hjælp til at dø.

Kriterier for aktiv dødshjælp er, at personen skal være myndig og kunne formulere sit ønske uden pres fra andre og have konstant og uudholdelig fysisk eller psykisk smerte. Smerten må ikke kunne lindres, og skal skyldes alvorlig og uhelbredelig tilstand efter ulykke eller sygdom.

Også lægen skal gøre det af fri vilje efter samtale med en uafhængig kollega forudgået af, at patienten informeres om tilstanden og andre muligheder, end at dø.


Hvis patienten ikke dør indenfor et år, skal lægen også tale med en kollega, der er specialist i patientens lidelser eller med en psykiater.


Tidligst en måned efter, at patienten skriftligt har anmodet om hjælpen.

Loven er kommet ud af kontrol mener et stigende antal læger og andre, som kræver, at loven evalueres af den kommision, der holder øje med dødshjælp. De beskyldes for at dække over læger, der ikke har overholdt loven, så det liger drab eller hjælp til selvmord.

Senest har en dement person, som ikke selv har bedt om det, fået dødshjælp uden, at lægen havde talt med en kollega. Et medlem af kontrolinstansen er derfor gået i protest.

Selv om det er lovbrud, har kommissionen ikke politianmeldt sagen.

Ud af de 12.726 personer, der har fået dødshjælp, har kommissionen været i tvivl i tre sager. De lever ikke op til det, de skal, fordi de er bange for, at læger ikke vil yde aktiv dødshjælp, hvis de skal være bange for at blive dømt.

Det er især blandt patienter med psykiske lidelser og patienter med forskellige smerter, som ikke hver for sig er uudholdelige, men som samlet set er det, der er problemer.

”Den belgiske lov tillader dødshjælp i tilfælde af uudholdelig smerte, både fysisk og psykisk, der ikke kan lindres, og som skyldes en uhelbredelig lidelse, uanset om patienten er i sidste sygdomsfase eller kan leve i adskillige år”.

Kræftpatienter har nægtet behandling og afvist palliativ pleje. I stedet ønsker de dødshjælp. Det er selvmord og forbudt.
Derfor frygter kritikerne, at en glidebane er skabt.

Desuden har kommisionens formand fortalt, at en kendt psykiater har gennemført aktiv dødshjælp flere gange i strid med loven. Selv argumenterer psykiateren med, at patienter med psykiske lidelser skal have adgang til aktiv dødshjælp.


Selv tilhængere af dødshjælp er uenige nu, og en modstandsbevægelse er på vej i lægelige kredse. Det er på tide, at loven evalieres.

Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/belgisk-kritik-af-aktiv-doedshjaelp-breder-sig 

MINE KOMMENTARER:
Igen er Kristeligt Dagblad uden med riven i forhold til kritik af aktiv dødshjælp. Denne gang er det Belgien.
Efterhånden må jeg indrømme, at jeg er blevet skeptisk i forhold til det, de skriver, for jeg har flere gange set, at de koger suppe på en pølsepind, når det gælder emnet aktiv dødshjælp. Hvad det emne angår, er ingen kritik for lille til at blive slået stort op.

Der er tvivl, om loven er blevet overholdt i 3 tilfælde ud af 12.700. Det er formentlig ikke nok til at anklage læger for ikke at overholde loven. Derfor giver de nu kommissionen skylden for ikke at indberette de læger, der bryder loven.

Hvis det er tilfældet, er det selvfølgelig uantageligt! Loven skal overholdes. Punktum. Men i hvor mange tilfælde har kommissionen holdt hånden over en læge, og hvorfor har det gjort det. Det har vi ikke fået svar på. Der kunne jo være forhold, offentligheden ikke kender til i de sager.

Hvis sandheden er, at de er bange for, at læger ikke vil yde aktiv dødshjælp, fordi de risikerer at blive dømt, er det selvfølgelig uacceptabelt. Det vil jeg dog også gerne se, før jeg helt tror det. For overholder læger loven, bliver de ikke straffet. Og hvis de vælger ikke at overholde loven, kan de ikke være værdige til at være læger, fordi de da er lovbrydere.
En sag skal altid ses fra flere synspunkter. Det sker sjældent i Kristeligt Dagblad.

Når det er sagt, skal en læge selvfølgelig ikke tage livet af en dement person, der ikke har ønsket at få dødshjælp. Det er soleklart. Loven er brudt, og lægen bør selvfølgelig straffes. Så langt er jeg helt sikkert enig. Når det kommer til, at psykisk syge skal kunne få aktiv dødshjælp, har jeg stadig svært ved at finde min egen holdning dertil. Men da det kan være utroligt lidelsesfyldt at være psykisk syg, ville det også være forkert, hvis de ikke får muligheden. 


....................................................

7.3 2019 - NYT BORGERFORSLAG VEDRØRENDE DØDSHJÆLP 

Forslaget hedder: ”Ret til dødshjælp” og er oprettet den 12. februar 2019 og forløber frem til den 11. august 2019.

I forslaget står følgende:

”Danmark siges at være frit land. Vi har i vid udstrækning ret til at ytre os og leve som vi vil. Men slutningen på livet er vi ikke selv herre over. Vi har ikke selv ret til at bestemme, hvornår vi har fået nok af livet. Når vi selv mener, at uhelbredelig sygdom eller lignende bliver ubærligt- for os selv og for vores pårørende - så bør vi have lov og ret til at sige stop. Værdighed og selvrespekt bør være essensielle og ukrænkelige aspekter af menneskets liv, og derfor bør aktiv dødshjælp gøre lovligt.

I dag sættes uhelbredeligt syge og deres pårørende i urimelige situationer. Nogle pårørende føler sig nødsaget til at tage sagen i egen hånd, og må derfor tage mulige retslige konsekvenser på sig i forsøget ære en nærtståendes ønske.

Andre vælger i dag at tage til udlandet for at gøre en ende på livet. Andre lande som Holland har siden 1984 haft lovlig adgang til assisteret selvmord. Der bør her kunne findes masser af inspiration til, hvordan en hensigtsmæssig lovgivning på området kan skrues sammen.

Diverse meningsmålinger har igennem flere år vist, at der er et markant flertal i den danske befolkning for ovenstående forslag, og derfor er det på tide, at det bliver taget op i Folketinget”.

 

Kilde: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-02426&fbclid=IwAR3sAti8McJbq4wTj3bQ7BSVG0yYblcG3nT-YJqdRVpxQohN7y9FU9qS3Cs

MINE KOMMENTARER:
Borgerforslaget er et godt initiativ. Vi må ikke give op mht. dødshjælp. Initiativtagerne nævner ikke hverken aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord. De taler om retten til selv at bestemme, om værdighed og selvrespekt og om, at det må være muligt at skrue en lov sammen. Jeg tror, det er et fornuftigt udgangspunkt. Folketinget vil ikke dikterers, hvad de skal lovgive om. De vil selv medvirke i lovens tilblivelse, hvis og når de ønsker en lov på området.

Svend Lings borgerforslag nåede langt fra op på de 50.000 stemmer, som der skal til, før Folketinget tager et borgerforslag op. Jeg tror, det kan skyldes, at mange havde svært ved at forholde sig til, at der i forslaget også indgik et lovforslag. Det var måske for vanskeligt tilgængeligt for mange menige mennesker? Jeg aner det ikke.
Alternativt kan det skyldes, at det blot ikke kan lykkes at få et sådan forslag igennem.

Der har også for nogle år siden været taget initiativ til en underskriftindsamling, før borgerforslaget blev indført. Den underskriftindsamling kører stadig, men heller ikke her har der været særlig stor interesse.

Enten er folk ikke interesserede, eller også kan de ikke forholde sig til det, når de ser det på tryk eller de orker måske ikke skrive under? Der kan være mange forklaringer. Også mange flere end dem, jeg her har nævnt.

Jeg vil dog opfordre dig til at overveje at skrive under og at dele det med folk, du kender! På facebook og andre steder, hvor du færdes. Såfremt du er enig i, at vi selv skal have lov at bestemme, hvornår vi vil dø indenfor nogle nøje afstukne rammer og kriterier.  


.................................................


2.3 2019 - FØRSTEHJÆLP OG SIDSTEHJÆLP

Vi bør alle lære både første- og sidstehjælp. Førstehjælp er en borgerpligt. Det samme burde gælde for sidstehjælp til døende, pårørende, venner og naboer. Det skriver fire eksperter, overlæge Georg Bollig, præst Ingeborg Kastberg, socialrådgiver Sigrun Frank og sygeplejerske Kirsten Helene Bachmann, som alle arbejder med palliation i bogen ”Sidstehjælp – omsorg ved livets afslutning”.

Journalist Maria Cuculiza har læst bogen og finder det noget ”missionerende og ukritisk”.
Den giver dog en række gode råd til, hvordan vi kan give omsorg, når livet slutter.

Forfatterne mener, at vi bør føle os forpligtede til at hjælpe døende.
Alle mennesker bør lære sidstehjælp. De kalder både første og sidstehjælp for ”levet og praktiseret medmenneskelighed, omsorg og næstekærlighed”.

Der er ved at komme kurser i emnet i Danmark. De holdes på hospicer og sygehuse, i sognehuse og på aftenskoler etc. og er som regel af 4 x 45 minutters varighed.
Man forberedes i at kunne hjælpe andre i den sidste tid.
Underviserne har alle erfaring indenfor det palliative område.

Sidstehjælp er ”al den hjælp og støtte, som alvorlig syge og døende mennesker har behov for, herunder omsorg ved livets afslutning. Sidstehjælp er aktiv livshjælp i den sidste levetid, men ikke hjælp til at tage sit eget liv. Meningen med sidstehjælp er at leve livet, helt til det slutter, med så god livskvalitet som muligt og så længe, det varer".
Så mange som muligt bør deltage i kurser af denne art, mener de.

Ideen er god, fordi ca. 55 % af alle danskere ønsker at dø hjemme, men kun hver femte får ønsket opfyldt. Fordi mange af os ikke tør tage ansvaret.
Maria Cuculiza mener, at forfatterne sikkert har ret i, at sidstehjælpskurser vil kunne mindske angsten for både døden og for ikke at kunne være til hjælp i den sidste tid. Hun mener dog også, at bogen nogle gange opleves ”decideret propaganderende og urealistisk positiv omkring alvorligt syges dødsprocesser og pårørendes roller i den forbindelse”.

Bla. skriver de, at professionelle kan træde til. Vi ved jo alle, hvor hårdt pressede de er. Derfor kan sidstehjælp gå hen og blive traumatiserende, hvis hjælpen alligevel ikke er til stede.
Pga. det stigende antal gamle og syge kan vi blive tvunget til selv at skulle tage os af vores døende i fremtiden.
Døden bør dog helt klart aftaburiseres, mener hun.

Kilde: https://medicinsketidsskrifter.dk/kultur/26-boger/1344-ny-bog-vi-skal-alle-laere-at-pleje-og-hjaelpe-doende.html

MINE KOMMENTARER:
Ideen med sidstehjælp er måske god. Som sygeplejerske ved jeg, hvor svært det kan være for nogle, at være tæt på et døende mennesker. Blot at være til stede kan skabe en dødsangst, som forhindrer at folk kan være en støtte for den døende.

Dog mener jeg, at man i stedet for kurser i sidstehjælp, skulle lave kurser, hvor man selv kan komme til en afklaring i forhold til døden. Det ville kunne batte. Er man ikke bange for døden, vil man altid kunne hjælpe en døende ved at være der, sørge for små praktiske ting etc.

Men man vil aldrig kunne erstatte personale, som skal sikre lindring af lidelse og give støtte til, hvordan de, der er hos den døende, bedst muligt kan hjælpe den døende i den sidste tid.

På mig virker det, som om de har fået en rigtig god ide, som de fører ud i livet med deres kurser. Jeg ser bare, at ideen ikke er gennemtænkt. Det virker til, at de ser kurserne som en erstatning for personale.
Dermed bliver det i stedet en lappeløsning på et problem, der er langt større, nemlig at vi ikke råder over tilstrækkelige personalemæssige ressourcer indenfor palliation. Og da nytter alverdens kurser i sidstehjælp ikke! Men da vi alle skal dø, vil vi alle kunne få glæde af at få mulighed for at få bearbejdet egen dødsangst. Det ville give mening, og da ville vi heller ikke være bange for at være hos en døende. 


..........................................................


25.2 2019 - DEN HOLLANDSKE LOV HAR STØRRE FOKUS PÅ LÆGER END PÅ PATIENTER

I Holland undersøger man stadig, om der skal rejses tiltale mod den læge, der gav aktiv dødshjælp til en kvinde, der strittede imod dødshjælpen i 2016.
I 2016 var der ni andre tilfælde, hvor dødshjælpen ikke levede op til loven. Ud af 6091, der fik hjælp til at dø.

I 2016 var 83 % af alle, der fik aktiv dødshjælp, uhelbredeligt syge. 4 % havde flere sygdomme. 2 % havde demens. 1 % havde psykiske lidelser.

En amerikansk forsker, Scott Kim, mener, at den hollandske model ikke er god nok, selv om det kun drejer sig om, at en promille af sagerne forbryder sig imod loven. Han har undersøgt sager mellem 2012 og 2016 og fundet 33, der ikke opfyldte kriterierne.

Han finder, at loven primært er bygget op omkring lægernes behov og ikke omkring, hvordan man bedst sikrer, at ”kun de virkeligt kvalificerede får dødshjælp”.

Han mener også, at mange rundt omkring misforstår deres system.
Den hollandske lov indeholder seks kriterier, som lægen skal redegøre for er opfyldt, og når patienten er død, skal lægen skrive en rapport. Fem regionale komitéer har til opgave at afgøre, om lægernes handling levede op til kriterierne.

Scott Kim finder, at både kriterierne og myndighedernes vurdering efter aktiv dødshjælp er for svag mht. patientsikkerhed.
Kriterierne er i sig selv for vage. Derfor er der også uenighed blandt læger om tolkningen. Efter dødshjælp – når patienten ER død - gives kun ringe mulighed for at få respons. Den eneste, der officielt har beskrevet sagen er derfor lægen.

99,8 % af alle tilfælde af dødshjælp fra 2002 – 2016 lever op til loven, men det finder han ikke udtrykker, om det kun er dem, der virkeligt er kvalificeret, der får hjælpen.

Mht. at beskytte lægerne opfylder loven hensigten, siger formand for hollandsk lægeforening René Héman.
Det var lægerne og ikke politikerne, der i sin tid ønskede loven.

Han venter stadig spændt på, om der rejses sag mod omtalte læge. Han håber sagen ender med frifindelse. Så patienter ikke forhindres i selvbestemmelse.
Han finder, at der selvfølgelig er tvivlsomme tilfælde men mener, at det ville være langt værre, hvis folk ikke havde selvbestemmelse.

Den danske lægeforening er imod aktiv dødshjælp.
Lise Møller, som er formand for foreningens etiske udvalg siger:
”Jeg er ikke i tvivl om, at der er nogle patienter i Danmark, der føler, at det er forkert, at de ikke må vælge den mulighed. Men vi har også eksempler på andre, der havde ønsket dødshjælp, men ikke fik det opfyldt og senere er dybt taknemmelige. Vores synspunkt er, at skadevirkningerne ved at træffe forkerte beslutninger er større end fordelen ved at hjælpe de få, der virkelig vil”.

Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/hollandsk-lov-om-doedshjaelp-har-mest-fokus-paa-laeger

MINE KOMMENTARER:
For at starte med det sidste først vil jeg sige, at Lise Møller må være fejlinformeret om, hvor mange, der ”virkelig vil” have dødshjælp.

I Holland var der trods alt over 6.000 mennesker, der fik hjælpen ud af en befolkning på ca. 17 mio. mennesker. I Danmark er vi knap 6 mio. mennesker og groft regnet 1/3 af Hollands befolkning. Det svarer til, at ca. 2000 mennesker ønsker dødshjælp herhjemme. Der er altså ikke tale om nogle få, men om ca. 2000, som skønner, at deres liv er så lidt værd at leve med sygdom, der ikke kanbehandles, at de hellere vil dø. Mon ikke Holland og Danmark er nogenlunde ens, hvad det angår?

Til sammenligning er der 9 mennesker i Holland, der ikke burde have haft dødshjælp. Hvem beskytter hun? De ni, der selvfølgelig ikke burde have fået hjælpen. Men hvad med de ca. 2000 danskere, der ønsker den?
Lise Møller glemmer også, at ca. 80 % af befolkningen går ind for dødshjælp.

Forleden bragte jeg den gamle historie og Mogens Arendt, der hjalp sin hustru med at dø.
Finder Lise Møller mon dét værdigt? Det gør jeg ikke. Det må være forfærdeligt for pårørende at skulle hjælpe deres egne, når de ved, at det er imod loven. Og hvordan skaffer de det, de skal bruge for at være sikre på, at deres kære virkelig dør? Det Etiske Råd, som dengang udtalte, at pårørende selv skulle tage affære pga. den lille straf, det gav, har jeg intet til overs for. Det er en udtalelse, der viser, hvor lidt forståelse der er for de mennesker, der virkelig lider! Og det er en hån mod dem, der ikke kan få lov at komme herfra trods ulidelige pinsler.
At den hollandske lov sikrer lægen mere end patienten har intet med dødshjælp i Danmark at gøre. For indfører Danmark aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord, vil vi jo lave vores egen lov og vores egne kriterier, og selvfølgelig vil vi se på både, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer i de lande, der allerede har legaliseret dødshjælp, så vi sikrer, at vi ikke laver de samme fejl.

Selvfølgelig skal mennesker, der ønsker at leve, ikke have dødshjælp. Det siger sig selv. Jeg ved dog, at man ikke kan gardere sig imod fejl i et system, hvor der arbejdes med levende mennesker. Nogle kan ændre mening. Det er korrekt. Var vi alle robotter, var det en anden sag. Men på det tidspunkt, ønket fremsættes, er det jo det, de vil.

Jeg vil ikke undlade at sige, at der rent faktisk er mange læger, der begår fejl og kommer til at slå mennesker ihjel med deres uagtsomme handlinger i dag. I 2016 blev der indberettet ca. 90.000 utilsigtede hændelser i kommuner og regioner. 173 døde alene pga. af forkert medicinering. Hvor mange der døde af andre hændelser, kan jeg ikke finde. Men dertil kommer alle dem, der er blevet handicappet efter fejlene. Hvad har det med dødshjælp at gøre? I og for sig INTET. Men alligevel siger det noget om den store modstand, der er imod dødshjælp, når emnet ”blæses” stort op, fordi ni personer ikke burde have haft dødshjælp i Holland, mens der kun sjældent tales om de mange, der får ufrivillig dødshjælp i Danmark pga. lægers fejl. Det er mennesker, der ikke har bedt om at dø. Men de dør alligevel. Det er da bedre, at folk dør, når de selv ønsker det end at dø af lægefejl. Og det er bedre, at ni for meget får hjælpen, end at 2000 for lidt får den! Det er nu engang min mening. 

........................................................


20.02 2019 - I 2016 OPFYLDTE EN ÆGTEFÆLLE SIN HUSTRUS BØN OM AT FÅ LOV AT DØ

I 2016 hjalp den 78 årige Mogens Arlund sin hustru til at dø på hospitalet efter, at han havde optaget hendes døds-bøn. Han gav konen sovepiller, da hun bad om hjælp.

Den syge og afkræftede 71-årig kvinde var ude af stand til at begå selvmord, selvom hun ønskede at dø, og hun bad derfor sin 78-årige mand om at dræbe hende.

Kvinden var indlagt på Rigshospitalets Klinik for rygmarvsskader i Hornbæk i Nordsjælland. Det varher, hun døde.

Hun kunne intet selv, men kunne dog synke. Så han gav hende over fem gange 20 sovepiller i alt og vand til at skylle pillerne ned med.

Derefter sov den 71-årige hustru stille ind, og manden tilstod overfor personalet på klinikken, hvad han havde gjort.

Personalet tilkaldte Nordsjællands politi, der anholdt den 78-årige. Han blev varetægtsfængslet i to døgn, men derefter løsladt med udsigten til op til tre års fængsel i vente.

Mogens Arlund blev sigtet efter straffelovens § 239 om den, 'som dræber en anden efter dennes bestemte begæring'.

Han bleve senere stillet for retten i Helsingør, hvor han tilstod og fik sin dom samme dag.
For at der ikke skulle være tvivl om, at det var hustruens udtrykkelige ønske at dø, havde den 78-årige forhenværende direktør optaget en mundtlig besked fra hustruen på sin mobiltelefon.

På lydfilen sagde hustruen, at hun ikke ønskede at leve mere, men da hun var ude af stand til selv at begå selvmord, anmodede hun sin mand om at hjælpe hende til at dø.

Senioranklager Helle Lykke Olesen, Nordsjællands politi, sagde til Ekstra Bladet, at sagen havde været forelagt statsadvokaten til afgørelse af, om sagen skulle rejses som medvirken til selvmord efter straffelovens § 240 eller drab efter begæring efter § 239.

Begge paragraffer har tre års fængsel i strafferamme.

Statsadvokaten besluttede det sidste, fordi der var tale om en aktiv handling ved at give kvinden sovepiller og vand til at skylle pillerne ned med.

- Det er en usædvanlig sag, og der er ikke ret megen retspraksis på området, siger Helle Lykke Olesen, der ikke forud for retssagen ønsker at oplyse, hvilken straf hun går efter.

- Men efter retsplejeloven skal der tages hensyn til tiltaltes alder, personlige forhold og omstændighederne i øvrigt, siger senioranklageren.

http://ekstrabladet.dk/112/optog-sin-hustrus-doeds-boen-saa-hjalp-han-hende-til-at-doe-paa-hospitalet/6277792

MINE KOMMENTARER:
Vi husker sikkert alle historien om Mogens Arlund, der endte med, at han fik 50 dages betinget fængsel. Da straffen var betinget, slap han for at sidde i fængsel.

Hvorfor bringe denne gamle sag op igen. Der er der flere grunde til. Jeg vil gerne minde jer om, at sagen bragte sindene i kog, og at Mogens Arlund i den grad bidrog til debatten om aktiv dødshjælp. Mange udtalte sig eller skrev indlæg. Bla. Flemming Schllaart formand i foreningen En værdig død. Han opfordrede til, at Danmark indførte aktiv dødshjælp hurtigst muligt. Også Ritt Bjerregaard stod frem. Med sin personlige historie om kræft. Hun fortalte, at også hun kunne finde på at tage til Schweiz, når tiden er inde. Senere har hun dog fortalt, at hun og hendes mand har en gensidig aftale. Hvad aftalen indeholder, vides ikke. Det kommer heller ikke os ved. Det hele handler om, hvad den enkelte ønsker - ikke, hvad alle andre mener eller ønsker.

Den tredje grund til, at jeg atter tager netop denne historie frem, er, at det fik Etisk Råd til efterfølgende at anbefale pårørende at tage livet af deres nærmeste, fremfor at gøre det til et statsligt anliggende, fordi straframmen herfor er meget lille, og at det var bedre end at lave en lov i Danmark.

Det fik mange mennesker op i det røde felt.
Bla. min medforfatter og ildsjæl Marianne Hansen som kommenterer Lisa Grye Elstorp under en artikel fra dengang. Ingen af dem er her mere, men mens de levede, kæmpede de begge en indædt kamp for legalisering af aktiv dødshjælp.  

Marianne skriver: ”Jeg er fuldstændigt enig med Lisa. Det er rendyrket ondskab, at Etisk Råd anbefaler familie og venner selv at tage affære. Fordi de ikke selv vil påtage sig et ansvar. 
Mennesker går i stykker, når de skal vælge mellem pest og kolera. Lade lide eller bevæge sig ud på en kriminel færd. Lad os nu få den lov, hvor man selv kan bede om det og få hjælpen, uden at man skal udsætte sit netværk for det umenneskelige pres. UETISK og UVÆRDIGT”.

Jeg kan ikke sige det bedre selv.
Marianne vidste, hvad hun talte om, fordi hun selv befandt sig i en meget lidelsesfyldt situation. Jeg savner hendes spidse og kloge kommentarer! Hun var en ener!


.........................................................
 

15.2 2019 - LÆGEETISKE PRINCIPPER SIGER KLART NEJ TIL AKTIV DØDSHJÆLP OG ASSISTERET SEVLMORD 

Lægeforeningens nye etiske principper fastslår, at læger ikke må deltage i hverken aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord.


Overlæge Lise Møller har været med i arbejdsgruppen, som er nedsat på baggrund af kedelige sager med misbrug af forskningspenge. Det skader patienternes tillid til lægerne. Derfor er et værdighedkrav for læger fundamentet i de nye etiske principper. Principperne er et ideal. En form for
Lægeforeningens 10 bud, som kan vise den bedste side af lægen.


Principperne er dels et signal udadtil, dels etiske retningslinjer for den enkelte.

Er en læge i tvivl, kan vedkommende anvende principperne.
Det er fx patienten selv, der afgør, hvad der er bedst for patienten, siger Lise Møller.

Om aktiv dødshjælp står: ”Lægen må aldrig handle med hensigt om at forårsage patientens død eller medivrke til patientens selvmord”. Det er et nytilkommet punkt, som er nødvendig, fordi debatten er øget.

Det er lægens opgave at lindre lidelse, ikke at slå ihjel eller ordinere medicin til selvmord.

Principperne er forpligtende idealer, som de ønsker alle læger stræber efter.

Lægeetisk Nævn har til opgave at afgøre, om en læge ikke har overholdt de etiske retningslinjer.
Nævnet kan ikke fratage autorisation eller uddele bøder, men de kan udtale sig kritisk.
Fremover vil de etiske principper blive diskuteret hver 6. år.

De nye pricipper er skrevet sammen med eksisterende etiske og kollegiale regler. Følgende områder er helt nye:

 

”- Forbud mod aktiv dødshjælp og assisteret selvmord.
- Lægen skal fremme ikke bare sundhed, men også livskvalitet
- Lægens skal have fokus på patientens værdier
- Betragte alle patienter som ligeværdige, ingen forskelsbehandling
- Inddrage pårørende
- Hensigtsmæssig anvendelse af sundhedsressourcer
- Kendskab til love, regler og retningslinjer
- Værne om egne evner samt opdatering af faglig viden og kompetencer”

Kilde: http://ugeskriftet.dk/nyhed/klart-nej-til-aktiv-doedshjaelp-i-nye-laegeetiske-principper

MINE KOMMENTARER:
Det nye lægeetiske principper blev lavet, da sagen mod Svend Lings begyndte at rulle. Overlæge Lise Møller, der ofte udtaler sig imod aktiv dødshjælp, har naturligvis været med til at lave reglerne. Og selvfølgelig er der forbud mod både aktiv dødshjælp og assisteret selvmord.

Det, jeg undrer mig over i reglerne, er, at de også vægtlægger, at patienter skal betragtes som ligeværdige, og at lægens fokus skal være patientens værdier. Det stemmer i min optik ikke overens med, at patienten ikke selv må træffe beslutning om liv eller død. Selvfølgelig under nøje afstukne kriterier. Men både at vægtlægge patientens værdier og ligeværdighed er jo det stik modsatte af, at give patienten ret til selv at bestemme.

Jeg kan ikke lade være at sige, at ligeværdighed og patientens værdier overses, når det ikke passer ind i Lise Møller og hendes ligesindedes kram. Det giver jeg faktisk ikke ret meget for. Hvad er da værdien i de etiske principper? Der kan lægges det ind i værdierne, som den enkelte læge tillægger værdi. I reglerne er indføjet, at en læge ikke må hjælpe til hverken assisteret dødshjælp eller aktiv dødshjælp. Men hun har glemt at tænke sig om.

Skal reglerne håndhæves og læger stilles til ansvar jvnf. de lægeetiske regler, som Svens Lings bliver ved at de har bedt en uvildig instans om at vurdere, om han skal ekskluderes af foreningen, må der være mange andre. Svend Linge har jo netop fulgt patientens egne ønsker! Så han har måske nok forbrudt sig mod ét lægeetisk pricip, men han har overholdt et andet!

Hvordan vil de forvalte reglerne i praksis? Det svar blæser i vinden. Og svaret er formentlig også, som vinden blæser. De synes nemlig ikke at give plads til holdningsmæssige uoverensstemmelser, samtidig med at de bygger på holdeninger, som de ved kan være forskellige fra andre lægers holdninger, bla. mht. dødshjælp.
Har lægerne hermed fået en slags nyt politi?


........................................................


10.2 2019 - LÆGE UDTALER SIG OM AKTIV DØDSHJÆLP

Læge Dorthe Lander Rasmussen, leder af Palliativt Team i Silkeborg, mener, at Danmark er 20 år bagefter England mht. palliativ behandling.
Hun føler, hun virkelig gør en forskel i sit arbejde, og at hver eneste dag er meningsfuld.
Arbejdet kan dog også være hårdt ind imellem, fordi det handler om lidelse, tab og sorg.
Hun arbejder også på Hospice Djursland.

Hendes håb er, at politikerne vil få øjnene op for det palliative område.

Det er et komplekst område med mange problemstillinger, patienterne er dårlig og pårørende pressede. Et sammensat tværfagligt hold tager oftest ud i folks eget hjem, men da de dækker et stort område, kniber det med tiden.

Fx har de kun en fysioterapeut ansat på 15 timer pr. uge, hvilket er alt for lidt, fordi mange har behov for lindrende massage. Som det er nu, kan det kun tilbydes udvalgte patienter.


De har også kun en psykolog ansat 15 timer pr. uge til samtaler med på den syge og pårørende. Også her må de prioritere, fordi det er alt for lidt tid. Det giver ofte umulige valgt.


De har en prioritering, der hedder: de yngre først, hvor der er hjemmeboende børn allerførst, dem med flest smerter først, dem med størst åndenød og angst først, dem der er tættest på døden først.

I teamet drømmer de om, at alle med livstruende sygdom og deres famlier kan få den hjælp, de har brug for, så den sidste tid bliver, som de ønsker. Men sådan er virkeligheden langt fra.

De kommer for sent ud til patienterne, som ligger for længe på sygehuset. De tilses ikke hurtigt nok, hvilket medfører, at mange dør på sygehuset, selv om de ønsker at dø hjemme.


Når de indlægges på akutafdelingen får de ”hele pakken” af blodprøver, undersøgelser etc. uden, at der tales med dem om, hvad de selv ønsker – hvad de er kommet for. Oftest at det ordnet, så de kan komme hjem igen hurtigst muligt.


Hun kunne tænke sig, at der er en palliativ mediciner på vagt hele døgnet for at hjælpe disse patienter.

Teamet drømmer også om, at politikene får øjnene op for området og prioriterer den palliative indsats.
Palliativ medicin bør være et lægeligt speciale. Det er det i England. Her har de læger på vagt døgnet rundt.
Døden bør sættes på dagsordenen, mener hun. Så de kan få hurtig og god hjælp, når behovet opstår.

Kilde. https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE11125893/droemmen-om-en-bedre-doed-i-dagens-danmark/?fbclid=IwAR124vLB9ZMZEwukG0jXDdT_F4quAonxEWKDfM6o9nbpAVNUX_sAtRd3WMY

MINE KOMMENTARER:
Jeg forstår til fulde hendes ønsker. Det ville virkelig være ønskeligt at få palliation sat på dagsordenen i Danmark. Det er tankevækkende, at England har haft palliative medicinere på vagt i de sidste 20 år. Så er vi godt nok sakket meget agertud i Danmark.

De fleste mennesker ønsker rent faktisk at dø hjemme, når man spørger dem. Men det er der desværre ikke mange muligheder for i dag. De fleste ender med at dø på hospitalet, fordi de pårørende står alt for alene med den døende.

Derfor håber jeg virkelig, at hende og hendes teams drømme går i opfyldelse. For det ville give mange flere mulighed for at dø i eget hjem.

En problematik, der ikke berøres i artiklen, er, at mange bliver behandlet ind i døden. De får ikke en sidste tid, hvor de kan nå at tage afsked og komme herfra på en god måde. Mange dør i dag af bivirkninger til endnu en nyttesløs behandling, som ikke har været afprøvet før og som heller ikke virker. Afprøvningen foretages på dødsyge patienter! Derfor stopper behandlingen ikke, før patienten selv siger fra!
Her er der virkelig en problematik at tage fat på set med mine øjne. Både medmenneskeligt og økonomisk. For de præparater, der anvendes til de mange forsøgsbehandlinger, er meget, meget dyre. Og giver de kun bivirkninger og en elendig livskvalitet i den allersidste tid, er det så det værd? Det er i hvert fald en drøftelse værd. Jeg er ikke selv i tvivl i forhold til mig selv: Jeg vil ikke behandles som et forsøgsdyr ind i døden. Jeg vil stoppe behandlingen, når den er nyttesløs. 

...............................................................


5.2 2019 - MODSTAND MOD LOVFORSLAG OM AKTIV DØDSHJÆLP ER MISFORSTÅET

Frits Schjøtt nu er blevet idømt betinget fængsel - sammen med Svend Lings mener, at læge Dorte Lander Rasmussen (DLR), der udtaler sig om deres lovforslag, ikke har læst lovforslaget grundigt nok, før hun udtaler sig.

DLR er inkarneret modstander. Det må hun gerne være. Men når hun fremsætter argumenter uden at kende til de faktuelle forhold, mener han at sagen stiller sig anderledes.

”Lige så snart, der er en lov, er der regler, og så vil det aldrig bare være individet selv, der kan bestemme, men så er der nogen, formodentlig en læge, der skal vurdere, om personen lever op til de regler, der er, for at kunne få lov”.

Men i lovforslaget står, at det skal være frivilligt og et udtrykkeligt og gentagent ønske fra personen.
Sværhedsgraden af lidelsen kan kun afgøres af patienten selv.

”Lægens og andres medvirken skal være frivillig”. Det kan aldrig pålægges nogle.

DLR mener spørger, om vi skal have et samfund, der slår ihjel? Om læger skal assistere ved selvmord, og om man skal lade helbredelse, lindring og trøst ligge?
I lovforslaget står, at det er en forudsætning, at patienten selv anmoder. Det skal være et ønske. Lægen må ikke være i tvivl om, at det er frivilligt og alvorligt ment.

Ønsket skal fastholdes gennem mindst to uger. Der skal være svær, kroniske sygdom eller skade af fysisk art. Alle behandlingsmuligheder skal være afprøvet.


I lovforslaget står: ”Lægen skal altså ikke afslutte livet for nogen. Det skal folk selv ved såkaldt assisteret selvmord. En læge skal kun udstede recept, og det skal være frivilligt. Aktiv dødshjælp strider ikke imod lægeløftet, og det ligger i lægegerningen at ”helbrede, trøste og lindre”. Ved at tage afstand svigter man de patienter, der lider allermest”. Det er af en kritiker omsat til at samfundet skal forblive et samfund, vi er stolte af, som passer på sine borgere og ikke medvirker til at slå dem ihjel”.

Kilde: https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE11035405/misforstaaet-modstand-mod-lovforslag-om-aktiv-doedshjaelp/

MINE KOMMENTARER:
Frits Schjøtt gennemhuller en modstanders argumenter imod det lovforslag, som han og Svend Lings står bag. Det er nærmest betagende, som modstandere imod aktiv dødshjælp formår at gentage sig selv i det uendelige og få alt drejet, så det passer ind i eget kram. De tænker tilsynelande slet ikke tanken, at der er over 80 % af befolkningen, der har en anden tilgang til det, og at de kun repræsenterer de 7 %, der er imod. Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår, at de vedblivende får så meget taletid i og med, at det er meget lidt nyt, de bibringer debatten. Tvært imod ser det ud til at lykkes dem at få debatten til at stå i stampe ved hjælp af fordrejninger, insinuationer, formodninger, antagelser og skrækscenarier. Gad vide, om de tror, alle vi andre er vilde og uskolede mennesker uden etik og moral. Lige netop i dette spørgsmål kan man dog spørge, hvis etik og moral, der er mest korrekt? Svaret svæver i vinden for også her mener begge lejre, at de har etikken og moralen på deres side. Det har udviklet sig til en skyttegravskrig, og den fører ingen steder hen. Desværre.
Jeg er fuldt ud klar over, at jeg selv bidrager til skyttegravskrigen! 

......................................................


31.1 2019 - JANE AAMUND ER DØD OG SVEND LINGS STRAF ER SKÆRPET I LANDSRETTEN


Det er et sammentræf, at en af fortalerne for dødshjælp i Danmark dør dagen før, Svend Lings får sin dom i landsretten skærpet.


Jane Aamund døde på et hospice i Nordjylland tirdag aften efter, at have været meget syg siden jul. Hun har tidligere ønsket at få aktiv dødshjælp på et tidspunkt, hvor hun i to år gik med en uopdaget hjertesygdom, som gav hende gentagne, svære lungebetændelser, som var ved at gøre det af med hende. Men da hjertelidelsen blev behandlet, fik hun det så godt, at hun havde lyst til livet igen. Nu ville livet hende dog ikke mere. Og hun døde sent tirdsag aften. Må Jane Aamund hvile i fred.


Dagen efter blev Svend Lings og Frits Schjøtts straffe skærpet i Landsretten. Svend Lings fik 60 dages betinget fængsel, mens Frits Schjøtt fik 20 dages betinget fængsel mod Byrettens tidligere hhv 40 dage til Lings og 14 dage til Schjødt.


Svend Lings er utilfreds med skærpelsen og vil nu have sagen i Højesteret. Jeg håber, det må lykkes for ham.


Dommen er stadig betinget, og det betyder, at han ikke skal i fængsel. I virkeligheden må begge domme siges at være meget milde domme tydende på, at der har været mange formildende omstændigheder. Ellers ville dommen ikke have været betinget.


Jeg håber, det må lykkes for ham at få sagen helt til Højesteret, så afgørelsen kan træffes på det højeste plan i Danmark.


Der er mange, der støtter Svend Lings. De har dog desværre ikke fået så meget taletid i pressen som Lægeforeningen og medlemmer af det Lægeetiske Råd, som er inkarnerede modstandere.


Vi får se, hvad der videre sker. Svend Lings har gjort noget ulovligt, og det er han blevet straffet for. Jeg kan stadig være i tvivl, om det har gavnet sagen. Mange mener, at man ikke skal tage loven i egen hånd, og at det kan have givet bagslag i forhold til debatten om dødshjælp. Men vi får se, hvor det hele lander.


...........................................................................................................
 

29.1 2019 - BORGER ØNSKER AKTIV DØDSHJÆLP

Jørgen Christophersen fra Nyborg mener, at det er uhørt, at vi har en lovgivning, som forbyder læger at hjælpe mennesker med at dø, når de selv oprigtigt ønsker det. Han kalder det for indblanding i personlige forhold. Det kommer ikke andre ved end den, der ønsker at dø og den, der gerne vil hjælpe.

Han refererer til sagen imod to læger, Svend Lings og Frits Schjødt.

Han kalder de to læger for velmenende. De har vejledt i selvmord af medmenneskelige årsager.


Derfor henstiller han til, at politikerne tager emnet op hurtigst muligt.

”Det er et oprørende og et uhørt angreb på vores personlige frihed” slutter han.

Kilde: https://www.fyens.dk/debat/Aktiv-doedshjaelp-Uhoert-angreb-paa-personlig-frihed/artikel/3286340

 

MINE KOMMENTARER:
Denne mand er blevet dybt berørt af sagen imod bla. læge Svend Lings. Han ønsker en hurtig lovændring og finder, at det er en sag mellem den patient, der ønsker at dø og en læge, der ønsker at hjælpe.

Heri er jeg uenig. Det skal og må ikke blive en sag mellem to mennesker. Det skal ikke være noget, der foregår legalt skjult af mørket, som det stadig vil gøre, hvis hans ønske går i opfyldelse.

Indtil videre forbyder lovgivningen aktiv dødshjælp. Derfor ønsker han også en lovændring. Og selvfølgelig skal vi have en lovændring. Men efter en lovændring bliver det heller ikke en sag mellem to mennesker, for efter min bedste vurdering, vil en lovændring indeholde, at der skal flere personer skal vurdere, om en patient kan få tilladelsen. Ellers ville det også blive alt for utrygt for borgerne. For så kan en læge jo i princippet bare myrde løs, hvilket jo slet ikke er det, vi efterspørger. Vi efterspørger en lovændring, som tager højde for alt, så kun dem, der lider allermest uden at kunne få hjælp, og som selv ønsker at få hjælp til at dø, skal igennem en skarp vurdering på baggrund af opstillede kriterier for, hvem der kan få hjælp og hvem, der ikke kan få hjælp. Kun på den måde kan vi forhindre, at det bliver en glidebane. Og at dødshjælp misbruges. Vi er nødt til at tage ved lære af de "fejl", der er blevet begået i de lande, der allerede har indført aktiv dødshjælp. Vi behøver ikke selv at lave de samme fejl, når dødshjæp også kommer til Danmark. For det gør det. Derom ingen tvivl. Spørgsmålet er blot hvornår.   


..........................................................

24.1 2019 - BEHANDLINGSTESTAMENTER TRÅDTE I KRAFT 1. JANUAR 2019

Formand for Det Etiske Råd gorm Greisen kalder behandlingstestamenter for et fremskridt for både læger og patienter. Heri kan patienter fravælge livsforlængende behandling.


Gorm Greisens mor døde på plejehjem 99 år gammel. Lægen, der blev tilkaldt, undlod at handle. Han fandt aldrig ud af, om hun led af lungebetændelse. Han lod moderen dø i fred.


Fremover får lægerne det lettere ved at undlade at behandle, fordi borgere fra 1. januar har får bedre muligheder for at sige fra. De nye behandlingstestamenter er juridisk bindende.


Greisen mener, at der er mange patienter, der behandles for længe i dag, fordi lægerne ikke tør lade være med at behandle dem. Modsat lægen, der tilså hans døende mor. Derfor er behandlingstestamenter en hjælp for læger. Desuden er det en politisk reaktion på, at mange mennesker har rejst krav om, at de ikke vil holdes i live for enhver pris.


Når borgeren har nedskrevet sine ønsker, er de juridisk gældende. Også den dag personen evt. er inhabil og ikke selv kan træffe beslutningen.

Man kan ønske i forhold til tre bestemte situationer:
1. ”Hvis lægerne vurderer, at døden alligevel er nært forestående”.
2. ”Hvis man bliver så svært invalideret, at man ikke kan klare sig selv hverken fysisk eller mentalt”.
3. ”Hvis man kommer i en tilstand, hvor de fysiske konsekvenser af ens sygdom eller behandlingen er forbundet med meget alvorlige og stærke smerter”.

I dag indstiller læger ofte ikke behandlingen, selvom det synes urimeligt at fortsætte. Dels fordi de kan være nervøse for at komme i konflikt med straffeloven om ikke at lade en anden ligge hjælpeløs hen eller at medvirke til en handling, der fører til døden eller måske deres egne succeskriterier om overlevelse.


Greisen mener, at fagfolk har god mulighed for at vurdere, om en inhabil patient har meget alvorlige og stærke smerter og derfor ikke skal behandles. Det beror på en konkret vurdering mellem læger, sygdplejerske og pårørende.


Behandlingstestamentet ”fanger”. Det tager ikke højde for, at man kan ændre indstilling. Det er et ønske for fremtiden, mens man stadig er rask, som kan ændre sig, når man bliver syg. ”På den måde er behandlingstestamenter også et slags fremtidsudsagn med begrænset værdi, så lægen har fortsat et ansvar”.


Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/etikformand-om-behandlingstestamenter-en-haandsraekning-til-laeger-som-skal-turde-stoppe?utm_source=facebook&utm_campaign=post&utm_content=new&fbclid=IwAR12ib_8mx9kUsIpt-bKKQi-KEBKJeFf8jLehQOYe4tc81rpr0O8dpX6OyU


MINE KOMMENTARER:
Behandlingstestamentet er helt klart et fremskridt. Især for de usikre læger, der fremover vil kunne handle ud fra behandlingstestamentets angivelser og ikke ud fra egen angst for at handle forkert, egne overbevisninger etc.

Det ser ud til, at det vil kunne fungere i langt de fleste tilfælde.
Jeg bliver dog betænkelig, når jeg ser Greisens sidstr svar om, at man kan ændre indstilling fra man er rask og rørig og til, når man bliver syg. Det er åbentstående ladeport, som jeg håber, at ministeren straks vil lukke, for ellers er vi lige vidt. Hans svar er jo, at lægen stadig har et ansvar. Nej, lægen har ikke et ansvar. Lægen skal efterkomme patientens ønske. Lægen vil aldrig kunne vurdere, om patienten har ændret mening, hvis patienten er inhabil. Men havde patienten ændret mening, kunne vedkommende have ændret behandlingstestamentet! Så let er det.

Greisens svar viser desværre, at læger stadig tror, at de har magten til at bestemme over folks liv og død i sidste ende. Jeg troede simpelthen ikke mine egne øjne, da jeg læste det.
Nogle må belære både Gorm Greisen og lægerne om, at skal de følge loven, skal de følge behandlingstestamentet, for det er juridisk bindende. Punktum. Ellers er vi jo lige vidt!

HUSK, at du kan udfylde dit behandlingstestamente  på sundhed.dk 


....................................................................................................

19.1 2019 - VÆRRE END MORDERE OG PÆDOFILE

Svend Lings siger, at han for Lægeforeningen er værre end mordere og pædofile.

Selv om Lægeforeningen vil ekskludere ham, hjælper han stadig syge danskere, som opsøger ham.


Foreningen har ikke ekskluderet en læge siden umiddelbart efter 2. verdenskrig.

”Der har siden været både læger, som har myrdet, været pædofile, misbrugt og udnyttet deres patienter og svindlet med forskning. Ikke én af dem er blevet ekskluderet. Lægeforeningen mener åbenbart, at jeg er værre end dem alle sammen, når jeg hjælper alvorligt syge mennesker med at forlade livet med værdighed” siger han.

Han finder Lægeforeningen bedrevidende, fordi de rider på en høj moralsk hest, selv om flertallet af befolkningen ønsker aktiv dødshjælp. Og dobbeltmoralsk, fordi de accepteret læger, der har begået mord og været pædofile eller svindlere.


Han erkender, at det nager ham, selv om det kun er en fagforening.


Han kan ikke længere ordinere medicin til dem, der henvender sig til ham, fordi han ikke længere har autorisation som læge, men derfor forsøger han stadig at hjælpe dem, da han stadig får mange henvendelser hver dag. Det drejer sig om mennesker, der har stort behov for at tale, så han er blevet en slags sjælesørger. Desuden henviser han til sin selvmordsmanual, som stadig ligger på nettet. Justitsministeren har bekendt, at den kommer ind under ytringsfrihed.


Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=1598:svend-lings-for-laegeforeningen-er-jeg-vaerre-end-mordere-og-paedofile&catid=2:uncategorised

MINE KOMMENTARER:
Selvfølgelig kan det ikke gå uanfægtet hen over hovedet på et menneske, at hans tidligere fagfælder nu undsiger ham på det groveste. Også jeg må undre mig over, at de ikke har ekskluderet andre læger siden umiddelbart efter krigen. Hvordan kan de læger, der har brugt af forskningsmidler, som skulle have kommet patienter til gode, få lov at fortsætte? Og hvad med de psykiatere, der i den grad har fejlbehandlet folk og været skyld i dødsfald af samme grund? Eller de læger, der underviser kommunalt ansatte i at spotte klienter, der vil snyde i det sociale system – bla. skal de lægge mærke til, om de syge kan gå i biografen, for så er de ikke så syge, at de ikke kan arbejde? Hvorfor blander læger sig i den slags? De bør holde deres faglige sti ren, men ikke engang en advarsel har det fået. For ikke at tale om de læger, der for egen vindings skyld ordinerer medicin til deres patienter fra lægemiddelfirmaer, de selv har aktier i eller er ansat hos? Kendetegnende for dem alle er, at de virker menneskefjendske og selviske på mig, mens man kan sige det stik modsatte om Svend Lings. Han gør det for menneskenens skyld. For dem, der lider ubærligt og for de ca. 80 % af befolkningen, der går ind for aktiv dødshjælp, men som ikke bliver hverken hørt eller set.

Det er uforståeligt, at en forening, der ikke holder sig for gode til at holde hånden over en masse dårlige læger nu går så drastisk til værk. Mit bedste bud på årsagen – set udefra – er, at de føler sig truede af Svend Lings, fordi han har folket bag, og fordi han er veltalende, humoristisk og uselvisk. Der er mange andre, man ikke kan sige det samme om.


.....................................................................

13.1 2019 - JANE AAMUND FORTÆLLER, HVORFOR HUN SKIFTEDE HOLDNING TIL DØDSHJÆLP

I sin seneste bog ”Samtaler om natten” kan man læse, hvorfor Jane Aamund gik ind for aktiv dødshjælp, og hvorfor hun ændrede indstilling. Efter flere års sygdom med hjertesmerter og flere dobbeltsidige lungebetændelser, hvor hun flere gange var ved at dø, interviewes hun på et tidspunkt af BT. Ved den lejlighed valgte hun selv, at emnet skulle være aktiv dødshjælp. Hun havde netop været gennem en hård oplevelse og vidste, at der ventede noget godt på den anden side.

Hun ønskede ikke en uværdig død. Hun havde set og hørt om for mange, der havde alt for mange smerter i tiden op til døden. Hun kenderen, der var nødt til at holde op med at spise og drikke for at komme herfra. Selv på hospicer er de ind imellem magtesløse overfor lidelse. Hendes egne ulidelige smerter i hjerte og kæbe skubbede på.


Men så fandt en læge efter to år endelig ud af, at hun havde en hjertefejl. Hun var ved at forbløde, da han lagde en pacemaker ind. Men bagefter fik hun det langsomt bedre, og derfor har hun i dag ikke et ønske om at dø.  

MINE KOMMENTARER:
I bogen fortæller Jane Aamund den fulde og hele sandhed om, hvorfor hun ændrede mening om aktiv dødshjælp i forhold til sig selv. Hun havde det slet og ret utroligt dårligt pga. en hjertefejl, som ikke var blevet opdaget før efter to år med gentagne og meget svære lungebetændelser, der var ved at tage livet af hende. Sammen med de ulidelige smerter, hun i mange år har haft i sin kæbe pga. kræftoperation, blev det livet alt for svært og lidelsesfyldt for hende, og hun ønskede en værdig død. Men efter behandlingen af hjertesygdommen, fik hun det gradvist bedre. Det er en solstrålehistorie! Mange svært lidende kommer dog aldrig til, at de får en ny chance. Derfor er hendes historie så enestående.

Pressens fokus har dog aldrig været på, HVORFOR hun ændrede indstilling, men på AT hun ændrede indstilling. De tog den gode historie og ”glemte” helt at fortælle os, at der i virkeligheden lå en meget sørgelig og trist historie bag, nemlig at hun ikke var blevet ordentligt undersøgt og behandlet i sundhedsvæsenet! Det er dybt angribeligt. Både i forhold til pressen og i forhold til sundhedsvæsenet. Pressen bør fortælle den fulde og hele sandhed, så man selv kan danne sig sin mening om hendes holdningsskifte. Sundhedssystemet, fordi det desværre tit der det, vi ser, når folk har kroniske smerter. Så afskrives de på en måde ofte af lægerne! Det er horribelt, men sandt.

Jane Aamundes eksempel er et godt eksempel på, at de lidedende selvfølgelig skal være uhelbredeligt syge for at få hjælp til aktiv dødshjælp, hvis det en dag legaliseres. Men hvis lægerne ikke kan helbrede sygdommen – eller finder den skjulte sygdom, ja, så er det klart, at nogle kan fristes af aktiv dødshjælp. Men så finder man jo heller aldrig ud af, at ønsket skyldes lægers manglende viden eller kunnen. 

....................................................


8.1 2018 - TO UDPLUK FRA VEJLEDNING OM FRAVALG AF LIVSFORLÆNGENDE BEHANDLING 

Jeg har tidligere bragt noget om det nye behandlingstestamente, som vi alle kan lave fra 1.1. 2019. I dag bringer jeg to udpluk fra en vejledning til landets sygehuse vedr. behandlingstestamentet. Der findes også en vejledning til brug udenfor sygehusene. De omhandler fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg og afbrydelse af behandling.

Den behandlingsansvarlige læge skal vurdere, om livsforlængende behandling er udsigtsløs.
Behandlingen kan vurderes at være udsigtsløs hvis:
1. Patienten er uafvendeligt døende. Da har en læge ikke ”pligt til at påbegynde eller fortsætte behandling, hvis det alene vil forlænge en igangværende dødsproces”.
2. Patienten er svært invalideret/permanent vegetativ fx patienter med uoprettelige hjerneskader, hvor patienten ikke længere har bevidsthed, eller patienten er invalideret i en sådan grad, at han er helt ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt og er afskåret fra enhver form for meningsfuld menneskelig kontakt.
3. Patienten er ikke-uafvendeligt døende, og behandlingen kan måske føre til overlevelse, men hvor de fysiske konsekvenser af sygdommen eller behandling vurderes at være meget alvorlige og lidelsesfulde.
”Vurderingen af, om en livsforlængende behandling er udsigtsløs, er kompleks. Det skal vurderes ud fra den enkelte patients syn eller antagne syn på dette, sammen holdt med en konkret lægefaglig vurdering af helbredstilstand, udsigterne til bedring og mulighederne for behandling”.

Kilde: https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/e6065c5c-3a69-45cc-b76f-e9d3d96abb5c/Vejledning%20om%20fravalg%20af%20livsforl%C3%A6ngende%20behandling,%20herunder%20genoplivningsfors%C3%B8g,%20og%20om%20afbrydelse%20af%20behandling%20-%20uden%20for%20sygehuse.pdf


MINE KOMMENTARER:
Jeg er glad for denne tilføjelse, fordi den betyder, at lægen ikke blot skal tage hensyn til egen vurdering og holdning, men også til patientens syn eller antagne syn på situationen. Lægens enemagt er således brudt. Samtidig kan man dog også omvendt sige, at lægen stadig har magt. Lægen skal fortsat være med til at vurdere, om en livsforlængende behandling er udsigtsløs.


Der står også:
Patienten skal informeres om fravalg af behandlingsmuligheder
Vælger lægen fx ikke at påbegynde livsforlængende behandling, fordi behandlingen vurderes udsigtsløs, skal lægen informere patienten grundigt herom.

”Det anses for manglende omhu og samvittighedesfuldhed, hvis lægen ikke lever op til sin forpligtelse til at informere patienten om dennes helbredstilstand og relevante behandlingsmuligheder”.

Og videre står: ”Det er vigtigt, at der bliver lyttet til patienten, og at der bliver vist forståelse, respekt og omsorg”. Lægen skal desuden medtage patientens tilkendegivelser i sin vurdering.

Kilde: 
https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/e6065c5c-3a69-45cc-b76f-e9d3d96abb5c/Vejledning%20om%20fravalg%20af%20livsforl%C3%A6ngende%20behandling,%20herunder%20genoplivningsfors%C3%B8g,%20og%20om%20afbrydelse%20af%20behandling%20-%20uden%20for%20sygehuse.pdf 

MINE KOMMENTARER:
En læge kan stadig vælge ikke at påbegynde en livsforlængende behandling. Sådan skal det naturligvis være. Hvis patienten ikke har et behandlingstestamente, vil det stadig være lægen, der træffer beslutningen.

Her fremhæves igen respekten for patienten og lægens pligt til at informere grundigt og tage hensyn til patientens ønsker i sin vurdering. Gør lægen ikke det, men handler hen over hovedet på patienten, er det fremover at betragte som manlende omhu og samvittighedesfuldhed. Igen kan lægen ikke blot hæve sig højt op over patienten og være bestemmende uden også at lytte til patienten.

..............................................


3.1 2018 - LIVS-/BEHANDLINGSTESTAMENTE

Siden på Borger.dk med oprettelse af behandlingstestemente er nu tilgængelig.

Har du et livstestamente kan du vælge at beholde det, men der anbefales, at man ændrer livstestamentet til et behandlingstestamente.

Testamentet sikrer, at det er dig og ikke lægerne, der bestemmer i de tre situationer, jeg tidligere har skrevet om. Det tidligere skrevne ligger under ”Om dødshjælp” og ”Livstestamente”.


Testamentet gælder først fra det øjeblik, hvor man ikke selv er i stand til at udtrykke sine ønsker.


Registrerer man sig, kan man altid ændre eller slette det.


Der er to overordnede punkter i testamentet:

1. Fravalg af livsforlængende behandling.
2. Behandling med brug af tvang.

Under punkt et er der tre punkter og under punkt to er der kun ét punkt.

Under nogle af punkterne er der mulighed for at vælge at andre kan bestemme – pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig (en eller flere personer, man selv vælger).

Det er en god ide at drøfte indholdet med dine nærmeste, så de kender din beslutning. Hvis dine beslutninger også involverer andre, bør du under alle omstændigheder drøfte det med dem.

INDHOLD I TESTAMENTET

1. JEG ØNSKER IKKE LIVSFORLÆNGENDE BEHANDLING HVIS:
_ Hvis jeg ligger for døden (dvs. er uafvendeligt døende)

_ Hvis jeg ligger hjælpeløs hen pga. sygdom, ulykke mv., og der ikke er tegn på bedring.
Mit ønske skal respekteres:
­­_ Hvis mine nærmest pårørende meddeler sin accept i den konkrete situation
_ Hvis min værge meddeler sin accept i den konkrete situation
_ Hvis mine fremtidsfuldmægtige meddeler sin accept i den konkrete situation

­ _ Hvis livsforlængende behandling kan føre til, at jeg overlever, men de fysiske konsekvenseraf min sygdom eller behandling vurderes at være meget alvorlige eller lidelsesfulde.
Mit ønske skal kun respekteres:

_ Hvis mine nærmest pårørende meddeler sin accept i den konkrete situation
_ Hvis min værge meddeler sin accept i den konkrete situation
_ Hvis mine fremtidsfuldmægtige meddeler sin accept i den konkrete situation

 

 

2. BEHANDLING MED BRUG AF TVANG:
_ Jeg ønsker ikke at modtage behandling for fysisk (somatiske) lidelser med brug af tvang, hvis jeg bliver varigt inhabil.
Mit ønske skal kun respekteres:
_ Hvis mine nærmeste pårørende meddeler sin accept i den konkrete situation
_ Hvis min væge meddeler sin accept i den konkrete situation
_ Hvis mine fremtidsfuldmægtige meddeler sin accept i den konkrete situation

Dette punkt finder jeg problematisk, for jeg ønsker selvfølgelig ikke at blive behandlet med tvang, hvis jeg bliver inhabil. Samtidig kan jeg godt forestille mig situationer, hvor det måske er nødvendigt. Fx hvis jeg skulle blive dement. Jeg har selv plejet demente, og når de mentale evner forsvinder og kun følelserne er tilbage, sætter de fleste sig til modværge i rigtig mange situationer. Det betyder, at de fx kan modstætte sig at spise og drikke, at få tøj på, før de går ud i isende kulde, at blive vasket, at få børstet tænder, at indtage medicin etc. Jeg har selv sat kryds ved, at mine pårørende under dette punkt skal spørges. Det er vanskeligt at gennemdrøfte alle potentielle scenarier, men det er vigtigt, at de pårørende får en fornemmelse af, hvad jeg vil være med til og hvad, jeg ikke vil være med til nu, mens jeg selv kan bestemme i og med, at jeg overlader ansvaret til dem.

Har du spørgsmål, kan du få dem besvaret hos Sundhedsdatastyrelsen eller hos sundhed.dk
Det kan du læse mere om på siden.

Kilde: https://www.sundhed.dk/borger/min-side/mine-registreringer/livstestamente/

 


...........................................................

1.1 2019 HUSK BEHANDLINGSTESTAMENTE FRA I DAG

I dag træder den nye lov om behandlingstestamenter i kraft. 
Læs også det, jeg har skrevet om det den 22.12 og 26.12 2018. 

Her kan borgerne registrere ønsker for behandling, men kun hvis de ligger for døden og ikke selv kan give besked.
Behandlingstestametet oprettets på Sundhed.dk den 1. januar og skal udfyldes af borgeren selv.
Testamentet er indført på baggrund af, at regering og Folketing i sundhedsloven har vedtaget, at patienter selv må bestemme, om de ønsker livsforlængende behandling i tre forskellige situationer, nemlig:
1. ”Hvis lægerne vurderer, at døden alligevel er nært forestående”
2. ”Hvis man bliver så svært invalideret, at man ikke længere kan klare sig selv hverken fysisk eller mentalt”.
3. ”Hvis man kommer i en tilstand, hvor de fysiske konsekvenser af sygdomme eller behandlingen er forbundet med meget alvorlige og stærke smerter”.
Man kan også give sine pårørende det sidste ord i forhold til fravalg af behandling som ikke-uafvendeligt døende patient. De pårørende får dog kun det sidste ord, hvis det er skrevet ind i behandlingstestamentet.
Som borger kan man også bestemme, at man ikke vil behandles med tvang, hvis man er varigt inhabil. Fx hvis man ud i fremtiden bliver dement eller varigt inhabil af andre årsager.
Har man i forvejen skrevet et livstestamente, vil det fortsat gælde. Man kan rette det og slette det. Man kan også udskifte livstestamentet med behandlingstestamentet, hvis man er habil.
Fra 1. januar oprettes kun behandlingstestamenter.
Når adgangen åbner 1. januar 2019, vil der også være en vejledning til, hvordan man både opretter testamentet, ændrer i det eller tilbagekalder det.
Kilde: https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/registre-og-services/om-de-nationale-sundhedsregistre/testamenter-og-organdonation/behandlingstestamenteregisteret

MINE KOMMENTARER:
Jeg har skrevet om behandlingstestamentet før.
Fra i dag kan du gå ind og udfylde dit eget behandlingstestamente, hvis du er habil og har lyst at have medbestemmelse omkring behandling eller undladelse af behandling, hvis du senere skulle ende med at blive inhabil.
GODT NYTÅR.

................................................................

31.12 2018 - GODT NYTÅR

Kære alle, der læser med på denne hjemmeside

I ønskes et rigtig godt, helse- og lykkebringende nytår.

2018 er året, hvor vi mistede Marianne Hansen alias Susanne Fink, medforfatter til bogen ”Vil du leve, til du dør”? og medopretter af denne hjemmeside. Hun døde den 8. april. Marianne har i flere år ønsket at dø, og i år blev det endelig til virkelighed for hende. Jeg tænker hver dag på hende og på, hvor meget hun har bidraget og givet til debatten om aktiv dødshjælp og håber, hun har det godt, hvor hun er nu.

Kort tid efter Mariannes død, døde endnu en ildsjæl, nemlig Lisa Grye Elstorp, som i flere år med sin kræftsygdom havde snydt døden. Også hun kæmpede til det sidste for legalisering af aktiv dødshjælp.  

2018 er desuden året, hvor Svend Lings offentligt erkendte at have vejledt og udskrevet recepter til mennesker, der ønskede at dø. Det kostede ham desværre hans autorisation som læge og to mdr.´s betinget fængsel. Men han formåede samtidig at skabe en masse debat om emnet. Tak til Svend Lings for hans store entusiasme.

Svend Lings desuden lagt en vejledning til selvmord med medicin på nettet. Derfor står han nu overfor en voldgiftssag indgivet af Lægeforeningen, som ønsker ham ekskluderet. Han har dermed betalt en stor pris for sin medmenneskelighed. Jeg håber, han stadig mener, det er prisen værd, for det må have været meget slidsomt for ham?

Debatten er bølget frem og tilbage som vanligt hele året. Der er i og for sig intet nyt i det. Modstanderne bruger de samme argumenter som altid. Fortalerne gør det samme. Vi står som vanligt i stampe. Folketinget læner sig fortsat op af Det Etiske Råd, som fortsat er imod.  

Der er stadig ca. 80 % af befolkningen, der ønsker aktiv dødshjælp legaliseret og kun 7 %, der er klart imod. Tiden bør være inde til, at der ses alvorligt på sagen og gøre noget alvorligt ved det.

Der er ikke sket nyt i forhold til stillingtagen til dødshjælp i de politiske partier. Men der arbejdes forhåbentlig fortsat på det.

1. januar træder den nye lov om Behandlingstestamente i kraft, som erstatning for Livstestamentet. Det giver den enkelte større selvbestemmelse og mulighed for stillingtagen til behandling eller fravalg af behandling, mens man stadig er habil. Det gælder fra den dag, man måske bliver inhabil. Det er et fremskridt i forhold til Livstestamentet, fordi Behandlingstestamentet i modsætning til Livstestamentet er juridisk bindende, hvorfor lægen SKAL følge patientens ønsker. Der er dog stadig et stykke vej til decideret dødshjælp. Behandlingstestamentet forudsætter, at man får eller kan få en behandling, man kan frasige sig.
Testamentet er først at finde på nettet fra i morgen den 1. januar på https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/registre-og-services/om-de-nationale-sundhedsregistre/testamenter-og-organdonation/behandlingstestamenteregisteret  
Husk at udfylde det, hvis du ønsker at være omfattet af det.

Hermed ønskes du et rigtig godt og lykkebringende nytår.

Mange nytårshilsener fra
Hanne

............................................................

 

27.12 2018 - BEGREBER FRA NY VEJLEDNING VEDR. BLA. BEHANDLINGSTESTAMENTE

Da der ofte kan herske tvivl om, hvad forskellige begreber dækker over, har jeg valgt at bringe en oversigt fra den nye vejlending vedr. bla. behandlingstestamenter, fordi jeg formoder, at det er de seneste definitioner af begreber, man i dag er enige i.

1. Habil patient

En habil patient har evne til at forstå en information og overskue konsekvenser af egen stillingtagen på baggrund af information og er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret. Vedkommende betragtes som samtykkekompetent. Den behandlingsansvarlige læge vurderer, om en patient er habil.

2. Varigt inhabil patient

En varigt inhabil patient er en patient, der mangler evnen til at give informeret samtykke. Det afgørende er, om vedkommende kan forholde sig fornuftsmæssigt til behandlingsforslag m.v.

3. Informeret samtykke
Lægen må i princippet ikke indlede en behandling uden, at patienten har givet informeret samtykke. Herved forstås samtykke på grundlag af fyldestgørende information.
Patienten har ret til information om helbreds- og behandlingsmuligheder, herunder også om risiko for komplikationer og bivirkninger. Det drejer sig om information om helbred, sygdom, undersøgelsesmetoder, forebyggelses- og behandlingsmetoder, sygdomsprognoser, risici, bivirkninger, komplikationer og plejemuligheder. De skal gives på en hensynsfuld måde tilpasset den enkeltes forudsætninger. Patienten har ret til at få løbende informationer.

4. Livsforlængende behandling
Livsforlængende behandling er behandling uden udsigt til helbredelse, bedring eller lindring. Eksempler er respiratorbehandling eller genoplivning efter hjertestop.

5. Uafvendeligt døende patient

En uafvendeligt døende patient en en patient, hvor døden med stor sandsynlighed forventes at indtræde inden for dage til uger – selv om foreliggende behandlingsmuligheder anvendes.

6. Nærmeste pårørende
Nærmeste pårørende er ægtefælle/samlever og slægtninge i lige linje. Familieforholdet er dog ikke altid det afgørende, fx kan et plejebarn være nærmeste pårørende eller det kan være en person, patienten er nært knyttet til. Patienten beslutter selv, hvem de nærmeste pårørende er.

7. Fremtidsfuldmægtige
En fremtidsfuldmægtig er en borger, der er fyldt 18 år, og som kan handle fornuftigt og udpege en eller flere fremtidige repræsentanter (fremtidsfuldmægtige) til varetagelse af økonomiske og/eller personlige forhold, også behandlingsmæssige forhold, hvis borgeren i fremtiden ikke længere selv er habil.

8. Anden forhåndstilkendegivelse

”Det er ifølge gældende ret ikke muligt at give en gyldig forhåndstilkendegivelse om en fremtidig uvis situation med mindre, der er tale om en forhåndstilkendegivelse i form af et livstestamente eller et behandlingstestamente”.
”Det beror på en konkret vurdering, om en patients eventuelle forhåndstilkendegivelse kan tillægges betydning og indgå som et element i forbindelse med overvejelser om behandlingen af patienten, når patienten ikke længere selv er i stand til at tage stilling. Forhåndstilkendegivelsen er alene vejledende for lægen. Patienten har ikke et egentligt retskrav på, at en sådan forhåndstilkendegivelse skal respekteres”.
Kilde: https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/e6065c5c-3a69-45cc-b76f-e9d3d96abb5c/Vejledning%20om%20fravalg%20af%20livsforlængende%20behandling,%20herunder%20genoplivni....pdf

Der gælder andre regler udenfor hospitaler: Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling - uden for sygehuse
https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/e6065c5c-3a69-45cc-b76f-e9d3d96abb5c/Vejledning%20om%20fravalg%20af%20livsforl%C3%A6ngende%20behandling,%20herunder%20genoplivningsfors%C3%B8g,%20og%20om%20afbrydelse%20af%20behandling%20-%20uden%20for%20sygehuse.pdf

 

HUSK LINK TIL BORGERVEJLEDNING, SOM LÆGGES PÅ 1. JANUAR HER:
https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/registre-og-services/om-de-nationale-sundhedsregistre/testamenter-og-organdonation/behandlingstestamenteregisteret

 

....................................................................

 

 

 

23.12 2018 - GLÆDELIG JUL

Kære alle, der læser med på denne hjemmeside
I ønskes hermed en rigtig glædelig og fredelig jul – forhåbentlig sammen med mennesker, I holder af.
Julen er hjerternes fest. Derfor går de fleste julen i møde med åbne hjerter.
For nogle er det første gang, de skal fejre jul siden de mistede en af deres kære. Bla. for Marianne Hansens mand. Han og alle vi andre mistede Marianne alias Susanne Fink, medforfatter til bogen ”Vil du leve, til du dør”? den 8. april i år. Mine tanker går i denne tid til hendes mand, som var hendes trofaste livsledsager en enorm støtte i både medgang og modgang (under Mariannes svære sygdom og død). 
Mine tanker går også til Lisa Grye Elstorps familie. Lisa døde få uger efter Marianne og var – som Marianne – en ildsjæl, der trods svær kræftsygdom snød døden i to år, som hun brugte til at kæmpe for aktiv dødshjælp.
Marianne og Lisa havde et rigtig godt samarbejde omkring aktiv dødshjælp, som de begge kæmpede for legalisering af. Ofte alene. Ofte sammen. Ofte sammen med mig. Jeg savner dem begge. 
Alle, der i år har mistet et menneske, de holder af, vil møde sorgen, når julen nærmer sig, for med julen bliver det ekstra hårdt med den tomme plads. Sorgen mildnes måske med årene. Det første år er for de fleste særlig hårdt.

I vores lille familie skal vi fejre jul med vores to sønner og deres skønne familier. Vores ældste barnebarn på 6 år fik i september konstateret en meget aggressiv form for kræft, som han skal være i behandling for gennem 1½ år. Vi håber og beder til, at han bliver helt rask igen. Også han kommer her hos os juleaften, og det er den største gave, vi kan få. 

Hermed ønskes I alle endnu engang en rigtig glædelig og dejlig jul.  

Masser af julehilsener fra
Hanne Hjerte

................................................................. 



22.12 2018 – VI FÅR BEHANDLINGSTESTAMENTE I NYTÅRSGAVE

Fra 1.1 2019 får vi mulighed for at udfylde et behandlingstestamente.

Et behandlingstestamente defineres som en erklæring, hvori en habil borger kan tilkendegive ønsker om ikke at modtage livsforlængende behandling, når selvbestemmelsesretten ikke længere kan udøves af patienten selv.

”Tilkendegivelsen kan gå ud på, at der ikke ønskes livsforlængende behandling i en situation, hvor:

1) patienten er uafvendeligt døende og/eller
2) sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop eller lignende har medført så svær invaliditet, at patienten varigt vil være ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt, og/eller
3) hvor behandlingen kan føre til overlevelse, men hvor de fysiske konsekvenser af sygdommen eller af behandlingen vurderes at være meget alvorlige eller lidelsesfulde.

Patienten kan desuden bestemme, at vedkommende ikke ønsker at modtage behandling med brug af tvang ved somatisk behandling ved varigt inhabilitet. Der vil således ikke kunne gives livsforlængende behandling ved brug af tvang.


”Alle tilkendegivelser i et behandlingstestamente er bindende for sundhedspersonen”.
Sundhedspersoners pligt: ”Tilkendegivelser i behandlingstestementet skal følges, hvor patienten varigt ikke er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, hvis en sundhedsperson påænker at iværksætte eller fortsætte livsforlængende behandlng i de tre nævnte situationer”.


Patienten kan gøre sine beslutninger betinget af sine nærmeste pårørende, en værges eller en fremtidsfuldmægtiges accept. Hvem de nærmeste er søges afklaret. Patienens tilkendegivelser i behandlingstestamentet er gældende. Patientens beslutning må ikke tilsidesættes.


”Et behandlingstestamente får først virkning fra det tidspukt, hvor en patient ikke længere er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret”.

 

Behandlingstestementer erstatter livstestamenter ifølge Sundhedslovens § 26.

Kilder: https://stps.dk/da/borgere/patienters-retsstilling/en-god-afslutning-paa-livet/behandlingstestamente/ og
https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/registre-og-services/om-de-nationale-sundhedsregistre/testamenter-og-organdonation/behandlingstestamenteregisteret


MINE KOMMENTARER:

Behandlingstestamentet er under alle omstændigheder en forbedring i forhold til Livstestamentet, som ikke er juridisk bindende og derfor ikke har givet garanti for, at ens ønsker i livstestamentet imødeskommes. Har man et Livstestamente er det derfor en god ide at få lavet et Behandlingstestamente til erstatning heraf.

Behandlingstestamentet giver nemlig garanti for selvbestemmelse i forhold til FRAVALG AF BEHANDLING, hvis døden er nært forestående, eller hvis man er svært invalid og varigt ude af stand til at klare sig selv fysisk og mentalt, eller hvis behandlingen har meget alvorlige eller lidelsesfulde komplikationer.
At være svært invalid og ude af stand til at klare sig selv fysisk og mentalt kan fx forekomme ved sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke eller efter hjertestop. Her inddrages også de svært alderdomssvækkede, hvilket jeg synes er godt. Det handler ikke om, at man ønsker at tage livet af gamle mennesker men om, at man kan være så svækket, at man ikke længere kan tage vare på sig selv – en tilstand, man nu på forhånd kan beslutte sig for ikke at ville være i, hvis det er muligt at dø pga. frasigelse af en behandling. Får man ingen behandling, man kan frasige sig, lader det sig jo ikke gøre. Det er det springende punkt i hele denne vejledning. For det er ikke alle, der får en behandling, de kan frasige sig, og som kan føre til døden, hvis man ikke får den!

Det er stadig en læge, der i første omgang skal vurdere, om patienten lever op til et eller flere af de tre krav, krav der stilles for, at behandlingstestamentet er gældende.

Behandlingstestamentet gælder ikke, hvis man har stærke smerter, som ikke er forårsaget af en given behandling. Det gælder heller ikke, hvis man har stærke smerter og døden ikke er nært forestående. Der er selvfølgelig masser af andre punkter, hvor det ikke gælder. Så selv om der ofte tales om, at patienter i Danmark skriger sig ind i døden pga. smerter, kan dette testamente ikke nødvendigvis ændre ved dette. Kun hvis smerterne skyldes en konkret behandling, som man kan frasige.
 
Kravene om svær invaliditet omfatter både fysisk og mental inhabilitet. Behandlingstestamentet gælder jo først, når man er inhabil. Det betyder dog ikke, at man ikke til enhver tid som habil patient kan frasige sige en behandling. Det har man altid kunnet, og det kan man stadig. Det er vores alle sammens ret. Han man fx svært mange smerter pga dårlig blodforsyning i benene, kan man takke nej til fx hjertemedicin eller medicin mod sukkersyge velvidende, at det kan fremskynde døden, ligesom man kan frasige sig behandling med blod, hvis man er medlem af Jehovas Vidner.
Omvendt betyder vores selvbestemmelse også, at vi til enhver tid kan sige til en læge, at vi fortsat ønsker livsforlængende behandling, hvis det er det, vi ønsker. Lægen må nemlig som hovedregel ikke afbryde en allerede påbegyndt behandling.

 

Ulemper ved behandlingstestamentet kan være, at der er nogle, der kan have vanskeligt ved at få det lavet, nemlig de mest udsatte og såbare borgere, hvilket kan øge risikoen for stigmatisering og social ulighed. Nogle sårbare mennesker kan også føle, at de skal gøre brug af deres ret til at frasige en behandling, fordi de lægger samfundet og/eller familien til last. Det sidste er udtalt i et høringssvar, men det vil man aldrig nogensinde efter min mening kunne dæmme op for. Der vil altid være såbare patienter. Der vil formentlig også altid være nogle, der ikke ønsker at lægge andre til last, men det kan jo være et meget reelt ønske, som derfor også bør respekteres, selv om det koster patienten livet.

Et springende punkt kan også være, om sundhedspersoner får undersøgt, om folk har lavet et behandlingstestamente. Jeg håber, det bliver lettere, end det tilsyneladende har været med de gamle livstestamenter, men da de alligevel ikke har haft juridisk gyldighed, har de måske heller ikke haft fagpersoners bevågenhed?! Men behandlingstestamenterne har juridisk gyldighed, og derfor er det et must, at fagpersoner hurtigt skal kunne finde ud af, om en patient har et sådan.

Egentlig bør der stå livskvalitet med store bogstaver i panden på os alle sammen. Livskvalitet for den enkelte bør være afgørende for, om man kan få hjælp til at dø eller ej. Det får man ikke med det nye behandlingstestamente, men det hjælper nogle et lille stykke videre.
Små fremskridt er bedre end ingen fremskridt.
Så lad os trods alt sige tak for denne nytårsgaven.

.......................................................


19.12 2018 - SVEND LINGS PÅ SCENEN

Dette er en fortsættelse af det, jeg sidst skrev om et teaterstykke i Aarhus, der blev efterfulgt af en debat om aktiv dødshjælp med læge Svend Lings og med Lise von Seelen fra Det Etiske Råd som debattører på scenen.

Orte Lander Rasmussen skriver i sin artikel, at Svend Lings ”kun havde hån til overs for læger og deres lindring og kunne fortælle, at han talrige gange har set de yngste læger give medicin til patienter uden at ane, hvad de havde med at gøre”.


Det kunne en fra salen genkende. Vedkomende havde oplevet det tre gange.

En anden af tilskuerne havde downloadet Svend Lings selvmordsopskrift, hvilket gjorde Rasmussen både rystet og mundlam.

Det sidste spørgsmål, der blev stillet var til Lise Von Seelen, der blev spurgt, om det ikke var korrekt, at hun havde fået en hund aflivet. Det var det. Fordi det var et dyr. Men at der er stor forskel på dyr og mennesker.

Svend Lings var hurtig og sagde: ”Ja, dyrene har det bedre end os”. Det fik folk til at klappe.

Rasmussen spørger derfor, om vi skal have et samfund, der slår ihjel? For hans erfaring er, at de fleste mennesker gerne vil leve. Og ikke dø. Mange har gode oplevelser i den sidste tid, som de ikke ville have undværet.


Han har selv oplevet at blive spurgt, om han vil hjælpe en patient til at dø. Men efter en snak vælger patienten at tage en dag mere og spise en is med børnebørnene.


Han henviser til Holand, med deres glidebane.

Vi skal i stedet passe på de gamle og syge i vores samfund og ikke dele selvmordsopskrifter ud.
Ingen skal bare kunne bede om aktiv dødshjælp. Vi skal i stedet forske i at forbedre behandlingerne.

Han bruger selv sit arbejdsliv på at lindre svært syges lidelser. ”Der er så meget, som vi kan gøre, og som bliver gjort for at hjælpe disse patienter og deres pårørende, men vi har brug for, at det bliver udbygget, så vi kan blive endnu mere synlige”.

Svend Lings bevirker dog, at det bliver overflødigt. For han vil skabe et samfund, hvor vi ikke passer på borgerne, men hvor vi slår dem ihjel.


Kilde:https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE11009385/jeg-vil-lindre-smerterne-for-svaert-syge-aktiv-doedshjaelp-vil-vaere-forfaerdeligt?fbclid=IwAR0eE4Avq29sM4vI4y6cn08hRpt6-knhRyddHcN9IMsNQGCEvCzpq7fDBKY

MINE KOMMENTARER:
Man skal selvfølgelig ikke have hån til overs for lægers lindring af patienternes lidelser. Men hånen skyldes jo ikke, at lægerne ikke er i stand til at lindre manges lidelser. Den skyldes sikkert, at det er et argument, der gentages igen og igen samtidig med, at vi stadig ser mange, der ikke får den hjælp, de har brug for.
At blive rystet og mundlam over, at en af tilskuerne havde downloadet selvmordsmanualen, kan vist kaldes for naivt. De mennesker, der var til stede, er jo interesseret i emnet, og er man det, der det naturligt for nogle at downloade manualen. Han reaktion herpå er vist det, man kan kalde en overreaktion. Det ville da være besynderligt, hvis der ikke i salen fandtes mennesker, der havde hørt eller læst herom og gerne selv vil være forberedt. Læger er jo også selv forberedte, hvis de skulle ende i en for dem uoverskuelig situation. Mange har selvmordsmedicin liggende i deres egne medicinskabe. Hvorfor skulle vi andre så ikke have en selvmordsmanual liggende. De fleste af os ville formentlig hellere have medicinen.
Det er selvfølgelig ilde hørt, at en palliativ læge afliver sin hund. Jeg vil ikke undlade at spørge, hvorfor hun ikke gav den palliativ behandling i stedet? Med den holdning, hun har, burde det have været hendes måde at håndtere situationen på. Men måske led hunden for meget. Det er der dog også mange mennesker, der gør.
Selvfølgelig er der forskel på dyr og mennesker, men det betyder jo ikke, at man ikke under ordnede forhold kan efterkomme svært lidende menneskers ønsker om at dø. Gad vide, om hun spurgte sin hund? Heri ligger jo en kæmpemæssig forskel, når man taler om mennesker og dyr. Mennesker skal SELV ønske det, før de kan få hjælpen, hvis aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord legaliseres. Hun tog beslutningen for hunden.
Argumentet med at nogle har oplevelser med den døende til slut, som de ikke ville være foruden holder heller ikke vand. For hvad med dem, der er nødt til at begå selvmord? Hvordan har de nærmeste det efter en sådan oplevelse? Den ville de sikkert hellere end gerne have været fri for. Men hvis dødshjælp var legalt, kunne de jo netop også få en fin oplevelse og en god afsked. Den forholdes de pga.de 7 % af danskere, der takker nej, bla. heriblandt læger, Det Etiske Råd og mange kristne. Det kan vist kaldes et mindretal med en stor magt.
Hvis en patient ikke lider mere, end at han kan spise is med børnebørnene dagen efter, at han har efterspurgt hjælp til at dø, er hans ønske måske ikke så dybfølt, som nogle af dem, der lider så ubærligt, at de ikke kan udholde tilværelsen. Man kan ikke kæmme alle over en kam, hvilket jeg også ofte oplever, af modstandere imod dødshjælp gør.

Det er fuldstændig korrekt, at de fleste mennesker helst vil leve. Netop derfor er det jo også soleklart, at når der er et menneske, der lider ubærligt og ikke længere vil leve, er det dybfølt og ikke noget, der kommer ud af det blå i et øjebliks selvmedlidenhed, hvilket kunne være tilfældet med manden, der spiser is med børnebørnene dagen efter, fordi han fik snakket med en læge. Igen kan jeg kun sige, at det er for unuanceret.

 

 

14.12 2018 - AKTIV DØDSHJÆLP ER FORFÆRDELIGT, MENER OVERLÆGE I RANDERS

Overlæge Orte Lander Rasmussen, Enhed for Lindrende Behandling, mener, at aktiv dødshjælp vil være forfærdelig. Han ønsker at lindre smerter hos svært syge i stedet. Det er hans erfaring, at de fleste kæmper for at leve så længe som muligt.


Han overværede skuespillet ”Mæt af dage” på teatret Svalegangen i Aarhus og har efterfølgende skrevet en debat om aktiv dødshjælp sammen med fem kolleger. Lægerne blev meget overraskede over, at salen var fyldt med unge mennesker, da Svend Lings og Lise von Seelen fra Etisk Råd efterfølgende skulle debattere.  


Det viste sig nemlig, at de fleste i salen var for aktiv dødshjælp, hvilket de slet ikke havde regnet med.Han og hans kolleger er hovedsageligt imod.

Han kommenterer også, at folk klappede og grinede af Svend Lings´ bemærkninger.

”Selvmord er en rettighed og assisteret selvmord skal være det. Hvis man er uhelbredeligt syg skal man kunne bestemme selv, om man vil dø, og hvornår man vil det”, sagde Lings bla.


Lise von Seelen sagde, at det Lings sagde, var selvmodsigende, men kom ellers ikke ud over scenekanten, fordi hun var for pæn. Hun argumenterede for palliation fremfor dødshjælp.


Rasmussen spørger, om det med at helbrede, lindre og trøste skal afskaffes, fordi vi i stedet kan aflive vores gamle og syge?


Hvis der kommer en lov, vil det være andre, der bestemmer, om en person lever op til de regler, der stilles. Så personen vil ikke så lov at bestemme selv alligevel.


”Ja, den eneste måde, vi kan få den totale frihed til selvmord er, hvis man laver automater med pentobarbital (det middel, som patienter selv drikker, når der udføres assisteret selvmord i Schweiz), som så patienten kan gå hen og købe, når de vil” tænkte han ved sig selv.


Kilde:https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE11009385/jeg-vil-lindre-smerterne-for-svaert-syge-aktiv-doedshjaelp-vil-vaere-forfaerdeligt?fbclid=IwAR0eE4Avq29sM4vI4y6cn08hRpt6-knhRyddHcN9IMsNQGCEvCzpq7fDBKY

 

MINE KOMMENTARER:
Det er jo netop i lyset af, at de fleste kæmper for, at leve så længe som muligt, at man skal se aktiv dødshjælp. Det er først, når livet er fuldstændig uudholdeligt, at man skal ty til den løsning.

Man kan undre sig over, at de fem lægekolleger er overraskede over, at de var i undertal, da der skulle debatteres aktiv dødshjælp. De må jo vide, at ca. 80 % eller flere går ind for aktiv dødshjælp, så det kunne vel næppe være den helt store overraskelse, med mindre de er vante til, at modstanderne stiller op i hobetal ved debatterne?

Det er noget forfærdeligt sludder at tale om afskaffelse af at helbrede, lindre og trøste. Aktiv dødshjælp kan jo netop være at lindre og trøste. Hvorfor går modstanderne ofte til yderligheder, når de debatterer? Det er, som om deres følelser går i selvsving og fornuften forsvinder ud i den blå luft. Hvorfor mon? Automater med pentobarbital. Sikken forestilling. Det har og bliver aldrig det, der kommer på tale. En fortaler vil aldrig gå så langt, som til at forslå det, han her foreslår. Aldrig nogensinde. Det er skudt så langt forbi, at jeg godt kan forstå, at Svend Lings kommentarer blev modtaget med aplaus, hvis de øvrige deltagere fremsatte lignende tåbelige og helt uforståelige argumenter.

Lise von Seelen kom ikke ud over scenekanten, fordi hun var for pæn, mener han. Eller også var hun måske ikke overbevisende nok i sin argumentation? Og kom hun med lignende underlige eksempler som det ovennævnte, der er så langt fra den virkelighed, fortalerne for aktiv dødshjælp ønsker, er det også forståeligt? Skrækscenarier plejer modstanderne at være eksperter i. Argumenterne om palliation har vi alle hørt til bevidstløshed, og alligevel ser vi ganske ofte eksempler på, at palliation ikke slår til. Fakta er, er der stadig er nogle, der ikke kan hjælpes, og som gerne vil herfra, fordi deres lidelser er ubærlige.
De fleste fortalere er ved at være trætte af de mange gentagne argumenter og  de forfærdelige skrækscenarier. Vi vil bare gerne have aktiv dødshjælp legaliseret, så vi ved, at vi har en mulighed for at få hjælp, hvis vi risikerer at få brug for det.

 

..............................................................

9.12 2018 - LÆGEFORENINGEN TAGER ET MEGET DRASTISK SKRIDT

Lægeforenigen vil ekskludere læge Svend Lings. Foreningen har sidst ekskluderet et medlem efter 2. Verdenskrig, hvor 25 blev ekskluderet for at hjælpe nazisterne.


”Lægeforenignens bestyrelsen har besluttet, at foreningen vil indbringe sag ved Voldgiftsretten mod læge Svend Lings med påstand om eksklusion”.

Det sker på baggrund af kritikken fra Lægeetisk Nævn. Ifølge princip nr. 15 må en læge aldrig handle med den hensigt at foråsage en patients død eller medvirke til en patients selvmord.

Svend Lings offentliggørelse af selvmordsvejledning er i strid med de etiske principper.

Derfor vil foreningen bede en advokat om at indbringe sagen for Voldgiftsretten på bestyrelsen vegne. Det kan tage et halvt år, før sagen er færdigbehandlet.

Principperne er færdiglavet i april 2018 – efter at Svend Lings havde offentliggjort sine standpunkter og hvad, han havde gjort for at hjælpe svært lidende.


”Nu skal jeg selvfølgelig passe på ikke at blive paranoid, men selvfølgelig har det strejfet mig, om man har lavet det nye princip for at komme efter mig” har Svend Lings tidligere sagt. Han har også regnet med at blive ekskluderet af Lægeforeningen. For formanden Andreas Rudkjøbing har både kaldt ham uetisk og dybt kriminel.

Han har dog som pensionist heller ikke brug for Lægeforeningen, siger han.

Kilde:
https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1593-laegeforeningen-vil-ekskludere-svend-lings.html?fbclid=IwAR32f5bZwa61JdoM6F9qvwqcbp2z5On-CMcibVJGUDjJTGGnuOpBThdRoVQ

MINE KOMMENTARER:
Det er vel forventeligt, at der nu sker en eksklusion. Måske er også jeg paranoid, men jeg så det også komme, da Lægeforeningen pludelig lavede nye Lægeetiske Retningslinjer efter, at Svend Lings havde fortalt åbent om sine holdninger og oven i købet var blevet inviteret til en udfordrende debat med Gorm Greisen, formanden for Det Etiske Råd, på TV. Greisen var bedt om at invitere et menneske i studiet, han gerne vil have en udfordrende samtale med og valgte Svend Lings. Det var ved den lejlighed, det hele for alvor startede og tog fart, som jeg ser det.
Greisen kom nemlig til kort i debatten, fordi Svend Lings var i stand til at levere slående argumenter, som Greisen havde svært ved at tale imod. Udsendelsen efterlod formentlig kun få tilbage, der ikke forstod Lings´ argumenter.

Jeg er bange for, at det er kommet Lings i den grad til skade. For i Danmark stiller man ikke op mod de store, toneangivende læger uden en grad af underkastelse. Men det gjorde Lings. Han er ikke bange for at stå ved sine meninger, holdninger og handlinger. Og det kom så til at koste ham hans autorisation og måske også medlemskabet af Lægeforeningen. Der er vel ingen, der tror, at Lings ikke ekskluderes nu?! Den eneste grund til, at han ikke ekskluderes kan være, at de nye Lægetiske Regler først blev introduceret efter, at Svend Lings åbent havde erkendt ”sine synder”, og at det er en voldgift og ikke Lægeforeningen selv, der skal dømme i sagen.

Desværre er der helt utroligt meget dobbeltmoral i det her. Læger har åbent erkendt i flere undersøgelser, at de har ydet aktiv dødshjælp til deres patienter. Det er ikke kun få læger, vi taler om. Så vidt jeg husker drejer det sig om 8 % af de praktiserende læger. Desuden viser en undersøgelse foretaget på intensiv afdeling, at aktiv dødshjælp foregår meget ofte. Jeg har selv som sygeplejerske oplevet det. Endda også helt tilbage i 70´ erne, hvor passiv dødshjælp endnu ikke var legalt. Læger har altid hjulpet deres patienter. Der står også i deres lægeløfte, at de ikke kun skal helbrede, men også lindre lidelse og trøste. At lindre lidelse har ikke haft den store bevågenhed før de seneste måske 20 år, men alligevel mangler der læger, der har interesse i og dygtiggør sig tilstrækkeligt på området. På den ene side bruger de konstant palliation som argument for, at dødshjælp ikke skal legaliseres. På den anden side har de fleste ingen interesse i palliation. Desuden KAN ikke alle hjælpe gennem palliation.
Det synes, som om læger helst selv vil have magten til at gøre, hvad der passer dem.

Når man tænker på, at der går læger rundt og slår patienter, der IKKE selv har bedt om det, ihjel, er det fuldstændig upassende at statuere et eksempel overfor en mand, der jo netop har gjort op med, at der ER patienter, der ikke kan lindres, og som kun hjælper mennesker, der udtrykkeligt beder om hjælp hertil. Og det er langt fra alle, der kan få hjælpen. Når det er sagt, er og bliver det, han gjort desværre ulovligt. Selv om mange andre gør det samme, tør de ikke stå frem. Nu får vi jo også et tydeligt indblik i, hvad der sker, hvis man gør det. I stedet sker det i det skjulte, hvilket jeg finder langt værre, fordi man som patient ikke ved, om man pludselig bliver aflivet af en emsig læge.

 

...................................................................

4.12 2018 - ENDNU FLERE ARGUMENTER IMOD AKTIV DØDSHJÆLP

Dette er det trejde og sidste indlæg af Jan Vagn Jakobsen, som er handikapaktivist og medstifter af græsrodsbevægelsen Ikke Død Endnu.

Han mener, at Svend Lings repræsenterer en ”traditionel, lægelig tankegang, der fokuserer på lidelser, som hverken læger eller andre kan gøre noget ved”.

Alt, der ikke kan gøres noget ved anses for uværdigt og bør kasseres, skriver han.

Derfor negliseres den rehabiliterende indsats, som fx RehabiliteringsCenter for Muskelsvind har stor erfaring med, overfor fx patienter med ALS.
Det fører til, at værdien af hans eget og andres liv med handicap diskuteres offentligt. Det ser han som en glidebane.

Han mener, at de økonomiske muligheder for ham selv og andre vil ændres over tid, fordi de har ”fri ret” til at forlade verden. For dem drejer det sig ikke blot om en lovjustering.

Loven skal slet ikke laves. ”Det bliver alt for nemt at lovgive om gode, dårlige, værdige og uværdige liv”, mener han.

Han erkender, at smerten ved livet også kan blive ubærligt for ham selv en dag. Da vil han bede om at få sin respirator slukket og takke ja til rehabiliterende behandling. Alternativt vil han tage sagen i egen hånd og blande staten uden om.

 

Kilde: https://www.altinget.dk/sundhed/artikel/debat-nej-til-aktiv-doedshjaelp-og-assisteret-selvmord-i-danmark

 

MINE KOMMENTARER:
Det er en finurlig artikel, Jan Vagn Jakobsen har forfattet. Han er ikke tabt bag en vogn. Han er en klog mand, men netop derfor finder jeg det forunderligt, at det ikke er gået op for ham, at debatten slet ikke handler om hverken ham eller andre handicappede mennesker. Tvært imod. Han skriver det selv: Han har nogle muligheder, som andre lidende ikke har, nemlig dels at få slukket for sin respirator, hvilket uden tvivl vil føre til hans død (kunne han leve uden havde han den vel ikke), dels at modtage rehabiliterende behandling gennem RehabiliteringsCenter for Muskelsvind.
Det er jo netop pga. de manglende behandlingstilbud, at de fleste ønsker at dø. Der er ingen behandling at få. Mange ligger rent ud sagt og ”rådner op” i deres egne senge uden, at der kan gøres noget som helst for dem, mindsker deres lidelser eller gøre livet tåleligt; for det er ikke muligt. Det er jo derfor, de ligger der. Uden at deres smerter kan behandles. Uden at nogle tager sig af dem. Jan Vagn Jakobsen er nødt til at forstå, at disse mennesker lider ubærligt.  

Jeg tror ikke, at Jan Vagn Jakobsen er uden empati med andre, men jeg vil sige til ham, hvis han læser med her, at det umiddelbart ser ud til, at han og andre kobler sig på en debat, hvor de slet ikke som gruppe hører hjemme. De er IKKE målgruppen, når der tales om aktiv dødshjælp. Det gør mig faktisk både bekymret og vred, at han og hans gruppe i den grad er i stand til at få det hele til at handle om dem. Det er uhørt, at de ikke forsøger at se sagen fra andres side og ønsker at fylde så meget i debatten, som de gør. De debatterer kun sagen fra egen side. Det ville klæde dem i det mindste at forsøge at se sagen fra flere sider. Men i dette tilfælde ser jeg kun, at han debatterer fra eget synspunkt og egen side.

Han og andre i lignende situation har deres på ”det tørre”. Han erkender sågar, at smerten ved livet en dag kan blive for meget for ham selv. Da kan han til enhver tid bede om dødshjælp ved at blive frakoblet sin respirator. Alligevel ser det ud til, at han ikke forstår, at det overhovedet ikke handler om hverken ham eller andre mennesker med handicap, der lige nu ønsker at leve. Derfor kommer hans indlæg unægtelig til at virke særdeles uempatisk overfor dem, der virkelig har behovet for at få hjælp til at dø.

...................................................................

28.11 2018 - FLERE ARGUMENTER IMOD AKTIV DØDSHJÆLP

Dette er en fortsættelse af Jan Vagn Jakobsens indlæg om nej tak til aktiv dødshjælp. Jan Vagn Jakobsen er handikapaktivist og medstifter af græsrodsbevægelsen Ikke Død Endnu.

”Jeg tager ikke stilling til selvmord ud fra hverken moralske eller religiøse overvejelser i forhold til den enkelte”, skriver han.

Han finder det uværdigt, at Svend Lings blot ”stikker dem nogle piller” og hjælper dem på vej.

Han finder det også uværdigt, ”at nogle mennesker diskuterer, om hans liv er værdigt eller uværdigt”. I stedet for at lære at tackle modgang, vil han blot kunne bestille nogle piller, skriver han.


Han forstår, hvor smertefuldt det kan være for nogle, at blive afhængige af andre mennesker. Det kræver tid og hjælpemidler og hjælp at lære at leve med et handicap.


Kilde: https://www.altinget.dk/sundhed/artikel/debat-nej-til-aktiv-doedshjaelp-og-assisteret-selvmord-i-danmark

MINE KOMMENTARER:
Igen kommer det til at dreje sig om Jan Vagn Jakobsen og andre handicappede mennesker og ikke om dem, det i virkeligheden drejer sig om: De mennesker, der er ubehandelige, lider ubærligt og ønsker at dø”.
Det er jo tydeligt, at Jan Vagn Jakobsen IKKE ønsker at dø. Ergo er han slet ikke omfattet af Svend Lings forslag, for her er kardinalpunktet over alle kardinalpunkter, at det drejer sig om mennesker, der SELV ønsker at dø. Derfor er der INGEN, der diskuterer om HANS liv er værdigt eller ej. Det overlader vi trygt til ham selv at vurdere, ligesom han burde overlade andre at vores deres liv.Alligevel tillader han sig at kritisere det forslaget, men på helt forkerte præmisser.

Nogle mennesker ønsker at dø, fordi de ikke længere vil lægge andre til last, når de er uhelbredeligt syge, men undersøgelser viser, at de fleste mennesker slet ikke ønsker at dø. Det ønske kommer først, når de lider ubærligt. Så igen får Jan Vagn Jakobsen lagt nogle præmisser, som passer på handicappede mennesker ind i debatten men præmisser, der ikke passer på den målgruppe, Svend Lings taler om. Han forplumrer derved debatten, hvilket ingen kan være tjente med. Han og andre mennesker med handicap bedes kæmpe deres kamp i en anden arena.

At skrive, at man kan lære at leve med et handicap, når blot man får hjælp og hjælpemidler, er igen en forvrængning af det sagen handler om. Hvis man fx har udlidelige smerter, som ikke kan afhjælpes og livskvaliteten er bund pga. smerterne hjælper det fedt med hjælp og hjælpemidler. Jeg kan endnu engang konstatere, at han ikke har forstået diskussionens præmisser.

 

.....................................................................

24.11 2017 – ENDNU ET NEJ TAK TIL DØDSHJÆLP

Dette er den først af tre artikler med kommentarer om samme emne. 

Jan Vagn Jakobsen, som er handikapaktivist og medstifter af græsrodsbevægelsen Ikke Død Endnu, er modstander af aktiv dødshjælp og assisteret selvmord.


Han skriver, at patienter kan henvende sig til Svend Lings, hvis de lider af en alvorlig, uhelbredelig og livsødelæggende sygdom og ønsker at dø.

Han er ikke så rystet over, at Lings og andre har hjulpet, men mere ”at man ved selvtægt (det forhold, at man foretager sig noget uden tilladelse eller ret) prøver at overbevise den danske befolkning om, at man lige så godt kan indføre aktiv dødshjælp, fordi det alligevel foregår i det skjulte”.

De har lagt pres på for at få aktiv dødshjælp ”institutionaliseret” i Danmark og forsøgt at forcere en demokratisk debat ved at bryde loven. Læger for Aktiv Dødshjælp er åbenlyst ligeglade med en god debat. Målet helliger midlet.

Hans ærinde er at fortælle, at aktiv dødshjælp vil have konsekvenser for mange andre mennesker end dem, Svend Lings taler om, nemlig for mennesker med et handikap, hvorfor han finder debatten forsimplet.
Det forslag, foreningen har fremlagt, tager ikke hensyn til folk med et handicap vil være omfattet, fordi der også tales om medlidenhedsdrab på børn med handicaps.

Svend Lings afviser, at det kan føre til en glidebane, men Jan Vagn Jakobsen mener, at både Svend Lings og Læger for Aktiv Dødshjælps metoder er en glidebane.

Et af deres argumenter for aktiv dødshjælp er: ”Skal sådanne stakler lide under vore moralske eller religiøse forestillinger, som de ikke selv deler? Må de ikke selv bestemme? Noget er værre end døden. Der forekommer livsødelæggende lidelser, som hverken læger eller andre kan gøre noget ved. Når summen af lidelse overstiger værdien af livet, og når udsigten til bedring er håbløs, må det være patientens egen afgørelse, om livet ikke længere er værd at leve”.


Et andet af deres argumenter for aktiv dødshjælp er: ”Skal sådanne stakler lide under vore moralske eller religiøse forestillinger, som de ikke selv deler? Må de ikke selv bestemme? Noget er værre end døden. Der forekommer livsødelæggende lidelser, som hverken læger eller andre kan gøre noget ved. Når summen af lidelse overstiger værdien af livet, og når udsigten til bedring er håbløs, må det være patientens egen afgørelse, om livet ikke længere er værd at leve”.


Kilde: https://www.altinget.dk/sundhed/artikel/debat-nej-til-aktiv-doedshjaelp-og-assisteret-selvmord-i-danmark

MINE KOMMENTARER:
Medlidenhedsdrabsdebatten på børn født med handicap hører til i et andet forum. Det har INTET med aktiv dødshjælp at gøre i den forstand, vi taler om det, fordi det drejer sig om voksne mennesker med egen fri vilje, der aktivt skal give udtryk for, at de ønsker at dø og opfylde en række kritierer, hvis de skal kunne få hjælp dertil.

Når han taler om, at Svend Lings og andre har forsøgt at forcere en demokratisk debat ved at bryde loven, har det været en nødvendighed at gøre et eller andet opsigtsvækkende, fordi der er en elite og en flok kristne, der vedholdende får lov at være toneangivende i debatten. Derfor kommer vi ikke længere. Man kan dog diskutere Svend Lings metode, fordi han brød loven, men jeg respekterer ham for, at han har turdet gøre det og sætte både egen autorisation og frihed på spil. Hvem andre ville turde gøre noget så indgribende?

Det synes, som om Jan Jakobsen egne projektioner, tillægges andre, når han refererer til teksten om ”stakler”, og skriver, at man hurtigt kan sikre sig nogle piller. Der tales ikke om handicappede mennesker her, men om mennesker, hvis livskvalitet er så dårlig, at de ikke længere ønsker at leve. ”Når summen af lidelse overstiger værdien af livet”. Hvis handicappede mennesker ønsker at leve, er de jo IKKE omfattet den tekst. Overhovedet. Tvært imod.

Ingen læge med respekt for sig selv vil heller hjælpe et menneske, der lige har fået en diagnose, der indbærer svært handicap. Da vil de selvfølgelig henvise til, at de får kvalificeret psykologisk hjælp til at leve. Det siger sig selv. Derfor handler det slet ikke om dem, han taler om.

Det forplumrer debatten gevaldigt, at gruppen konstant promoverer sig selv eller bliver interviewet, fordi de er ”interessante” og imod aktiv dødshjælp,for vi taler stadig om, at de over 80 % af befolkningen, der har et andet ønske. Når han og hans baggrundsgruppe debatterer, debatterer de alene ud fra egne præmisser, som vi ganske ofte – og igen her - har vist slet ikke hører til i den kategori, der kan få dødshjælp. Vi debatterer ud fra, at ubærligt lidende mennesker, der ikke kan behandles og ikke kan udholde livet, får et valg.

Gruppen klantrer andre for, at de handcappede mennesker ikke medtages i debatten. Til gengæld har de ikke selv respekt for, at der kan være andre, der har behov for at kunne få dødshjælp. Respekten skal gå begge veje. Det gør den ikke. De kæmper en sag, som overhovedet intet har med dem at gøre, hvilket jeg finder temmelig besynderligt. De kæmper også for at få flere hjælpemidler gennem denne debat. Som vanligt blandes pærer med bananer.
 

 

..........................................................

 

19.11 2018 - LÆGEETISK NÆVNS AFGØRELSE I SVEND LINGS SAG

Lægeetisk nævn er blevet bedt om at afgøre, om Svend Lings har handlet i strid med Lægeforeningens etiske principper eller de etiske regler, der tidligere var gældende for læger på baggrund af, at han har udskrevet medicin til patienter, som kunne bruge det til selvmord. Desuden har han udgivet en vejledning om selvmord.


”Lægeetisk Nævn finder at Svend Lings med udarbejdelse, offentliggørelse og anprisning af en vejlednig om selvmord klart har handlet i strid med de etiske princippers nr. 15”.


”Læger må aldrig handle med hensigt om at forårsage patientens død eller medvirke til patientens selvmord”.


De anklager ham desuden for, at vejledningen er meget konkret i forhold til, hvordan man kan begå selvmord. Det var særligt skærpende, at han samtidig udsedte en pressemeddelelse.

Vejledningen er stadig tilgængelig på www.egeskovforlag.dk og Lægeetisk
Nævnet opfordrer ”på det kraftigste” til at den fjernes, og at Svend Lings slutter sine aktiviteter.


De finder også, at det er skærpende, at han fortsatte sine handlinger, selv om han vidste, at de var i modstrid med de etiske principper. 


Han har også handlet i modstrid med værdighedskravet i de etiske principper, som foreskriver, at ”lægen altid skal handle på en måde, som viser lægen værdig til den tillid fra patienter, kolleger og samfund, som varetagelse af lægerollen kræver”.


De kalder Svend Lings gerninger for uetiske og en grov overtrædelse.

Han har desuden undermineret tilliden til sine kolleger ved at fremme egne politiske mål og holdninger.

Han har ikke udvist omhu og samvittighedsfuldhed.


Han har heller ikke respekteret love, regler og retningslinjer for lægens arbejde jvnf. § 240 om medvirken til selvmord.


Selv siger han, at han aldrig har udskrevet medicin mhp at folk skal begå selvmord, men udelukkende ydet rå og vejledning om valg af præparat, dosis og metode. Det mener Lægeforeningen dog ikke. De mener, han har udskrevet det, så patietnerne kan begå selvmord.


De mener, at det ikke fremmer samarbejdet mellem læge og patient og slutter med at hævde, at han på grov vis har handlet imod Lægeforeningens etiske regler og principper.


Kilde: Facebook

MINE KOMMENTARER:
Der var ingen, der var i tvivl om udfaldet af Lægeetisk Råds dom.
De havde jo netop undervejs – efter at det blev kendt, hvad Svend Lings lavede - udarbejdet nye etiske retningslinjer for læger!

Som læge er Svend Lings således blevet stillet overfor to domstole – restsystemets og Lægeetisk Råds.
På en måde er det betryggende, at læger også har en ”domstol” selv, men problemet hermed er, at den kun tages i anvendelse, når nogle læger er uenige med andre læger. Da det alene drejer sig om holdninger - etiske og moralske spørgsmål ER holdningsspørgsmål - bliver det derfor en meget subjektiv vurdering.

Hvis Lægeforeningen var enig med de ca. 80 % af den danske befolkning, der går ind for aktiv dødshjælp, ville der også være læger i rådet, der ville have en anden holdning til problematikken. Men sådan er det ikke. Heller ikke Lægeetisk Råd og Lægeforeningen følger flertallet, når det ikke kan passes ind i eksisterende roller og normer. Læger vil helst have eneret på området og bestemme; men jeg mener, at de jo egentlig kun skal have én opgave, nemlig at udskrive en recept til mennesker, der indenfor visse rammer kan få udskrevet en recept. De skal ikke tage stilling til for eller imod. Det er en bør være politisk beslutning, og ikke en lægelig beslutning. Hvis de udskriver medicinen og er med til at vurdere, om en række kriterier overholdes, kan de jo for så vidt bare overlade det til patienten selv. Eller til patienten og de pårørende.
Hvorfor er det anderledes end at give patienter mere smertestillende medicin, end de kan tåle? Eller at give livsforlængende medicin, som de ved, patienten temmelig sikkert dør af? Der er lige så mange etiske problemstillinger heri, men dem lukker de øjnene for, og det synes derfor temmelig dobbeltmoralsk at have et såkaldt Lægeetisk Råd, som kun træder i funktion, når det passer dem, og ikke når andre synes, at det burde træde i funktion! Fx de over 80 % af befolkningen, der går ind for dødshjælp.

 


....................................................................

14.11 2018 - BIRTHE RØNN HORNBECHS TANKER OM DØDEN

Hun skriver om Knuds død 93 år gammel. Han vidste, at det var nu, bad fadervor og rejste. Knuds afrejse satte nemlig tankerne i gang for tænk, hvis de var gået i gang med hjertestarter eller livsforlængende apparatur. Han kunne da have fået en grufuld død. Et overgreb.

Heldigvis fik Knud en skånsom død. Det er godt for de efterladte at tænke tilbage på.

Hvad ønsker vi selv mht. døden, spørger hun og fortsætter: ”Forbedrer det vores liv, at gennemsnitsalderen forhøjes, fordi flere holdes kunstigt i live? Forbedrer vi fores liv ved at trodse den naturlige død og rejse jorden rundt i håb om at finde en behandling, der trækker sygdommen i langdrag?”


Hun kender flere eksempler på, at turen mod døden er blevet umenneskeligt anstrengende uden, at livet blev forlænget. Der blev aldrig rigtig ro til at være sammen og få talt i den sidste tid.


For Birthe Rønn Hornbech er Knud et forbillede. Han vidste at livet var til låns. Han er også et eksempel på, at døden ikke er et tabu for kristne. Hverken for kristne eller muslimer, jøder eller andre troende, som ved, at livet på jorden har en begrænset tid.


Med tiden holder man for enhver pris liv i folk. De dør ikke længere af en almindelig lungebetændelse som tidligere.

Folk opretter livstestamenter med juridisk gyldighed på internettet. Heri kan de frasige sig livsforlængende behandling.
Den mulighed har hun også selv benyttet sig af.

Vi er ikke et apparat, der skal holdes teknisk i live for enhver pris. Måske er vi på vej tilbage mod den naturlige og værdige død?

Det har intet med aktiv dødshjælp at gøre. Tvært imod.
”Livet er noget, man har. Ikke noget man ta´r”. Liv skal ikke afbyrdes. Dødshjælp er det modsatte af både en naturlig død og at undlade at iværksætte meningsløs livsforlængende behandling.

Fortalerne vil for aktiv dødshjælp vil jo heller ikke selv foretage aflivningen, slutter hun. ”De foretrækker at overlade det til andre at foretag den dødbringende handling”.


Kilde: https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/birtheroennhornbech/ECE10995721/tanker-i-anledning-af-knuds-doed/

MINE KOMMENTARER:
Jeg må indrømme, at jeg bliver træt, hver gang et menneske mener at have svaret på, hvad der er rigtigt og forkert for de op imod 80 % af befolkningen, der ønsker aktiv dødshjælp legaliseret.

Jeg er meget enig med hende i, at vi er nødt til at se langt mere på den livsforlængende behandlings konsekvenser, fordi mange dør en lidelsesfuld død forårsaget af bivirkninger af præparater, man ikke kender hverken virkning eller bivirkninge på, fordi det drejer sig om forsøg med mennesker. Vi har hørt om ganske få, der er blevet raske eller har fået udsættelse i årevis, men for hovedpartens vedkommende er det ønsketænkning. Stoffet virker ikke, men til gengæld har det et hav af bivirkninger, som gør, at vedkommende dør. Ikke en naturlig død eller af kræften, men af bivirkningerne.

Hjertestarteren har heller ikke kun været en succeshistorie. Jeg mener, man skal være meget varsom med at bruge et sådan apparat hos ældre mennesker, fordi hovedparten får skader, som de enten pines af resten af livet eller dør af alligevel.

Selv ønsker jeg ikke at overleve for enhver pris. Derfor har også jeg lavet et livstestamente. Det hjælper dog kun, hvis man er ved sine fulde fem, for ellers er det fortsat lægen, der bestemmer. Og vi har alle – uanset, om vi har skrevet livstestamente eller ej – ret til at frasige os en behandling.

Jeg må dog indrømme, at jeg bliver en smule vred over hendes sidste bemærkning om, at dem, der går ind for aktiv dødshjælp, ikke selv vil foretage den dødbringende handling. Det er lidt af en påstand, som en jurist ikke bør fremføre, da der ikke er belæg herfor. Snarere tvært imod.

Selv om lovgivningen siger, at vi ikke må hjælpe andre med at begå selvmord, har der i tidens løb være mange eksempler på, at det alligevel sker. Selvfølgelig gør det det. Ofte opdages det formentlig ikke engang, at det er det, der er sket. Man laver så få obduktioner i dag.
Men med en legalisering, vil vi kunne få en læge til at udskrive de præparater, der skal bruges, så det kan gøres forsvarligt og sikkert uden at risikere at ende med, at man i værste fald vågner og skal leve videre eller ligger hen som en grøntsag i årevis.

Jeg vil gerne hjælpe et menneske med at dø, hvis det er legalt og indenfor rammerne af de kriterier, der er nødt til at være, men jeg kan ikke gøre en ulovlig handling. Det er min samvittighed desværre ikke til. Derfor beundrer jeg Svend Lings, som har turdet hjælpe velvidende, at han ville blive straffet herfor. Jeg vil dog hellere kæmpe for en legalisering. 

.......................................................................

9.11 2018 - RITT BJERREGAARD STØTTER SVEND LINGS

”Jeg giver min helhjertede støtte” siger Ritt Bjerregaard til Svend Lings efter at han fik en dom på 40 dages betinget fængsel i sagen om aktiv dødshjælp.
Hun har bakke ham op på facebook, hvor hun bla. skrev:
"Aktiv dødshjælp er der et stort flertal for i befolkningen (70-80 %), men det er ikke tilladt i Danmark. Derfor står lægen Svend Lings nu for retten og har fået 40 dages betinget fængsel for at hjælpe lidende mennesker, der gerne vil dø. Han har brug for al den støtte, han kan få, og jeg giver min helhjertet."
Ritt Bjerregaard er 77 år og har selv uhelbredelig kræft med levermetastaser efter tarmkræft, som hun har haft siden 2015.
Også hendes mand Søren Mørch på 84 år er fortaler for aktiv dødshjælp. Ingen af ægtefællerne ønsker at leve som en grøntsag. De vil håndhæve retten til at sige fra, når de mener, behandlingen skal stoppe.

Kilde: https://www.avisen.dk/kraeftsyg-ritt-bjerregaard-bakker-doemt-laege-op-jeg_518288.aspx

MINE KOMMENTARER:
Der har været meget støtte til Svend Lings, og det er dejligt, at også Ritt Bjerregaard vedblivende er aktiv i sin støtte til legalisering af aktiv dødshjælp i Danmark og nu også støtter Svend Lings.
Der er formentlig heller ingen tvivl om, at hendes holdning påvirker socialdemokratiet, som for længst er i gang med at debattere, om de skal have det ind i deres partiprogram. Det kan dog vare år, før det sker. Hvis det sker. Det når næppe at komme Ritt Bjerregaard til gode; men det forhindrer hende ikke i at kæmpe for sagen, selv om hun er syg. 


............................................................................

4.11 2018 - SVEND LINGS HAR IKKE KÆMPET FORGÆVES

I et debatindlæg skriver Jørgen Mejrup, at sagen mod Svend Lings ikke har været forgæves, selv om han ”tabte” sagen ved retten. 
Han er sikker på, at Danmark også vil komme med om nogle år, og at der da vil ske et paradigmeskifte sammen med de øvrige EU-lande.
Han finder det mærkværdigt, at politikerne ikke for længst har startet en debat om emnet. 
Samtidig mener han også, at samfundet har forsømt at forske tilstrækkeligt i smertebehandling.
Han mener, at de to dømte læger har hjertet på rette sted, og at de har været villige til at sætte både deres gode navn og rygte på spil pga den manglende rådgivning.
I Menneskerettighedskonventionens artikel 8 står, at i respekten for privatlivet anerkendes individets ret til at begå selvmord. Det er et skridt på vejen, mener han.
Samtidig mener han også, at palliativ behandling ikke sikrer, at den alvorligt syge er 100 % smertefri. Desuden er det læge, der har det afgørende ord – ikke den syge. 
Svend Lings liste med dødelig medicin har heller ikke virket for alle. Medicinen kan enten være indtaget forkert eller i forkerte doser. Fordi lægen ikke kan være til stede. 
De døende er derfor henvist til at være alene, og det mener han, at samfundet ikke kan være bekendt. 
En sundhedsperson bør bistå dødsprocessen, så der skabes tryghed for både den døende og for familien.
Han slutter med at sige:
”Derfor bør problematikken ses i et andet og mere menneskekærligt perspektiv. Lægen skal være til stede, ligesom det gælder hos en almindelig syg, der søger hjælp og ikke ønsker at dø”.

Kilde: https://www.fyens.dk/article/328

MINE KOMMENTARER: Det er svært at være uenig med manden. Jeg er fuldstændig enig med ham i det meste af det, han skriver. Svend Lings er en modig mand. Døende skal ikke være alene. Der bør være mulighed for, at samfundet træder hjælpende til, så den ubærligt lidende ikke behøver være alene i den sidste stund af livet. At alle døende kan ikke smertestilles tilstrækkeligt og er fakta. Det samme er, at det er lægen, der i sidste ende bestemmer.
Jeg er alligevel uening med ham på ét punkt, nemlig mht. hans mening om, at der skal være en sundhedsperson til stede under dødsprocessen. Det er jo ikke det, vi ser i lande, der har legaliseret assisteret selvmord. Her er lægens opgave udelukkende at vurdere, om patienten er berettiget til at få assisteret dødshjælp og udskrive recepten på den dødelige medicin.
Det ser jeg personligt som den bedste måde at gøre det på. Har lægen udskrevet medicinen, kan den indtages på et tidspunkt, som den døde finder rigtigt eller den kan blive liggende i skuffen, fordi den syge dør en naturlig død. Alene trygheden ved at vide, at vedkommende er i besiddelse af medicin og en opskrift på, hvordan det skal bruges, hvis tilværelsen bliver for ulidelig, kan være tilstrækkeligt for nogle.
Det næstekærlige ligger for mig i, at vi sikrer, at ingen dør alene eller i store og ulidelige smerter. Det er legalt at begå selvmord, men det er ikke legalt at hjælpe eller at være vidende om det uden at gribe ind ifølge straffeloven. Derfor er vi nødt til at have en ny lovgivning og en ny straffelov på sigt. 

.......................................................................


31.10 2018 - BORGERFORSLAGET OM AKTIV DØDSHJÆLP FIK IKKE NOK STEMMER

”Borgerforslaget ”AKTIV DØDSHJÆLP”. Et forslag om ændring af straffeloven ”fik ikke 50.000 støttere inden for 180 dage. Forslaget kan derfor ikke længere støttes. Forslaget kan ses på borgerforslag.dk ved at vælge ”Udløbet” under ”Filtrer” forslag.
Med venlig hilsen
Folketingets Administration

MINE KOMMENTARER:
I går fik jeg desværre ovenstående besked. Jeg havde set det komme, men det er alligevel trist, at det ikke lykkedes. Jeg har tidligere givet udtryk for, at de mange borgerforslag, der p.t. florerer, kan være medvirkende årsag. Jeg tror dog også, at forslaget var så uddybet, at det har været svært for nogle at overskue det, og så er det lettere at lade være at stemme. Jeg ved det ikke, men jeg ved, at det er uendeligt trist, at det ikke lykkedes.
Måske kan det gentages senere, hvis der kommer mere gang i debatten og større fokus på de mennesker, der går ind for aktiv dødshjælp. Hidtil har fokus været på modstanderne. Det er efterhånden temmelig anstrengende, at selv pressen finder modstanderne mest interessante. På den måde er de også med til at forhindre en ordentlig debat, hvor alle kommer til orde. Det gælder ikke blot Kristeligt Dagblad, men også andre medier. 

.....................................................................................

 

30.10 2018 - KVINDE HOLDT FEST OG BEGIK BAGEFTER SELVMORD

En californsk kvinde på 41 år inviterede til en to-dages fest. Der var kun én regel for deltagelse: Ingen måtte græde foran hende.
Hun var blevet diagnosticeret med ALS, en sjælden nervesygdom, som på tre år havde medført, at kvinden ikke længere kunne klare noget som helst selv. Hendes tale var både uklar og sløret, da hun inviterede til festen, som skulle slutte af med, at hun begik selvmord vha. dødelig medicin, som hun havde fået lovligt udskrevet.
Det var hårdt for både kvinden og gæsterne. Kvinden var kunstner og havde lavet et skema med tidspunkter for, hvad der skulle foregå hvornår. Også hendes selvmord.
Der blev spist, drukket, spillet musik etc.
Ved afskeden blev der taget et fællesfoto, familie og venner kvinde fik et kys og sagde farvel, hvorefter hun tog den dødelige medicin, som lægen havde udskrevet – morfin, pentobarbital og kloralhydrat.
Folk forstod hvorfor hun ønskede at forlade denne verden. De forstor, at hun led. Det sværeste for dem var ikke at græde.
Kilde: https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/doedssyg-kvinde-holdt-stor-fest-saa-tog-hun-sit-eget-liv/6236599


MINE KOMMENTARER:

Det er ikke så tit, vi ser fortællinger om, hvad folk gør, før de begår selvmord. Men her fortæller de efterladte historien om, hvordan deres kære valgte at gøre det. Der blev holdt afskedsfest, og ingen måtte græde.
Det kunne udelukkende arrangeres på denne måde, fordi assisteret selvmord var legaliseret i Californien.
Herhjemme ender de fleste formentlig med at dø alene, ensomme og forladte. Det er og forbliver uforståeligt for mig, at det ikke kan være anerledes. Ingen ønsker at dø alene, fordi de er tvunget til det, da de efterladte ellers vil blive anklaget for at have begået mord. Nogle ville måske vælge det alligevel; men da er det et valg, der er truffet. Det valg har ingen i dag. Ingen ved heller, om det vil lykkes for dem – om de vil vågne op igen. Det var Susannes/Mariannes største frygt, og den blev gjort til virkelighed, da hun på et tidspunkt i det lange sygeforløb, forsøgte at begå selvmord. At vågne op igen var det værste, der var sket hende, sagde hun bagefter. Vil du vide mere, kan du læse vores bog ”Vil du leve, til du dør”?
For Mariannes skyld og på vegne af alle de andre syge, der lider ubærligt, bør familien Danmark tage sig sammen og indføre enten assisteret dødshjælp eller aktiv dødshjælp.

......................................................................... 


25.10 2018 - ”KVINDELIG LÆGE: MIN MAND DØDE MED AKTIV DØDSHJÆLP


En kvindelig læge lader sig interviewe til Ugeskrift for Lægers postcast om aktiv dødshjælp. Hun ønsker ikke at stå frem, idet hun er nødt til at passe på sig selv efter sin mands død. Hun ved, at hun vil blive ”overfaldet” fra alle sider, hvis hun står frem med navn.

Hun går ind for aktiv dødshjælp og ser det gerne legaliseret. Hun synes ikke, døden er smuk. Mange dør en uskøn, ubehagelig og smertefuld død. Hun har mødt ca. 15 patienter, der har bedt hende om hjælp til at dø. Hun går dog ikke ind for, at man – som Svend Lings – laver selvtægt og hjælper patienterne, før det legaliseres. Vi skal ikke tage loven i egen hånd, siger hun; men hun forstår godt, at Svend Lings gør det. Det er et nødråb fra hans side. Debatten har kørt i mange år, og den flytter sig ikke.
Selv mener hun, at aktiv dødshjælp hører med til lægegerningen. Man skal være hos patienten til det sidste.
Hun har ikke selv været med til at yde aktiv dødshjælp; men to episoder har forstærket hendes holdning til dødshjælp.
Hendes far, der døde for to år siden, fik ikke den hjælp, han selv bad om at få. Hun fik ikke gjort noget for at hjælpe ham. I dag erkender hun, at han ikke skulle have levet de sidste 14 dage og fortryder, at hun ikke hjalp ham.
Det andet eksempel er hendes mand, der døde af kræft. De talte meget om døden. Han ønskede at få hjælp til at dø, når han ikke længere følte, at livet var værdigt. Hun lovede at finde en mulighed for at hjælpe ham. Da han ikke længere kunne synke eller trække vejret, fik han den død, han gerne ville have. Han døde, mens han hørte Beethoven. Det var hans beslutning, og hun støttede ham i det. Hun ville have ønsket, at der var professionel hjælp at få. Manden døde ved aktiv dødshjælp, men hun vil ikke fortælle, om det var hende eller en anden, der hjalp ham.
Man skal hjælpe og lindre, hvor man kan. Også ved døden, mener hun.
Døden kan være et skrækscenarium.
Hun er uenig i, at dødshjælp kan være en glidebane.
Hun respekterer dem, der ønsker at få hjælpen. De respekteres ikke, som loven er i dag.
Hun ønsker, at en legalisering indebærer, at et ekspertpanel tager stilling til, om hjælpen kan bevilges eller ej.
Hun undrer sig over, at læger er så dårlige til at tale om døden, og hun undrer sig også over, at netværket ”Læger imod aktiv dødshjælp” ikke har flere medlemmer end tilfældet er.

Lyt til postcasten her: http://ugeskriftet.dk/kvindelig-laege-min-mand-doede-med-aktiv-doedshjaelp  

MINE KOMMENTARER:
Det er dejligt, at kvinden står frem. Selv om hun ikke vil stå frem med navn af frygt for kollegers repræsalier, vælger hun alligevel at stå frem, fordi hun har noget på hjerte.
Hendes frygt vidner dog om, at det kan være vanskeligt at gå imod strømmen af kolleger. Derfor har Svend Lings formentlig valgt at gøre netop det mhp. at vise, at det er helt galt ikke at hjælpe.
Han er og bliver en meget modig mand, der også er villig til at løbe risikoen for fængselsstraf for at hjælpe andre med det, læger bør hjælpe med. Som den kvindelige læge siger, er det lægens pligt at hjælpe patienten til det sidste.
Hun gør det også klart, at læger faktisk er bange for at tale om døden. De uddannes og dannes til udelukkende at skulle redde liv. Ikke til at hjælpe folk ind i døden, når der ikke er noget liv mere. I stedet overbehandler de døende patienter og føler sig højt hævet over dem, der føler sig moralsk forpligtede til at hjælpe patienten. I min optik er det en underlig form for moral; for jeg vil stadig sige, at lægeløftet lægger op til, at en læge skal hjælpe ALLE patienter også dem, der lider så voldsomt, at de ønsker at dø. Kriterierne for aktiv dødshjælp skal dog diskuteres; men så langt er vi slet ikke nået endnu i Danmark. Læger imod aktiv dødshjælp lægger låg på enhver diskussion. I praksis betyder det, at over 80 % af befolkningens ønsker ignoreres. Det mener jeg faktisk, er ret respektløst.

 

...............................................................................


20.10 2018 - AMERIKANERES SELVMORD HAR IKKE FØRT TIL GLIDEBANE

Syge amerikaneres selvmord har ikke ført til en glidebane.
I 2015 blev der udleveret 218 recepter på dødelig medicin. Kun 135 blev indløst. I 2016 blev 204 recepter udskrevet og 133 blev benyttet.
Modstandere giver kontinuerligt udtryk for frygten for glidebane med en legalisering. Flere og flere vil ønske dødshjælp. Men det sker ikke. Tvært imod sker der det, at tallet stagnerer. Efter en tilpasningsperiode.
Modstanderne mener også, at en legalisering vil føre til en forråelse i samfundet; men der er ingen holdepunkter for, at forråelse udspringer af dødshjælp. Modsat kan man mene, at det er et meget kynisk samfund, der overlader svært lidende til sig selv.
I Oregon oplever de, at der er kommet en større tillid mellem læger og patienter efter legalisering, ligesom patienterne er blevet mere trygge.
I 96 % af tilfældene var der tale om veluddannede hvide mennesker. Dette taler imod, at sårbare og socialt svage ønsker dødshjælp.
Sygdomsmønsteret var stabilt. 80 % har kræft. 8 % har hjerte-lungelidelse. 7 % har ALS. De allerfleste døde i deres eget hjem, og palliative behandlere var involveret i 90 %.
Andre argumenter er, at der altid vil være tvivlsspørgsmål og gråzoner. Hvis dødshjælp begrænses til diagnoser, der kan stilles nøjagtigt, vil over 90 % af behovet blive dækket.
Når den palliative behandling ikke virker, er aktiv dødshjælp et naturligt alternativ. Det er konklusionen efter 20 års amerikanske erfaringer.

Kilde: http://www.pressreader.com/denmark/politiken/20170330/281694024617502


MINE KOMMENTARER:
I Oregon i USA tyder intet på, at assisteret selvmord er blevet en glidebane. Snarere tvært imod. Det har fundet et leje.
At modstanderne kalder det for en forråelse er så åbenlyst paradoksalt, fordi tilhængerne af aktiv dødshjælp også mener, at det er en forråelse, at svært lidende ikke har en mulighed for at få hjælp til at dø, hvis det er det, de ønsker. Hvad er mest forrående? Jeg er slet ikke i tvivl. De svært lidende mennesker, skal selvfølgelig have en anden mulighed end en langsom og yderst pinefuld død. For hvis skyld skal de lide? For modstanderne af aktiv dødshjælps skyld? Alle andre mener, at de selvfølgelig skal kunne få hjælpe.
Tilliden mellem læger og patienter er oven i købet bedret i Oregon. Det er klart. Når man ved, at man kan få hjælp, vil tilliden til, at lægen vil hjælpe, hvis man virkelig får brug for det, også øges. Det modsatte sker naturligvis, når læger ikke må hjælpe – med mindre de selv vurderer, at det er passende og gerne vil hjælpe; men vi skal væk fra, at det er lægerne, der i sidste ende har magten over andre menneskers liv og død.
At ikke alle, der har fået udskrevet dødbringende medicin i USA vælger at indløse recepten, taler jo også sit tydelige sprog. Det er en sikkerhedsforanstaltning for dem, der ønsker at have muligheden, hvis de når dertil, at livet bliver for uudholdeligt. Nogle når dog at dø, før de når dertil. Det er i sig selv meget sigende.

..........................................................................
 

15.10 2018 - HAWAII HAR LEGALISERET AKTIV DØDSHJÆLP
I marts måned i år skrev Ritzau, at politikere i den amerikanske delstat Hawaii har godkendt et lovforslag om aktiv dødshjælp med stemmerne 23 for og to imod.
Læger må fremover give dødeligt syge patienter dødelig medicin
Guvernøren skulle dog først underskrive loven; men han havde givet tilsagn om, at han ville gøre det, så hermed er Hawaii den sjette stat i USA, hvor aktiv dødshjælp er legaliseret.
Lovgivningen indeholder kriterier, som skal forhindre misbrug.
Modstanderne mener, at fattige, ældre, syge og handicappede er i fare.
En senator fortalte om sin egen kamp mod kræft, og at han derfor aldrig ville stemme for en lov, ”der skaber en situation af håbløshed, som vil gøre det muligt for en læge at medvirke til døden”. Efter 8 mdr.´s kamp fik han det bedre, og derfor ønsker han, at der altid skal være håb og at man aldrig skal give op.
En anden senator mener dog, at det handler om frihed. For dem, der vil, men de, der ikke vil, bare kan lade være.
Andre var bekymrede for, at det kunne lægge et pres på de syge.

Kilde: https://www.fyens.dk/udland/Hawaii-vil-som-sjette-stat-i-USA-tillade-aktiv-doedshjaelp/artikel/3243536

MINE KOMMENTARER:
Det ser ud til, at USA fører i forhold til antal delstater, der har legaliseret aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord.
Modstandernes argumenter synes at være de samme over hele verden: Det lægger et pres på syge, og det sætter syge, fattige, ældre og handicappede i fare.
Det er noget forfærdeligt sludder; men det ændrer ikke på, at det er sådan, nogle ser på.
Til gengæld glemmer de at se på, hvad konsekvensen af ikke at legalisere dødshjælp er, nemlig at der er mennesker, der lider ubærligt uden at kunne få hjælp, og som – hvis de da overhovedet er i stand til det – må begå selvmord i ensomhed for at komme herfra. 


.........................................................................


10.10 2018 - ANÆSTHESIOLOG I MODVIND I LÆGEFORENINGEN

Anæsthesiolog Søren Mehl Knudsen har været med til at stille et borgerforslaget om aktiv dødshjælp.
Formanden for palliationslægerne mener, det er ”udtryk for rystende stor uvidenhed hos lægerne”, at de vil have aktiv dødshjælp legaliseret.  
Borgerforslaget strider mod den generelle holdning blandt læger. 82 % af lægerne har i en undersøgelse foretaget af Kristeligt Dagblad sidste år svaret, at de er modstandere af aktiv dødshjælp. Det samme er Lægeforeningen. Undersøgelsens resultat går også i spænd med de nye etiske regler for læger, hvori de erklærer, at ”en læge aldrig må handle med hensigt om at forårsage patientens død eller medvirke til patientens selvmord”.
Mehl Knudsen er meget uenig heri. Som han siger, er han allerede med til at stoppe behandlinger og til at give medicin, der fører til patientens død. Det sker hver dag på hospitalerne. Bare fordi det kaldes for passiv dødshjælp, skulle det være i orden, siger han. 

Kilde: http://ugeskriftet.dk/nyhed/jeg-skal-ikke-slaa-nogen-tilfaeldige-ihjel-men-jeg-vil-gerne-vaere-med-til-hjaelpe-svaert


MINE KOMMENTARER: 
Det er dejligt, at en gruppe læger er gået sammen og tør gå imod Lægeforeningen og de lægeetiske regler med det borgerforslag, der omhandler aktiv dødshjælp. 
Desværre har forslaget ikke medvind. Der er d.d. 7.980 underskrifter. Det udløber om 20 dage, så det er meget tvivlsomt, om det får stemmer nok til at blive debatteret i Folketinget.
Jeg må indrømme, at jeg tror, forslaget måske er lidt for omfattende til, at mange formår at sætte sig ind i det. Der har siden borgerforslaget blev til været sendt talrige og meget forskellige borgerforslag ud til afstemning i befolkningen, og folk har måske fået nok.
Desværre tror jeg desuden, at folk flest er til noget, der er langt mere overskueligt, hvis de skal sætte sig ind i det og afgive deres stemme.  

Borgerforslaget kan ses her: 
https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-00896 
Når det er sagt, er der dog ingen tvivl om, at Lægeforeningen og også nogle af de lægefaglige selskaber, modarbejder aktiv dødshjælp. De fleste læger har det fint med, at det er dem, der i dag hovedsageligt beslutter, om en patient skal leve eller dø. At skulle medinddrage andre i deres faglige beslutningsprocesser, står måske ikke øverst på deres ønskeseddel. Det giver anledning til at spørge, hvem der er til for hvem, og hvorfor den enkelte ikke må have lov at bestemme over sit eget liv, hvis de lider ubærligt og ikke længere har et liv?

..............................................................................


7.10 2018 - FOREDRAG OM AKTIV DØDSHJÆLP I KOLDING DEN 10.10 2018

Der er delte meninger om aktiv dødshjælp – vandene er skildte.

Flertallet af danskere ønsker aktiv dødshjælp, men Det Etiske Råd er imod.
Det er Indre Mission i Kolding, der inviterer.
Hospiceleder og medlem af Etisk Råd Herdis Hansen holder oplæg. Hun taler ud fra sine erfaringer som sygeplejerske og hospiceleder og sætter fokus på konsekvenser af aktiv dødshjælp. Hun spørger, hvad sundhedspersonalet siger til de døende og pårørende, når døden kommer tæt på, og om der findes alternativer til aktiv dødshjælp?
Onsdag den 12.9 har formanden for Kristelig Handicapforening, Thomas Bjerg Mikkelsen,gennemgået hovedargumenter for og imod aktiv dødshjælp.

Kilde: Opslag på facebook

MINE KOMMENTARER:
Ideen med først at få gennemgået hovedargumenter for og imod aktiv dødshjælp er god. Dog forestiller jeg mig, at når det sker ud fra et kristens synspunkt, vil det være farvet af dette og ikke fremstå objektivt. En objektiv fremstilling ville være at foretrække, hvis man ønsker at stille det enkelte menneske frit i forhold til selv at finde frem til egen holdning. Men desværre er der mange, der mener, at deres fornemmeste opgave er enten at tale for eller imod. Jeg må indrømme, at jeg selv er en af dem. Måske fordi det nu engang er sådan, debatten har udviklet sig. Man kan ikke være objektiv, fordi man hele tiden skal forsvare egne synspunkter.
Selve fordraget er også præget af det kristne livssyn, så der kommer næppe heller nye boller på suppen; men har du lyst at deltage og være med til at skabe en anerledes debat, har du muligheden.


............................................................

2.10 2018- SELVMORDSLÆGEN 
Jeg har set udsendelsen "Selvmordslægen på DR 1 den 25.9 
og skrevet det, jeg opfattede som vigtigst, ned. Det kommer her:

Tusinder af mennesker i Danmark lider til ingen verdens nytte, siger Svend Lings. Det synes han ikke, at samfundet kan være bekendt. Han hjælper stærkt lidende mennesker, der ikke har noget at leve for.
Næsten dagligt vælter det ind med patienter, der beder om hans hjælp.
Fx en mand, der kun har 15 % af sin lungekapacitet tilbage. En kvinde med svære smerter pga. sammenfald i ryggen. Endnu en mand med nedsat lungekapacitet og ilt i næsen 24 timer i døgnet. Han kan se frem til at blive kvalt. Også flere med Parkinson, sklerose og nervesmerter henvender sig.
De ønsker at komme afsted før tid, fremfor at opleve en ubærlig situation.
Folk sender breve til ham, og han ringer til dem og taler med dem, rådgiver dem.
Mange af samtalerne varer mellem 5-10 minutter.
Han føler, det ikke er hans opgave at tale dem imod. De ved nøjagtigt, hvad de vil. Det ville tvært imod være en hån imod dem, mener han.
Han beder dem lave lister over, hvad de har af receptpligtig medicin i huset - præparat, styrke, antal.
Han lægger vægt på, at de er ved deres fulde fem, hvis han skal hjælpe dem.
Svend Lings begyndte at hjælpe mennesker med at dø, da han var i 60´ erne; men det hele startede allerede, da han var stud.med., hvor han mødte et menneske, der havde kræft i kæben og et stort, stinkende hul. Da han kom til at kigge hende i øjnene, så han et stort råb om hjælp. Men der var intet at gøre dengang. Selv den dag i dag kan han næsten ikke tale om det.
Han har lavet en selvmordsmanuel med mere end 300 medicamenter.
Lise Møller, formand for Etisk Udvalg i Lægeforeningen finder hans gerninger skræmmende, fordi mennesker ofte på et senere tidspunkt kan se andre muligheder.
Svend Lings mener dog, at et liv i evig lidelse ikke er et liv, der er værd at leve.
Bag ham står en gruppe af kolleger fra hele Danmark. Han slog det op i Ugeskrift for Læger og fandt 8 andre, der er med i netværket.
En af de andre i netværket ønsker ikke personligt at sidde lammet på et plejehjem som en grøntsag. Et andet medlem mener, at Svend Lings er foregangsmand for noget, der bliver lovligt om et antal år. Som dengang de første læger lavede abort og blev straffet herfor.
Svend Lings har hele tiden nægtet sig skyldig. Han føler sig ikke forkert. Han føler, at straffeloven er forkert.
I retssagen er det ikke det politiske, der tages stilling til, men retsvæsenets stilling.
Han er blevet tiltalt for noget, der i værste fald kunne koste ham 3 år i fængsel. Hans advokat kunne ikke på forhånd love, at han ikke blev fængslet.
Han har ingen ide om, hvor mange mennesker, han har rådgivet til selvmord. Han finder antallet underordnet. Det er pricippet, det handler om.
Han ser ikke patienterne; for så ville han live anklaget for mord. Han taler alene med dem i telefonen og pr. mail.
Det klantres han for af andre læger.
Han kalder sig ikke læge, men en hjælpende hånd. Han hjælper kun, når folk selv henvender sig og beder om hans hjælp.
På et tidspunkt bad han Frits Schjødt om hjælp til at udskrive en recept efter, at han selv havde mistet sin autorisation og retten til at udskrive recepter.
En af patienterne, der ønskede selvmord, udførte dog selvmordet forkert og overlevede. I dag har han dog et godt liv. Det viser sig, at han var depressiv og fik det bedre, da han han blev behandlet for sin depression.
Det er ikke muligt at sikre sig mod, at folk er psykiatriske patienter, hvis de ikke selv siger det. Der begås fejl, også blandt læger, der yder aktiv dødshjælp, siger Frits Schjødt.
Merete Nordentoft mener, at de fleste får det bedre. Hun er psykiater; men de patienter, der henvender sig, er jo langt fra alle psykiatriske patienter. Tvært imod.
Svend Lings er meget afklaret med det. Også selv om ønsket om selvmord er flygtigt. Han mener, at det er en mikroskopisk forsvindende del, hvis ønske er flygtigt.
Alvorlig, kropslig, livsødelæggende sygdom i fremtrædende stadie er et kriterie for at få hjælp. Er de tossede er det også ok. Blot fordi de har været i kontakt med de psykiatriske system, diskvalificeres de ikke.
Han indrømmer dog, at han også har hjulpet gamle mennesker, der lider psykisk, og som ikke ønsker at leve mere. Han kan ikke se, hvorfor de ikke skal have lov at få samme hjælp.
Talrige indlæggelser for depressioner og patienter, der ender på plejehjem hjælper han også.
Alle medicamenter på selvmordsvejledningen er receptpligtige. Selvmordsvejledningen kan hjælpe patienter, der ikke ellers kan få hjælp.
En toxiolog kritiserer vejledningen, da han har mødt flere patienter, der endda har taget mere, end der står i vejlednngen og alligevel vågnede op med hjerneskade.
Listen er ikke sikker. Der er ingen garanti for, at man ikke vågner op med skader, siger Svend Lings.
Han har selv oplevet patienter, der har overlevet i flere dage, selv om de har taget medicinen.
Lægeforeningens etiske udvalg mener, at det er totalt uacceptabelt.
Selv mener han, at han ikke kan tage hensyn til, at nogle er psykiatriske patienter, som han måske ikke burde have vejledt. Der sker fejl. Det kan ikke undgås.

...................................................................

29.9 2018 EN MÅSKE UPASSENDE SAMMENLIGNING
Jeg har d.d. læst i Jyllandsposten, at den mand, der skød en ræv i Vestjylland, fik 4 mdr.´s betinget fængsel - og sin riffel konfiskeret. 
Jeg kan ikke lade være at sammenligne det med Svend Lings dom, selv om det måske er temmeligt upassende. Men set i lyset af ulve-dommen, er Svend Lings sluppet meget billigt. Der må have været masser af etiske overvejelser i Svend Lings sag, der trak ned, da dommen med udstukket. I sammenligning med ulvesagen, er de 4 mdr.s betinget fængsel meget billigt sluppet.

................................................................


26.9 2018 - DOM I SVEND LINGS´ OG FRITS SCHJØTTS SAG I DAG

Så er dommen afsagt mod Svend Lings: 40 dages betinget fængel.
Frits Schjøtt får 14 dages betinget fængsel.
Dommene står på rettens hjemmeside.
”Straffene er gjort betinget med en prøvetid på et år af hensyn til mændenes alder og personlige forhold”.
Lings har hjulpet ca. 10 mennesker med at dø, og han mener, at dødshjælp bør gøres lovligt i Danmark. Han er tiltalt i tre sager, mens Schjøtt er tiltalt i én sag.
Retten fandt det bevist, at de begge har medvirket til forsøg på selvmord.

Kilde: https://jyllands-posten.dk/indland/politiretsvaesen/ECE10897331/pensioneret-laege-doemt-i-sag-om-aktiv-doedshjaelp/

MINE KOMMENTARER:
Så er der da lidt retfærdighed til. Hhv. 40 dages og 14 dages betinget fængsel betyder, at de ikke skal i fængsel og afsone dommen. Kun hvis de idenfor det næste år, hvor de har prøvetid, gentager handlingen, vil de komme i fængsel.
Der henvises til deres alder og ”personlige forhold” i domsafsigelsen. Hvad der menes med personlige forhold, aner jeg ikke; men jeg tænker, at der også må være noget etisk i det; for ellers ville dommen formentlig have været endnu hårdere. Anklageren ønskede dem jo fængslet fire mdr. for hvert menneske, de havde hjulpet, dvs. Lings 12 mdr. og Schjøtt 4 mdr.
Der er vist ingen tvivl om, at det har været en meget opslidende tid for dem begge, så jeg håber, at de stadig synes, det har været det hele værd. Der er kommet større fokus på sagen, og jeg håber, at debatten fortsætter.
Der er nok ingen tvivl om, at modstandere af aktiv dødshjælp gerne havde set, at de havde fået en noget hårdere dom. Men vi er mange der er glade i dag!

........................................................................ 


26.9 2018 - ANKLAGER KRÆVER OP TIL 12 MÅNEDERS FÆNGSEL TIL SVEND LINGS OG FRITS SCHJØTT
Spørgsmålet er, hvor tæt man skal på for at blive anklaget. Er det nok at sende noget med posten?
De to læger, som er hhv. 77 og 83 år og pensionerede, er tiltalt for at have hjulpet tre personer med at begå eller forsøge selvmord.
”Sagen er ikke så ligetil, for anklagerne er enestående i dansk retspraksis. En ting er den etiske debat om selvmord noget andet, hvad der står skrevet i loven. Det er væsentligt, at de to læger ikke har haft kontakt til dem, de har hjulpet. De få afgørelser, der tidligere er truffet, handler om mennesker med nære relationer til den, der hjælpes.
Anklageren taler om, at der således ikke er nogle formildende omstændigheder og taler om fire måneders fængsel for hvert forhold – altså 12 mdr. til Svend Lings og 4 mdr. til Frits Schjøtt.
Forsvaren forklarer, at Svend Lings alene har gjort det af etiske grunde og helt uden uegennyttige motiver.
At han hjalp en ældre kvinde via en selvmordsmanual, kan han ikke retsforfølges for ifølge Justitsministeriet.
Kvindens datter var glad for at overvære retssagen. Hun var glad for, at moren fik hjælp til at dø. I samtalen med kvinden gengav han blot, hvad der stod i selvmordsmanualen.
Spørgsmålet er, hvornår en vejledning er motiverende for den, der tager sit eget liv. Det er et svært juridisk spørgsmål.
”Er det bevidt, at der er tale om tre tilfælde af brud på Straffelovens paragraf 240 om medvirken til selvmord? Og hvad skal straffen i givet fald være?” Det er det, der nu skal afgøres.
Forsvaren argumenterede for frifindelse eller mindst mulige straf, som han mener, bør være dage. Frits Schøtt har på Lings foranledning udskrevet en recept, og det bør straffes med måske 14 dages fængsel, mener forsvaren. Især fordi hans klient er fyldt 83 år, bør straffen dog gøres betinget.
De to læger har ikke fortrudt noget.
De har fulgt deres moralske kompas.
Svend Lings er dog overrasket over, hvor meget sagen har påvirket ham med både op- og nedture. Specielt at høre anklagerens udfald. Det gjorde ham også lidt vred.
”Men min samvittighed er i orden, fordi jeg føler, jeg har gjort det eneste rigtige. Og jeg ville have det dårligere, hvis jeg ikke havde gjort det”.

Kilde: http://nyheder.tv2.dk/krimi/2018-09-19-medicin-til-selvmord-kom-med-posten-retssag-mod-laeger-naermer-sig-dom

 

MINE KOMMENTARER:
Når de har svært ved at finde den rette dom, må det betyde, at de også tager hensyn til de etiske aspekter i det, Svend Lings har gjort sig skyldig i.
4 mdr.´s fængsel kræver anklageren - for hver patient, de har hjulpet.
Men straffeloven giver mulighed for op til 3 års fængsel, så allerede her bliver det tydeligt, at der tages stort hensyn til de etiske aspekter.
Jeg forstår ikke helt, hvad det kan betyde, at de to læger ikke personligt har mødt patienterne?! Ud over at det ikke er et aspekt, der har været forelagt domstolene før. Mener de mon, at det er en skærpelse?  

....................................................................





21.9 2018 - SVEND LINGS ”DOM” I LÆGEETISK NÆVN ER UDSAT


Lægeetisk nævn er ikke færdige med at vurdere, om Svend Lings har brudt de etiske principper for læger, og om han har en fremtid i Lægeforeningen. Måske bliver han ekskluderet; men han må vente på at få svar.

Derfor har Lægeetisk Nævn heller ikke kommentarer til sagen.
Lægeforeningens formand Andreas Rudkjøbing har tdiligere kritiseres Lings for at hjælpe døende med at begå selvmord og for at offentliggøre et skrift med 300 anvendelige præparater, hvilket han kalder for ulovligt og uacceptabelt.

Kilde: https://www.fyens.dk/article/3284595

MINE KOMMENTARER:
Det er åbenbart ikke nok for Lægeforeningen, at domstolene træffer beslutning om, hvilken dom Svend Lings skal have. Det vil også selv have lov at dømme ham. I hvert fald er det det, de er i færd med lige nu. Hvad dommen bliver og om, de dømmer ham, får tiden dog vise.
Det er dog særdeles tankevækkende, at de ikke mener, det er tilstrækkeligt med en dom ved domstolene!
Læger er og bliver anderledes end alle andre. De har deres helt egen domstol. Og de bestemmer selv, hvem der skal stilles for den.

........................................................................................... 

 

16.9 2018 - LISE PEDERSENS MOR BEGIK SELVMORD ALENE

Lise Pedersen, er den 85-årige kvinde, hvis liv Svend Lings er anklaget for at hjælpe med at tage. Han rådede kvinden til at tage en plasticpose over hovedet for at være sikker på et dø.
Datteren står frem og spørger:
”Hvorfor måtte jeg ikke være der for hende, da min mor havde allermest brug for mig”?
Det gør hende både vred og frustreret at tænke på, at hendes mor var tvunget til at være alene de sidste øjeblikke af livet; for hun finder, at det slet ikke er nødvendigt. Datteren ville gerne have holdt hendes hånd til det sidste; men så havde hun begået lovbrud.
Moren var træt og plaget af diverse sygdomme. Da hun ikke kunne få hjælp måtte gå andre veje og fandt frem til Svend Lings, som valgte at rådgive hende. Nu er han tiltalt for brud på Straffelovens § 240, som handler om at assistere et andet menneske ved selvmord.
Hele familien er frustrerede og vrede over, at morens død nu bliver brugt imod ham; for han hjalp hende jo. 
Lise Pedersen mener, at sundhedsvæsenet bør hjælpe, når livet ikke længere føles værdigt. Hun mener også, at det er en naturlig del af lægegerningen, fordi det handler om at lindre lidelse.
Hun er Svend Lings dybt taknemmelig for, at han hjalp hende mor.Morten Bangsgaard fra Det Etiske Råd mener dog, at man ikke kan indrette samfundet sådan; for livets ukrænkelighed er fundamental. Vi skal ikke gøre os til herrer over liv og død. 

Rådet har i dag meget blandede meninger.
Et af argumenterne handler om glidebanen, som man ser i Holland; men Lise Pedersen mener, at når mange flere ønsker dødshjælp end forventet, skyldes det, at der er behov for den mulighed.
Hun er ikke selv i tvivl om, at hun ville gøre brug af det, hvis hun var nået til ”uværdige stunder, smerter eller ikke noget perspektiv tilbage i livet”.
Kilde: http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-09-05-hendes-mor-begik-selvmord-alene-hvorfor-maatte-jeg-ikke-vaere-der-for-hende

 

MINE KOMMENTARER:
Det glæder mit hjerte, at den 85-årige nu afdøde kvindes datter støtter Svend Lings. Jeg håber, hun er blevet afhørt i sagen, da den var for retten i Svendborg først i september måned.
Der må være formildende omstændigheder for hans handlinger! Det håber jeg virkelig, at dem, der skal udmåle hans og en anden læges straf, også ser. Og ikke kun lytter til Det Etiske Råd og Lægeforeningen, som jo netop ikke er en hjælp for de mennesker, Svend Lings hjælper. De lukker blot øjnene og vender ryggen til. Det er selvfølgelig også det nemmeste.
Lige nu kan vi kun vente – og håbe på, at dommen bliver meget mild! Selv om det måske ikke ser ud til, at det er det, der lægges op til; men pressens overskrifter er ofte taknemmelige, men de er desværre også med til – med deres nyhedsfikserede overskrifter – at dømme ham.  

 

........................................................................... 

14.9 2018 - SVEND LINGS ANKLAGET FOR ENDNU ET TILFÆLDE AF HJÆLP TIL AKTIV DØDSHJÆLP

Svend Lings endte med at blive tiltalt i endnu en sag. Han havde vejledt en 86-årig kvinde til at begå selvmord ved at supplere medicinen ved at tage en plasticpose over hovedet.

Anklagen var en tillægsanklage, som anklagemyndigheden sendte til ham kort før retssagen.
Den ældre kvinde døde i begyndelsen af august måned. Hun han taget dødbrindende medicin og sat gummibånd omkring en plasticpose anbragt over hendes hoved.
Svend Lings har mellem på et tidspunkt vejledt kvinden via mail om metoder til at begå selvmord på. Han skulle have bekræftet medicinvalget og forslået hende at supplere med en plasticpose.
Kvindes sag er det tredje sag mod Svend Lings, som også blev anklaget for sammen med en anden læge at have assisteret ved selvmord, hvilket dog ikke lykkedes, fordi medicinen blev taget forkert.
Desuden anklagedes han for at have udskrevet dødbringende medicin til en brilledesigner, hvis historie blev vist på TV2. Han ønskede ikke at leve med en hjerneblødning, der gjorde ham totalt handicappet.
Sagen var i retten i begyndelsen af september måned.  

Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=1232:svend-lings-igen-tiltalt-radede-86-arig-kvinde-til-at-tage-plastikpose-over-hovedet&catid=2:uncategorised

MINE KOMMENTAERER:
Anklagemyndigheden nåedet at komme op på tre anklager mod Svend Lings før retssagen afvikledes. Det har været kvindens klare ønske, at hun ville dø. Det har i alle de tilfælde, hvor Svend Lings har hjulpet, været patientens ønske, han har fulgt.  
Nu imødeser jeg i spændt forventning rettens afgørelse i håb om, at der er formildende omstændigheder i form af, at det netop er mennesker, der selv har ønsket at dø og selv har bedt om hans hjælp. Desværre er loven skruet sådan sammen, at det ikke er tilladt at hjælpe andre med at begå og har haft muligheden for at hjælpe professionelt.

...................................................................................

8.9 2018 - RETSSAGEN MOD SVEND LINGS OG EN ANDEN LÆGE ER I GANG

Svend Lings vil ikke gå på kompromis med sine principper. Han ønsker at hjælpe mennesker, der er stærkt lidende.
Han er anklaget for to konkrete tilfælde af hjælp til dødshjælp samt et tilfælde af vejledning vedr. selvmord til et svært lidende menneske.
Lings indrømmer, at han har hjulpet mindst 10 mennesker, fordi uhelbredeligt syge og lider forfærdeligt skal have ret til at komme herfra, efter hans mening.
Han har også offentliggjort en liste med 300 præparater, man kan bruge til selvmord.
Han ser frem til at få sagen overstået. Det er et stort moralsk problem, at hovedparten af Danmarks befolkning ønsker dødshjælp, men at politikerne ikke vil legalisere det.
Han har under ingen omstændigheder fortrudt. Så længe, der ligger mennesker og lider ubærligt og har brug for at dø, vil han ikke kunne leve med ikke at hjælpe dem.
Han får dagligt mellem en og fire henvendelser fra mennesker, der ønsker hjælp. Alene det, at han snakker med dem om et svært emne, betyder meget for dem.
Han siger, at ”bordet fanger” og at han er nødt til at fortsætte.
Selv om han er 76 år går han efter at få sin autorisation tilbage; men Lægeforeningen overvejer nu at ekskludere ham, fordi de mener, han har overtrådt deres etiske retningslinjer.

Kilde: Jyllandsposten den. 3.9 2018


MINE KOMMENTARER:
Noget tyder på, at Svend Lings nærmest har fået status som dén, man kan tale med, hvis man overvejer selvmord. Alene det, at han taler med de mennesker, der ønsker at dø, betyder uden tvivl alt for dem. Måske betyder det også for nogle så meget, at de ikke længere har behov for at tage deres liv? Måske kan alene hans forståelse for deres situation betyde, at de tøver? Der kan være mange, der ikke har nogle at tale med og derfor er helt forfærdeligt ensomme med deres forfærdelige lidelser. Mange mennesker magter ikke at tale om døden.
Jeg mærker her på det seneste, at nogle her på siden også er begyndt at spørge mig til råds om, hvordan de skal komme herfra; men jeg er nødt til at sige, at jeg ikke er den rette. Jeg er ikke i stand til at hjælpe. Jeg er ikke læge. Jeg har ingen erfaringer med selvmordsmedicin, så jeg har ingen mulighed for at hjælpe. 

..................................................................................................


4.9 2018 - I GÅR BEGYNDTE RETSSAGEN MOD SVEND LINGS OG EN ANDEN LÆGE


Svend Lings vil ikke gå på kompromis med sine principper. Han ønsker at hjælpe mennesker, der er stærkt lidende. 
Han er anklaget for to konkrete tilfælde af hjælp til dødshjælp samt et tilfælde af vejledning vedr. selvmord til et svært lidende menneske.
Lings indrømmer, at han har hjulpet mindst 10 mennesker, fordi uhelbredeligt syge og lider forfærdeligt skal have ret til at komme herfra, efter hans mening. 
Han har også offentliggjort en liste med 300 præparater, man kan bruge til selvmord. 
Han ser frem til at få sagen overstået. Det er et stort moralsk problem, at hovedparten af Danmarks befolkning ønsker dødshjælp, men at politikerne ikke vil legalisere det.
Han har under ingen omstændigheder fortrudt. Så længe, der ligger mennesker og lider ubærligt og har brug for at dø, vil han ikke kunne leve med ikke at hjælpe dem.
Han får dagligt mellem en og fire henvendelser fra mennesker, der ønsker hjælp. Alene det, at han snakker med dem om et svært emne, betyder meget for dem.
Han siger, at ”bordet fanger” og at han er nødt til at fortsætte. 
Selv om han er 76 år går han efter at få sin autorisation tilbage; men Lægeforeningen overvejer nu at ekskludere ham, fordi de mener, han har overtrådt deres etiske retningslinjer.

Kilde: Jyllandsposten den. 3.9 2018

MINE KOMMENTARER: 
Noget tyder på, at Svend Lings nærmest har fået status som dén, man kan tale med, hvis man overvejer selvmord. Alene det, at han taler med dem, betyder uden tvivl alt for dem. Måske betyder det for nogle så meget, at de ikke længere har behov for at tage deres liv. Måske kan alene hans forståelse for deres situation betyde, at de tøver. Der kan være mange, der ikke har nogle at tale med og derfor er helt forfærdeligt ensomme med deres forfærdelige lidelser. Mange mennesker magter ikke at tale om døden. 
Jeg mærker her på det seneste, at nogle også er begyndt at spørge mig til råds her på siden; men jeg er nødt til at sige, at jeg ikke er den rette. Jeg er ikke i stand til at hjælpe. Jeg er ikke læge. Jeg har ingen erfaringer med selvmordsmedicin, og jeg magter desværre ikke som Svend Lings at stille mig til rådighed, fordi jeg stiller mig til rådighed for andre, nemlig for folk, der er svært skadet efter whiplash. 


.............................................................................

 

30.8 2018 - AKTID DØDSHJÆLP SKAL LOVLIGGØRES
Landsformanden for Dansk Folkepartis ungdom skriver om aktiv dødshjælp i et debatindlæg.

Forestil dig, at du er uhelbredeligt syg og plaget af uudholdelige smerter. Det eneste du ønsker, er, at du kan få fred; men det må du ikke.
Kun hvis man selv har oplevet et forfærdeligt sygdomsforløb eller været vidne til, at mennesker tæt på har lidt forfærdeligt, kan man måske forestille sig det, fordi det eneste man også selv ønsker, er, at ens nærmeste må få fred.

Den sørgelige virkelighed er dog, at en gruppe af svært syge danskere må affinde sig med livet, selv om de ønsker døden. Det synes både ulogisk og usympatisk, når danskere nægtes at sove stille og ærefuldt ind i den situation.

Langt størstedelen af befolkningen går ind for at legalisere aktiv dødshjælp. Derfor opfordres politikerne til at præsentere folket – også i denne sammenhæng.

Kilde:
https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6551040/G%C3%B8r-nu-aktiv-d%C3%B8dshj%C3%A6lp-lovligt

MINE KOMMENTARER:
Det er en tendens til, at flere unge blander sig i debatten. Det er meget velkomment. Det er ikke længere blot ældre mennesker, der selv sidder yderst på grenen, der debatterer dette meget vigtige og ømtålelige emne.
Landsformanden for Dansk Folkepartis ungdom har måske selv oplevet en af sine nærmeste dø.

At emnet også tages op ved skolevalgene i 9. klasse hvert andet år, er formentlig også med til at sætte det på dagsordenen blandt de helt unge, som måske tager stilling på et langt tidligere tidspunkt end mange af os andre har gjort.

Måske tiden derfor arbejder for en legaliesering; for man kan spørge sig selv, hvor lang tid befolkningen vil finde sig i, at politikerne er helt ude af trit med befolkningens ønsker.

....................................................................................

25.8 2018 - SVEND LINGS HAR HJULPET BRILLEDESIGNER MED AT DØ

Pensioneret overlæge Svend Lings er nu også anklaget for at have hjulpet en brilledesigner med at dø.  Han og pensioneret psykiater Frits Schjøtt er begge tiltalt for at have hjulpet en mand med at forsøge selvmord. Manden lykkedes ikke med det, fordi han tog medicinen forkert.
Nu er brilledesigneren dog komme til. Han døde i maj 2017. Svend Lings er anklaget for at have ordineret 100 mg Fenemal til afdøde, selv om han vidste, at stoffet skulle bruges til selvmord.
Den nye anklage bygger på dokumentarer ”Jørgen vil dø”. Jørgen forsøgte i samråd med familien at få hjælp til at dø, fordi han pga. hjerneblødning var endt i kørestol og havde mistet livslysten. Dødsårsagen var officielt endnu en hjerneblødning.
Anklageren ønsker begge lægerne fælgslet, når sagen bliver behandlet i Svendborg den 3.9 2018.

Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=1202:svend-lings-anklaget-for-at-hjaelpe-brilledesigner-med-at-do&catid=2:uncategorised

MINE KOMMENTARER:
Svend Lings har ifølge tidligere udtalelser hjulpet om imod 10 patienter med at begå selvmord vha. medicin, som han har ordineret, men som patienterne slev har taget. Han har hjulpet mennesker, der ikke længere ønsker at leve, når han har fundet deres begrundelser i orden. Det er gjort af ren og skær medmenneskelighed. Hans næstekærlighed er stor.
Han har valgt at handle imod dansk lovgivning og foretage ulovlige gerninger i håb om at sætte fokus på problemet. Det må siges at være lykkedes ham ganske godt. Jeg er dog ikke helt sikker på, at emnet diskuteres på den måde, han og andre tilhængere af aktiv dødshjælp kunne ønske sig. Diskussionen går mest af alt på, at han har gjort noget ulovligt. Jeg er heller ikke sikker på, at beslutningen om at stå frem, har gavnet sagen om legalisering af aktiv dødshjælp. Modstanderne har fået flere argumenter.
Jeg håber dog, at det alligevel viser sig at kommet noget godt ud af det på sigt; for de mange danskere, der er tilhængere af aktiv dødshjælp vil uden tvivl kunne se, at han har hjulpet mennesker, der har haft et kummerligt liv. Hans gerninger vil forhåbentlig få flere til at tænke på, om de fx selv kunne ønske at få aktiv dødshjælp, hvis de fx var lammede og sad i kørestol og ikke længere havde et liv, de ønskede at leve.


............................................................................

20.8 2018 - AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL HAR IKKE INDBERETTET MEDICINSKADER
Videnskab.dk skriver, at Aarhus Universitetshospital ikke har indberettet medicinskader.

Fejlmedicinering sker hver dag på sygehusene. I værste fald kan det føre til
døden. Da det er en såkaldt utilsigtet hændelse, skal det indrapporteres til Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Nu viser ny forskning, at det langt fra altid sker.


Man har gennemgået journaler på Aarhus Universitetshospital og fundet, at der over tre måneder skete to dødsfald, hvor fejlmedicinering kan have været medvirkende årsag til patientens død. Ingen af dødsfaldene var indrapporteret. Noget tyder endda på, at lægerne slet ikke havde opdaget, at dødsfaldene kunne skyldes medicin.

Studiet betragtes som alarmerende.
Begge patienter døde af blødninger og begge havde fået for meget blodfortyndende medicin.

Forskerne opdagede også, at otte patienter i de samme tre måneder havde fået livstruende bivirkninger af medicin. Bivirkningerne kunne have været undgået, hvis medicinen var blevet doseret korrekt, mener forskerne. Heller ikke disse otte tilfælde var blevet indrapporteret.

Det skyldes ikke ond vilje, men manglende erkendelse af, at noget, som kunne have været undgået, gik galt.
Forskerne foreslår derfor nye metoder til brug for opdagelse af medicinfejlene.

Dansk patientsikkerhedsdatabase fik sidste år indberettet 9.896 fejl og utilsigtede hændelser på sygehusene i forbindelse med medicin.

En forsker i utilsigtede hændelser, Jakob Kjellberg, mener, at tallene kun er toppen af isbjerget. Fagfolk er helt klar over, at langt fra alle fejl indrapporteres.
Tilfældene er dog ofte komplicerede og svære at gennemskue.

Kilde: http://jyllands-posten.dk/aarhus/ECE9971998/doedsfald-og-livstruende-medicinskader-blev-ikke-rapporteret-af-hospital/

MINE KOMMENTARER:
Jeg har før skrevet om medicinfejl. Det virker katastrofalt, hvis ca. 10.000 tilfælde af fejlmedicinering på et år kun er toppen af isbjerget. Det betyder, at man måske ikke skal håbe for sin værste fjende, at vedkommende indlægges på et hospital i dag. Med mindre de ønsker at dø. For to ud af 10 patienter døde af fejlmedicineringen uden, at lægerne opdagede, at det var medicinen, der var årsag til deres død.

Jeg har hørt om patienter, der har sagt til personalet, der kom med medicin, at det ikke var deres medicin. Det, de plejede at få, så anderledes ud eller de fik flere eller færre piller. Patienterne endte med at få det, de skulle have; men hvad med alle dem, der ikke selv ved, hvad de får eller er for autoritetstro til at gøre opmærksomme på fejlen?

Det er uforståeligt, at læger, der ikke tager medicinering af patienten mere alvorligt end som så, og som ikke opdager, at patienterne dør pga. medicin eller ikke opdager bivirkninger af medicinen, kan være modstandere af aktiv dødshjælp. De yder jo i disse tilfælde selv aktiv dødshjælp. Endda uden at vide det. Og uden, at patienterne ved det. Der er noget, der er helt galt i Danmark i dag.
Stærkt lidende må ikke få lov at dø på en måde, de selv finder værdigt, mens andre dør pga. manglende omtanke og opmærksomhed.

...............................................................................


15.8 2018 - I DAG ER DET FIRE ÅR SIDEN, AT VORES BOG "VIL DU LEVE, TIL DU DØR?" UDKOM
For fire år siden fejrede Susanne, hvis rigtige navn er Marianne, og jeg sammen med vores mænd, at vi for allerførste gang stod med vores færdige bog i hånden. Flere års intenst arbejde var slut. Det var en meget stor dag for os begge. 
Vi har fik god kritik af bogen, som er en kombineret biografi og fagbog, som omhandler både Marianne rædselsfulde smerteforløb efter flere whiplashtraumer samt en faglig del, hvor fakta opridses og vi diskuterer aktiv dødshjælp. 
Processen med at skrive bogen var lang og til tider smertefuld. Især for Marianne, som gravede dybt for at kunne fortælle mig sin historie. Det var en meget hård tid, som dog heldigvis på mange måder bar frugt. Marianne fik mulighed for at bearbejde sit rædselsfulde forløb med mange overgreb. I kraft af min faglige viden som sygeplejerske og whiplashramt fik hun også sat ord på de symptomer, hun havde, hvilket hjalp hende til en større forståelse af, hvorfor hun led så meget, som hun gjorde, og som i en periode gav hende en smule livskraft tilbage. Desuden fik hun en stemme, som hun selv udtrykte det. Hun fik mulighed for at få sit budskab om nødvendigheden af at legalisere aktiv dødshjælp i Danmark ud i landet. 
For mig var processen også både hård og lærerig. Jeg havde meget svært ved at kapere de overgreb, Marianne gang på gang var blevet udsat for. Samtidig ønskede jeg som sygeplejeske ikke dødshjælp legaliseret; men gennem Mariannes historie måtte jeg erkende, at der vitterligt findes mennesker i Danmark, der har behov for hjælp til at komme herfra. Bla. Marianne hvis største ønske var at få fred, så hun ikke længere skulle lide.Jeg blev langt klogere på, hvor uigennemsigtig og hullet, loven er i dag, og hvor dybt problematisk det er, at læger finder, at passiv dødshjælp kan løse alle problemer, når passiv dødshjælp også indebærer mange aktive handlinger. Det blev klart for mig, at det ikke skal være læger, men det enkelte menneske, der skal bestemme over sit eget liv og død - selvfølgelig indenfor nøje afstukne rammer.
De fleste læger ved desværre for lidt om whiplash i dag, og Marianne endte da også som så mange andre whiplashskadede med psykiatriske diagnoser, fordi de skader, der opstår under whiplashbevægelsen, endnu ikke kan ses med de undersøgelsesmetoder, man har til rådighed i dag; men det er jo langt fra ensbetydende med, at de ikke er der. Man ved oven i købet, at de er der, fordi forskning af afdøde viser, at de er der! Og alligevel tages de ikke alvorligt. 
At et menneske skal ønske at dø af den grund er vildt forfærdeligt.
Jeg lærte med tiden at forstå Marianne ønske. 
Sammen fandt vi masser af andre eksempler på mennesker, der havde haft brug for hjælp til at dø, men som havde måttet tage sagen i egen hånd ved bla. at bruge en grill i soveværelset eller kaste sig ud fra 5. sal sammen med sin syge mor. Det er simpelthen ikke værdigt. 
I årene derefter kæmpede Marianne en utrættelig kamp for sagen. Vi oprettede denne hjemmeside sammen og Marianne var på twitter og facebook, hvor hun tog kampen op med både politikere og medlemmer af Det Etiske Råd m.m.fl. Hun gav aldrig op med at kæmpe for sagen. 
Men i april måned i år gav hendes krop op. Marianne døde i en alder af 62 år. Jeg savner hende stadig hver eneste dag. Bogen er derfor blevet endnu mere betydningsfuld for mig.
Æret være Mariannes minde. 
HjerteHjerte

............................................................................

8.9 2018 - RETSSAGEN MOD SVEND LINGS OG EN ANDEN LÆGE ER I GANG
Svend Lings vil ikke gå på kompromis med sine principper. Han ønsker at hjælpe mennesker, der er stærkt lidende.
Han er anklaget for to konkrete tilfælde af hjælp til dødshjælp samt et tilfælde af vejledning vedr. selvmord til et svært lidende menneske.
Lings indrømmer, at han har hjulpet mindst 10 mennesker, fordi uhelbredeligt syge og lider forfærdeligt skal have ret til at komme herfra, efter hans mening.
Han har også offentliggjort en liste med 300 præparater, man kan bruge til selvmord.
Han ser frem til at få sagen overstået. Det er et stort moralsk problem, at hovedparten af Danmarks befolkning ønsker dødshjælp, men at politikerne ikke vil legalisere det.
Han har under ingen omstændigheder fortrudt. Så længe, der ligger mennesker og lider ubærligt og har brug for at dø, vil han ikke kunne leve med ikke at hjælpe dem.
Han får dagligt mellem en og fire henvendelser fra mennesker, der ønsker hjælp. Alene det, at han snakker med dem om et svært emne, betyder meget for dem.
Han siger, at ”bordet fanger” og at han er nødt til at fortsætte.
Selv om han er 76 år går han efter at få sin autorisation tilbage; men Lægeforeningen overvejer nu at ekskludere ham, fordi de mener, han har overtrådt deres etiske retningslinjer.

Kilde: Jyllandsposten den. 3.9 2018

MINE KOMMENTARER:
Noget tyder på, at Svend Lings nærmest har fået status som dén, man kan tale med, hvis man overvejer selvmord. Alene det, at han taler med de mennesker, der ønsker at dø, betyder uden tvivl alt for dem. Måske betyder det også for nogle så meget, at de ikke længere har behov for at tage deres liv? Måske kan alene hans forståelse for deres situation betyde, at de tøver? Der kan være mange, der ikke har nogle at tale med og derfor er helt forfærdeligt ensomme med deres forfærdelige lidelser. Mange mennesker magter ikke at tale om døden.
Jeg mærker her på det seneste, at nogle her på siden også er begyndt at spørge mig til råds om, hvordan de skal komme herfra; men jeg er nødt til at sige, at jeg ikke er den rette. Jeg er ikke i stand til at hjælpe. Jeg er ikke læge. Jeg har ingen erfaringer med selvmordsmedicin, og jeg magter desværre ikke som Svend Lings at stille mig til rådighed, fordi jeg stiller mig til rådighed for andre, nemlig for folk, der er svært skadet efter whiplash.

selvmord, så det er måske tvivlsomt, om det tillægges betyding, fordi han er læge af profession

 

10.08 2018 - DANSK LÆGE VIL IKKE SLÅ IHJEL, MEN GERNE HJÆLPE LIDENDE MENNESKER HERFRA

Anæstesiolog Søren Mehl Knudsen er med i gruppen Læger for aktiv dødshjælp, der ønsker en legalisering af dødshjælp.
Han peger på to grupper af patienter, der bør have mulighed for at få aktiv dødshjælp, nemlig de uhelbredeligt syge af kræft og patienter med neurologiske sygdomme.

Det skal foregå i en længere proces, så man sikrer sig, at patienten ikke er deprimeret eller kan behandles. Han ønsker ikke at slå nogle ihjel; men han vil gerne være med til at hjælpe svært lidende mennesker herfra på en ordentlig måde ved at lindre ubærlig lidelse.


Han har været med til at stille borgerforslaget, som også Svend Lings er medvirkende i. I borgerforslaget nævnes flere forskellige muligheder for at dø ved aktiv dødshjælp.


Mehl Knudsen foretrækker selv, at metoden bliver, at patienten sammen med to andre trykker på hver deres serieforbundne knap. Når alle tre har trykket, får patienten medicinen indsprøjtet. Forløbet kan hele tiden afbrydes. Han vil selv have det godt med at trykke på knappen, fordi det er menneskets egen beslutning, at vedkommende ønsker at dø.


Han går ind for dødshjælp både som læge og personligt. Han har klaustrofobi og frygter at blive spærret inde i sig selv. Han ønsker selv at bestemme. Han kalder det, der sker i dag for ”etiske krumspring” og giver et eksempel: En bevidstløs uafvendeligt døende patients liv stoppes af læger, der giver medicin, som samtidig forkorter patientens liv. Det er lægen og ikke patienten, der beslutter. Er patienten derimod ikke bevidstløs, er det forbudt lægen at hjælpe, hvis patienten beder herom.

 

Kilde: http://ugeskriftet.dk/nyhed/jeg-skal-ikke-slaa-nogen-tilfaeldige-ihjel-men-jeg-vil-gerne-vaere-med-til-hjaelpe-svaert


MINE KOMMENTARER:
Jeg kan kun være enig i, at det, læger i dag gør, er etiske krumspring; for det giver ingen mening, at læger må bestemme over patienter der er døende uanset, om de er vågne eller bevidstløse. Der er kun én, der kan tage stilling til, hvornår tiden som uafvendeligt eller uhelbredeligt syg er inde, og det er patienten selv, når lidelserne ødelægger livet så meget, at der intet liv er tilbage.

At læger mener, at de er bedre kvalificerede til at træffe den beslutning, end patienten selv, giver heller ingen mening.
Læger siger jo gang på gang selv, at de er uddannede til at helbrede og ikke til at hjælpe mennesker med at dø. Når de så alligevel hjælper et mennesker med at dø, bør det udelukkende ske, hvis eller når patienten selv har sagt god for det. Alt andet er dobbeltmoralsk.

Læger vil gerne bestemme, om vi skal leve eller dø, hvornår vi skal leve eller dø, om vi kan få hjælp eller om vi ikke kan få hjælp, når vi beder om det etc. etc. Hvad giver læger ret til at have den indstilling, at de ved bedst? De ved jo præcist, hvad de selv har brug for og ønsker. Hvorfor skulle andre mennesker ikke også vide det? På et så følelsesladet område, er det absurd, når andre mener, at de ved bedre. 

..........................................................................

6.8 2018 - ANÆSTHESIOLOG I MODVIND I LÆGEFORENINGEN

Anæsthesiolog Søren Mehl Knudsen har været med til at stille et borgerforslaget om aktiv dødshjælp. Forslaget har indtil videre kun har fået 3.000 stemmer.

Formanden for palliationslægerne mener dog, at det er ”udtryk for rystende stor uvidenhed hos lægerne”, at de vil have aktiv dødshjælp legaliseret. 

Borgerforslaget strider mod den generelle holdning blandt læger. 82 % af lægerne har i en undersøgelse foretaget af Kristeligt Dagblad sidste år svaret, at de er modstandere af aktiv dødshjælp. Det samme er Lægeforeningen. Undersøgelsens resultat går også i spænd med de nye etiske regler for læger, hvori de erklærer, at ”en læge aldrig må handle med hensigt om at forårsage patientens død eller medvirke til patientens selvmord”.

Mehl Knudsen er meget uenig heri. Som han siger, er han allerede med til at stoppe behandlinger og til at give medicin, der fører til patientens død. Det sker hver dag på hospitalerne. Bare fordi det kaldes for passiv dødshjælp, skulle det være i orden, siger han.


Kilde: http://ugeskriftet.dk/nyhed/jeg-skal-ikke-slaa-nogen-tilfaeldige-ihjel-men-jeg-vil-gerne-vaere-med-til-hjaelpe-svaert

MINE KOMMENTARER:
Det er dejligt, at en gruppe læger er gået sammen og tør gå imod Lægeforeningen og de lægeetiske regler med det borgerforslag, der omhandler aktiv dødshjælp.

Desværre har forslaget ikke medvind. Jeg må indrømme, at jeg tror, forslaget måske er lidt for omfattende til, at mange formår at sætte sig ind i det. Der har siden indførelsen af borgerforslag været sendt talrige ud til afstemning i befolkningen, og folk har måske fået nok. Desværre tror jeg, at folk flest er til noget, der er langt mere overskueligt, hvis de skal sætte sig ind i det og afgive deres stemme.  

Borgerforslaget kan ses her:
https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-00896

Når det er sagt, er der dog ingen tvivl om, at Lægeforeningen og også nogle af de lægefaglige selskaber, modarbejder aktiv dødshjælp. De fleste læger har det fint med, at det er dem, der i dag hovedsageligt beslutter, om en patient skal leve eller dø. At skulle medinddrage andre i deres faglige beslutningsprocesser, står måske ikke øverst på deres ønskeseddel. Det giver anledning til at spørge, hvem der er til for hvem, og hvorfor den enkelte ikke må have lov at bestemme over sit eget liv, hvis de lider ubærligt og ikke længere har et liv?

.......................................................................... 


2.8 2018 - FOLKETINGETS PARTIER OM AKTIV DØDSHJÆLP


I Folketinget siger partierne følgende (også i forhold til Svend Lings borgerforslag):


Venstre, Socialdemokratiet, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti: Nej

Alternativet: Ja i den terminale fase, men nej til borgerforslaget
Liberal Alliance: medlemmerne er fritstillede og sundhedsordføreren siger ja, men har ikke taget stilling til det konkrete borgerforslag
Det konservative Folkeparti og Radikale Venstre: har ikke taget stilling.

Kilde: http://ugeskriftet.dk/nyhed/jeg-skal-ikke-slaa-nogen-tilfaeldige-ihjel-men-jeg-vil-gerne-vaere-med-til-hjaelpe-svaert

MINE KOMMENTARER:
De fleste af Folketingets partier siger stadig nej til aktiv dødshjælp; men det betyder ikke, at de ikke diskuterer sagen. Der er sket et vist skred i de seneste år. Flere taler om dødshjælp og flere tager stilling. Bla. har Socialdemokratiet tages debatten om. Det tager dog tid at komme igennem en proces, som skal afgøre, om partiets samlede holdning skal være for eller imod. Tidshorisonten er snarere år end måneder. 

......................................................................................

28.7 2018 - MENNESKER MED HANDICAPS TAGER TETEN I FORHOLD TIL DØDSHJÆLP

I en tid udtalte en lille gruppe mennesker med svære handicaps sig konstant om emnet aktiv dødshjælp. De tog stor afstand fra legalisering, da de – som jeg læste det – var bange for, at de vil blive blandt dem, der enten kunne fravælges ved fødslen eller senere i livet, fordi det var langt billigere for samfundet, end at give dem de ydelser og hjælpemidler, de havde brug for, for at kunne leve et godt liv.
Jeg synes, de blandede æbler og pærer sammen.

Nu, hvor debatten er stilnet en smule af på dét område, vil jeg fremføre mine argumenter for, at en gruppe af handicappede mennesker - godt hjulpet på vej af læger - ikke skal have lov at sætte dagsordenen omkring aktiv dødshjælp, fordi deres problematikker er nogle helt andre end dem, de fleste mennesker taler om.


Der var simpelthen noget galt med de præmisser, de diskuterede ud fra.

Først og fremmest vil ingen med en legalisering af aktiv dødshjælp – heller ikke dem - nogensinde vil få aktiv dødshjælp, hvis de ikke selv (eller deres forældre i deres barndom) udtrykkeligt beder om det. Det udtrykkelige og udtrykte ønske er jo det primære kriterie for at få hjælpen i de lande, der har legaliseret dødshjælp. Det er meget sortseeragtigt, når de mener, man vil gøre det fordi det er billigere for samfundet. Dertil kommer vi aldrig. 

Gruppens problematik handler om noget helt andet, nemlig dels om forældres fravalg af børn med handikaps og dels om retten til selv at bestemme over eget liv – og egen død.

Fravalg af børn med svære handikaps vil jeg undlade at fordybe mig i, da de, der er på banen, jo ikke længere er børn, men voksne mennesker. Allerede i dag er der forældre, der fravælger deres børn, fordi de skønner, at barnet ikke kan få et godt liv. Den debat bør de tage i stedet for debatten om aktiv dødshjælp.

For voksne ved deres fulde fem, vil det altid være dem selv, der skal træffe beslutningen, hvis aktiv dødshjælp legaliseres. Sådan er det ikke i dag, hvor læger kan træffe beslutninger uden deres deltagelse. Det er læger, der beslutter, at tiden er inde til fx at slukke for en respirator. Også selv om de ikke selv mener ønsker det. Derfor er deres rettigheder uden en legalisering af aktiv dødshjælp desværre meget dårligere, end de vil være, hvis aktiv dødshjælp legaliseres.


Med aktiv dødshjælp vil de faktisk være meget bedre stillet; for da er beslutningen helt deres egen.

Aktiv dødshjælp vil nemlig aldrig komme på tale overfor dem, hvis ikke de selv eller deres forældre beder om det.
Desuden har nogle af dem respirator, som til enhver tid kan slukkes, hvis de ønsker det, fordi det kalder for passiv og ikke for aktiv dødshjælp. 

Aktiv dødshjælp handler for mig hovedsageligt om, at mennesker, der lider ubærligt med en uhelbredelig og ubærlig sygdom bør have ret til selv at beslutte, hvornår livet skal ende. I den store sammenhæng udgør mennesker med svære handikaps kun en lille del af denne gruppe.

Til trods for dette forsøgte gruppen af handicappede mennesker at sætte dagsordenen på området, fordi de følte, at der hidtil var blevet talt hen over hovedet på dem. De havde oplevet at være blevet gjort til cases og fremfor meddebattører af journalister. Det fik en af dem til at sige, at debatten bør forbeholdes de handicappede mennesker, fordi det er dem, det handler om. Igen blandes pærer og bananer.

Der er ingen tvivl om, at også fortalere for aktiv dødshjælp ønsker dem disse mennesker det bedste. De skal have lov til selv at træffe deres egne valg; men man behøver ikke fratage andre med helt andre problematikker retten til at have andre meninger, ønsker og behov i deres iver efter at promovere sig selv og deres egne behov.

Andre har andre problematikker som fx gradvist lammelse af hele kroppen eller ulidelige smerter, som ikke kan behandles.
Der skal være plads til alle. Også dem, der ikke har svære handikaps.
De har til gengæld meget andet at kæmpe med.

Der er efter min bedste overbevisning ingen, der kan påberåbe sig retten til beslutninger på alles vegne i denne sag, da mennesker er og bliver meget forskellige.

Også religiøse mennesker synes at mene, at de har retten til at bestemme over andre i dette stærkt etiske og moralske spørgsmål. Men hvorfor skulle de dog have det? De har ikke patent på, hvad der er rigtig eller forkert i et demokratisk samfund, hvor man dog i dette spørgsmål skal kigge langt efter demokratiet. Størstedelen af befolkningen ønsker aktiv dødshjælp legaliseret; men de 7 %, der er modstandere, får lov at sætte dagsordenen.

Tilbage er en stor gruppe mennesker, der lider ubærligt, og som ikke har et liv, fordi der ikke findes behandlingsmuligheder, hjælpemidler, eller andet, der kan afhjælpe deres lidelser. Dem må man aldrig glemme. De vil altid være der, uanset hvor dygtige læger bliver. Og de vil altid have brug for hjælp til at komme herfra. 

.....................................................................................
 

22.7 2018 - HOLLANDS ERFARINGER MED AKTIV DØDSHJÆLP

Borgerforslaget om aktiv dødshjælp er inspireret fra Holland, skriver stiller af forslaget Søren Mehl Knudsen. Lidelsen skal være ubærlig og uhelbredeligt, ligesom det skal være patientens eget ønske.

Han indrømmer, at udviklingen i de lande, der har legaliseret dødshjælp ikke er så god, fordi der nu også tales om børn ud over terminalt syge.

Fri abort er lovligt i Danmark. Her forkorter læger også liv. For Mehl Knudsen er der ingen væsentlig etisk forskel på at fjerne et foster og på at afkorte et liv hos et svært lidende menneske.

Patienternes selvbestemmelse er øget vha. sundhedsminister Ellen Trahne Nørbys forslag.

 

Hun mener, at den enkeltes selvbestemmelse skal sættes over det lægefaglige.
Patienter kan i dag bede om at få en behandling afbrudt. Patienter kan også på forhånd tage stilling til, at de ikke ønsker livsforlængende behandling. Desuden blev palliativ sedering ændret fra timer/få døgn til i dage til uger, før dødens indtræden.

Mehl Knudsen mener dog, at det ikke er tilstrækkeligt. Fx hvis man får hjernetumor, som er langtsomtvoksende og gør kroppen gradvist lam i løbet af et par år.

Anette Hygum, specialeansvarlig, mener, at aktiv dødshjælp er et udtryk for uvidenhed.

”Det ryster mig faktisk, at lægerne bag forslaget tilsyneladende ikke ved mere om, hvad vi kan gøre”. Hun arbejder med de allermest syge patienter og møder mennesker, der ikke finder livet værd at leve; men når deres lidelser lindres, er de alligevel ikke klar til at dø. Deres ønske kan skifte. Derfor mener hun ikke, man skal tage livet af dem.

Mehl Knudsen mener dog stadig, at vi skal diskutere det i Danmark med den store procentdel af befolkningen, der er for dødshjælp.

Kilde: http://ugeskriftet.dk/nyhed/jeg-skal-ikke-slaa-nogen-tilfaeldige-ihjel-men-jeg-vil-gerne-vaere-med-til-hjaelpe-svaert

 

MINE KOMMENTARER:
Det kommer til at vare år, før Lægeforeningen går ind for aktiv dødshjælp.
Det er måske logisk, at palliative læger, der ved, hvor meget der kan gøres, ikke går ind for dødshjælp; men jeg finder ikke argumentet om, at de syge svinger frem og tilbage mellem at ønske at dø og at leve for troværdig. Hvorfor skal et menneske bringes helt derud, hvor de den ene dag gerne vil leve og den næste dag ønsker at dø for så den tredje dag atter at ville leve? Da er da ikke længere værdigt! Hvorfor kan de ikke få lov at dø tidligere i forløbet, fremfor først at skulle igennem talrige op- og nedture, som uden tvivl skyldes, at deres lidelse på netop de dage er ganske ubærlig. Det ender jo uundgåeligt med døden alligevel? Hvad sker der ved at fremskynde døden lidt, så de undgår de sidste pinsler? Hvorfor skal mennesker pines ind i døden? Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår det.

 

 

17.7 2018 - BEHOV FOR UDBYGNING AF PALLIATIVE TILBUD

Der mangler kapacitet og tilgængelighed i forhold til palliativ pleje i Danmark.

Hospiceloven kom i 2005 – et stort spring. Tiden er kommet til endnu et stort spring.

Over 90 % af borgerne på hospice er kræftpatienter; men også andre kan have behov for tilbuddet.


Mange kan dog få det bedre og udskrives igen, og det giver nye udfordringer; for hvad dkal de udskrives til, når de ikke dør? Fordi folk ikke dør, behøver det ikke betyde, at de ikke kan komme på hospice. De fleste ønsker alligevel at dø hjemme.

Det kræver dog, at der er et palliativt tilbud i hjemmet.

Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/vi-skal-blive-bedre-til-lindring-doeende-baade-paa-hospice-og-derhjemme

MINE KOMMENTARER:
Det er en meget mærkelig form for argumentation. Hospice har altid været for døende. Hvorfor udvide kapaciteten til også at omfatte mennesker, der ikke er døende, men kan få et bedre liv, hvis de kommer på hospice, når vi har supersygehuse, der kan tage sig af dem? Svaret tror jeg er, at de læger og sundhedspersonaler, der er eksperter i palliation, arbejder på hospicer.

Det er en mærkelig bagvendt argumentation. Det ville da være langt mere logisk at udvide kapaciteten af palliation generelt i stedet for at udvide kapaciteten af hospices specifikt. Den enkelte patient skal naturligvis kunne få hjælp i eget hjem, hvis det er deres største ønske. Problemet i Danmark er, at der fortsat er alt, alt for få læger, der er uddannet indenfor palliation. Det er det, man skal råde bod på. Lad de døende beholde deres hospice mens de, der fortsat kan leve, skal have mulighed for at få hjælpen på anden vis.

Hvordan ville det mon være for mennesker, der ikke er døende, at blive placeret midt iblandt døende? Mon ikke nogle ville føle, at de var endt på sidste holdeplads? Hvorfor skulle de ellers være der?

Jeg må undres over en sådan omvendt logik! 
 


........................................................................

12.7 2018 - TO PSYKISK SYGE HAR BRUGT SVEND LINGS OPSKRIFT TIL SELVMORD

Svend Lings har tidligere udtalt, at hensynet til de stærkt lidende vejer tungere end hensynet til undtagelsestilfælde når det gælder listen med medicinske præparater, der kan føre til døden.


Nu viser det sig, at mindst to psykisk syge indlagt hen over sommeren på psykiatrisk hospital i Risskov har brugt opskriften.


Svend Lings fjerner dog ikke listen, selv om psykisk syge har fundet frem til den.

”Jeg hjælper de stakkels mennesker, der ligger og lider til ingen verdens nytte, og som er legemligt syge. At der så undtagelsesvist forekommer andre tilfælde – det kan jeg ikke udelukke – med det tæller ikke så tungt for mig” siger han.

De to psykisk syge nåede ikke at gennemføre selvmordsforsøget og kom bagefter i behandling.

Men Per Jørgensen, lægefalig direktør i Region Midtjylland, siger, at det vækker kritik, når en læge rådgiver om at tage sit liv.
Mange psykisk syge mennesker er i tvivl, om de skal gøre alvor af deres selvmordstanker. Det strider mod den måde, vi arbejder på, når en læge handler, som han gør, derfor har vi valgt at indberette episoderne til Styrelsen for Patientsikkerhed. Nogle må gå til kamp for at forhindre, at de psykisk syge tager deres liv.

SINDS formand er enig. Fordi det gør det lettere for dem, der kortvarigt har en impuls til selvmord.

I stedet mener han, at Lings bør pege på alternativer til folk, der søger råd.

Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/psykiatrien-slaar-alarm-psykisk-syge-bruger-laeges-opskrift-paa

MINE KOMMENTARER:
Der er vist agurketid nu; for hen over sommeren kan der være MANGE psykiatriske patienter, der forsøger at begå selvmord. De efterlades af familien og i behandlingssystemet pga. ferie.

At to af dem har brugt Svend Lings´ opskrift, er vel ikke værre end alle dem, der har forsøgt at begå selvmord på anden vis? Fx ved spring fra 5. sal eller ud foran tog eller bus.

Selvfølgelig er det ikke godt, at en læges opskrift er blevet brugt. Men den har jo ikke virket; for i givet fald ville patienterne ikke have været i stand til at fortælle, hvad de havde gjort! Desuden mener jeg stadig, at der er mange andre måder, en implusiv psykiatrisk patient kan begå selvmord på uden at være i besiddelse af Svend Lings liste.

På mig virker det som en personlig vendetta mod en læge, der i forvejen går imod læge-strømmen ved at bekende sig til aktiv dødshjælp.
Jeg har før set, at sådanne læger indberettes. Svend Lings har allerede fået frataget sin autorisation. Han er politanmeldt. Nu er han også meldt til Styrelsen for Patientsikkerhed. Hvad bliver mon det næste?

Hvorfor er der ingen af de læger, der forsømmer at hjælpe stærkt lidende mennesker med at dø, der dømmes? I lægeløftet står jo, at de skal lindre lidelse. At efterlade dem på herrens mark kan aldrig være en hjælp, og det burde give lige så stor straf som at hjælpe dem.

At sætte et skilt op på alle motorvejsbroer og højhuse med, at der er håb og påføre et telefonnummer, har fået antallet af mennesker, der begår selvmord på Golden Bridge i LA til at dale; men det giver ingen mening i denne sammenhæng. Et menneske, der ønsker at begå selvmord, finder altid en måde at gøre det på. Jeg håber kun for dem, der finder vedkommende, at det er ”pænt”; for det er det ikke, når folk springer i døden og lander foran andre mennesker, der traumatseres for livet.

Lad os nu få en ordentlig debat og ikke alle de løftede pegefingre, de fleste læger konstant fremkommer med uden at kunne stille med en bedre løsning! 

..........................................................................
 

9.7 2018 - MÅLET BØR IKKE ALTID VÆRE PATIENTENS OVERLEVELSE

Det skriver sygeplejerske Theis L. Smedegaard i et debatindlæg. Han mener, at sundhedsvæsenet har påberåbt sig ret til at bestemme, hvor længe livet skal vare.


I en situation, hvor mennesker er i livsfare, kan man få dem til at gøre eller sige næsten alt. Det har han oplevet med en patient, Jørn, som var indlagt på intensiv afdeling, fordi han havde en svær lungesygdom og lugebetændelse. 

Patienten havde tidligere i sit sygdomforløb tilkendegivet, at han ikke ønskede at komme i respirator ved lungebetændelse, selv om han vidste, at han kunne dø af det. Det læste sygeplejersken i hans journal; men da han kom ind på stuen så han, at Jørn var koblet til en respirator. I stedet for at udarbejde en alternativ behandlingsplan havde en læge alligevel lagt ham i respirator. Da Jørn var deperat af lufthunger havde lægen spurgt ham. Og det fik Jørn til at sige ja til præcist det, han ikke ønskede, nemlig at han nu godt alligevel ville i respirator. Alternativt kunne han vha. medicin fået lov at sove ind uden smerter og uden angst.

Patienter kan stå i en situation, hvor deres livskvalitet er så dårlig, at de ikke længere vil leve; men det er sundhedsvæsenet ikke altid enig med dem i.

Jørns livskvalitet var elendig. Han kunne ikke lave noget uden at blive forpustet og hive efter vejret.

Det er en menneskeret selv at kunne bestemme, hvordan og hvornår man skal dø.

”I sundhedsvæesenet har vi en meget stor magt, og vi har påberåbt os retten til at definere, hvad det gode liv er. Men hvorfor skal vi bestemme, hvad et godt liv er, eller hvor længe livet skal vare”?

Jacob Birkler skriver i bogen ”Overvågning i sundhedsvæsenet”, at lægerne redder liv, mens sygeplejerskerne redder mennesket.


Hvad er formålet med at holde liv i mennesket uanset livskvalitet? Hvordan får vi i stedet mennesket og selvbestemmelsesretten i fokus?

Overlevelse bør ikke altid være målet.
Der tales og skrives så meget om ”patienterne først”.
”Jeg drømmer om, at vi kommer tilbage til en anerkendelse af, at magten over menneskers liv skal gives til det enkelte menneske og ikke altid til eksperterne. Det er trods alt os, der er eksperter på os selv”.

Kilde: https://politiken.dk/debat/art5622729/Det-b%C3%B8r-ikke-altid-v%C3%A6re-m%C3%A5let-at-f%C3%A5-patienten-til-at-overleve

 

MINE KOMMENTARER:
Jeg er meget enig med denne sygeplejerske og kollega: mennesket skal sættes først, og selvbestemmelsen skal i højsædet. Patienterne er eksperter på eget liv.

Det skal sundhedsvæsenet ikke blande sig i. Det virker fuldstændig uetisk, at en mand, der har besluttet sig for ikke at ville i respirator, alligevel kommer det. Men nu ligger han der, og nu er det pludselig blevet legalt af slukke for respiratoren, hvis det viser sig, at han ikke længere kan undvære den. Fordi det kaldes passiv dødshjælp. Jeg må atter påpege det dybt dobbeltmoralske og forlængelse af lidelse fremfor en værdig afslutning på livet.
Han burde i stedet for respirator have fået andre tilbud, så han stille og rolig kunne være kommet herfra uden yderligere lidelser. Det giver ingen mening ikke at hjælpe ham til at indfri det ønske, han tidligere har udtrykt.

Men det kræver, at der er en handlingsplan for, hvad man skal gøre i stedet. I dag har man trods alt mulighed for palliativ sedering, så han i stedet kunne have fået mulighed for at sove ind i døden. Det kunne have været et alterantiv, så længe dødshjælp ikke er tilladt. Men sådan tænker læger på en intensiv afdeling formentlig ikke. De redder jo om nogle liv.

Læger og andet sundhedspersonale er nødt til at tage diskussionen om, hvordan man bedst imødekommer patienternes ønsker, og at patienternes ønsker skal imødekommes, selv om de ikke altid er de samme som sundhedspersonalets. Det her drejer sig ikke om dem, men om patienterne! Sundhedspersonalet skal ikke tro, at de alene vide og overrule patienters ønsker, fordi det passer dem selv bedst. Det er en meget egoistisk tankegang. I en tid, hvor dødshjælp endnu ikke er legalt, stilles der endnu større krav til personalets etik og tankegang omkring patienterne. Patienter er mennesker. Som de selv. De behøver blot at spørge sig selv, om de ønskede at leve, hvis de ikke havde luft til at børste deres egne tænder.


................................................................

5.7 2018 ENDNU EN MENING OM AKTIV DØDSHJÆLP

Janus Tarp, formand for UlykkesPatientForeningen, som selv er handicappet, kørestols- og respiratorbruger siger i en video på facebook:


”Aktiv dødshjælp er for mig at se ikke et redskab, vi skal have i vores værktøjskasse. Jeg har ikke lyst til at leve i et samfund, hvor det skal være en af mulighederne, hvis man kommer i en sitaution, hvor man vil være afhængig af hjælp eller være i en situation, hvor ens lidelser er alvorlige eller smerter.


I stedet skal vi støtte op om patienten/borgeren alt det vi kan. Pårørende, omgivelser, familie alt skal være vi med til at hjælpe. Det gælder også os som handicaporganisation. Det er det, det handler om. Aktiv dødshjælp er ikke medmenneskelighed, men at hjælpe og støtte er for mig medmenneskelighed.

Kilde: https://www.facebook.com/ulykkespatientforeningen/videos/1966634383381356/

 

MINE KOMMENTARER:
Jeg forstår godt, at mennesker med svære handicaps kan frygte, hvis de en dag får muligheden for aktiv dødshjælp. At få en diagnose, som giver et svært handicap, kan få mange til i chok og mangel på viden og accept til at vælge den udvej, har vi tidligere hørt mennesker med handicaps udtale. Når de forliges med deres handicap og kender til hjælpemulighederne, ændrer de indstilling. Jeg har også hørt, at nogle frygter, at deres forældre ville have valgt dem fra, selv om de er lykkedes med at få et godt liv.
Så deres frygt er ganske reel.

Men der er også mennesker med handicaps, der har udtalt, at de er bange for, at man i stedet for behandling vil tilbyde dem aktiv dødshjælp. Det forstår jeg til gengæld ikke; for det vil aldrig nogensinde vil blive aktuelt. Tvært imod; for det er altid den enkelte selv, der skal tage stilling, og ønsker vedkommende ikke at dø, vil det aldrig ske. At ønsket skal komme fra mennesket selv, er hovedgrundstenen i aktiv dødshjælp, hvor  selvbestemmelsen i forhold til egen død, er det, der har fået lande til at legalisere dødshjælp sammen med en erkendelse af, at der vitterligt findes mennesker, der lider så ubærligt, at de ikke er i stand til at leve mere.
Svært handicappede mennesker vil tvært imod med aktiv dødshjælp få en mulighed for at takke af, hvis deres lidelser en skønne dag skulle overdøve alt liv.

Samtidig bliver jeg lidt harm over, at et menneske, der har respirator og som til enhver tid selv har mulighed for at sige, at han ikke længere vil være tilkoblet respiratoren, og på den måde kan dø, udtaler sig generelt. At slukke en respirator er for mig det samme som aktiv dødshjælp. Fordi man dør af det. I dag kaldes det dog for passiv dødshjælp; men det forandrer ikke, at han og andre i samme situation har muligheden. Mens der er mange andre lidende, der ikke har muligheden.

Hvorfor under han og andre handicappede mennesker ikke mennesker, der  lider ubærligt, og som SELV har vurderet, at livet pga. den ubærlige lidelse ikke er værd at leve, samme mulighed? Det forstår jeg ikke. Det må være op til det enkelte menneske og ikke til ham, som i forvejen har muligheden.

Han taler om medmenneskelighed. For mig ville medmenneskelighed være, at man lader enhver SELV tage stilling til, om man ønsker at dø eller ej i en situation med ubærlig lidelse - selvfølgelig ud fra skarpe kriterier.

.....................................................................................

1.7 2018 - SLUTNINGEN PÅ FACEBOOKKOMMENTAR
”Vend det om! Se livet med al den ulykke og lidelse, det nu engang indeholder, som den gave fra Gud, det er; vi skal i stedet gøre alt hvad vi kan, for at syge og gamle mennesker ikke skal føle, at de er til overs eller til besvær. Kommuner og regioner bør afse de nødvendige ressourcer til at alle, der har behov for det, får kvalificerede tilbud om palliativ behandling og pleje. Byg flere hospices om nødvendigt! Det er alt for nemt at spare penge på pleje og palliativ behandling for politikerne, hvis medlidenhedsdrab lovliggøres. Der er ingen, der skal sætte grænser for, hvornår man er syg eller gammel nok til, at det vil være bedre (for hvem?) at livet afsluttes. Meningen med vores liv er ikke, at det skal kunne betale sig. Jesus spurgte ikke, inden han helbredte syge, om de bagefter ville være nyttige for samfundet, om det kunne betale sig at helbrede dem, og det skal vi heller ikke spørge om”.

MINE KOMMENTARER:
Sevlfølgelig skal syge og gamle ikke føle, at de er til overs eller til besvær; men det er ikke et alternativ til dødshjælp; for mennesker, der føler sig til overs og til besvær vil aldrig kunne få dødshjælp alene af den grund. Der skal langt mere vægtige grunde som ulidelig eller uhelbredelig sygdom til.

Jeg kan heller ikke være uenig i, at der skal afses nødvendige ressourcer til palliativ behandling og pleje, som er for dårlig i dag, fordi der mangler nødvendige læger. Kun 61 læger er fx specialister i smertebehandling. Det er alt for få, når Danmark har mere end 1 mio. mennesker med kroniske smerter.

Det er helt forkert at antage, at flere syge vil kunne få dødshjælp, hvis man ikke udvider hospice. De mennesker, der er på hospice kan også have brug for dødshjælp. Sådanne historier er ofte i dagspressen.

”Der er ingen, der skal sætte grænser for, hvornår man er syg eller gammel nok til, at det vil være bedre (for hvem) at livet afsluttes”. Nej; for den grænse skal den enkelte selv sætte, samtidig med at kriterier afgrænser, hvem der kan få hjælpen. Det skal selvfølgelig foregå indenfor strenge rammer, og her kommer gamle heller aldrig til at figurere som en grund til, at man kan anmode om dødshjælp.

Om det kan betale sig at helbrede syge har heller intet med sagen at gøre. Selvfølgelig skal man helbrede alle, hvis det er muligt at helbrede dem; men det er jo heller ikke det, aktiv dødshjælp handler om. Det handler jo netop om dem, der IKKE kan behandles.

Så er jeg fremme ved enden på et meget langt indslag på facebook om aktiv dødshjælp, som jeg har delt op i mange bidder, fordi det var umuligt at kommentere på én gang. Indslaget har tydeligt vist, at mange mangler viden på området og slynger om sig med begrundelser, der ikke holder vand for, hvorfor vi ikke skal legalisere dødshjælp.

Selvfølgelig skal dødshjælp legaliseres med skrappe kriterier. Der er intet alternativ til dødshjælp bortset fra palliativ sedering, som jeg ikke ser som et reelt alternativ, fordi jeg slet ikke bryder mig om, at folk skal dø af sult og tørst i coma, når de kan dø stille og roligt på kort tid. Desuden er palliativ sedering ikke for alle dem, der lider ubærligt, men kun for dem, der er uafvendeligt døende.

Lad os nu få gang i en ærlig debat, hvor Gud og Jesus kan have deres plads i de enkeltes hjerter uden, at de bruges som argument imod; for jeg er sikker på, at både Gud og Jesus forstår, at nogle mennesker simpelthen lider for meget til, at det er rimeligt, at de skal leve livet; for de har intet liv. Når man når dertil, hvad er da begrundelsen for at skulle være her til den bitre ende? Ingen, som jeg kan forstå. 


....................................................................

26.6 2018 - FOLK VED FOR LIDT OM LINDRING

En fagspecialist i palliativ medicin, Niels Møller, skriver i Ugeskrift for Læger, at de fleste patienter ikke ønsker aktiv dødshjælp, hvis de kan få hjælp og tilbud om lindring. Han deler ikke Svend Lings holdning.


Som specialist i palliativ medicin i mange år, er han kun 2-3 gange blevet spurgt om aktiv dødshjælp. Når patienterne har fået at vide, hvilke muligheder de har for lindring, har de ændret mening.

”Der er ikke den nødvendige opmærksomhed på palliative problemstillinger i sundhedsvæsenet og ikke tilstrækkelig viden om og uddannelse i palliativ omsorg. Det er synd for patienterne - men også for de læger, der ikke får glæden ved at opleve effektiv lindring af patientens symptomer” siger han.

Når patienter får at vide, at lægerne ikke kan gøre mere for dem, bliver de selvfølgelig fortvivlede. Der er dog altid noget mere, der kan gøres. Der er mange muligheder for symptomlindring og støtte. De fleste går ind for aktiv dødshjælp, fordi de tror, der ikke er effektiv lindring at få i den afsluttende fase af livet.


Når patienterne kommer på hospice har de ofte svamp i munden og forstoppelse. Det er banale symptomer, men de forringer patientens livskvalitet og er lette at behandle. Mange får alt for meget medicin, der ikke længere er relevant.
Smertebehandlingen er ofte alt for dårlig. Nervesmerter synes ukendte og dermed ubehandlede.

Palliation er ikke kun for terminalt syge. Man kan sætte ind fra start af et alvorligt sygdomsforløb.

”Det er et problem, at danskere i almindelighed og læger i særdeleshed ikke er godt nok orienteret om mulighederne for god lindring ved henvisning til palliativt team eller hospice og derfor tænker, at aktiv dødshjælp skal være en mulig løsning på lidelse. Der er ingen, der behøver at lide, indtil døden indtræffer. Og jeg kender igen kolleger inden for palliation, der går ind for aktiv dødshjælp”.

Sygeplejersker får mange uddannelsestilbud i palliation, men kun få læger får det.

Danmark råder kun over 61 fagspecialister i palliativ medicin, hvilket er alt for lidt.


Kilde: http://ugeskriftet.dk/debat/laeger-og-borgere-ved-lidt-om-lindring

 

MINE KOMMENTARER:
Også her glemmes de lidende, der ikke har en dødelig sygdom, men som lider ubærligt, fordi de ikke kan behandles. De glemmes altid, når der tales dødshjælp. Vi er heller ikke overbeviste om, at man altid kan fx smertestille en patient; for hvis det var tilfældet, hvorfor kommer der da hele tiden nye historier om patienter, der ikke kan smertelindres, men skriger sig ind i døden?

Det er forkasteligt, at smerteområdet har så lille bevågenhed, at der kun er 61 specialister på området, når man ved, at ca. 800.000 danskere lider af kroniske smerter. De er selvfølgelig ikke døende, men de har alligevel smerter, som mange ikke får ordentlig eller tilstrækkelig behandling for. Det er og bliver ikke godt nok.

Heller ikke smertepatienter har en høj status blandt læger! Hvorfor skal behandlingen af syge mennesker være afhængig af, om en læge har interesse i et speciale eller ej? Det finder vi særdeles uforståeligt.

.............................................................................. 

 

22.6 2018 - STADIG FLERE HOLLÆNDERE FÅR DØDSHJÆLP
Hver 25., der dør i Holland, har fået dødshjælp. Det svarer til 4 % i 2016. Fra 2002 – 2016 er det antal, der får aktiv dødshjælp, steget med 236 %.

Marianne Dees, som er forsker, siger, at presset kommer fra patienterne, og at lægerne er meget mere tilbageholdene.
Behandlinger er forbedret. Patienter lever længere. Men bivirkninger kan også betyde, at livet ikke er værd at leve.

”Tidligere bad patienter om dødshjælp pga. åndenød eller smerter, men det kan vi lindre i dag. Tilbage er eksistentiel smerte og spørgsmål om livskvalitet, og der kan problemerne blive så personlige, at de kun kan løses ved at hjælpe personen med at dø”.

Regeringen vil undersøge årsagerne til stigningen.
Flere får kræft. Læger er blevet bedre kvalificeret til både at vurdere og udføre dødshjælp. De har eutanasiprogrammer.

Både lægeforeningens formand og Marianne Dees påpeger, at loven er blevet til på baggrund af både lægers og patienters ønsker. Lægerne skubbede på.


I Danmark er 71-79 % af befolkningen tilhængere af dødshjælp. Mht. lægerne er det modsat. 82 % er enten helt eller overvejende enige med Lægeforeningen i, at Danmark ikke skal have dødshjælp.


Flemming Møller Mortensen, S, mener, det ikke giver mening af sammenligne Holland og Danmark. Danmark er anderledes. Lægeforeningen går imod.


En dansk model skal derfor se anderledes ud.

Muligheden for at takke nej til en behandling er blevet bedre med sundhedsministerens nye lov i efteråret. Han tror, at den vil kunne imødekomme patienternes ønsker.

Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/hvert-25.-hollandske-doedsfald-skyldes-doedshjaelp

MINE KOMMENTARER:
Det kan have rigtig lange udsigter, før Danmark også får aktiv dødshjælp. Selv om flere førende læger har udtalt, at det nok sker indenfor ca. 10 år, skal der et mirakel til. Lægeforeningens formand er inkarneret modstander. Der er dog flere enkeltstående læger, der er for; men så længe Lægeforeningen ikke står i spidsen, kan det ikke lykkes.

Vi kan bare tage et eksempel som cannabis. Selv om Folketinget har indført en forsøgsperiode med cannabis ved visse lidelser, vægrer lægerne sig ved at udskrive det. De har både viljen og magten til at gå imod folket og politikerne. Og de gør det. Sammen med Det Etiske Råd.

Lægerne har af samme grund lavet nye lægeetiske regler, hvori der står, at de ikke vil have dødshjælp. Så selv om Folketinget en skønne dag ændrer på loven, har lægerne taget deres modforholdsregler.
Det er ikke det, jeg kalder for demokrati. Snarere begynder det at ligne demokratur. 
 

..............................................................

19.6 2018 - ENDNU EN UDTALELSE FRA FACEBOOK

”Det mest groteske forslag, der er fremsat i de senere rå kommer fra Holland, der i deres lovgivning tillader aktiv dødshjælp. Med denne mulighed til rådighed foreslår hollandske læger, at man vil kunne redde menneskeliv, hvis man bruger organer fra personer, der modtager aktiv dødshjælp! Da man mangler organer, dvs. at man mangler lig, så skaffer man disse lig til veje ved at tilbyde uhelbredeligt syge patienter aktiv dødshjælp. Hvis du går med til at dø nu, kan du redde et andet menneskes liv med dine organer. Det er mere eller mindre budskabet i forslaget. Hvilket menneskesyn er dette udtryk for? At mennesket er en slags maskine, hvis reservedele man kan bruge efter forgodtbefindende?
Man har i hvert fald fuldstændig glemt filosoffen Immanuel Kants ord om, at ethvert menneske er et formål i sig selv og aldrig må ses blot som et middel af andre.”

MINE KOMMENTARER:
Det forholder sig allerede sådan, at man anvender organer fra afdøde menneskes til transplantation, hvis det er muligt. Vi kender alle eksempler på både børn, unge og voksne, der har brug for et nyt organ, hvis de skal overleve eller hvis de ikke skal i dialyse 3-4 gange ugentligt resten af deres liv. Kan man forene, at et menneske ønsker at dø og bevillingen gives, kan man også forene det med, at andre kan få glæde af organerne. Nu vil det dog i praksis formentlig være en sjældenhed, fordi mange af de her mennesker har været syge i årevis. Deres organer kan være mere eller mindre ødelagte, af bla. medicin.

Det, jeg slet ikke kan forholde mig til, er, hvordan skribenten kommer frem til, at mennesker kun skulle ønske at dø for at kunne give deres organer videre. Eller at andre skulle ønske, at de dør, så de kan bruge deres organer! Det vil jo aldrig nogensinde kunne finde sted i praksis, hvor der er strenge kriterier for, hvem der kan få hjæljp til at dø, og hvem der ikke kan. Det er jo ikke et tag-selv-bord, der tales om. Det er endnu et eksempel på, at der gribes til uhyrlige forestillinger som advarel imod aktiv dødshjælp. 

.......................................................................... 


15.6 2018 - AKTIV DØDSHJÆLP OG ORGANDONATION
Facebookbruger lufter fortsat sine meninger:

”Og minsandten om ikke endnu en ”rettighed” bringes ind i billedet, nemlig retten til at blive organdonor, som nogle ikke mener, at man skal fratage mennesker, der ønsker aktiv dødshjælp, for ”de kan tænkes at have et ægte ønske om at hjælpe andre til at leve”. Ja, det kan de naturligvis, men hvis denne ”rettighed” skal udnyttes fuldt ud, så kræver det netop, at flere end de få, det nu handler om, vælger aktiv dødshjælp, ellers mangler der fortsat organer (læs lig).”


MINE KOMMENTARER:
Argumentationen er virkelig fantasifuld. Vedkommende når fra, at man skal fratage mennesker, der ønsker aktiv dødshjælp muligheden for organdonation til, at det kræver, at flere end de få, det nu handler om, der vælger aktiv dødshjælp. Jeg har sjældent mødt så selvmodsigende argumenter, som denne facebookbruger repræsenterer.  

Hvorfor skulle man fratage mennesker, der ønsker aktiv dødshjælp muligheden for at blive organdonorer? Det er fuldstændig uforståeligt. Skal de straffes? Eller hvad er den dybere mening?

Modsætningsvist efterlyser vedkommende flere, der vælger aktiv dødshjælp, hvis ”rettigheden skal udnyttes fuldt ud”, altså rettigheden til at være organdonor.

Det afsluttes lige med en makaber bemærkning om, at der mangler lig. Ja, der mangler lig. Men ikke fordi der er for få, der får aktiv dødshjælp, men fordi der er for få, der aktivt tager stilling til, at det vil være organdonorer. Hvad er der galt i, at de to ønsker forenes? Intet efter min bedste mening. Hvis det lader sig gøre?!

.......................................................................... 

 

12.6 2018 - LÆGER FOR AKTIV DØDSHJÆLPS LISTE MED DØDELIG MEDICIN

Der har på det seneste været skrevet og talt meget om listen med dødelig medicin udarbejdet af bla. læge Svend Lings. På få dage besøgte 12.000 mennesker denne hjemmeside. Dog uden at finde listen; for jeg har ikke langt den op.

Efter moden overvejelse, har jeg dog nu valgt at bringe den. Jeg ved, at Marianne alias Susanne ville have valgt det samme.
Det er ikke ulovligt at lægge listen ud, og de mennesker, der ser med her på siden, er mennesker, der er interesseret i aktiv dødshjælp, ikke i selvmord som sådan.

Jeg har overvejet offentliggørelsen på vores hjemmeside lige fra den dag, listen udkom. Som Svend Lings er jeg kommet frem til, at det handler om svært lidende mennesker med ubehandelige og lidelser, som ikke kan få hjælp i sundhedssystemet. Heller ikke til at dø. Jeg går ind for aktiv dødshjælp og forstår ikke, at disse mennesker ikke kan få hjælp. Jeg ønsker at give dem en anden mulighed end at kaste sig ud foran et tog, hænge sig eller springe ud fra 5. sal. Det er grumt for andre. Selv om det selvfølgeig altid vil være grumt for andre, hvis deres kære vælger at begå selvmord, også når det skyldes ubærlig lidelse, mener jeg, det er en menneskeret at få at vide, hvordan man kan gøre det på en sikker måde, så man ikke risikerer at vågne op igen! Selv læger har medicin liggende, hvis de skulle havne i en situation, hvor de ikke ønsker at leve længere. Hvorfor skal almenbefolkningen ikke have samme mulighed? Selvfølgelig skal de det.

Det er og bliver dog et valg mellem pest og kolera uanset, hvordan man end vender og drejer det. Der findes dog i forvejen andre ”opskrifter” på nettet.
Denne ”opskrift” er dog anderledes, fordi den er udarbejdet af læger, som ved, hvad de taler om.  Det virker langt mere tiltalende på mig, end tilfældige opskrifter lavet af mennesker, som måske ikke ved, hvad de taler om.
Du får derfor et link til listen her, såfremt du ikke allerede selv har fundet den andet sted:
http://aktive-laeger.dk/onewebmedia/Listen.pdf 

................................................................................... 

 

9.6 2018 - LÆGEFORENINGENS FORMAND MENER, AT LÆGER IKKE SKAL SLÅ PATIENTER IHJEL

Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, skriver i Ugeskrift for Lægers leder, at læger skal hjælpe patienterne, ikke slå dem ihjel.


Lederen er skrevet på baggrund af Svend Lings offentliggørelse af 300 medicinske præparater, der kan bruges til selvmord.

Han er totalt uforstående overfor det, fordi han mener, det kan skade mennesker med fx alvorlige psykiske problemer. Han bruger ord som ”målløs” og ”totalt uacceptabelt”.

Han refererer til, at der i Lægeforeningens nye etiske principper er fastslået, at ”lægen må aldrig handle med hensigt om at forårsage patientens død eller medvirke til patientens selvmord”.

Det må aldrig være sundhedsvæsenets svar på lidelse at slå mennesker ihjel.
Han skriver dog også, at det ikke betyder, at han bagatelliserer, at mange mennesker frygter smerte- og angstfulde sygdomsforløb. ”Mennesker, der har smerter eller på anden måde lider, skal have flere og bedre tilbud om hjælp fra specialiserede palliative team, og der skal være hospicetilbud til alle patienter, som har brug for det”.

Han mener også, at der er brug for vidensudbredning.

Han finder en falsk præmis i valget mellem ikke at kunne gøre noget og aktiv dødshjælp.
Det er også fagfolks erfaring, at mange, der ønsker aktiv dødshjælp, ændrer mening senere.

Han håber, at debatten kan løftes væk fra for eller imod dødshjælp til i stedet at diskutere, hvordan sundhedsvæsenet bliver bedre til at hjælpe uhelbredeligt syge mennesker.


Han taler slet ikke om de ubærligt lidende bortset fra, at han klantrer Holland for også at hjælpe dem.


Han slutter med at skrive: ”Vi skal ikke slå patienterne ihjel, men give dem den hjælp, de har brug for”.


Kilde: http://ugeskriftet.dk/nyhed/laeger-skal-hjaelpe-patienter-ikke-slaa-dem-ihjel

 

MINE KOMMENTARER:
Det synes, som om der er nye toner – trods alt – i Lægeforeningen. Først og fremmest erkender formanden, at det, der foregår i dag, ikke er godt nok. Derfor taler han om, at der er brug for flere og bedre tilbud til de lidende, og at der også er brug for vidensudbredning. Det må trods alt være en erkendelse af, at der er nogle, der lider for meget!
Selv om han taler om en falsk præmis, er præmissen god nok, som tingenes tilstand er i dag. Enten kan man ikke hjælpe eller også må patienten tage sagen i egen hånd.
Der er mennesker, der har fortrudt, at de har ønsket aktiv dødshjælp, nemlig fx Jane Aamund; men det betyder jo ikke, at vi taler om mange. Det er måske nogle enkelttilfælde, som nu bruges til almengørelse.
Det er uforståeligt, at det hver gang lykkes for formanden at springe let og elegant hen over de ubærligt lidende. Det er jo dem, der udgør det største problem i det her. De døende kan efterhånden få meget hjælp, selv om der også er nogle blandt dem, der lider alt for meget. De kan dog trods alt få palliativ sedering; men de ubærligt lidende medtænkes overhovedet ikke. Det er dybt, dybt frustrerende.

 

 

6.6 2018 - LISELOTT BLIXT ER RASENDE OVER SELVMORDSLISTEN

Liselott Blixt fra DF er rasende over listen med 300 medicamenter, der kan bruges til at tage livet af sig og mener, at det skal være ulovligt.
”Det her skal stoppes. En manual let tilgængelig på en hjemmeside kan give mennesker med selvmordstanker det sidste skub til at gøre det” siger hun. Selv om listen er lavet til mennesker, der lider, kan den misbruges af unge mennesker, der ønsker at begå selvmord. Det kan skubbe til nogle.

 

Jurister har vurderet, at det ikke er i strid med straffeloven. Liselott Blixt vil have loven lavet om, så det bliver ulovligt.
Flemming Møller Mortensen, S, kalder også listen for dybt problematisk.
De vil nu viderebringe sagen til sundhedsministeren.

Svend Lings tager dog kritikken roligt. Han finder det et tåbeligt indgreb mod ytringsfriheden. Svend Lings fjerer dog gerne listen, hvis politikerne gennemfører det borgerforslag, der nu ligger til underskrivning. For det vil tillade aktiv dødshjælp.

At unge kan bruge listen er en relevant overvejelse, siger han. Man i netop denne situation må hensynet til de syge gå forud for de unge. Borgere bør ikke skulle tage sagen i egen hånd; men politikerne ignorerer gang på gang befolkningens ønske.

Kilde: http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-05-18-politiker-rasende-over-selvmordsliste-vi-maa-goere-det-ulovligt 

MINE KOMMENTARER:
Listen har ligget på facebooksiden et stykke tid og en konkret opskrift på, hvad og hvordan man gør, har ligget der rigtig længe, så der er jo intet nyt i det ud over, at pressen og politikerne har fået øje på det.

Det er helt klart Svend Lings´ mening at skabe debat om emnet, fordi borgerforslaget ikke er blevet underskrevet af særligt mange mennesker. Måske ser de det ikke. Måske er de ikke interesseret. Måske ser de ikke sammenhængen mellem deres holdning og muligheden for at få indflydelse?

Til gengæld har vi haft mere end 11.000 besøgende på vores hjemmeside på nogle få dage, hvor debatten rasede mest. Det er ret vildt.
Måske har folk googlet det og fundet vores hjemmeside, fordi de ikke har vidst, at de skulle søge på en facebookside? Vi har nemlig valgt at bringe en opskrift af ældre dato, som også har været bragt på facebooksiden. Og det er den, folk har klikket ind på.

Vil man se listen med de 300 præparater, kan man kigge her: http://aktive-laeger.dk/onewebmedia/Listen.pdf


..................................................................................


31.5 2018 - 179 DANSKERE ER DØDE PGA. FEJLMEDICINERING PÅ ET ÅR

Mange patientskader i sundhedsvæsenet skyldes enten for lidt, for meget eller forkert medicinering. Der sker simplethen for mange fejl. I værste fald dør patienterne af det.

I 2016 blev der rapporteret om 90.661 utilsigtede hændelser mht. medicinering. Godt 7 % af dem fik moderate skader, som krævede behandling eller indlæggelse. 1 % fik alvorlige, permanente eller livstruende skader. 0,14 % døde svarende til 105 personer. 

Der laves derfor et nyt initiativ mhp. at nedbringe antallet af medicinfejl for at halvere antallet af medicinskader over fem år. 
Fejlmedicinering er den hyppigste skade i sundhedsvæsenet. Især svage patienter udsættes for disse skader.

WHO har undersøgt sagen og fundet, at der især sker fejl, når patienter får flere forskellige præparater samtidig og flyttes på tværs af sektorer eller afdelinger.
I 2016 mistede 74 patienter livet og 450 fik alvorlige medicinskader på sygehusene. I kommunerne drejdede det sig om 784 tilfælde af alvorlig skade og 105 dødsfald.

Kilde: http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-03-18-179-dode-pa-grund-af-fejl-med-medicin-pa-et-ar-nu-skal-der-gores-noget

MINE KOMMENTARER: 
I princippet svarer fejlmedicineringens dødsfald til, at 179 har fået aktiv dødshjælp med forkert medicin, MEN vel at mærke UDEN at have ønsket det! 
Det er meget bemærkelsesværdigt, at lidende mennesker ikke kan få hjælp til udskrivning af en recept på dødelig medicin i Danmark, mens 179 dræbes utilsigtet med medicin.

Ud over de 179, der dør, er der også 1234 tilfælde af alvorlige fejl ved medicinering.

Sådanne tal lyser langt væk af at blive taget hånd om. Det samme gør de lidende, der ber om hjælp ikke kan få det og andre dør uden at ville det. Religiøse overbevisninger, som kun 7 % af Danmarks befolkning deler, er en stor hindring for barmhjertig behandling af svært lidende mennesker. På mig virker det temmelig paradoksalt.

 

....................................................................................

28.5 2018 - ER DØDSHJÆLP BLOT EN EFFEKTIVSERING

En udtalelse på facebook: ”Hvorfor tales der så meget om dødshjælp og indførelse af aktiv dødshjælp? Er det et spørgsmål om, at det er muligt i andre lande? Eller er det et led i trangen til at effektivisere samfundet? Måske stammer det fra unge mennesker, for hvem døden er abstrakt og noget, der ikke kan ramme dem, og at lidelse ikke er noget, vi skal finde os i, skriver den flittige skribent på facebook”.


MINE KOMMENTARER:
Der tales meget om dødshjælp, fordi det er en kendsgerning, at der vitterligt findes mennesker, der lider ubærligt uden at kunne få nogen form for hjælp, og fordi det er meningsløst at disse mennesker skal lide i kortere, eller måske endda i meget lang tid, fordi der findes mennesker, der mener, at dødshjælp er uetisk.

Hvad tænker disse mennesker mon på? Har de overhovedet medfølelse i livet?
Det er langt fra kun unge mennesker, der diskuterer dødshjælp. Ca. 80 % af befolkningen ønsker dødshjælp legaliseret. Så rent logisk betragtet – hvis skribenten vel at mærke ved, at det drejer sig om så mange – ville vedkommende kunne sig selv, at de ca. 80 % under ingen omstændigheder kan udgøres af ene unge mennesker. Tvært imod drejer det sig om mennesker i alle aldre.

Det er snarere de 7 %, der er modstandere, og som alt for ofte får lov at sætte dagsordenen på området, vi skal bekymre os om. Det er dem, der spærrer ben for menneskers urimelige og ulidelige lidelser.

 

..............................................................................
 

25.5 2018 - ER DØDSHJÆLP BLOT EN EFFEKTIVSERING
En udtalelse på facebook: ”Hvorfor tales der så meget om dødshjælp og indførelse af aktiv dødshjælp? Er det et spørgsmål om, at det er muligt i andre lande? Eller er det et led i trangen til at effektivisere samfundet? Måske stammer det fra unge mennesker, for hvem døden er abstrakt og noget, der ikke kan ramme dem, og at lidelse ikke er noget, vi skal finde os i, skriver den flittige skribent på facebook”.

MINE KOMMENTARER:
Der tales meget om dødshjælp, fordi det er en kendsgerning, at der vitterligt findes mennesker, der lider ubærligt uden at kunne få nogen form for hjælp, og fordi det er meningsløst at disse mennesker skal lide i kortere, eller måske endda i meget lang tid, fordi der findes mennesker, der mener, at dødshjælp er uetisk.

Hvad tænker disse mennesker mon på? Har de overhovedet medfølelse i livet?
Det er langt fra kun unge mennesker, der diskuterer dødshjælp. Ca. 80 % af befolkningen ønsker dødshjælp legaliseret. Så rent logisk betragtet – hvis skribenten vel at mærke ved, at det drejer sig om så mange – ville vedkommende kunne sig selv, at de ca. 80 % under ingen omstændigheder kan udgøres af ene unge mennesker. Tvært imod drejer det sig om mennesker i alle aldre.

Det er snarere de 7 %, der er modstandere, og som alt for ofte får lov at sætte dagsordenen på området, vi skal bekymre os om. Det er dem, der spærrer ben for menneskers urimelige og ulidelige lidelser.


......................................................................................

22.5 2018 - DEBATTEN OM AKTIV DØDSHJÆLP ER BLUSSET OP IGEN

Debatten om aktiv dødshjælp er blusset op igen efter, at Svend Lings har offenliggjort opskriften på selvmord. Det er et skrift med ca. 300 forskellige receptpligtige medicinske præparater, der kan anvendes til selvmord. Han har efterfølgende fået stor kritik.

Flere steder i Danmark sidder der dog mennesker, der lider ubærligt. Af smerter. Af fx smerter. Mange har kontaktet Svend Lings for at få hans hjælp. Typisk mennesker, der ikke har udsigt til bedring, som som er uhelbredeligt syge.

Svend Lings er 76 år. Han har mistet sin autorisation. Og han risikerer tre års fængels for at have hjulpet mennesker med at dø.

En psykiatrisk overlæge kalder medicinlisten for ”fuldstændig vanvittigt” og mener, at han risikerer, at nogle, som ellers ikke ville dø, risikerer at dø.

Der er ca. 12.000 selvmordsforsøg i Danmark. Af dem, der overlever, er der kun 10 %, der senere begår selvmord. Mange fortryder deres selvmordsforsøg.

Overlægens bekymring deles af Livslinjen og Det Etiske Råd samt Liselott Blixt, DF. Sidstnævnte vil have det stoppet.


Men Svend Lings selv glæder sig blot over, at debatten atter e i gang, fordi politikerne i årtier har ignoreret det. Han føler sig moralsk forpligtet til at hjælpe de lidende og kalder det, han gør, for en nødløsning.

Han hjælper kun mennekser, der dødeligt syge i forvejen. Ikke mennesker, der er trætte af livet.
Hjælpen er foregået via telefonen.

Han kalder manualen for 99 % sikker, men tager et sidste forbehold, fordi mennesker kan reagere forskelligt på medicin.

Mange har takket ham for en smuk død.

Kilde: https://jyllands-posten.dk/protected/premium/indland/ECE10616352/selvmordsopskrift-paa-nettet-faar-debat-om-aktiv-doedshjaelp-til-at-blusse-op

MINE KOMMENTARER:
Jeg har sagt det før, men gentager det gerne: Svend Lings er en modig mand. Han har desuden et stort hjerte som banker for de mennesker, der lider, og han anvender de metoder, der skal til for både at hjælpe disse mennesker og for at skabe debat om emnet mhp. at få politikere til at ændre mening. Der er flere partier, der nu taler om at få aktiv dødshjælp ind i deres partiprogram. Bla. Socialdemokratiet. Der er flere enkeltstående politikere, der går ind for aktiv dødshjælp. Heriblandt også Sundhedsministeren, FØR hun blev minister. Efterfølgende har hun dog forårsaget en ændring af den eksisterende lov, så det er blevet lettere at få adgang til palliativ sedering, medicinsk coma. Det er dog ikke løsningen, for mig at se. Det eneste, det gør, er at forlænge livet yderligere. Selv om den lidende er bevidstløs, indtræder døden først efter måske en uge. Det giver ingen mening, at lidelsen skal forlælænges. Hvorfor så ikke bare gøre en ende på det her og nu. Også af hensyn til de pårørende.

Jeg håber, at det denne gang vil lykkes Svend Lings at skabe så stor opmærksomhed, så politikerne ikke længere kan undgå ham og debatten.


........................................................................ 

19.5 2018 - SELVMORDSMANUAL PÅ NETTET

Livslinjen kritiserer Læger for aktiv dødshjælp, fordi de har offentliggjort en maual for medicinsk selvmord på nettet.


Formanden for grupen, Svend Lings, har fået frataget sin autorisation, fordi han har indrømmet at have hjulpet mindst 10 mennesker med at dø ved præcist at forklare, hvordan de skulle bruge præparater, han havde udskrevet. Han har også hjulpet en med et selvmordsforsøg, som dog mislykkedes.


Retten afsiger dom i sepember. Derfor har han alligevel lagt medicinlisten med 300 præparater ud, fordi han mener, at syge mennesker skal have mulighed for at hjælpe sig selv, når samfundet ikke vil.


Samme forening har også lavet et borgerforslag vedr. aktiv dødshjælp. Det har ca. 1500 underskrifter.


Svend Lings bliver ca. 4 x ugentlig kontaktet af mennesker, der ønsker hans rådgivning vedr. selvmord.


Listen kan misbruges af andre, men den risiko finder han værd at løbe for at hjælpe dem, der lider.


Livslinjen synes, manualen er i direkte modstrid med det, de arbejder for, hvor de forsøger at hjælpe folk til livet og ikke fra livet. Han finder manualen forkastelig.


I WHO mener de, at man ikke skal informere om metoder.


Kilde: https://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/31628333

 

MINE KOMMENTARER:
Det er forståeligt, at de bliver harme over listen; for deres holdning er jo grundlæggende, at folk ikke skal dø. De skal hjælpes til at leve. Desværre har de fuldstændig misforstået formålet med listen, som er at give stærkt lidende mennesker en opskrift på, hvordan de kan komme herfra uden at skulle hænge sig, kaste sig ud foran at tog eller springe ud fra et højhus.

Der ligger mange andre ”opskrifter” på nettet. Det må uden al tvivl være bedre, at der ligger en ”opskrift” lavet af en læge, fremfor de mange, der er lavet af mennesker, der tror, de ved, hvad man skal gøre, men uden sikkerhed for, at det virker. De svært lidende vil da stå da i en endnu sværere situation end før, de forsøgte at tage deres liv, hvis det ikke lykkes for dem.

Susanne/Marianne var et eksempel herpå. Hun blev fundet, da hun forsøgte at begå selvmord med piller og to plastikposer bundet om hovedet. Hun overlevede. Til endnu flere pinsler end før. Det eneste positive ved det for verden var, at hun fik mulighed for at kæmpe for en legalisering af aktiv dødshjælp, hvilket hun gjorde helt frem til sin død i april måned 2018. Hun kæmpede utrætteligt for at ”glemme” sine svære lidelser. Bagsiden ved det er, at hun led alt, alt for meget. Og det var ikke med hendes gode vilje, at hun skulle have nogle forfærdelige, meget lidelsesfyldte år, før hun døde af den sygdom, der havde voldt hende så mange lidelser, og som ikke kunne behandles.

Tingene skal sættes i det rette perspektiv. De mennesker, der ønsker at begå selvmord uden at være svært fysisk lidende, finder nok alligvel en eller anden opskrift et andet sted på nettet. Ellers gør de noget andet, som er langt mere ”svinsk” overfor dem, der finder en, der har hængt sig, er sprunget ud for et tog eller lignende. Det er ubærligt, når vi ved, at der ER mulighed for hjælp på anden vis.

Susanne/Marianne og jeg valgte bevidst at lægge læge Svends Lings´ opskrift op på vores hjemmeside. At der er stor interesse herfor, har de sidste to dage vist. Siden er blevet besøgt af over 12.000 mennesker. Det er fuldstændig overvældende. Hovedparten har lutter roser til overs. Enkelte stiller spørgsmål. Men INGEN har fordømt det. Det siger jo alt om, hvad befolkningen mener!

 

HUSK AT SKRIVE UNDER PÅ BORGERFORSLAGET, HVIS DU ER ENIG:  https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-00896 

 


....................................................................................


16.5 2018 - DØDSKLINIKKER ER EN FORRETNING
Endnu en udtalelse fra facebook: At give assisteret selvmord på en dødsklinik er at drive forretning, skriver vores facebookskribent. De tjener penge på at tage livet af folk. Der er ikke tale om ulønnet hjælp til at dø, og der er hermed tale om en ”service”, der er forbeholdt mennesker, der er i stand til at betale.  

MINE KOMMENTARER:
Ja, naturligvis er det en forretning at drive en dødsklinik. Man kan jo ikke drive en privatklinik udelukkende af barmhjertighedsgrunde. De skal jo have et eksistensgrundlag.
Der kommer mennesker fra hele verden til Sweitz og får hjælp, fordi der er et hul i den sweiziske lov, der tillader dem at hjælpe udlændinge.

Alt foregår indenfor lovens grænser. Men at der er penge involvereret, og at det bevirker, at det kun er forbeholdt dem, der selv kan betale, kommer vi ikke udenom. Hvem skulle ellers betale?

Det skyldes alene, at dødshjælp ikke er legaliseret i de lande, patienterne kommer fra. Var det tilfældet, ville det jo slet ikke være nødvendigt for nogle at tage til udlandet og få hjælp, og alle mennesker, der lever op til visse kriterier, ville kunne få hjælpen. Gratis! Dermed bider skribentens argumentation sig selv i halen. Der er ingen tvivl om, at assisteret selvmord eller aktiv dødshjælp skal legaliseres i Danmark. 
 


...............................................................................

12.5 2018 - PARLAMENTET I VICTORIA I SYDAUSTRALIEN DRØFTER ASSISTERET DØDSHJÆLP

En vred australsk blogger skriver om assisteret dødshjælp.

I Parlamentet i Victoria drøftes for øjeblikket assisteret dødshjælp.

Den katolske anti-dødshjælp lobbyist Paul Russell har dog sendt misinformation til politikerne, der går ind for assisteret dødshjælp. Han ”kirsebærplukker” bekvemt sine argumenter mhp. at sprede usikkerhed, frygt og tvivl.

Han er tidligere blevet kritiseret for en ”hemmelig” meningsmåling i forhold til Europarådets beslutsomhed og klager samtidig om, at folk vil dø for tidligt, men alligevel lever for længe. Han spreder foragtelig misinformation om hollandsk neonatal eutanasi.

Hans seneste misinformation handler om, at han citerer korrekte tal fra rådata og bruger dem ude af kontekst.

Washington State har legaliseret assisteret dødshjælp ved en afstemning i 2008. De følgende år blev loven udmøntet i praksis og først i 2010 var den klar til brug. I 2016 er 0,35 % af alle dødsfald assisteret selvmord i staten. Kun et lille mindretal bruger altså loven.

Hvorfor selekterer disse lobbyister deres oplysninger? Fordi sandheden om de faktiske data er ubelejlig.


I Schweiz trådte loven i kraft i 1942. Hvis sandheden, som de påstår, er, at der er sket en årlig stigningsfrekvens på 17,5 %, ville i alt 110.338 mennesker være døde vha. assisteret selvmord i 2014. Det samlede antal dødsfald i Schweiz – altså alle dødsfald og ikke blot dem, der døde ved assisteret dødshjælp - var i 2015 på 63.938, så også det er ude af proportioner og lader sig ikke gøre.


2014 er det seneste tal, der endnu er til rådighed. Der var 742 tilfælde blandt schweiziske borgere, der det år fik assisteret dødshjælp og Dignitas rapporterer, at de gav hjælp 198 udenlandske statsborgere. Tilsammen med de andre steder, der yder assisteret selvmord i Schweiz kommer man op på ca. 1000 tilfælde i 2014, heriblandt er også alle dem der kom fra andre lande. Så katolikkernes påstand er helt ude af proportioner.


Russell mener, at de, der får dødshjælp, burde være forpligtet til at udholde deres tortur.

Dem, der får adgang til dødshjælp i dag, får det pga. uacceptabelt og ubærlig lidelse. Kristus døde også under store lidelser på korset.
Russell og katolske kolleger gør ikke dem selv en tjeneste ved at kirsebærplukke data, men spreder i stedet frygt, usikkerhed og tvivl.

Kilde: http://www.dyingforchoice.com/blogs/paul-russell-targets-victorian-politicians  


MINE KOMMENTARER:
Det kunne have været en blog fra Danmark. Også her oplever vi, at tal fordrejes og bruges efter forgodtbefindende når det passer bedst ind i modstandernes kram. Det fremmer ikke debatten, og det er giver en forvrængning, som er helt unødvendig.

Det er vigtigt, at de rigtige data lægges frem og præsenteres korrekt. Alt andet skaber tvivl og giver et forkert billede. Skal man tage stilling til emnet på et oplyst grundlag, skal ærlighed sættes i højsædet. Det samme skal medmenneskelighed. Egen vinding eller egen overbevisning skal blandes udenom. Dette er et emne, der dybest set ikke kommer andre ved. Det handler ikke om religion eller om at frelse sjæle fra skærsilden. Det handler om, at der er nogle mennesker, der allerede befinder sig i skærsilden i levende live. Og de skal have ret til selv at træffe beslutning om at ende deres liv.

Enhver må selv kunne tage stilling. Loven skal ændres, så alle, der ønsker dødshjælp og opfylder en række kriterier, kan få deres ønske opfyldt. Hvorfor modstandere ønsker som de gør, kan vi andre alligevel aldrig nogensinde forstå, og de vil aldrig kunne forstå os. Derfor er der kun én vej at gå, og det er at lade os selv selv træffe beslutningen om, hvad vi hver især vil idenfor nogle afstukne rammer. Og den beslutning kommer dybest set ikke andre end os ved!

.........................................................................

 

7.5 2018 - SVEND LINGS HAR LAVET NYT BORGERFORSLAG

Svend Lings har skrevet følgende på facebooksiden Læger for aktiv dødshjælp:

”FOLKEAFSTEMNING OM AKTIV DØDSHJÆLP
Læger for aktiv Dødshjælp har på Borgerforslag.dk foreslået lovliggørelse af aktiv dødshjælp i Danmark ved ændring af straffeloven og henstillet til Folketinget at der afholdes en folkeafstemning. Forslaget hedder ”AKTIV DØDSHJÆLP. Et forslag om ændring af straffeloven”.

Du kan støtte det ved at gå ind på Borgerforslag.dk via dette link https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/… og skrive under med NEM-ID. Man kan også skrive under på papir (og få andre til det!) ved at hente en blanket fra samme side eller bestille den hos Folketingets Oplysning på telefon 3337 3338 eller per e-mail til borgerforslag@ft.dk.


Der kræves som bekendt mindst 50.000 underskrifter, så nu gælder det om at mobilisere meningsfæller og skabe ringe i vandet!”

Læs meget mere om det udmærkede borgerforslag i linket her: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-00896

MINE KOMMENTARER:
Forslaget er sat til afstemning den 3.5 2018. Det er et udmærket og meget velgennemtænkt og velbearbejdet forslag. 

Alle, der går ind for aktiv dødshjælp, bør overveje at skrive under på dette borgerforslag. Det kan være en måde at komme videre på. Der er for mig INGEN tvivl om, at aktiv dødshjælp på en eller anden måde skal legaliseres i Danmark. Heldigvis mener Lægeforeningen, at det sker indenfor en årrække, selv om de gør alt for, at det ikke sker. Danmark har altid været med i forhold til menneskers selvbestemmelse. Derfor er det på tide, at vi også følger med her, så INGEN behøver at gå alene ind i døden med en ubærlig og lidelse, der ikke kan behandles.

80 % af Danmarks befolkning går ind for aktiv dødshjælp, så det burde kunne lykkes af få 50.000 underskrifter før 3.11 2018.
Skriv endelig under såfremt, du er enig. Og del gerne på dine facebooksider, så det når så langt ud som muligt.

.........................................................................

 

4.5 2018 - VERDENS LÆGER ER SPLITTEDE

Aktiv dødshjælp deler verdens læger, mener lægeformanden.

Europas læger er mødtes i Vatikanet mhp. at diskutere aktiv dødshjælp.
De lande, der allerede har dødshjælp, efterlyser internationale kollegers accept.
Læger i fx Canada og Holland trives bedst med kollegernes respekt. Det er således dem, der har presset på for at Verdenslægeforeningens 111 nationale lægeforeninger skulle debattere emnet. Det er sket på fem møder i fem verdensdele.
Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen i Danmark, var med i Vatikanet.

Verdenslægeforeningen mener dog, at det er uetisk at udføre aktiv dødshjælp, og den fordømmer den læge, der medvirker i praksis.

Lægerne, der gør det, opfatter selv, at de gør noget etisk og barmhjertigt.
Alle talerne var imod.

De teologiske argumenter var, at livet er helligt. En ortodoks præst sagde, at lidelse er transformativ: ”den er en del af livet og døden og spiller en rolle i omstillingen fra det første til det andet. Den lidelse, der er tilbage, når smerterne er lindret, kan være en værdifuld del af overgangen henimod accept af døden og afslutningen af livet”.


I Canada blev assisteret selvmord lovligt i 2016. Landet har ”charter of freedom”, som fastlægger grundlæggende borgerrettigheder, også retten til at tage sit eget liv. Højesteret har fastslået, at det også gælder for dem, der ikke selv kan gøre det. Efter dommen har Canada fået 1 år til at finde ud af, hvordan loven skal forvaltes i praksis.


I Danmark afgør Folketinget, hvad der er lovligt og ulovligt. Også aktiv dødshjælp.


En tysk professor og bioetiker spurgte, om der er en ret til at afgøre ens egen død? Der er ingen konsensus for rigtig eller forkert i spørgsmålet om dødshjælp. Derfor må politikerne beskytte individets autonomi; men der kan være behov for at værne om individets egne beslutninger. 


Hollænderne og canadierne kom ikke tættere på international accept. Den katolske kirke er nok den stærkeste og mest aktive modstander af dødehjælp i verden.


Selv læger på topniveau var meget emotionelle i spørgsmålet. Debatten var følelsesladet, og både tilhængere og modstandere fordrejede tal. Det er ærgerligt, fordi det polariserer debatten yderligere.


Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/laegeformand-aktiv-doedshjaelp-deler-verdens-laeger

MINE KOMMENTARER:
Det er interessant, at den katolske kirke er den største modstander af aktiv dødshjælp, og at Vatikanet har afholdt et møde for Europæiske lægeforeningsformænd om emnet.

Tilsyneladende var nogle af dem fortalere, men måske var det kun formændene fra Holland, Schweiz og Belgien, der var med i Vatikanet? Det er pudsigt, at de søger deres kollegers anerkendelse af det, de laver. Man skulle tro, at de hvilkede i sig selv og havde fred med deres beslutning, selv om den kan være svær for den enkelte læge.

Det er meget interessant, at der ikke er konsensus for rigtigt eller forkert i spørgsmålet om aktiv dødshjælp, når modstanderne nærmest synes at tage patent på, at de gør det rette og står med sandheden på deres side. Man kan på den anden side selvfølgelig sige, at var der konsensus, var der ingen diskussion; for da var det afklaret, om det var etik forsvarligt eller ej.

Udtalelsen om, at lidelse kan være værdiful og en overgang hen imod accept af døden, må stamme fra et menneske, der aldrig har mødt et stærkt lidende menneske på sin vej! Det er en ren teoretisk udtalelse, som måske snarere er drøm end virkelighed. I hvert fald for de mennesker, der ikke kan udholde lidelsen og for hvem lidelsen ikke giver mening, men snarere tvært imod. Og hvem kan tillade sig at udtale sig om andres læring og andres lidelse i en af de absolut mest pinefulde situationer i livet? Det kan kun mennesker, der ikke har prøvet det selv!  

Som jeg læser det, skal de lidende blot vente lidt, og lidt længere og lidt længere igen. Venter de længe nok kommer de til at kunne se, at lidelsen er en læringssituation. Det lyder flygtigt, uempatisk og som en hån mod stærkt lidende mennesker.

................................................................................

 

1.5 2018 - LÆGER FINDER AKTIV DØDSHJÆLP UACCEPTABELT

På lægernes årsmøde i april er der nedskrevet principper for de etiske forpligtelser, læger har overfor patienter, kolleger samfundet og sig selv. Principperne er endnu ikke vedtaget.


Formanden for lægernes etiske udvalg, Lise Møller, siger, at formålet er at fremme god lægegerning til gavn for patienter.
”Det er de etiske rammer og idealer, som lægestanden forventer, at medlemmerne arbejder efter og lever op til. Samtidig er det også de rammer og idealer, som patienterne og samfundet kan forvente, at lægerne efterlever,” siger hun.


Der er nogle få nye principper med i denne justering. Det ene er, at læger aldrig må ”handle med hensigt om at forårsage patientens død eller medvirke til patientens selvmord”.

Også selv om lovgivningen vedr. aktiv dødshjælp ændres, ændres de etiske principper ikke, hvis de vedtages. Læger skal lindre smerter – fysiske som psykiske, siger hun.

Ændringen foretages på baggrund af, at Frits Schjøtt, der i 25 år har haft psykiatrisk praksis i Svendborg, netop er blevet sigtet for at hjælpe Svend Lings med at hjælpe syge patienter med at dø.


Lægeetisk Nævn har til opgave at afgøre, om læger ikke overholder de etiske principper. Da de ikke er en myndighed, kan de hverken fratage autorisation eller give bøder; men er bruddet alvorligt, kan det føre til eksklusion af Lægeforeningen.


Nævnets afgørelser skal bruges som pejlemærker for andre læger.

En læges handling vil ofte komme an på en konkret vurdering, fordi der kan være forskellige etiske principper, der peger i hver sin retning.

Kilde: http://propatienter.dk/nyheder/1207-laeger-aktiv-dodshjaelp-er-helt-uacceptabelt.html?auid=454

 

MINE KOMMENTARER:
Hvis læger kan omgås landets love ved selv at lave nogle regler, der forbyder dem at hjælpe mennesker med at dø, er der noget galt i Danmark. Hvilke andre faggrupper må lave deres egne regler, og overholde dem fremfor landets love?

Når det er sagt, virker det som en geni-streg at gøre det; for det vil lægge låg på en ny lovændring på området. Lægeforeningen er formentlig blevet betænkelige ved de lovændringer, der lige er lavet og ønsker at signalere, at der ikke skal komme flere af lignende slags fra politikernes side. Og desuden vil de håndhæve deres magt overfor de læger, der har hjulpet patienter med at dø. Det er en stor skam, at lægernes handlinger nu fører til stramninger. Men det er desværre nok forventeligt.

En begrundelse, vi har hørt igen og igen, er, at læger skal lindre lidelse; men jeg vil aldrig kunne forstå, at dette står i modsætning til aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord; for det drejer sig jo netop lindring af lidelse hos mennesker, der lider ubærligt.

De nye etiske regler er endnu ikke vedtaget; men mon ikke det sker uden de helt store sværdslag. Lægeforeningen har stor magt blandt læger, selv om der efterhånden er mange læger, der er uenige med dem!

..............................................................................

 

28.04 2018 - SVEND LINGS RISIKERER OP TIL TRE ÅRS FÆNGSEL

Læge Svend Lings er tiltalt for at medvirke til selvmord og risikerer op til tre års fængsel, hvis han kendes skyldig.
Han har erkendt, at han har hjulpet mere end 10 personer med selvmord.

En evt. fængselsstraf tager han dog roligt. Sammenlignet med dem, der lider er det en bagatel.

Allerede som ung læge fandt han det urimeligt, at man ikke kunne hjælpe lidende patienter. Hans holdning til dødshjælp er dog modnet gennem årene, fordi han har set mange lide.

Han vil ikke fortælle hvornår eller hvem han har hjulpet. Han har kun tilvejebragt medicinen. Det endelige valg har været patienternes.

Han synes dog, at det har været en god løsning. Han har kun hjulpet patienter, der har været alvorligt syge, og hvis behandlingsmuligheder var udtømte.
At kollegerne nu har lavet nye etiske regler på baggrund af hans gerninger, gør ikke indtryk; for de har altid været konservative, mener han. Engang var de også imod abort.

Den opbakning, der er til dødshjælp i befolkningen, mærker Svend Lings også. Han har fået masser af opbakning.


Han må ikke længere udskrive medicin, fordi han har mistet sin autorisation. Men han har fundet en ny måde at hjælpe dem på. Han har fundet ud af, hvilken almindelig tilgængelig medicin, man kan bruge til selvmord og lavet en vejledning, som ligger på Læger For Aktiv Dødshjælps hjemmeside. Det drejer sig om en liste med omkring 300 medikamenter, som alle kan bruges.

Han har aldrig mødt mennesker, der er blevet presset af pårørende til at dø.


Hans håb er nu, at straffeloven ændres, så alvorligt syge mennesker kan få hjælp til at dø, hvis de ønsker det. Det breder sig lige nu rundt i verden, og det når også Danmark, mener han.

Kilde: https://www.b.dk/nationalt/tidligere-overlaege-hjalp-syge-med-at-doe-jeg-faar-naermest-kun-positive

 

MINE KOMMENTARER:
Tak til Svend Lings, fordi han er så modig og forsøger at ændre på lovgivningen via egne handlinger. At han risikerer fængselsstraf rører ham tilsyneladende ikke. Han bekymrer sig mere om de mennesker, der har brug for hjælp. Han er gjort at det rette stof.

Når det er sagt, skal loven selvfølgelig følges, før man går ud og hjælper andre til at dø. Om lovbrydning er den rette vej at gå, må tiden vise. Lige nu har det ført til skærpning af de lægeetiske regler, hvilket ikke umiddelbart er gavnligt for sagen. Mere om det senere.

 

 

 

....................................................................................... 

 


25.4 2018 - MEDLIDENHEDSDRAB ÆNDRER IKKE VED, AT AKTIV DØDSHJÆLP IKKE ER DRAB

Rækken af udsagn fra et menneske på facebook fortsætter: ”Udover den lovgivningsmæssige og lægelige side af sagen er der den etiske. Når jeg fremhæver ordet ”medlidenhedsdrab” frem for ”aktiv dødshjælp” er det fordi man ikke skal bilde sig ind, at der er tale om noget positivt. Hvis man som patient eller pårørende (eller politiker) mener, at medlidenhedsdrab skal være en mulighed til rådighed for uhelbredeligt syge (og gamle – de medtages besynderligt nok altid i denne sammenhæng), må man nødvendigvis erkende, at den person, der skal udføre drabet, skal være villig til at agere bøddel”.


KOMMENTARER:

Igen må vi døje med skribentens bedrevidende holdning. Man skal ikke bilde sig ind, at der er tale om noget positivt ved at benævne det ”medlidenhedsdrab” fremfor aktiv dødshjælp. Selvfølgelig skal man ikke det; for det er jo nøjagtigt det samme uanset, hvad det kaldes. For os der går ind for aktiv dødshjælp er der noget uendeligt positivt ved det - uanset, om man kalder det for medlidenhedsdrab eller ej. Det positive er, at stærkt lidende mennesker kan få hjælp til at dø, så de ikke længere behøver at lide unødvendigt. Hvis dét ikke er positivt, ved jeg ikke, hvad der er positivt. At kunne få hjælp vil betyde, at ingen behøver at dø alene, fordi det i dag ikke engang er tilladt at holde en, der vil herfra, i hånden, mens det sker. Det er ulovligt. En legalisering vil betyde, at der gives mulighed for, at det foregår stille og roligt med dem, der har lyst at deltage ved siden af. Ingen bør dø alene! INGEN! 

Susanne og jeg har aldrig her på siden talt om gamle i forbindelse med dødshjælp. Det er der i det hele taget ikke ret mange der gør, og når det sker – som her – er det altid frygten, der tales om; for det er jo ikke de gamle, der skal have hjælp, men de ubærligt lidende! Og det er der jo også nogle gamle, der er. I den sammenhæng kan man vælge at kalde det for bøddel; men man kan også kalde det for at være DEN LIDENDES HJÆLPER! Det er jo sådan de, der HAR hjulpet mennesker til at dø, som fx læge Svend Lings, ser sig selv. Én, der ser sig selv som bøddel, vil næppe vælge at foretage en sådan handling.

Hvorfor er det nødvendigt for modstanderne at bruge ord/begreber, som er så negativt ladede? Jeg finder det helt unødvendigt, og det tjener kun til at skræmme. På mig har det faktisk den stik modsatte effekt. Jeg tænker, at det må være en person, der er løbet tør for andre argumenter, når man griber til den med bødlen. 


..........................................................................

22.4 2018 - MENNESKER BLIVER IKKE HOLDT UNØDVENDIGT I LIVE OG TVUNGET TIL AT GENNEMGÅ STORE LIDELSER?

Et menneske (samme som de øvrige dages kommentarer)skriver på facebook: ”Det er en misforståelse at tro, at mennesker af behandlingssystemet bliver holdt i live unødvendigt og dermed tvunget til at gennemgå store lidelser. Takket være foreningen ”Mit Livstestamente” er det kommet ind i lovgivningen, at læger skal respektere patientens ønske om ikke at påbegynde behandling eller at de skal høre op med behandling i de situationer, hvor al behandling er udsigtsløs. I sundhedsloven står der også, at en ”uafvendeligt døende patient kan modtage de smertestillende, beroligende eller lignende midler, som er nødvendige for at lindre patientens tilstand, selv om dette kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet.” Pårørende til uhelbredeligt syge kan bekræfte, at lægerne gør alt, hvad der er muligt, for at uhelbredeligt syge ikke oplever smerter i den sidste del af deres liv og heller ikke forhindrer døden i at indtræde, når al behandling er udsigtsløs.

MINE KOMMENTARER:
Igen afspejles, at vedkommende, der har skrevet ovenstående, er uvidende om væsentlige forhold. Mennesker holdes rent faktisk i dag i live i længere tid end tidligere, fordi der er nye behandlingsmuligheder, der kan afprøves, og fordi de fleste vil ikke ønsker at give op, så længe lægen kan pege på endnu en mulighed. Både læger og døende bør dog overveje, om endnu en behandling er lige netop dén behandling, der får bægeret til at flyde over, fordi den har så mange bivirkninger, at patienten ender med at dø pga. behandlingen. Det er en svær balancegang. Men man skal ikke underkende, at læger anvender døende til afprøvning af ny medicin, altså såkaldte fase 3 forsøg, som skal foregå på mennesker, før et nyt præparat kan godkendes. Jeg synes, det ikke altid virker til at være lige etisk, hvis jeg skal være ærlig. Det er min oplevelse som sygeplejerske, at mennesker i dag ikke må dø! Til tider ser det næsten ud til, at læger ser døden som en falliterklæring; men døden er for mange mennesker en udfrielse, og døden må ikke strækkes så længe, at det bliver alvorlige bivirkninger, patienten dør af, fremfor af sygdommen.  

At patienter har ret til at stoppe en behandling, der er udsigtsløs, er ikke noget nyt. Sådan har det været i årevis. Det ved skribenten tilsyneladende ikke!? Det er blevet mere synligt efter, at nuværende regering har ændret på patienters medbestemmelse; men det har stået skrevet i loven i mange år!

At stoppe en behandling kræver dog, at patienten får en behandling, der kan føre til døden, hvis den stoppes. Der er en stor gruppe mennesker, der netop ikke kan behandles og derfor ikke kan takke nej og dermed takke af for denne gang. Det betyder, at der gøres forskel på patienters muligheder. Får man en behandling, kan man få lov at dø. Får man ingen, må man klare sig selv! Det er langt fra rimeligt; for den sidstnævnte gruppe har lige så stor brug for hjælp, som den første gruppe. Men ”ingen arme, ingen småkager”. Desværre.

Selv om læger må givepatienter ekstra smertestillende medicin, når de er døende, er der alligevel mange, der skriger sig ind i døden. Det er blevet lettere at give palliativ sedering med den nye lovgivning, hvis lægerne vel at mærke vælger at bruge det; for det handler jo dybest set altid om, at lægerne også skal acceptere det. Ellers er patienterne lige vidt. Lægerne har fortsat det sidste ord at skulle have sagt uanset, hvordan vi end vender og drejer det.

Der er desværre mange pårørende, der har oplevet det stik modsatte af, hvad skribenten fortæller om at lægerne gør alt for dem. Mange har oplevet nogle meget dårlige og triste forløb med for mange svigt, fordi læger - når alt kommer til alt – IKKE KAN ALT. Også de har deres grænser. Hvordan de vil og kan opfylde deres lægeløfte, når de ikke længere kan lindre lidelse, er svært at forstå, når de ikke går ind for dødshjælp – og dermed formentlig heller ikke for palliativ sedering?!

...........................................................................

19.4 2018 - LIDELSE ER EN DEL AF DET AT VÆRE MENNESKE

Endnu en udtalelse fra samme person,sin vi har kommenteret på flere gange: ”Lidelse kan ikke afskaffes; lidelse er en del af det at være menneske, og selvfølgelig skal vi gøre alt, hvad der er muligt for at mildne de lidelser, syge mennesker tvinges til at gennemleve, men vi må hold op med at tro, at vi kan leve evigt, hvis vi får den nyeste og mest effektive behandling. Lovgivningen i Danmark er heldigvis sådan indrettet, at aktiv dødshjælp er forbudt, lige som andre former for drab er forbudt, og sådan skal det også være”.  

MINE KOMMENTARER:
Ja, lidelse er en del af det at være menneske; men det betyder ikke, at der er mennesker, der skal lide sig ind i døden/skrige sig ind i døden. Eller være tvunget til at tage sit eget liv i dyb ensomhed. Hvem skulle mon have glæde af det?

Gad vide om vedkommende, der har skrevet ovenstående, selv vil kunne være hos et svært lidende menneske i måske årevis, før døden endelig barmhjertigt indtræffer? For vedkommende vil vel ikke blot overlade den stærkt lidende i egen varetægt? Det er jo det, der sker i dag! Desværre. Når folk ikke længere kan hjælpes, efterlades mange i egen varetægt. Derfor er en dybt overlegen udtalelse, som jeg håber stammer fra et menneske, der ikke ved bedre. For ellers virker det decideret ondskabsfuldt, og det er det nok ikke ment som. Men et menneske, der ikke har mødt svær lidelse på sin vej, ved nok ikke bedre! Har man først stiftet bekendtskab med, hvor stor lidelse, et menneske kan have, giver det ingen mening at skulle bære en sådan. Lidelsen fører alligevel til døden på et eller andet tidspunkt. Vi mener naturligvis, at man bør hjælpe et menneske i den tilstand til at komme herfra, så lidelsen afkortes. Motivet er ikke at dræbe et andet menneske, men at afkorte et andet menneske lidelser. Det er næstekærligt, men vi finder det forkasteligt, at der ikke i dag er mulighed for at hjælpe indenfor lovens rammer.

I øvrigt modsiger vedkommende sig selv i ovenstående udtalelse. På den ene side tales om at vi vil leve evigt. På den anden side om, at aktiv dødshjælp ikke skal legaliseres. Hvordan kan de to ting gå hånd i hånd? Noget tyder på, at vedkommende måske ikke er helt afklaret med, hvad der er hvad? 


...........................................................................


17.4 2018
I dag bisættes vores kære Susanne alias Marianne. Hjerte
Det er både en sorgens og en glædens dag; for den fred, Marianne nu har fået, har hun længtes efter i mange år.
Tak for alt, hvad du har givet til verden, for alle de aftryk, du har sat. 

Med stor sorg kan jeg fortælle, at også LISA GRYE ELSTORP døde i går. 
To store personligheder, der hver især havde deres eget dårlige helbred at kæmpe med, er her ikke længere til at kæmpe for en legalisering af aktiv dødshjælp. Vi er mange, der kommer til at savne de to ildsjæle.
Vi andre må fortsætte den utrættelig kamp, de kæmpede lige til det sidste åndedrag.  

Æret være deres minde!

          HjerteHjerte
.................................................................

14.04 2018 - AKTIV DØDSHJÆLP SKER AF HENSYN TIL PÅRØRENDE

”Hvis en uhelbredeligt syg patient ønsker aktiv dødshjælp, kan det ikke være, fordi vedkommende forventer at få noget ud af det selv. Ja, han eller hun slipper for smerter og lidelse, men når man er død, har man ingen glæde af eller viden om, at smerterne er forsvundet, og at det er forbi. Det er altså snarere et hensyn, man tager til de pårørende, som slipper for plejen, bekymringen, begrænsningerne mv. Man ønsker med andre ord ikke at være til besvær. Man fritager ganske rigtigt pårørende for besvær, men man fratager dem også muligheden for den kærlige handling, det er at tage sig af et elsket menneske, der er uhelbredeligt syg”.


MINE KOMMENTARER:
Jeg kan konstatere en dyb forvirring hos den person, der har skrevet ovenstående. Hvordan vedkommende kan nå frem til, at man kun kan
ønske aktiv dødshjælp for de pårørendes skyld, er meget uklart. For hvorfor en svært lidende person ikke skulle bede om aktiv dødshjælp for at blive befriet for sin svære lidelse, er fuldstændig uforståelig tale, som igen tyder på, at vedkommende ikke har mødt et svært lidende menneske.

Susanne Fink var svært lidende. Hun ønskede brændende at komme herfra. Ikke pga. sin mand, som hun elskede, og som elskede hende og var omkring hende og passede hende, men fordi hun ikke kunne udholde den voldsomme lidelse!

Et svært lidende menneske har nok i sig selv. Lidelsen står øverst og overgår alt andet.  
Der kan selvfølgelig være nogle, der vil bede om det a.h.t. de pårørende; men det motiv vil man kunne afdække, hvis kriterierne for aktiv dødshjælp udformes tilstrækkeligt – altså tager højde for det ved at den, der ønsker dødshjælp fx skal udtrykke ønsket flere gange, og at flere fagpersoner uafhængigt af hinanden taler med vedkommende.  

Der skrives også, at man fratager de pårørende muligheden for den kærlige handling, det er at tage sig af et elsket menneske, der er uhelbredeligt syg. Også her er der selvmodsigelser. Hvis de pårørende er så næstekærlige, at de udelukkende ser plejen af den lidende som en kærlig handling, giver det jo ingen mening, at et menneske skulle ønske at komme herfra a.h.t. de pårørende. Da ville den svært lidende vel ønske at komme herfra netop pga. af sig selv.

 

.........................................................................


11.4 2018 - HJEMMESIDEN FORTSÆTTER EFTER MARIANNES DØD

Der er ingen tvivl om, at Marianne ikke var tilfreds med resultatet af debatten om dødshjælp i hendes levetid. Hun sagde ofte, at den var fastlåst. Både modstandere imod dødshjælp og fortalere for dødshjælp holder stejlt på egne meninger og har svært ved at lytte til andres.
 
Når nogle i de seneste dage har spurgt, hvorfor jeg egentlig gik ind i "kampen" for legalisering af dødshjælp i Danmark, svarer jeg, at jeg mødte et menneske, som virkelig havde brug for en sådan lov. Indtil mødet med Marianne var jeg selv modstander af aktiv dødshjælp; men Marianne ændrede mit standpunkt, lige som jeg også håber, at hun er lykkedes med at ændre andres med sin meget ihærdige og vedvarende indsats. 

Jeg tror, det kunne være befordrende for sagen, hvis modstanderne gjorde sig den ulejlighed at tale med mennesker, som Marianne, Mennesker, der lider ubærligt, og som nærer et dybt og inderligt ønske om at få hjælp til at dø. Det er dem, det hele handler om. Det handler ikke om gamle, mennesker, der føler sig til overs eller som er ensomme. Ikke for os. Det hele tiden handlet om de mennesker, der reelt lider ubærligt og har brug for en hjælpende hånd, så de ikke behøver at dø i ensomhed for egen hånd. Det er uværdigt. 

For mig er min holdning til dødshjælp som min holdning til abort: jeg vil ikke selv kunne gør brug af det; men det betyder ikke, at jeg ønsker at forhindre, at andre, der har behov derfor, ikke får muligheden. Selvfølgelig under overholdelse af en række strenge kriterier. 
Hvorfor skal 7 % (modstanderne) bestemme, hvad ca. 80 % af os inderligt ønsker? 

Jeg kører naturligvis denne hjemmeside videre efter Mariannes død. Det ville hun have ønsket. Debatten er jo langt fra slut endnu! Så jeg fortsætter. I håb om at det en skønne dag vil lykkes fortalerne for dødshjækp at få lavet endnu flere ændringer, end den nylige lovændring giver mulighed for. 

.........................................................................

8.4 2018 - SUSANNE alias MARIANNE HAR FÅET FRED
Susanne Fink alias Marianne Hansen er død i dag, den 8.4 2018 kl. 12.25, 63 år gammel.
Den sidste tid har hun ikke levet - men været i live. Mod sin vilje. Hun døde omgivet af din familie.
Mariannes liv ændrede sig efter en voldsom ulykke i 1980, hvor hun pådrog sig en whiplashskade. Fejlbehandlinger i begyndelsen af det nye årtusinde forværrede desværre hendes situation, og hun udviklede dystoni (ufrivillige muskelsammentrækninger) i nakke, hals, mellemgulv, ansigt og hovedskallen. Musklerne strammede i de følgende år konstant til uden, at hun kunne tåle behandlinger herfor. Derfor var hun prisgivet sin egen skæbne.
I den sidste tid var hun bange for, at hun blev kvalt, da halsen strammede mere og mere til.
Marianne valgte formentlig derfor til slut at handle selv. Vi har ofte talt om, hvor forfærdeligt ensomt, det måtte være at skulle foretage en sådan handling, fordi man ikke kan få den hjælp, man har brug for i Danmark, når livet bliver så fyldt med lidelse, at det ikke længere er muligt at leve.
Marianne er en af de mest modige og stolte kvinder, jeg har kendt. Hun valgte i 2013 at fortælle sin historie til Kristeligt Dagblad. Hvis der er noget, der hedder skæbne, var det skæbnen, der sendte mig nabo ind til mig med artiklen om Marianne i hånden og spurgte, om jeg ikke kunne gøre noget.
Jeg fik kontakt til Marianne, og derfra tog det fart. Hun fortalte mig over langt tid hele sin historie. Allerede dengang var hun sengeliggende pga. dystonien og pga. alle de forfærdelige lidelser der var en følge af, at hun ikke hverken kunne behandles eller tåle nogen form for lindrende medicin. Det eneste, hun ønskede, var at dø.
Hendes historie var hjerteskærende. Som hendes fortælling skred frem, var jeg klar over, at jeg på en eller anden måde var nødt til at fortælle den. Det blev til bogen ”Vil du leve, til du dør?”, som vi skrev sammen, og som vi fik udgivet i 2014.  
Bogen er en kombination af en biografi om Mariannes lidelseshistorie og en debatbog om dødshjælp. Efterfølgende har vi sammen lavet og holdt live i denne hjemmeside.
Marianne har sat sig mange spor i livet. Hun har i den grad præget debatten om dødshjælp. Hun var utrættelig, og selv da hun var allermest dårlig til allersidst, skrev hun indlæg på specielt twitter.
Hun har ikke levet forgæves.
Hun efterlader sig sin mand, som jeg sender de varmeste tanker.
Jeg kommer til at savne min makker og partner, men er samtidig lettet over, at Marianne endelig kan hvil
e i fred.
Æret være hendes minde.

    R.I.P.
HjerteHjerteHjerte
Varme hilsener fra 
Hanne
.................................................................................


8.4 2018 - ER DØDSHJLÆLP BLOT EN EFFEKTIVISERING


En person spørger: Hvorfor tales der så meget om dødshjælp og indførelse af aktiv dødshjælp. Er det et spørgsmål om, at det er muligt i andre lande? Eller er det et led i trangen til at effektivisere samfundet? Måske stammer det fra unge mennesker, for hvem døden er abstrakt og noget, der ikke kan ramme dem, og at lidelse ikke er noget, vi skal finde os i.

 

VORES KOMMENTARER:
Der tales meget om dødshjælp, fordi det er en kendsgerning, at der vitterligt findes mennesker, der lider ubærligt uden at kunne hjælpes, og fordi det er meningsløst, at disse mennesker skal lide i kortere eller længere tid eller måske endda i meget lang tid (som Susanne), fordi der er nogle, der mener, at dødshjælp er uetisk. Hvad tænker sådanne mennesker mon på? Har de overhovedet medfølelse i livet?

Det er ikke kun unge mennesker, der debatterer dødshjælp og vil undgå lidelse. Ca. 80 % af danskerne går ind for dødshjælp, så det er langt flere, end der er unge i Danmark. Det er snarere de 7 %, der er modstandere, og som får lov at sætte dagsordenen på området, vi skal bekymre os om.

 

.......................................................................................

5.4 2018 - LIDELSE ER EN DEL AF DET AT VÆRE MENNESKE

Udtalelse: ”Lidelse kan ikke afskaffes; lidelse er en del af det at være menneske, og selvfølgelig skal vi gøre alt, hvad der er muligt for at mildne de lidelser, syge mennesker tvinges til at gennemleve, men vi må hold op med at tro, at vi kan leve evigt, hvis vi får den nyeste og mest effektive behandling. Lovgivningen i Danmark er heldigvis sådan indrettet, at aktiv dødshjælp er forbudt, lige som andre former for drab er forbudt, og sådan skal det også være”.  

VORES KOMMENTARER:
Ja, lidelse er en del af det at være menneske; men det betyder ikke, at der er mennesker, der skal lide sig ind i døden/skrige sig ind i døden. Hvem skulle have glæde af det? Mennesket selv? De pårørende? Gud? Andre?

Gad vide om vedkommende selv vil kunne være hos et svært lidende menneske i måske årevis, før døden endelig barmhjertigt indtræffer? For vedkommende vil vel ikke blot overlade den stærkt lidende i egen varetægt? Det er nemlig det, der sker i dag! Desværre. Derfor er det en dybt overlegen udtalelse, som kun kan stamme fra et menneske, der ikke selv ved bedre. Et menneske, der ikke har mødt svær lidelse på sin vej! For har man først stiftet bekendtskab med, hvor stor lidelse, et menneske kan have, giver det ingen mening at skulle bære en sådan. Lidelsen fører alligevel til døden på et eller andet tidspunkt.

Vi mener naturligvis, at det bør være muligt at hjælpe et menneske i den tilstand til at komme herfra, så lidelsen afkortes. Motivet er ikke at dræbe et andet menneske, men at afkorte et andet menneske lidelser. Det er næstekærligt, Derfor finder vi det forkasteligt, at der ikke i dag er mulighed for at hjælpe indenfor lovens rammer.

I øvrigt modsiger vedkommende sig selv gevaldigt i ovenstående udtalelse. På den ene side tales om at ville leve evigt. På den anden side om at aktiv dødshjælp ikke skal legaliseres. Hvordan kan de to ting gå hånd i hånd? Noget tyder på, at vedkommende måske ikke er helt afklaret med, hvad der er hvad?

............................................................................................

2.4 2018 - GAMLE MENNESKER FRYGTER AT VÆRE EN BELASTNING

Udtalelse: Der kommer flere og flere gamle til, og derfor vil flere og flere føle sig som en belastning, fordi det samtidig bliver mere og mere svært at opretholde en god velfærd. Der er overdrevent fokus på det perfekte. Derfor bliver det ikke svært at fylde en skattekiste ved at tilbyde dødshjælp fremover.
Det svære vil være at finde nogle, som vil kræve, at den dødbringende virksomhed forhindres.

VORES KOMMENTARER:
Det er et meget kynisk syn, som ikke desto mindre stammer fra en dansker. Hvad får mon et menneske til at føle sig så højthævet over andre, at det tillader sig at dømme andre? ”Det svære er at finde nogle, som vil kræve den dødbringende virksomhed forhindres” – altså at en legalisering af dødshjælp finder sted. Nogle mennesker har en tendens til at føle sig selv ved at nedgøre andre. I dette tilfælde både dem, der har brug for dødshjælp og dem, der går ind for dødshjælp. 

Vi undrer os på, hvorfor vedkommende i givet fald ikke selv en indsats, hvis det handler om, at velfærden falder. Da er der jo netop basis for frivilligt at gøre en indsats for dem, der føler sig ensomme. Vedkommende kunne oven i købet sætte det i system og få andre til at gøre det samme. Men det er altid lettere at kritisere end selv at gøre noget ved tingene.

Så længe samfundet ikke hjælper dem, der har behov for hjælp til at dø, skal vi være glade for, at der er hjælpemuligheder i Schweiz, selv om det kun er for bemidlede!
Fri os fra det onde.

............................................................................... 

30.03 2018 - DØDSKLINIKKER ER EN FORRETNING

At give assisteret selvmord på en dødsklinik, er at drive forretning. De tjener penge på at tage livet af folk. Der er ikke tale om ulønnet hjælp til at dø. Hermed er der tale om en ”service”, der er forbeholdt mennesker, der er i stand til at betale.

VORES KOMMENTARER:
Ja, det er en forretning at drive en dødsklinik. En forretning, som er krævende i forhold til både etik og omsorg for de mennesker, der kommer og rent ud sagt lægger deres liv i indehavernes hænder. 
At der er penge i det, er der ingen tvivl om. Det koster ca. 100.000 kr. for en dansker at få hjælp dernede – inklusive hjemtransport af afdøde til Danmark. Det er mange penge, og det bevirker ganske rigtigt, at det kun er forbeholdt dem, der selv kan betale. Dette skyldes dog alene, at dødshjælp ikke er legaliseret i de lande, patienterne kommer fra. Var det det, ville det jo ikke være nødvendigt at tage til udlandet og udnytte et hul i den schweiziske lovgivning.

........................................................................... 

27.3 2018 - ENSOMHED 
Et synspunkt:
Der skal sættes ind mod ensomheden, som er det moderne samfunds størse sygdom. 

De, som ender hængt fra et træ eller foran toget lider ikke af mæthed af dagen, men snarere af ensomhed, fortvivlelse og angst. At hjælpe og lade sig hjælpe er, hvad det drejer sig om. Ikke om den mest elegante afskedssceremoni pr. trykknap (udtalelse fra nettet.)

VORES KOMMENTARER: 
Det er korrekt, at mange mennesker der dybt ensomme.
Ensomheden hos ubærligt lidende mennesker, som ønsker at dø, kan være en speciel form for ensomhed, fordi den for nogles vedkommende kan skyldes andres berøringsangst overfor deres sygdom og lidelse. Mange raske kan ikke forholde sig til lidelse og bliver væk. Mange klarer ikke at blive konfronteret med dyb fysisk lidelse, fordi de ikke kan gøre noget ved det. Når handlekraften forsvinder kan afmagten og berøringsangsten sætter ind. 
Det må være vanskeligt for mange svært lidende, som ikke længere er i stand til at tage livet for egen hånd (hvilket vi også finder komplet uacceptabelt at kræve af et menneske) både at forstå og acceptere.
Mange af de svært lidende har formentlig kun ét ønske: at andre respekterer deres ønske om at få lov at dø. Når omgivelserne tager afstand herfra, kan det medføre en dyb, eksistentiel ensomhed.
At være tæt på et svært lidende menneske uden mulighed for hverken at måtte eller kunne hjælpe, kan også give pårørende/nærtstående en lige så eksistentiel ensomhed. 
Den eneste løsning på problemet er at legalisere dødshjælp. 

.......................................................................................

24.3 2019 - VAERDIGHED

Et menneskes vaerdighed har ikke noget at goere med, om det kan toerre sig selv bagi. Eller om mennesket kan taelle til 100, eller om det kan huske eller ej. Der findes mennesker, der aldrig har kunnet de ting, og der er dem, der efter sygdom, ulykke eller i hoej alder ikke laengere kan det. Lever de uden vaerdighed, spoerger en modstander imod doedshjaelp?

VORES KOMMENTARER:
Ud fra et kristens/bibelsk synspunkt er svaret nej. menneskers vaerdighed afhaenger ikke at noget ydre. Mennesket er vaerdigt alene i kraft af at vaere menneske.

Synspunktet er religioest/filofisk og ikke mindst teoretisk. For rigtige levende mennesker af koed og blod kan vaerdighed netop handle om, at de ikke kan toerre sig selv bagi mere. Det kan ogsaa handle om, at de ikke laengere er sig selv, fordi de ikke kan huske og aendrer personlighed.
Mennesker, der aldrig har kunnet toerre sig selv bagi har haft et helt liv til at vaenne sig til det. De har faaet det ind med modermaelken. 
Det er dog langt fra ensbetydende med, at alle mennesker finder det vaerdigt. Vaerdighed er noget dybt personligt. Du og jeg vurderer selv, hvad vi finder vaerdigt/uvaerdigt. Det skal og kan andre faktisk overhovedet ikke tillade sig hverken at vurdere eller doemme.
Derfor findes der kun 'et svar paa spoergsmaalet ovenfor: hvis et menneske mener, at det lever uden vaerdighed, lever mennesket uden vaerdighed! Mere filosofisk er det saamaend ikke! Til gengaeld er det saare logisk.

.................................................................................... 

 

22.3 2018 - STEPHEN HAWKINGS ER DOED
Den beroemte astrofysisker Stephen Wawkings doede i sit hjem den 14. marts, 76 aar gammel.

Trods svaer ALS, som han fik konstateret som 21-aarig, havde han et levende liv. Han var i mange aar i respiratorbehandling. De senere aar kunne han heller ikke tale, men meddelte sig via en computor. Alligevel fortsatte han sit arbejde. 
Han efterlader hustru og tre boern samt boerneboern.
Kort foer sin doed forudsagde han menneskehendes og jordens undergang med udviklingen af kunstig intelligens. 
Han opfattede liveter efter doeden som en eventyrforestilling og mente, at der ikke findes hverken en himmel eller et liv bagefter. 
Han skal begraves ved siden af Isac Newton og Charles Darwin p`Westminster Abbey. 

VORES KOMMENTARER:
Maa han hvile i fred. 
Han har ikke levet forgaeves, men sat sit store aftryk paa videnskaben indenfor sit felt, ligesom han har vist verden, at man kan have et godt liv trods total afhaengighd af andre og uden evnen tilhverken at kunne traekke vejret eller tale. Han var et forunderligt menneske.
Han oenskede at doe, hvis han paa et tidspunkt mistede sin livskvalitet. Tilsynladende bevarede han dog den lige til det sidste. 
R.I.P.

................................................................................

 

20.03 2018 - AKTIV DOEDSHJAELP ER DRAB

At tage livet af en andet menneske er drab. I bedste fald kan det kaldes for medlidenhedsdrab, hvis det drejer sig om syge mennesker (udtalelse fra modstandere mod doedshjaelp).

VORES KOMMENTARER:
Selvfoelgelig er det ikke drab at hjaelpe et andet menneske med at doe, naar den anden udtrykkeligt har bedt om at faa hjaelp til at komme herfra og lvogivningen er i orden. Drab er, at man tager livet af en, der IKKE har bedt om det (som de mange, der hvert eneste aar - ogsaa i Danmark doer - pga. utilsigtede fejl i sundhedsvaesenet). 
Vi betragter det som en barmhjertighedsgerning foretaget af en fagperson eller et andet menneske, der har valgt at hjaelpe et menneske i noed. Det sker paa frivillig basis. Motivet er et oenske om at hjaelpe, ikke om at slaa ihjel. Dette argument maa vaere lige saa holdbart, som argumener for at laeger gerne maa slaa patienter ihjel ved at oege morfindosis, naar bare motivet er at lindre lidelse og ikke at begaa drab. Kan motivet vaere afgoerende det ene sted, kan det ogsaa vaere det andre stedet. Stadig skal lovgivningen naturligvis vaere i orden; men som argument imod doedshjaelp dur heller ikke dette.

.....................................................................................

 

17.3 2018 - SPOERGSMAAL OM MODLØSHED

Hvem kan garantere, at beslutningen om doedshjaelp ikke er taget under en forbigaaende fase af modloeshed?

VORES KOMMENTARER:
Det er der ingen, der kan garantere; men vi kan garantere, at dem, der lider af forbigaaende modloeshed heller aldrig vil faa doedshjaelp. I alle de lande, hvor de har en eller anden form for legaliseres doedshjaelp, er der strenge kriterier for, hvem der kan faa hjaelpen. Et af kriterierne er, at oensket enten skal fremsaettes flere gange med et vist mellemrum eller revurderes efter en tid. Det er saaledes aldrig et forbigaaende oenske, der laegger til grund for et menneskes oenske om at faa hjaelp til at komme herfra. Derfor er det uforstaaligt, at modstandere vedblivende fremsaetter dette argument imod aktiv doedshjaelp.

................................................................

 

15.3 2018 - UNO REITER VIL SELV BESTEMME
Uno Reiter har siddet i koerestol siden 1966. Han gruer for den dag, han ender som en, der skal vaskes af andre, friseres og pudses. "Jeg vil ikke lade mig fylde op foroven med naeringserstatning og derpaa forneden faa hentet ekskrementer ud med gummihandsker. Jeg vil ikke blive dum og taage hen som venlig eller ondskabsfuld idiot, jeg vil selv bestemme, hvornaar det er tid, hvornaar jeg ikke vil laengere, uden formynderi fra en biskop, en laegelig direktoer eller et parlamentsmedlem, erklaerer den kendte mediemand". 

VORES KOMMENTARER:
Vi kan ikke vaere mere enige. Vi skal selv kunne bestemme, hvornaar vi vil doe. Vi skal kunne faa hjaelp dertil, hvis en raekke kriterier er opfyldte. Andre skal ikke bestemme over os og vores doed. Det kan kun vi selv, hvis vi kommer helt derud, at vi opfylder kriterierne.

...........................................................................................

13.3 2018 ALDERDOM OG SELVMORD

”De mennesker, der er mætte af dage eller frygter at miste deres personlighed i alderdommen, skal ikke være henvist til selvmordet. Årligt begår 10.000 tyskere selvmord. Over halvdelen ved hængning, og det er uværdigt”, mener en tysker. 

VORESKOMMENTAR:

vi er fuldstændig enige heri. I 2015 begik 584

danskere selvmord. Hvor mange af dem, der ville kunne have været hjulpet ved assisteret selvmord eller aktiv dødshjælp, ved vi naturligvis ikke. Men formentlig et vist antal. For os ville bare en, være nok!

..............................................................

8.3 2018 - EKSEMPLER PÅ HOLLANDSKE ”FEJL” I FORHOLD TIL DØDSHJÆLP

Fra 2002 og 2016 var der 49.287 tilfælde af dødshjælp i Holland.
Komitéerne fandt problemer med overholdelse af kriterierne i 0,18 tilfælde.

Her følger tre eksempler på, at kriterierne ikke blev overholdt:

I 2012 fik en ca. 50 årig kvinde ramt af demens og Huntingtons sygdom, dødshjælp. Hun havde tidligere skriftlig ønsket dette. Tre år før, hun fik dødshjælp havde lægen nævnt det; men kvinden ”ville ikke have en nål”. Også et år før hun døde, blev hun atter spurgt uden, at hun blev urolig. Lægen tolkede det som samtykke. Dagen før, hun døde, blev hun heller ikke urolig. Kvinden var på det tidspunkt inhabil, men hendes øjne sagde alt.

I 2014 fik en ca. 80 årig kvinde aktiv dødshjælp efter 20 år tidligere skriftligt at have ønsket dødshjælp, hvis hun blev inhabil. Plejehjemslægen afviste dog ønsket om dødshjælp, fordi han mente, at kvinden var rolig og venlig. End of Life-fonden så kvinden to gange. Han kunne ikke afgøre, om kvinden led psykisk, men indvilgede i at udføre dødshjælpen pga. den skriftlige tilkendegivelse. Også en uafhængig læge tilså kvinde og ”så helt tydeligt fortvivlelse i hende blik”.

I 2016 fik en ca. 70 årig kvide aktiv dødshjælp pga. Alzheimers sygdom. Hun havde tidligere skriftligt tilkendegivet sit ønske om at dø, hvis hendes livskvalitet blev så dårlig, at hun bad om eutanasi. Hun var dog nu inhabil og kunne ikke udtrykke sit ønske klart. Lægen og familien handlede derfor på baggrund af det tidligere ønske. Kvinden fik sovemedicin i kaffen. Hun lavede undvigemanøvrer, men dødshjælpen blev gennemført, mens familiemedlemmer måtte holde hende nede.
Denne sag kan føre til den første straffesag nogensinde.

Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/hollandsk-laegeformand-om-doedshjaelp-det-vigtigste-er-selvbestemmelsen

VORES KOMMENTARER:
Der er ingen tvivl om, at der sker fejl i Holland. Der er ingen tvivl om, at der er mennesker, der får dødshjælp, som ikke burde have haft det. 
Der sker dog også mange fejl i det danske sundhedsvæsen - oven i købet med døden til følge uden, at dødshjælp er legaliseret eller patienterne har ønsket at dø.

Lægevidenskaben er ikke ”omkostningsfri”. Intet er omkostningsfrit, når det drejer sig om mennesker og behandling af levende mennesker. Selvfølgelig kan der ske fejl. Og det kan der også, når det drejer sig om dødshjælp; men er de fejl værre end de mange utilsigtede fejl, hvoraf der også sker dødsfald? Hvorfor skulle de dog være det? Men hver eneste gang det sker, slås det stort op - i Danmark! 

Når et land har legaliseret aktiv dødshjælp, bliver det meget let at give dødshjælpen skylden for fejlene. Det virker temmelig bagstræberisk. Specielt når man ser lidt nærmere på tallene for Danmark.

I 2013 blev der registreret 180.000 tilfælde af utilsigtede hændelser i det danske sundhedsvæsen – mod 189.467 i 2016. Antallet stiger altså konstant. Er det mon en glidebane forårsaget af den øgede travlhed og øgede specialisering?

Blandt de 180.000 i 2013 blev 4.399 alvorligt skadet, men hvad værre var: 539 mennesker døde. Uden at de vel at mærke selv havde bedt om det! Tvært imod.

I 2013 døde i alt 52.471 danskere. De 539, der døde pga. utilsigtede hændelser, udgør således 1,03 % af alle døde i 2013.
Kilde: https://www.b.dk/nationalt/antallet-af-rapporter-om-fejlbehandling-saetter-ny-rekord

Procentuelt er antallet døde på ét år pga. utilsigtede hændelser i det danske sundhedsvæsen altså langt større end de 0,18 %, der har fået dødshjælp i Holland i EN PERIODE PÅ 15 ÅR uden, at kriterierne er opfyldt. Det svarer til ca. 89 personer på 15 år, mens 539 danskere døde indenfor ÉT ÅR. Mennesker som stadig ikke havde bedt om at dø! I Holland var der til sammenligning10 tilfælde af aktiv dødshjælp, der ikke levede op til kriterierne i 2016. 

I de tre hollandske tilfælde, der nævnes i artiklen, er der ikke en af dem, der ikke skriftligt på et tidspunkt havde tilkendegivet, at de ønskede at få hjælp til at dø på et tidspunkt.

Man skal altså ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus. Man er desuden nødt til at se det hele i et lidt større perspektiv.

Nogle vil måske mene, at det er som at sammenligne æbler og bananer. Til dem vil vi sige, at det er det måske; men ikke desto mindre ser det unægtelig ud til, at fejlene i Danmark til fulde kan lev op til de fejl, der sker i Holland i forbindelse med dødshjælp.
 

..................................................................................... 

 

4.3 2018 - I HOLLAND ER SELVBESTEMMELSEN DET VIGTIGSTE

Formanden for Hollands lægeforening, René Héman siger, at dødshjælp i Holland hviler på en urokkelig tro på individets ret til selvbestemmelse.

Antallet af mennesker, der fik dødshjælp i Holland steg fra 2003 til 2016 med 236 %. Psykisk syge, tidligere stadier af demens og svagelige ældre kan få hjælp til at dø – ud over det terminalt syge.

For lægeformanden er det et afgørende spørgsmål, om han selv ville finde sig i ubærlig lidelse, hvis han var i patientens sko.

I Holland mener de, at mennesker selv er i stand til at træffe deres egne beslutninger. Hvorfor skal læger bestemme, hvilke sundhedsydelser, de skal have, når folk også tillades at drikke, ryge og køre bil, spørger han? Det er parternalistisk at mene, at mennesker ikke selv kan bestemme. Lægen ved ikke bedre end patienten. Den vinkel skal man forstå for at kunne forholde sig til det hollandske system.

Der er kun få tilfælde, hvor dødshjælpen ikke levede op til loven. I 2016 drejede det sig om 10 tilfælde ud af 6091dødsfald.
Han mener, at en verden uden dødshjælp er værre. Fordi folk ikke kan være medbestemmende.

Han finder det hollandske system sikkert, fordi de har seks kriterier, lægen skal opfylde for at dødshjælp er en straffri handling. Alle seks kriterier skal være opfyldt.
Ligger en patient i coma, er selvbestemmelsen ude af kraft, og vedkommende kan ikke få hjælp. Der skal altid indhentes mindst én vurdering fra en uafhængig kollega, og komitéerne vurderer efterfølgende sagen endnu en gang.

Loven er lavet elastisk mhp. at sikre selvbestemmelsen. Kun patienten selv kan sige, at nok er nok.
Det er lidelsen, der er i centrum. Loven skal følge med, når der pga. nye behandlinger også opstår ny lidelse.

Regeringen vil nu kulegrave årsagen til, at antallet, der får dødshjælp er steget kraftigt. Men selve loven er ikke til diskussion. Støtten til loven er enorm både blandt læger og i befolkningen.
Den kritiske debat handler om marginale grupper.

I 2016 havde 83 % af dem, der fik hjælp uhelbredelig kræft, neurologiske sygdomme eller hjertekar- eller lungesygdom. 2 % havde demens. 1 % havde psykiske sygdomme. 4 % havde flere sygdomme relateret til alder.

Han finder ligheder mellem den sociale samvittighed og velfærd i Holland og Skandinavien; men han finder, at forskellen i grundindstilling til mennesket er meget forskellig; for de skandinaviske lande ønsker at beskytte individet, mens man i Holland betoner, at individet må gøre, som det vil.
Den hollandske lov passer til deres indstilling og kultur.

 

Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/hollandsk-laegeformand-om-doedshjaelp-det-vigtigste-er-selvbestemmelsen

VORES KOMMENTARER
Vi har for nylig skrevet om, at hollandske læger ønskede at blive respekteret af verdenslægeforeningen for deres lov om aktiv dødshjælp, men at det ikke lykkedes dem at overbevise de lande, der ikke har dødshjælp på et møde i Vatikanet.
Det er meget tankevækkende, at to veludviklede lande kan have en så afgørende og et så forskelligt syn på det enkelte menneskes frihed og ret til selvbestemmelse, som tilfældet er mellem Holland og Danmark. Vi må dog til stadighed konstatere, at det ikke er befolkningen, der er forskellig, men politikerne. Godt hjulpet af Det Etiske Råd og religiøse bevægelser samt Lægeforeningen, tager Folketinget afstand fra at følge de ca. 80 % af befolkningen, der ønsker aktiv dødshjælp legaliseret. Befolkningen er ikke i tvivl om, at det enkelte menneske skal have mulighed for at håndhæve deres selvbestemmelsesret, hvis de kommer i en ulidelig og ubærlig situation. I Holland er de ikke i tvivl om, at det kun er den enkelte, der selv kan bestemme, hvornår nok er nok.
Vi kan godt ane glidebanen i Holland. Det kan de tilsyneladende også selv nu, hvor de vil undersøge, hvorfor antallet, der får aktiv dødshjælp er steget kraftigt. Deres lov er dog kommet for at blive; men der skal måske foretages justeringer når de finder årsagen? Måske er den lidt for elastisk, når det kommer til stykket?
At tage livet af ældre, fordi de er livstrætte står ikke lige for i Danmark. Aktiv dødshjælp skal ikke udvandes til at blive noget, man bare gør, når folk er trætte af livet eller noget, man gør, fordi det kan være det letteste. Det skal udelukkende anvendes i de tilfælde, hvor der virkelig er behov derfor. Ikke til at aflive mennesker, der ikke opfylder strenge kriterier, hvilket man godt kan få en tanke om, at de gør i Holland, når livstrætte ældre nu kan få hjælp til at dø. Det falder os for brystet. 

 

28.2 2018 - HOLLANDSK LÆGE GIVER EKSEMPLER PÅ PATIENTER, DER ØNSKER DØDSHJÆLP

Den hollandske læge, Marianne Dees, vi skrev om den 23.2 fortæller også om patienter, hun har hjulpet.
Den først patient var en 20-årig mand med uhelbredelig testikelkræft. Hun var da 31 år. Patienten var lam og kræften havde spredt sig til bla. rygraden. Det var ubærlig lidelse; men alligevel var den unge mand ikke klar, fordi han var omgivet af det, der gav livet værdi. Han kunne bære langt mere. Først da han næsten ikke længere kunne tale, bad han om hjælp til at dø.

Marianne Dees har gennem to år besøgt en midaldrende mand, psykisk syge mand hver fjerde uge. Han ønsker aktiv dødshjælp, fordi han er komplet isoleret. Hans lidelser er forfærdelige; men efter to år ser hun tegn på bedring, fordi hun har vundet hans tillid. Så for ham er tiden ikke inde.

En 45 årig kvinde bad om hjælp til at dø pga. psykisk sygdom og selvmordsforsøg; men da hun fik uhelbredelig lungekræft, ville hun pludselig livet. Først da hun nåede niveauet for ubærlighed, bad hun om hjælp. Hun blev dog aldrig sikker på, hvornår hun var klar, så derfor skulle hun selvfølgelig ikke have hjælpen.

Det sidste menneske, Marianne Dees har hjulpet var en 85 årige kvide, som efter to års depression fik det bedre, men som derefter fik problemer med hjerterytmen og fik en pacemaker, som hun ikke ønskede. Hendes mand døde, og hun blev atter deprimeret og selvmordstruet. Til sidst bad hun om dødshjælp. Hun havde sukkersyge og det ene bryst var fjernet. Hun havde dog ingen livstruende sygdom, men var ”træt af livet”.  Det skrev hun til komitéen bagefter mhp. at blive indkaldt til samtale, så sagen kunne komme med i årsrapporten og andre læger kunne se, at det var ok at hjælpe en ældre patient, når problemerne var hobet op pga. alder og helbred.

For 10 år siden sagde hun nej til en kvinde, hvorefter kvinden sprang ud af vinduet fra 4. sal. I dag mener hun, at det havde været bedre at hjælpe hende.

Andre kulturer tackler lidelse og død anderledes. En vietnamesisk kvinde lå lam og uden tale i sin hjem i 7 år. Manden passede hende indtil den dag, hun døde. Hun blev ikke tvunget til noget. Det var måde at dø på – at være i sit hjem med familien og en læge, der holder sig på afstand. Til gengæld ser hun, at folk i Vesten har glemt, hvordan man dør.

Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/eutanasi-laege-jeg-foeler-jeg-draeber-et-menneske

VORES KOMMENTARER:
Eksemplerne viser, hvor forskellige historierne kan være.
Da hun mener, at det er vigtigt, at ældre, der ikke længere ønsker at dø og har en ophobning af både medicinske problemer og andre problemer, er hun villig til at yde dødshjælp for bagefter at gøre en indsats for, at det bliver acceptabelt at hjælpe disse mennesker til at dø. Hun sætter faktisk sin autorisation på spil, fordi hun mener, hun har ret og ønsker, at det bliver legalt.

Lige netop her synes vi, at det måske kammer en smule over. Fordi man er gammel og har problemer, behøver man ikke at dø. Hvorfor? Det virker ikke helt rigtigt! Samtidig kender vi ikke situationen indefra og bør måske ikke dømme. Men måske er en glidebane? 

........................................................................


23.02 2018 - HOLLANDSK LÆGE TALER UD OM DØDSHJÆLP


Den hollandske læge Marianne Dees føler, at hun dræber et menneske, hver gang hun yder aktiv dødshjælp, og er derfor nødt til at lukke af for sine følelser.
Hun hjælper en patient med at dø ca. hvert femte år.

Allerede først gang, hun hjalp en patient med at dø, lærte hun, at ingen læge kan bedømme, om nogen lider ubærligt. Det kan kun patienten selv, og det må man stole på. Denne lærdom er årsag til, at hun har gjort det igen og igen, og at hun også går ind for en udvidelse.
”Det handler om patientens ret til at bestemme selv”, siger hun.

I Danmark ønsker både tilhængere og modstandere af dødshjælp at sikre, at
der ikke begås fejl og at beskytte patienter, der ikke burde dø mod at dø.
Man ønsker også at beskytte patienterne i Holland; men her handler diskussion ikke så meget om sikkerhed, men om patienternes ret til selv at bestemme.

Da dødshjælp blev legaliseret skete det på baggrund af, at det var velkendt, at læger allerede hjalp patienter til at dø.
”I dag er aktiv dødshjælp stadig ikke lovligt, men afkriminaliseret på den betingelse, at lægen kan redegøre for, at situationen opfylder seks kriterier:
- lægen skal tale med mindst én anden uafhængig læge om patientens ønske
- dødshjælp skal udføres medicinsk forsvarligt
- det skal være frivilligt fra patientens side
- lidelsen skal være ubærlig
- der må ikke være et andet alternativ til lidelsen og patientens situation og prognose
- lægen skal bagefter skrive en rapport til en komité, som vurderer handlingen ud fra kriterierne

Hun er især påpasselig overfor tre grupper: personer med psykiske lidelser, demente og ældre med ophobning af helbredsproblemer. De tre grupper udgjorde 7 % af alle, der fik hjælp i 2016.

Marianne Dees har skrevet en ph.d.-afhandling om ubærlig lidelse og eutanasi. Hun forsker i dag i beslutninger i livets sidste faser og mener, at læger enten skal tilbyde maksimal palliation eller eutanasi. Hun vil dog først gøre hvad som helst for, at patienterne ikke ender med dødshjælp.

Ifølge loven skal alle hollandske læger udføre aktiv dødshjælp, hvis lovens kriterier er opfyldt. Hvis kriterierne ikke er opfyldt, retsforfølges lægen. En straffesag kører lige nu for første gang nogensinde. En læge gav en kvinde dødshjælp, selv om hun strittede imod.

I en anden anlagt sag fra 2014 var patienten inhabil og ude af stand til at kommunikere; men lægen kunne se hendes fortvivlelse i hendes øjne, men det mente komittéen ikke, at lægen kunne være sikker på.
Marianne Dees mener, at fejl kan ske. Og fejl sker.

Det enkelte menneskes ret til selvbestemmelse trumfer risikoen for, at en læge kan komme til at træffe en forkert beslutning. Ellers blokeres for mange menneskers ret til at træffe beslutninger vedrørende deres eget liv.
At tage et andet menneskes liv er rystende. Hun kan ikke fordrage det. Det tager mindre end et sekund, men er for evigt, og hun vil andre vænne sig til det, fordi der er drab. Kunne hun ikke hjælpe, ville hun dog føle, at hun ikke er god nok som læge.

I Danmark tales om, at palliativ behandling kan afhjælpe lidelse.
Marianne Dees er enig.
Nogle symptomer kan lindres, men ikke al lidelse kan lindres. Der er folk i Holland, der vælger at dø pga. smerter, som ikke kan behandles. Hun mener også, at ingen af dem, der hjælpes, ikke også lider af eksistentielle smerter.
Danske modstandere siger, at det er forkert at fjerne lidelsen ved at slå den lidende ihjel, og om at give livshjælp fremfor dødshjælp.
Også her er Marianne Dees enig. Hun ser også gerne, at der er andre muligheder; men virkeligheden er konkret, og eutanasi kan være den eneste humane vej.

Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/eutanasi-laege-jeg-foeler-jeg-draeber-et-menneske

VORES KOMMENTARER:
Det er meget tankevækkende, at den hollandske læge faktisk er enig i danske lægers holdninger. Det tankevækkende består i, at det udmønter sig i meget forskellige handlinger. Hvor danske læger stritter imod at hjælpe patienterne, finder hun, at det vigtigste er, at patienterne har selvbestemmelse.

Artiklen bærer præg af stor medmenneskelighed. Tænk, at hun giver aktiv dødshjælp, selv om hun har meget svært ved det, alene fordi hun hele tiden holder sig det overordnede mål for øje, nemlig at patientens ret til selvbestemmelse som er det vigtigste af alt og står over alt.

Det er fuldstændig modsat Danmark, hvor læger mener, at patienter ikke er i stand til at have selvbestemmelse, en holdning, der tyder på en bedrevidenhed, og som kommer de danskere til skade, der ønsker at dø.
Holland valgte at legalisere aktiv dødshjælp, fordi der allerede var læger, der gav dødshjælp.

Der er også danske læger, der allerede giver dødshjælp. Det har de gjort længe; men i stedet for at legalisere dødshjælp og få det ind i nogle rammer, som vil øge sikkerheden for både læger og patienter, forbeholder danske læger sig ret til at beholde retten til at være dem, der bestemmer. Det virker som om de ikke vil give magten fra sig.

I Holland erkender man, at der er mennesker, der lider så meget, at der ikke er andre muligheder end at hjælpe dem med at dø. I Danmark fastholdes vedvarende, at man ikke fjerner lidelse ved at fjerne den lidende, og at der altid er mulighed for palliation. Det er en virkelighedsflugt ikke at erkende, at der rent faktisk ER noget, læger ikke er i stand til, nemlig at hjælpe de allermest lidende. Det kræver selverkendelse. Enten har læger ikke en sådan, hvilket ikke virker rigtigt eller også vil de alternativt ikke erkende det åbenlyst, fordi de stadig ønsker at have ”magten” og ”det sidste ord”/den sidste vurdering.

I Holland har man erkendt, at kun patienten kan vurdere, hvornår livet er for ubærligt at leve. Det er det, mange også kæmper for sker i Danmark, og som ca. 80 % af befolkningen står for.

Vi finder det vigtigt, at den hollandske læge taler om, at aktiv dødshjælp ikke er legalt, men at det er afkriminaliseret, hvis patienten opfylder seks kriterier. Der er en gradsforskel. Kriterierne skal være opfyldt. Ellers kan lægen stadig straffes.

Det er også vigtigt, at hun er ekstra påpasselig, når der er tale om psykisk syge, demente og ældre med ophobning af helbredsproblemer. Det er netop her, også vi mener, at der kan være problemer forbundet med en legalisering. Selv om vi også mener, at disse mennesker ikke skal udelukkes på forhånd. Det må være muligt at finde en måde også at give muligheden til de sværest lidende blandt dem.

............................................................................

19.2 2018 - AKTIV DØDSHJÆLP I BELGIEN KRITISERES I BRITISK BOG

Aktiv dødshjælp er blevet rutine og nærmer sig selvmordshjælp i Belgien. Det skriver et katolsk center i England i en bog, der udkom i september 2017.
En belgisk kommission kalder det for ren propaganda.

Det katolske center kalder det for ”en rutinesag” at afslutte et liv. Dødshjælpen er igen og igen blevet udvidet.
14 belgiske læger og seks internationale læger og specialister i bioetik bidrager i bogen. Professor David Albert Jones er bogens koordinator. Han siger, at det ikke kun er døende patienter, der får hjælp til at dø, men også andre. Loven er uklar.

Reelt er der ingen kontrol. Kun halvdelen af dem, der får aktiv dødshjælp indberettes.
Væksten i antal tilfælde af eutanasi er steget med 90 % siden 2002.

Han giver eksempler på mennesker, der ikke burde have været hjulpet, fx en transseksuel efter en mislykket kønsoperation, en person med Alzheimer og en person med anorexi.
”De svageste patienter såsom de meget gamle, men også fysisk og psykiske handicappede udsættes i højere grad end andre for dødshjælp. Det er hele holdningen til handicappede og gamle, der ændrer sig”, siger han.

Et medlem af den belgiske kommission til kontrol og evaluering af eutanasi afviser dog kritikken. Hun henviser til centrets katolske forankring.
Centrets kritik hviler på enkeltsager.

Fakta er, at der aldrig har været så meget debat om palliativ behandling og om håndtering af samfundets svageste som nu.
At antallet stiger er normalt. Det sker i takt med, at flere får kendskab og færre har modvilje imod det.

Også et medlem af det belgiske senat afviser kritikken og kalder det for ”den sædvandlige propaganda fra modstanderne af dødshjælp”.

Kritikken i bogen begrundes med, at kun en sag har været overgivet til domstolene siden loven, blev indført. Men domstolene kan selv tage sager op, hvis de finder det nødvendigt.

En psykiater, jesuit og specialist i palliativ pleje siger, at der ikke foretages dødshjælp uden, at patienterne har bedt om det, hvilket der også hævdes i bogen; men han giver dem ret i, at grænserne for, hvem der kan få dødshjælp skrider.

Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/bioetisk-glidebane-britisk-bog-kulegraver-og-kritiserer-aktiv-doedshjaelp-i-belgien

MINE KOMMENTARER:
Endnu en religiøs demonstration imod aktiv dødshjælp. Denne gang fra engelske katolikker.
Modstandere mod dødshjælp i Danmark gør en dyd ud af, at man ikke bygger på enkelttilfælde. Hvis de kun har tre enkelttilfælde, de hele tiden vender tilbage til i bogen, virker det ikke særligt troværdigt. Havde de haft100 tilfælde, havde sagen set anderledes; for er der et tilstrækkeligt antal enkelttilfælde kan man efterhånden tale om, at det ikke er tilfældigt; men det ser bare ikke sådan ud. Det ser ud til, at antallet af enkelttilfælde er meget begrænset.
Når det er sagt, er argumenterne de samme som altid. Der er intet nyt i det. Det må dog kræve en vis form for mod ligefrem at skrive en bog, hvori de tilsyneladende postulerer usandheder, idet meget af det afvises af belgiere.
Det synes så meningsløst vedblivende at fastholde egne skrækscenarier som et udtryk for den fulde og hele sandhed! 

.................................................................... 

15.2 2018 - MAGGIES HISTORIE

Maggie Bristow fra Ottawa lider af fibromyalgi og spinal stenose sammen med en lang række andre medicinske tilstand. Hun har talt med Dying With Dignity i Canada, som hjalp hende med at sætte ord på sin uhyggelige smerte.

I årtier har hun lidt af kroniske smerter. Hendes livskvalitet er blevet forværret til det punkt, hvor hun nu kæmper for at leve et uafhængigt liv. De lægemidler, hun tilbydes, er ineffektive. Hun er udmattet og ønsker ikke længere at leve isoleret og i konstant smerte. Hun ønsker at få hjælp til at dø en human død, så hun fritages for livets byrder og hendes sygdomskrævende krop, som har indflydelse på hvert eneste sekund på dagen.

Maggie har både haft karriere, kæreste og hund indtil hendes liv for 30 år siden ændrede sig pga. fibromyalgi. Livet blev mere kompliceret, og da hendes forlovede pludseligt døde, blev livet også ensomt.

Hun havde altid haft et aktivt socialt liv med et par nære venner. Med fibromyalgi og andre medicinske problemer blev det svært for hende at holde kontaktet og være socialt aktiv. Hendes dage med kroniske smerter var uforudsigelige og venskaberne forsvandt gradvist.

I dag er hendes liv uudholdeligt. Hendes hud og krop er ultrafølsom overfor berøring. Badning er tortur. Hun lever under fattigdomsgrænsen, hvilket er brutalt. Hun har ikke ressourcer til yderligere behandlinger, der kan give kortvarig, midlertidig lindring. Hvis ikke hendes familie hjalp hende med måltider, ville hun ikke kunne eksistere.

At gå er så svært og smertefuldt, at det er umuligt at besøge hendes forlovedes grav. Hun kan ikke få hjemmepleje, fordi hendes fysiske smerter er uforudsigelige, og det er umuligt at lave en regelmæssig tidsplan for besøg.
Hendes liv har ikke længere hverken kvalitet eller formål.

Hun vil gerne have hjælp til at dø og har sendt en ansøgning til Ottawa General Hospital i håb om, at hun opfylder kravene for assisteret selvmord. Hun er dog fanget i regler, der siger, at en patients død skal være rimelige forudsigelig. Det er vanskeligt for dem, der lider af kroniske sygdomme at skulle vente på, at deres organer begynder at sætte ud. Derfor vil hun arbejde på at få reglerne ændret. Hun håber, hun får ret til at afslutte sin lidelse. Hun ønsker selv at bestemme. Hun vil have en fredelig, medfølende død.

Historien er siden blevet fulgt op. Maggie blev nægtet hjælp. Hun forfølger stadig muligheden for at anfægte beslutningen og har valgt at skrive en bog om sine smerter.

Kilde: http://www.dyingwithdignity.ca/maggie_story 

VORES KOMMENTARER:
Historien ligner til forveksling Susannes. I hvert fald hvad smerter, livskvalitet og manglende socialt liv angår. Smertebehandling hjælper ikke Maggie. Susanne tåler ikke smertestillende medicin, som forværrer hendes tilstand fremfor at lindre. Maggie er bundet til hjemmet. Det samme er Susanne. Ingen af dem har et socialt liv. Derfor daler livskvaliteten selvfølgelig.

Det lykkedes ikke for Maggie at få hjælp i Canada, fordi hun endnu ikke er døende. Susanne kan slet ikke søge om at få hjælp i Danmark, fordi hun ikke er døende.  Selv, hvis hun var døende, ville det formentlig alligevel ikke lykkes for hende at få hjælp, forid den eneste form for hjælp i Danmark indtil videre er palliativ sedering, som synes at være forbeholdt mennesker med en kræftdiagnose.

Vi har sagt det før, og vi siger det igen: Det bør ikke være diagnoser, der er afgørende for, om man kan få hjælp eller ej, men graden af lidelse, der er afgørende.

Når det er sagt, er der dog aspekter i Maggies historie, som er anderledes end Susannes. Maggie får ikke anden hjælp end den, familien yder hende. Uden dem ville hun formentlig dø af sult.

Susanne får trods alt fra hjemmeplejen, fordi vi har et offentligt system, der hjælper alle med behov for pleje og fysisk hjælp i Danmark. Maggie ser også ud til at have glæde af behandlinger, men har ikke har råd til dem. Her kan man tale om, at hun bliver svigtet af samfundet.

Til forskel herfra har Susanne ikke effekt af nogen form for behandling, som alt sammen forværrer hendes tilstand. Dertil kommer at Maggie er meget ked af det, fordi hun ikke kan besøge sin forlovedes grav. Susanne har sin mand, som hjælper hende og er omkring hende.

Maggie kunne måske være et af de mennesker, man ville kunne hjælpe til en større livskvalitet med en ihærdig indsats?! Det er ikke sikkert; men når man læser historien, kunne det umiddelbart godt se sådan ud.

Her gør Susanne lige opmærksom på, at Hanne havde det samme måde, da hun læste den første historie om Susanne i Kristeligt Dagblad: hun troede, hun kunne hjælpe Susanne; men Hanne blev klogere efterhånden som Susanne udbredte sin hele historie.

Hanne ved derfor i dag, at der er mennesker, der ikke kan hjælpes, fordi de ikke tåler behandling. Der er mennesker, der lider så ubærligt, at det eneste de ønsker, er at få fred.  

........................................................................

11.2 2018 - FRIVILLIG ASSISTERET DØDSHJÆLP I AUSTRALIEN

The Sydney Morning Herald skriver i november 2017, at Upper House i Australien har haft succes med at legalisere ægteskaber mellem samme køn, men at det mislykkedes med frivillig assisteret dødshjælp med 20 stemmer imod og 19 for.
De to ting har meget tilfælles i Australien, fordi de seneste tal har vist, at 61,6 % har været for ægteskab mellem samme køn, mens 85 % har været for assisteret dødshjælp. På trods af dette har parlamentsmedlemmerne afvist lovforslaget om legalisering af frivillig dødshjælp ved mere end 30 lejligheder.
Mht. begge problemstillinger har der været præcedens rundt om i verden, og modstanderne har advareret mod de alvorlige konsekvenser.
Ægteskab mellem samme køn er tilladt i 23 lande i verden, frivillig assisteret dødshjælp er lovlig i otte lande.
Rammerne for aktiv dødshjælp i Oregon er en sikker model og en effektiv ramme.
Både ægteskab mellem samme køn og assisteret dødshjælp er menneskerettighedsspørgsmål, som fokuserer på autonomi – individets ret til selv at træffe beslutninger om eget liv.
I modsætning til de katastrofale advarsler fra modstanderne, begrænses frihederne for dem, der modsætter sig lovene, heller ikke. Personer, der afskyr begrebet ægteskab mellem samme køn forbliver fri for at leve deres liv i overensstemmelse med egne værdier og traditioner, mens de, der afviser frivillig assisteret dødshjælp, ville være fri til ikke at søge en medicinsk bistået død.
I begge spørgsmål har argumenter mod lovreformer fokuseret på ubegrundede krav og skræmmebilleder.
I forhold til ægteskab af samme køn, pålægges mindretallets moral flertallet, ytringsfriheden og de religiøse frihedsrettigheder begrænses, ægteskabssituationen devalueres og en ny generation af børn af homoseksuelle par bliver fattige ofre.
I forhold til dødshjælp hævder modstanderne, at lægerne bliver drabsmænd, ældre misbruges, de gamle, syge og sårbare presses til at afslutte deres liv, og antallet af ungdomslidelser ekslaerer gennem en proces af ”selvmordssmerter”.
På trods af bevis for, at assisteret dødshjælp i Europa og USA har været ledsaget af en stigning i finansieringen af palliativ pleje, fortælles folk stadig, at palliativ pleje vil få nedsatte ressourcer.

Kilde: http://amp.smh.com.au/comment/religious-groups-doomed-voluntary-assisted-dying-bill-20171117-gznjvu.html

VORES KOMMENTARER:

Det er pudsigt at drage sammenligning mellem ægteskaber mellem samme køn og assisteret selvmord; men det giver mening, når man læser argumentationen. Her nøjes vi dog med at kommentere på assisteret selvmord.
Modstandernes argumentation foregår på nøjagtig samme måde, hvad enten emnet er det ene eller det andet. Og trods et stort flertal i befolkningen, følger politikerne ikke med. Afstemningen var dog meget tæt - 20 imod og 19 for. Næste gang lykkes det forhåbentlig!
Udtrykket frivillig assisteret dødshjælp, som de anvender i artiklen, er slet ikke så dårlig endda. Det henviser både til, at det er den enkelte selv, der træffer beslutningen og at både den, der ønsker hjælp til at dø og den, der hj
ælper, gør det på frivillig basis.

Når det er sagt, er det meget tankevækkende, at argumenter imod assisteret dødshjælp er de samme verden over. I hvert fald ser det ud til, at argumenterne i Australien er lig dem, der anvendes af danske modstandere imod aktiv dødshjælp.
Det er også tankevækkende, at skræmmebilleder og frygtscenarier er afgørende i argumentationen imod.
Og det er tankevækkende, at en lille procentdel af befolkningen får lov at bestemme over flertallet.
Endnu mere tankevækkende er det dog, at de mennesker, der er imod, ikke selv mister noget ved at være fortalere! For det er jo sådan, det er. De beholder deres frihed til ikke selv at takke ja, mens de forholder andre, der lider, muligheden for at få hjælp. Hvis det er etisk/moralsk, ja, så ved vi ikke længere, hvad etik og moral er. Det er ikke det, de står for i hvert fald.
Etik og moral handler om rigtigt og forkert. Holdninger til etik og moral varierer fra person til person. Derfor er det også vanskeligt at sige, hvad der er rigtigt og forkert på alle menneskers vegne.
I et demokratisk samfund er der tradition for, at flertallet følges; men sådan er det ikke i dette spørgsmål, og det kan man sagtens stille spørgsmålstegn ved; for er det etisk/moralsk?
Moral og etik er forankret i den tid, vi lever i. Vi lever lige nu i en tid, hvor bl.a. den teknologiske udvikling og udviklingen indenfor sundhedsområdet er løbet enormt stærkt, og hvor lovgivningen – set ud fra vores synspunkt - ikke er fulgt med. Ikke at legalisere assisteret dødshjælp synes at være ude af trit med de behov, nogle mennesker i dag har, når de lider uden at kunne få hjælp på anden vis end ved at få hjælp til at dø.
Det er moralsk/etisk, at de mennesker, der går ind for assisteret selvmord eller aktiv dødshjælp ikke blot tager sagen i egen hånd, men afventer en lovændring; men på et tidspunkt bliver nok formentlig nok for nogle. Bla. for Svend Lings, der tog sagen i egen hånd, men måtte bøde med i første omgang at få frataget autorisationen og måske senere med endnu en straf?!
Lad os håbe, at det ikke har været forgæves! I hvert fald har Svend Lings gjort opmærksom på den gruppe, der i dag ikke kan hjælpes, og som modstanderne vælger at lukke øjnene for. Det er til gengæld ikke etisk/moralsk efter vores opfattelse. 
 


......................................................................................

7.2 2018 - DIGTET "UNDSKYLD DANMARK" FUNDET PÅ SUNDHEDSSTYRELSENS FACEBOOKSIDE

"Undskyld, Danmark.
Undskyld, at et stort skrummel af en bil bankede op i min bil to gange, da jeg var ung.
Undskyld, at det skete i en bil uden nakkestøtte.
Undskyld, at jeg kiggede til siden 1. gang. 
Undskyld, at jeg koblede ud, mens jeg halvvejs stod op 2. gang.
Undskyld, at jeg faldt ned fra terrassen, besvimede, gik i kramper, som jeg ikke kunne komme ud af og smadrede mit skinneben.
Undskyld, at kikkertundersøgelsen for barnløshed efterlod mig med et mellemgulv, der gjorde, at jeg aldrig efterfølgende kunne rette mig helt ud.
Undskyld, at jeg klamrede mig til job på piller alt alt for mange år og dermed kom til at lægge alt for mange penge i skat.
Undskyld, at jeg fik skader, som du ikke kunne undersøge ordentligt for og hjælpe mig med. 
Undskyld, at jeg kæmpede mig tilbage efter to langtidssygemeldinger.
Undskyld, jeg ikke accepterede min pension, men ville mere end det. 
Undskyld, at jeg lå under for, at det kunne betale sig i svær grad at arbejde. 
Undskyld jeg ikke bare nød livet så godt det nu var muligt.
Undskyld, at jeg ikke bare glemte alt om at yde uden pension.
Undskyld, at jeg udsatte mig for skumle behandlinger i årevis for at tækkes dig. 
Undskyld, at jeg ikke stoppede, men bevarede håbet, selvom jeg blev mere og mere invalideret. 
Undskyld, at jeg var i chok over den sidste læge, der havde fejlbehandlet og ødelagt mig.
Undskyld, at jeg fik ham anbefalet som specialist flere steder.
Undskyld, at jeg var positiv og stadig havde håbet inden.
Undskyld, at jeg ikke kunne gøre mig forståelig og få dig forklaret, hvad der var sket. 
Undskyld, at jeg forfaldt og ikke forstod, at det fik dig til at misforstå og afsky mig endnu mere. 
Undskyld, at jeg ikke forstod, at du troede, at nu gik det bedre, da jeg efter dine anbefalinger og et års kamp fik mig gjort i stand, så jeg lignede et menneske igen. 
Undskyld, at jeg, efter tre tilbagefald og to forsøg på genoptræning efter fejlbehandlingen, gav op og bad om din hjælp til at slutte livet, da jeg ikke kunne mere.
Undskyld, at min situation er eskaleret med voldsom hast hver dag siden. 
Undskyld, at den udvikling det har taget, den beskrev jeg ville ske, for flere eksperter for otte år siden.
Undskyld, at jeg havde den viden.
Undskyld, at jeg kendte min krop. 
Undskyld, at jeg modsatte mig, men lod mig tvinge til at acceptere din tak, som var:
At psykiatrisere min situation og negligere skaderne, selvom ulykken står beskrevet i min journal, sammen med flere objektive fund.
Undskyld, at jeg ikke billigede dine løsninger, som var samtaler med mennesker, der ikke vidste, hvad de lavede med mig, selv.
Undskyld, at jeg syntes, at tre uger på et plejehjem i den situation var en dårlig idé.
Undskyld, at jeg ikke syntes, at det var fantastisk, at de sendte belastende, malplaceret personale fra psykiatrisk afdeling ud jævnligt med giftige piller og for at snakke om?????? Ja hvad??
Undskyld, at jeg ikke syntes diverse hokus pokus som hypnose, psykologer, sedler om positivitet på klædeskabet og amatørakupunktur fra en kontaktperson kommunen sendte ud, ikke var lykken.
Undskyld, at jeg allerede havde viden om akupunktur, som jeg var mislykkedes med to gange hos professionelle akupunktører. 
Undskyld, at jeg protesterede imod din lyse idé om to en halv måneds mareridt på et psykiatrisk hospital.
Undskyld, at jeg syntes, at den hær af interesserede, der kun ville tale, var et helvede, når der bliver jaget knive ind alle vegne. Også i kæberne, hvis jeg taler. 
Undskyld, at jeg forsvarer mig, og det ser ud som om, at jeg kan tale.
Undskyld, at jeg ikke forstod, at det altsammen var, fordi du manglede viden.
Undskyld, at jeg ikke forstod, at du blev nødt til al den mishandling de sidste otte år, fordi vi ikke har en lov om aktiv dødshjælp.
Undskyld, at jeg ikke forstår, at du sætter loven over mig.

Men jeg kan forstå, at din behandling af mig og den manglende lov er din tak for alt”. 

Sundhedsstyrelsens hjemmeside!
https://www.facebook.com/groups/523389137858780/permalink/751907538340271/

VORES KOMMENTARER:
Vi har fået lov at gengive det skrevne. Vi synes, det taler for sig selv. En ulykke fik livet til at gå i stå. Nu er der kun længslen efter døden tilbage. Det er hjerteskærende.
Undskyldningerne får karakter af magtesløse, velfortjente giftpile rettet mod samfundet!
Vi er nødt til at sige, at det under ingen omstændigheder burde være nødvendigt at undskylde! Ingen havner selvforskyldt i en sådan situation; men råheden i samfundet, som kommer til udtryk politisk, når samfundets allersvageste ikke får den hjælp, de har brug for, er ussel.
At lade mennesker ligge uden at yde hjælp er totalt og aldeles uacceptabelt. Ikke en gang døden gives der hjælp til!
Et dyr ville være bedre stillet. Det er en floskel, men en sand floskel, og hvis nogle mener, at man ikke kan sammenligne, bør de gøre noget ved og for de mennesker, der utilsigtet bliver ofre uden selv at ønske at blive det. At lade mennesker "ligge og rådne op", er i den grad uværdigt og meningsløst.

...............................................................................

2.2 3018 - FORMAND FOR KRISTENDEMOKRATERNE MENER, AT NY LOV LEGALISERER DØDSHJÆP 

Lovforslaget hedder ”Øget selvbestemmelse for patienter i forhold til fravalg af behandling, herunder oprettelse af en behandlingstestamenteordning”. Liselott Blixt, DF og Flemming Møller Mortensen, S, er hovedmændene bag forslaget.

Alle Folketingets partier siger ja til den kommende lovændring, som reelt er en legalisering af aktiv dødshjælp, mener Stig Grenov, formand for Kristendemokraterne. Han er bekymret, fordi det kan udvikle sig til et spareprojekt.
Ellen Trane Nørby forsikrer om det modsatte; men han kalder det alligevel forslaget for ”en ulv i fåreklæder” og mener, at brugen af begrebet ”passiv dødshjælp” ikke gør det bedre.
”Jeg er overordentligt bekymret for, at de mennesker, der sederes på denne måde, overvejende vil være ensomme, og at dette i givet fald vil have en social slagside”, siger han.

Flemming Møller Mortensen mener, at der skal være en mulighed for, at et menneske, der skal dø indenfor nogle uger kan få fjernet medicin, mad og drikkevarer og i stedet få sovemedicin og sove stille ind i døden.

Hvor lang tid tager det, spørger Stig Grenov? Og hvilke læger, skal gøre det? Skal læger og andre sundhedspersoner kunne sige nej?
Først er det to uger, men så kan det blive fire, fem eller flere uger. 
Kristelig Lægeforening mener, at palliativ sedering er aktiv dødshjælp; for formålet er at patienten dør. Dødsårsagen vil være sult, tørst og patientens sygdom; men lægen skal aktivt ordinere sovemedicin, som fører til døden.

Hospicelederne har i høringen vedr. forslaget skrevet, at det ikke skal kunne være et krav fra patienterne, men udelukkende baseres på lægens vurdering, og at det åbner Pandoras æske fylde med etiske problemstillinger. Ændrer patienten holdning? Skyldes ønsket chok eller angst? Eller er det et råb om at blive set?

Stig Gernovs største bekymring er, om patienterne overvejende er de ensomme. Han mener også, at forslaget senere vil kunne bruges som et påskud til at anvende dødelig gift, og at ”de fattige og dem uden familie står forrest i køen”. Han finder det uigennemtænkt og vil gerne vide, om personalet fx har pligt til først at afsøge mulighed for aktiv livshjælp.

Kristendemokraterne anerkender den enkelte persons ret til at fravælge en behandling. De går også ind for brugen af smertestillende midler, der kan forkorte livet, men også for forskning i palliation. De mener, at døden skal accepteres som et vilkår.

Lægers ansvar er at gøre alt for at skabe livsmod og livskvalitet. Det er hospicebevægelsen et godt eksempel på.
”Læger skal ikke pålægges aktivt at arrangere en sulte- eller tørstedød for mennesker, som kan smertedækkes uden brug af sedering, og som ellers kunne leve yderligere nogle uger. Palliativ sedering bør kun komme på tale i de meget få terminale tilfælde, hvor det ikke er muligt at smertedække patienten på anden vis”.
Læger og sundhedspersoner bør kunne nægte at deltage.

Kristendemokraterne håber, at Folketinget vil følge hospiceledernes forslag. De mener, at palliativ sedering ikke skal kunne aftales i et behandlingstestamente.
Forslaget er en etisk glidebane. Derfor bør hastebehandlingen i foråret opgives. I stedet bør der tages en bred offentlig debat om emnet.

Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/stig-grenov-folketinget-vil-med-ny-lov-reelt-indfoere-aktiv-doedshjaelp?utm_source=facebook&utm_campaign=post&utm_content=new

VORES KOMMENTARER:
Det kommer ikke som en overraskelse, at hverken Kristendemokraterne eller hospicelederne går ind for lovforslaget om øget selvbestemmelse i forhold til egen død i et behandlingstestamente eller for brugen af palliativ sedering. Det drejer sig om meget religiøse mennesker hvis hele livsgrundlag bygger på en tro på Paradis og Helvede. Ved at hjælpe et andet menneske med at dø, sikres muligvis en plads i Helvede?

Kristendemokraterne og andre religiøse mennesker må gerne have deres tro; men de skal også respektere, at vi er mange andre, der har en anden tro, nemlig troen på, at mennesket selv er i stand til at tage stilling, og at vi ikke har brug for, at læger træffer beslutninger for os. Det vil vi gerne selv have lov til. Selvfølgelig indenfor de rammer, loven kommer til at afstikke.
At kunne vælge palliativ sedering til i et behandlingstestamente synes som en logisk konsekvens af, at man i det hele taget har indført den form for dødshjælp i Danmark. Det bliver ikke en hjælp, der uddeles til højre og venstre. Den forbeholdes formentligt alligevel udelukkende dem,  der dør indenfor kort tid. Vi kunne godt ønske, at det også forbeholdes dem, der gennem længere tid lider ubærligt.

Bliver lovforslaget en glidebane i retning af, at næste skridt på vejen kan blive en dødelig medicin fremfor blot sovemedicin, vil det ikke være den store katastrofe. Tvært imod. Patienten vil få en hurtigere og smertefri død fremfor at skulle dø af sult og tørst. Stig Grenov spørger selv, hvor lang tid det tager og er måske modstander af en langsom død, som alligevel fører til døden. Heri er vi fuldstændig enige med ham.  

At vække en patient, der har sultet og tørstet i flere dage for at sige farvel til de pårørende er forhåbentlig en ren teoretisk mulighed. Når først patienten er lagt i coma, forbliver vedkommende forhåbentlig i coma. Alt andet vil være direkte umoralsk og uanstændigt. Det er i forvejen uanstændigt at sulte og tørste mennesker ind i døden, men også at vække dem midt i processen ville være det værste scenarie, vi kan forestille os. Det er i hvert fald ikke til gavn for patienten. Men måske for nogle pårørende.

At give sovemedicin fremfor dødelig medicin er til gavn for lægerne, som da sovemedicin ikke medfører en øjeblikkelige død dermed kan fritages for at være den, der har forvoldt patientens død, er meningsløst. Hermed overholdes lægeloven. Men hvornår begynder man at fokusere på og lytte til, hvad der tjener patientens bedste fremfor hele tiden at fokusere på andre? Læger, pårørende, de religiøse, Det Etiske Råd etc. Kort og godt de 7 %, der IKKE går ind for aktiv dødshjælp. Hvornår får majoriteten i Danmark de rettigheder, mange længe har længtes efter?
Og hvornår holder man op med at tale om, at aktiv dødshjælp – og nu også palliativ sedering - får en social slagside, og at det er ensomme mennesker, der i givet fald får hjælpen.

Det er – som de fleste af Trumps nyheder - såkaldte ”Fake news”, fordi det for længst er fastslået i undersøgelser i lande, der allerede har legaliseret aktiv dødshjælp, at det ikke er tilfældet.

Lad os nu få en fair snak om dødshjælp i stedet for hele tiden at cirkle omkring alle de ukorrekte spøgelser

Når alt dette er sagt, siger Stig Grenov egentlig også det, vi har sagt en tid, nemlig at passiv dødshjælp er blevet en glidebane 
i Danmark. 

..................................................................................................

27.1 2018 - FORENINGEN FOR PALLIATIV INDSATS HOLDER TEMADAG OM AKTIV DØDSHJÆLP

Temadagen er allerede afviklet i København i november 2017. I Aarhus afvikles temadagen den 16. marts 2018.
Indhold:
Postdoc. Vibeke Graven, REPHA:
Sociologisk inspirerede betragtninger om, hvorfor debatten om aktiv dødshjælp trænger sig på.
Forskningsleder i palliation Helle Thimm fra REPHA:
Om afslutning af liv begrundet i lidelser med afsæt i udvalgte eksempler samt gældende regler og dominerende normer og holdninger i forhold til at afslutte liv pga. lidelse ved lindring ved livets afslutning i forhold til at lindre svære symptomer, palliativ sedering og lovgivning i forhold til en værdig død.
Overlæge ved palliativt team, Bodil Jespersen:
Lindring af lidelse ved livets afslutning.
Formanden for foreningen ”En værdig død”, Flemming Schollart:
Hvad er en værdig død og aktiv dødshjælp og hvordan praktiseres det i andre landet samt oplysninger og erfaringer.
Sygeplejerske Susanne Mejdal, Hospice Limfjord:
Lindring med livet som indsats om assisteret selvmord i Schweiz og tanker fra et studiebesøg.
Praktiserende læge, ph.d. og forsker i palliation Marianne Dees:
Palliation og aktiv dødshjælp i Holland, borgernes holdning og praktiserendes lægers rolle.
Overlæge Ole Hartling:
Etiske vinkler på aktiv dødshjælp ved.
Formand for foreningen Ole Raakjær:
Afrunding.

Kilde: http://www.palliativ.dk/files/aarsdagen2017-18/program_aarsdag_2017_og_18_foreningen_for_palliativ_indsats__-_seneste_ud....pdf

VORES KOMMENTARER:
En interessant temadag, når man ser bort fra, at den eneste, der formentlig går ind for aktiv dødshjælp, er formanden for ”En værdig død”, Flemming Schollart. Med vanlig omhu vælges mennesker, der er imod aktiv dødshjælp, selv om de kun repræsenterer 7 % af den danske befolkning. Vi kunne selvfølgelig godt have tænkt os, at der var en større bredde i oplægsholdernes erfaringer. Fx kunne det have været også være taget en patient med, der går ind for aktiv dødshjælp; men det måske for kontroversielt.
Helle Timm har i mangen en debat påpeget, at man ikke kan bruge enkelteksempler som udgangspunkt for en lovændring. Men hun vælger alligevel selv at bruge enkelteksempler i sit indlæg. Formentlig i den hensigt at påvirke tilhørende i den retning, hun mener, de skal påvirkes i? Det synes ikke etisk forklarligt eller respektabelt kun at måtte bruge patienteksempler, når det passer ind, men ikke når det ikke, passer ind. Helle Timm har sågar på sociale medier ”lukket munden” på patienter, der har deltaget i debatten med samme begrundelse; men nu gør hun det selv! Det er tankevækkende.
Alene det, at eksemplerne er udvalgte, kan fortælle, at de er valgt mhp. at styrke hendes egen holdning, nemlig modstanden imod aktiv dødshjælp?
Er man for aktiv dødshjælp, er der formentlig ikke meget nyt at hente på en sådan temadag. Er man i tvivl, bliver man formentlig overbevist om, at aktiv dødshjælp ikke bør legaliseres.
Ole Hartling, der ofte fremstår som den mest inkarnerede modstander, slutter dagen af. Måske mhp. at efterlade deltagerne med indtrykket af, at aktiv dødshjælp ikke er for intellektuelle mennesker. Hans tidligere indlæg i debatten tyder på, at det efter hans mening kun er mennesker med hang til en debat præget af følelsesbaserede argumenter uden evidens, der går ind for aktiv dødshjælp? 

.......................................................................


22.2 2018 - DET MEDCINSK ETISKE RÅD I SVERIGE DIKUTERER DØDSHJÆLP

Den
 svenske blogger Staffan Danielsson mener, at det er et stort skridt fremad for Sverige, at det svenske Medicinsk Etiske Råd (SMER) nu diskuterer dødshjælp.

Han mener, at dødshjælp er vanskeligt spørgsmål, men efter omhyggeligt at have undersøgt retten til dødshjælp, når det er mennesket vilje i livets sidste fase, er han sikker på, at det indføres i Sverige indenfor omkring 5 år. 
I foråret 2016 havde han en forespørgselsdebat med daværende sundhedsminister som gav et klart budskab om, at SMER bør arbejde for aktiv dødshjælp. Det hilste SMER velkommen, og de lavede et sammendrag af problemerne ved brug af dødshjælp i forskellige lande og om vigtige spørgsmål i den forbindelse. Det foreligger nu i en rapport, som præsenteres på Sveriges største debatforum, DN Debatt, hvilket giver et hint om problemets betydning og aktualitet.
Rapporten fylder 185 sider med kommentarer af SMER og et resumé af rapporten med spørgsmål og svar. Højdepunkter er således analyseret i en parlamentarisk undersøgelse. 
Han har selv siddet et par år i bestyrelsen for retten til en værdig død, og foreningen finder, at SMER-rapporten er en stor succes for foreningens udholdende og konstruktive arbejde med spørgsmålene. 
SMER-rapporten er et skridt i retningen mod at diskutere dødshjælp.

Kilde: https://staffandanielsson.blogspot.dk/2017/11/smers-rapport-stort-steg-framat-for-att.html

VORES KOMMENTARER: 

Rapporten udkom i november 2017. Det er glædeligt for Sverige, at deres Medicinsk Etiske Råd nu arbejder aktivt med og deltager i diskussionen. 
Lad os håbe for Sverige, at bloggeren har ret i, at Sverige får indført aktiv dødshjælp indenfor fem år. Det kan formentlig også få en afsmittende effekt på Danmark! 
Det kan måske også have en afsmittende effekt på Det Etiske Råd i Danmark, at ditto svenske har en anden opfattelse. 
Sverige er ikke gået så langt som Danmark mht. at indføre palliativ sedering som en udvidelse af passiv dødshjælp, som således har udviklet sig til at blive en glidebane i Danmark. Ligesom modstanderne mod aktiv dødshjælp i Danmark kalder aktiv dødshjælp for en glidebane; men når man ikke længere med lethed kan definere, hvad passiv dødshjælp er, er der sket et skred, og man kan – ifølge vores bedste overbevisning – lige så godt tage skridtet fuldt ud ved at holde aktiv og passiv dødshjælp adskilt og indføre aktiv dødshjælp til de allermest syge og lidende, der ikke kan få hjælp eller lindring på anden vis. Her taler vi selvfølgelig både om uafvendeligt og ikke uafvendeligt døende. 
Rent faktisk er det noget værre rod, som det er nu! Og patientsikkerheden er truet, fordi læger fortsat er dem, der tager stilling og ikke nødvendigvis patienten selv. 

.....................................................................................

 

Nyt vedr. dødshjælp

18.1 2018 - FORFATTER VIL AFSKAFFE DØDEN

Forfatter Christian Møgeltoft kalder døden for en ikke tragisk hændelse og en naturlig afslutning på livet.
”Vi fødes ind i dødens venteværelse”. Vi lever livet i evig forventning om nedtælling, der varer lige til slutningen.

Vi forbinder døden med noget utvetydigt trist og et stort tab, uanset om vi tilhører Kristendommen, jødedommen eller islam. 

I biblen er døden beskrevet med negativt ladede ord i stedet for at være en trøst. Der tales om himmel/helvede, belønning/straf, liv/efterliv. Forkyndere skræmmer med deres fantasifulde fortællinger om, hvad der sker, hvis vi ikke opfører os pænt, mens vi lever.

Døden er både processen hen mod afslutningen, selve afslutningen og evigheden efter afslutningen – altså før, under og efter.

Derfor bliver døden uoverskuelig.

Religionerne har ”spundet guld på en forestilling om døden som noget stort og tragisk, der kræver professionel assistance”.


Mange af os tror ikke på religion, eller på et liv før eller efter. Men alligevel frygter vi afslutningen. Kommer vi fri af religion, kommer vi også fri af frygten for at dø, mener han.


Tænk blot på naturens kredsløb – at vi bliver til intet og kommer fra intet.

Mennesket er blot et hylster og al snak om sjæl er en påstand og en forestilling.
Derfor behøver vi heller ikke at græde, når vores elskede dør. Det er en naturlig proces. I stedet bør vi glæde os over, at de har beriget vores liv.
Selvfølgelig er det omvendt logisk at begræde tabet. Men vores tårer gælder os selv; for vi har ikke grund til at ynke nogle, der ikke længere lever eller føler. Det hjælper ikke, at vi græder og hidser os op. Det forhøjer kun mængden af lidelse.

”De mennesker, som har fået mest ud af deres liv, er ikke dem, som har levet i hundrede år, men dem, som har levet hvert minut”.

Vi må hvert minut tænke på afslutningen som en uundgåelig følge af, at vi er født.
Kilde: https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE10147676/lad-os-afskaffe-doeden/

 

VORES KOMMENTARER:
En ugudelig forfatter, der forsøger at rationalisere døden og reducere vores kære til noget, vi blot kan putte ned i en kasse og gemme væk, når de dør. Af jord er du kommet, til jord skal du blive. Ikke noget med genopstandelse her.
Han taler dog om at holde fast ved, at de har beriget vores liv. Det er særdeles væsentligt.

Men når vi læser det, han skriver, virker det umiddelbart tilforladeligt; men ved nærlæsning virker det mere som en stor fortrængning af døden. Som om han er meget bange for døden og har været nødt til at lave nogle forklaringer på alt. Forklaringer, som han selv kan leve med og som kan hjælpe ham til at komme igennem sorgen. Det er vel det, vi alle gør: Forsøger at finde en vej; men vi tror ikke, at den vej overhovedet kan findes, før vi selv står ved vejen og har mistet. Hvordan kan vi på forhånd reducere vores kære til muld og fortælle os selv, at det er egoistisk at græde over – ja, vel nærmest ”spildt mælk”? Hvordan skal vi kunne komme os over at have mistet i det øjeblik, vi har sagt farvel? Han giver opskriften på det; men vi tror, han kan glemme alt om sine (bort)forklaringer i samme øjeblik, han mister én, han har kær.

Når det er sagt, har han ret i, at det er én selv, man græder over; men det er vel såre menneskeligt. Den døde kan jo ikke længere græde og har det godt, hvorend vedkommende er.

Nogle nærer et inderligt ønske om selv at dø først, så de ikke bliver ladt alene tilbage. Andre ønsker, at de dør sidst, fordi de ved, at deres elskede, måske er mindre livsduelig, end de selv efter at have mistet.

Til forfatteren: Der findes ingen opskrift, men der findes fortrængning. 

 

 .................................................................................

12.1 2018 - KVINDE MED ME/CFS VALGTE ASSISTERET SELVMORD

En svensk kvinde med ME/CFS (tidligere kaldet ”kronisk træthedssyndrom”) er død. Skribenten ønsker, at hendes død bliver et wake up call. Hun kunne ikke udholde livet og valgte at tage til et andet land og få hjælp til at dø – vha. assisteret selvmord.


Tabu omkring psykisk sygdom er begyndt at aftage; men når man taler om selvmord, er det et aspekt, der næsten overses. De mennesker, der dræber sig selv, gør det ikke, fordi de er alene eller deprimerede, men fordi deres fysiske plager er vanskelige at bære, skriver de.


Den svenske kvinde har fortalt om sin beslutning i et offentligt brev.

Hun arbejdede stædigt for den misforståede sygdom, hun og ca. 40.000 andre svenskere lider af. Hun ønskede mere forskning og flere ressourcer. Hendes indsats øgede andres viden om sygdommen.

ME/CFS kan give en lang række symptomer, men sammenlignes ofte med kronisk influenza med alvorlig træthed. Kvinden var meget hårdt ramt.


I Sverige har plejen af ME/CFS store mangler og mange får slet ikke pleje. Af uvidenhed er der i stedet blevet anbefalet ting, der gør patienter endnu mere syge. De nægtes sygedagpenge til trods for, at en fjerdedel er bundet til hjemmet. Det er en løbende tragedie, som langsomt er begyndt at vise sig med kvindes indsats for oplysning.


Nu må resten af samfundet gøre din del. Skribenten mener, at man skal starte med at give patienterne specialiseret pleje – ikke kun i Stockholm; for der er patienter over hele landet. Man må prøve at finde penge til at få svar; for patienterne er ikke hverken doven eller hypokondere.


Kvinden havde i en mail fortalt skribenten om traditionen med at psykologisere uudforskede sygdomme, som mest findes hos kvinder, og som sjældent diskuteres. Hun bad om, at der blev skrevet mere om sygdommen mhp. at få gang i debatten.

Debatten er hermed sat i gang.

Kilde: https://www.metro.se/artikel/agnes-arpi-l%C3%A5t-hennes-d%C3%B6d-bli-en-v%C3%A4ckarklocka

MINE KOMMENTARER:
Efter at have set filmen Unrest og oplevet, hvor dårlig, patienter med ME/CFS kan være, har jeg forståelse for, både at kvinden har opfyldt de strenge kriterier for overhovedet at kunne få dødshjælp og også for, at hun har valgt assisteret selvmord. Formentlig i Schweiz, som er det eneste sted i Europa, hvor man kan få hjælp til at dø, når man ikke er bosat i landet.

Der er mange mennesker, der lever et kummerligt liv med kroniske, komplekse, ubehandelige sygdomme. Kvinden har tilsyneladende gjort en indsats for at oplyse både om sygdommen og også om psykiatriseringen af de svenske ME/CFS patienter.

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser i Aarhus, som har introduceret psykiatrisering af tusindevis af mennesker, har efterhånden en hel del lidelse på sin samvittighed. Hans teorier forsøges nu også implementeret i både Norge og Sverige, hvor man ellers har haft rigere traditioner for forskning. Havde kvinden boet i Norge, var hun dog formentlig blevet taget mere alvorligt; for den norske statsminister har erklæret, at hun vil gøre noget for disse patienter, da hun blev konfronteret med, hvor dårlige de kunne være.
I Danmark er alle prisgivet psykiatriseringen på lige fod med mennesker, der lider af de ca. 29 andre sygdomme, der også psykiatriseres, fordi det er det billigste; men for patienterne er det absolut ikke det bedste. Det giver en følelse af at være opgivet og overladt i egen varetægt. Kvinden har valgt at tage vare på sig selv på sin helt egne facon, nemlig ved at få hjælp til assisteret selvmord. Alene det, at hun har opfyldt kriterierne herfor, fortæller sit tydelige sprog om, hvor dårlig hun var.

Susanne er et godt eksempel herpå. Med whiplash og dystoni (ufrivillige muskelsammentrækninger, som tyder på alvorlige skader), er hun prisgivet. Hun får ingen hjælp eller pleje – ud over hjælp til personlig pleje og til at spise og drikke; men det kalder jeg ikke for kvalificeret hjælp. Det drejer sig jo udelukkende om overlevelse og ikke om livskvalitet.

Noget interessant i artiklen er, at skribenten skriver, at mennesker, der dræber sig selv ikke gør det, fordi de er deprimerede, men pga. fysiske plager. Det samme har vi hele tiden sagt. At tage livet af sig er i langt de fleste tilfælde ikke en beslutning, der træffes hen over natten, men en moden beslutning som følge af et længerevarende ulideligt og uværdigt liv.
Det er vigtigt, at der bliver forsket i samtlige 30 fysiske sygdomme. At fastholde, at de alle er en og samme psykiatriske lidelse, er en syltekrukke med en størrelse, der aldrig er set tidligere, og som giver alt, alt for meget lidelse. 

Er du interesseret, kan du læse mere om problematikken med fejldiagnosticering og fejlbehandling i denne underskriftindsamling: https://www.skrivunder.net/din_patientsikkerhed 

...............................................................................

9.1 2018 - SAMTALE MED TO ELEVER FRA 8. KLASSE

I går talte jeg med to skoleelever, der går i 8. klasse på en skole nær Aarhus. De havde fået som opgave at lave et projekt, som skulle handle om et dilemma. De to drenge havde valgt at beskæftige sig med aktiv dødshjælp.

De havde endnu ikke selv taget helt stilling til emnet, men mente på nuværende tidspunkt, at de mest hældte til, at det skulle være lovligt.

 

Forud sendte de nogle spørgsmål, som jeg brugte til forberedelse af samtalen, som foregik over telefonen. Forberedelserne kommer her:

 


Til samtale med to elever i 8. klasse

 

Her er de spørgsmål, de i forvejen stillede til Susanne, og som jeg selv har brugt til at forberede mig ud fra.

 

  1. Hvordan ville det påvirke patienter rundt i DK, hvis aktiv dødshjælp blev lovligt?
  2. Har din familie sympati for dit ønske om aktiv dødshjælp?
  3. Aktiv dødshjælp er ikke lovligt i DK, men derimod i nogen andre lande. Hvorfor tror I at aktiv dødshjælp er ulovligt i DK?

 

Ad 1) Hvordan ville det påvirke patienter rundt i DK, hvis aktiv dødshjælp blev lovligt?

 

1.1 Først og fremmest vil det betyde, at folk ikke skal lide mere end højst nødvendigt. Fordi det vil betyde, at de mennesker, hvis lidelser er blevet uudholdelige kan få hjælp, før symptomer og lidelser bliver totalt uudholdelige. Selvfølgelig er det kun dem, der opfylder en række fastlagte kriterier, der vil kunne få hjælp. Vi taler jo ikke om, at alle skal kunne få hjælp til at dø, hvis de er lidt deprimerede eller har menstruationssmerter.
Susannes lidelser er i dag uudholdelige. Hun kan ikke behandles. Hun får ingen hjælp. Hun vil langsomt kvæles. Og hendes smerter er så stærke, at hun ikke forstår, at hun udholder dem. I værste fald kan hun leve længe endnu.

1.2 Det vil også betyde større tryghed, hvis man bliver så syg eller lidende, at man ikke kan udholde livet – og selvfølgelig stadig opfylder nogle strenge kriterier, kan det være en tryghed at vide, at der er mulighed for at få hjælp, hvis det bliver totalt uudholdeligt.
Ingen vil skulle skrige sig ind i døden pga. smerter.
Ingen vil skulle kvæles i deres egne sekreter.
Ingen vil skulle dø af lufthunger.

 

1.3 Ingen behøver tage til Schweiz for at få hjælp.

 

1.4 Folks rettigheder vil blive mere ens
- at tage til Schweitz er i dag kun forbeholdt mennesker, der har penge
- at begå selvmord er kun forbeholdt 1.4.1 dem, der tør, 1.4.2. dem, der ikke tænker på dem, der skal finde dem og 1.4.3. dem, som har fysikken til at kunne gøre det
- nogle har ikke muligheden for at dø ved at frasige sig behandling, fordi de ingen behandling får. De vil også få en chance for at få hjælp, hvilket de ikke har i dag. Derfor hjælper det nye lovforslag, der er på vej, heller ikke; for det lovforslag vil jo netop fremhæve selvbestemmelse i forhold til at sige fra overfor en behandling, selv om man dør af det. Men som sagt, er der nogle, der ikke får en behandling, fordi der ingen behandling findes eller fordi de ikke tåler behandling.

 

1.5 Ingen vil behøve at begå selvmord eller tage til Schweiz, mens de stadig kan. Skal man begå selvmord, skal det foregå, mens man stadig har en vis fysisk kapacitet. Det betyder, at nogle begår selvmord før, de egentlig er parate til at komme herfra, fordi de ikke tør vente. Måske ville de have fået en helt almindelig død, fordi de måske ville kunne holde ud at leve til slutningen alligevel.

1.6 Derfor kan det også medføre, at flere lever længere og ikke føler sig presset til at dø i utide.

 

1.7 Det vil højne etik og moral.
At sige, at folk bare kan begå selvmord, og at folk ikke behøver blande staten ind i det, er et forkvaklet menneskesyn i mine øjne. Det er endda udtalt af Det Etiske Råd flere gange.
At stikke folk blår i øjnene i forhold til, at alle kan få lindrende eller palliativ hjælp, er noget værre vrøvl. Det ved de godt, dem der siger nej til aktiv dødshjælp.

 

1.8 Lovgivningen vil blive præciseret
Som det er nu, er der for mange gråzoner og for meget uigennemsigtighed i lovgivningen. Det er lægen alene, der bestemmer i langt de fleste tilfælde. Kun i tilfælde af, at patienten er ved sine fulde fem, tæt på at dø og frasiger sig en behandling, skal lægen efterkomme ønsket.

Der er allerede læger, der hjælper folk herfra. Det skal de kunne gøre lovligt.
Patienterne skal vide, at de kan få hjælp og ikke være afhængig af den enkelte læges holdning.
Der er en læge, der har haft mod nok til at stå frem, Svend Lings.
Han er en meget modig mand og er ligeglad med, at han formentlig kommer i fængsel. For ham betyder det mere, at han har hjulpet nogle, der skreg om hjælp.
Flere undersøgelser viser, at læger har hjulpet deres patienter med at dø. I en undersøgelse var der 9 % af de adspurgte praktiserende læger, der indrømmede, at de havde hjulpet.
Måske er det kun toppen af isbjerget?
Hvis nogle læger alligevel gør det, kan de lige så godt gøres lovligt.

 

1.9 Den, der får hjælp til aktiv dødshjælp kan dø omgivet af sine kære og ikke i ly af natten begå selvmord. Døden kan planlægges, og det kan gøres smukt. Selvmord er aldrig smukt.
For hvert menneske, der begår selvmord, er der syv, der får det dårligt bagefter pga. skyldfølelser. Nogle kommer aldrig over det.

 

 

 

Ad 2 Har din familie sympati for dit ønske om aktiv dødshjælp?

 

Mine egne overvejelser startede med, at min mand bad mig hjælpe ham, hvis han på et tidspunkt skulle havne i en situation, hvor han ikke kunne udholde livet. Fx som lammet og uden tale på et plejehjem.
Det kunne jeg dog ikke love ham; for jeg kan ikke leve med det.
Så mødte jeg Susanne, og gennem talrige diskussioner blev jeg overbevist om, at aktiv dødshjælp bør være lovligt, så der kommer selvbestemmelse på området. Igen indenfor stærkt afstukne rammer og kriterier. 
Susanne kan jeg heller ikke hjælpe til at dø. Selv om hun har stærkt brug for hjælp dertil, fordi hun lider i en grad, som ingen mennesker kan forestille sig.
Jeg tror heller ikke, at jeg selv nogensinde vil kunne modtage dødshjælp, selv om jeg går ind for, at det lovliggøres. Men det er ikke ensbetydende med, at jeg ikke mener, andre skal have muligheden.

For mig og min familie – mand, børn og svigerbørn – er det med aktiv dødshjælp som med abort: Selv om der er nogle, der ikke vil kunne gøre brug af det, er der andre der kan, og dem vil vi ikke forhindre i det. Hvorfor skulle vi dog det? Det er formynderisk. Mange af dem, der siger nej til aktiv dødshjælp, siger ja til abort. Det er dobbeltmoralsk efter min opfattelse.

 

Det er også dobbeltmoralsk, når læger ikke vil hjælpe patienter men indrømmer, at de selv har medicin liggende til dem selv og deres pårørende, hvis de nogensinde skulle havne i en ulidelig situation.

 

Venner har I ikke spurgt ind til; men også vores venner er enige med os.
Nu er det jo også sådan, at mellem 70 og 80 % af landets befolkning går ind for aktiv dødshjælp. Kun 7 % er imod, så der er langt imellem modstandere.

 

 

 

Ad 3) Aktiv dødshjælp er ikke lovligt i DK, men derimod i nogen andre lande. Hvorfor tror I at aktiv dødshjælp er ulovligt i DK?

 

På en måde ER aktiv dødshjælp lovligt og indført i Danmark. Vi kalder det bare noget andet!
Palliativ sedering er nemlig tilladt.

I andre lande betragtes palliativ sedering (at lægge døende i kunstig coma, som de ender med at dø af) som aktiv dødshjælp; men i Danmark vælger man at kalde palliativ sedering for passiv dødshjælp. Det skyldes, patienten ikke dør straks – som vedkommende ville gøre, hvis man gav dem dødbringende medicin. De dør en langsom død – måske i løbet af en uge. Af tørst og sult.
Det synes jeg er uendeligt trist.
Hvorfor tror I, at man går ind for, at folk SKAL lide, før de dør?
Det gør man alene af den grund, at lægen så har SIN ryg fri. En læges handling må ikke føre direkte til døden uden, at loven ændres.
At det går ud over patienten, ser de tilsyneladende gennem fingre med. Når bare de selv har ryggen fri. Det er uklædeligt.

3.1 Aktiv dødshjælp er ikke lovligt i Danmark først og fremmest fordi Det Etiske Råd er imod.
Folketinget lægger sig op af Det Etiske Råds anbefalinger, og siger derfor nej. Men der er dog i dag politiske partier, der er begyndt at drøfte emnet mhp. at få deres stillingtagen ind i deres partiprogrammer, nemlig Socialdemokratiet og Alternativet.

3.2 Dertil kommer, at Lægeforeningen siger NEJ.
I de lande, der allerede har indført aktiv dødshjælp, er Lægeforeningen gået foran. Så med Lægeforeningen som modstandere, kan der være lang vej endnu i Danmark.
At Lægeforeningen er modstandere, er dog ikke ensbetydende med, at alle læger er modstandere. Der er også efterhånden en del læger, der er for. De markerer sig dog ikke så meget, som modstanderne.

 

3.3 Der er som sagt 7 %, der er imod, og de får stor bevågenhed i medierne. Mens fortalernes taletid er meget begrænset. Det er der lavet undersøgelser, der viser.
Trenden imod aktiv dødshjælp er primært sat af Kristeligt Dagblad, og jeg tror, at hovedparten af de 7 %, der er imod, er kristne. Kristne og andre troende er generelt modstandere.


Det sidste, jeg vil sige til jer, er, at der tales meget om, at aktiv dødshjælp kan føre til en glidebane, Jeg ser dog, at Danmark i stedet har skabt en glidebane i forhold til passiv dødshjælp.
Det er for mig at se værre.
Folk lider sig ind i døden, men de dør under alle omstændigheder. Resultatet er det samme som resultatet af aktiv dødshjælp (her tænker jeg på palliativ sedering).
Det er uforståeligt, at det er lægerne og ikke patienterne, der skal beskyttes.
Det ville være langt bedre, hvis de læger, der ville yde dødshjælp, får lov dertil og andre lader være.
Det vil skabe gennemsigtighed og tryghed.
Som det er i dag, er det stort set lægerne, der bestemmer, og de kan også bestemme, at man skal dø, selv om man ikke selv ønsker det. Det virker utrygt.
  

 

.................................................................................................. 

 

 

 

6.1 2018 - HVER TREDJE LÆGE ER BLEVET OPFORDRET TIL AT YDE AKTIV DØDSHJÆLP

Ca. 34 % af 410 adspurgte læger i en undersøgelse i Kristeligt Dagblad har flere gange i deres karriere oplevet, at patienter, pårørende eller andre har bedt dem om hjælp til at dø. 2/3 af dem har fået opfordringen mere end én gang i de sidste fem år. Hver 20. er blevet spurgt mere end 10 gang.

Overlæge Lisa Maria Bang er blevet spurgt flere gange, mens hun arbejdede på en kræftafdeling. Bla. fra patienter, der lige havde fået diagnosen. For deres vedkommende var de ofte en krisereaktion.

Ledende overlæge Michael Sprehn ved Respirationscenter Syd, arbejder med patienter, der har vejrtrækningsproblemer. Bla. patienter med ALS, som gradvist lammer hele kroppen.

Ofte er anmodningen dog ”et frustreret skrig om hjælp fra pårørende”. Men det kan også være fra sygeplejersker.
Det eneste, han lover, er, at de ikke kommer til at lide.

Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/hver-tredje-laege-er-blevet-opfordret-til-aktiv-doedshjaelp

 

VORES KOMMENTARER:
Det undrer os ikke, at mere end hver 3. læge er blevet bedt om aktiv dødshjælp – flere gange. Selv om Lægeforeningen benægter, at det er noget, der sker ofte, viser denne undersøgelse, at 134 ud af 410 læger er blevet spurgt. Det er faktisk mange i den store sammenhæng, når man tænker på, at ikke alle læger beskæftiger sig med patienter, der er døende eller ubærligt syge. Når man samtidig medtænker, at heller ikke alle læger indbyder til, at patienter eller andre beder om noget sådan, synes det af mange. At bede om dødshjælp kræver en form for tillid eller kemi. Er den ikke til stede, spørges formentlig ikke.  

Hvis udvælgelsen af læger er sket på grundlag af, at de læser Kristeligt Dagblad, kan man måske også formode, at der blandt lægerne er mange, der har et kristent grundsyn. Der står dog intet, om deres holdning til dødshjælp.

At love patienter, at de ikke kommer til at lide, ikke realistisk i forhold til alle patienter. Derfor virker det som en kliché. Især fordi også patienter ved, at ikke alle kan lindres i deres lidelser. 

Undersøgelsen viser faktisk, at der ER mange patienter, der ikke kan udholde livet, og som ønsker at komme herfra. Har de lige fået en kræftdiagnose, skal de selvfølgelig ikke hjælpes til at dø; men er de udenfor behandlingsmæssig rækkefølge og lider af ubærlige symptomer, som ikke kan behandles, og som har stået på i lang tid, burde det være en selvfølge, at de efter grundige overvejelser og opfyldelse af en række kriterier, kunne få en sådan hjælp. Alt andet er formynderisk. 

.....................................................................................

3.1 2018 - JOURNALIST SPØRGER, HVORFOR HAN IKKE KAN AFSLUTTE SIN FARS LIV

Journalist Søren Verup vil gerne afslutte sin fars liv af kærlighed til ham. Faren ligger lidende med liggesår på et plejehjem og kan hverken gå eller stå.

I dag har han kun det liv tilbage, som ingen vil have. Han har konstante smerter og får kun nøje afmålte doser af morfin for ikke at få for meget. En kat var blevet aflivet.
Han er ikke religiøs. Han tror på kærligheden. Til livet. Til mennesker og dyr. Til samfundet.

Journalisten forstår ikke, hvorfor hans far skal ligge og lide og finder det ukærligt.Der findes mange relevante spørgsmål i forhold til aktiv dødshjælp, men findes der et begavet svar på hvorfor nogle mennesker skal afslutte livet i smerter, frustration og afmagt, mener han.

”Jeg selv kan kun se, at der er ét svar. Det er, at vi som samfund ikke ønsker at tage ansvar for at slå vores uhelbredelige syge medmennesker ihjel med kærlighed og værdighed. Men kan vi være det bekendt”? Fortsætter han.

Vi tager ansvaret for at sende unge soldater i krig. Vi accepterer, at mange mennesker dør i trafikken, eller af rygning, overvægt og alt muligt andet. Det forsvares med, at vi har ret til personlig frihed. Friheden til at spise, ryge og drikke. Men når det kommer til at afslutte livet, har vi ingen frihed. Hvorfor?

”Hvad er det begavede svar” spørger han til slut?

Kilde: https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE10146662/hvorfor-kan-jeg-ikke-af-kaerlighed-til-min-far-afslutte-hans-lidelser/

VORES KOMMENTARER:
Vi stiller nøjagtig de samme spørgsmål. Det samme gør masser af andre mennesker. De lærde forsøger at komme med begavede svar, som involverer noget med ukrænkelighed, at vi lever i et fællesskab, at vores selvbestemmelse ikke rækker så langt, et livet er helligt, at læger skal helbrede, ikke medvirke til at slå ihjel m.m. Men svarene rækker bare  ikke til at forstå, hvorfor modstanderne imod aktiv dødshjælp finder det både værdigt og kærligt at lade mennesker dø en langsom og smertefuld død uden anden mening end stadig at være i live. Selv om mange ikke ønsker at være i live. Selv om mange ønsker at få hjælp til at dø.

Vi kæmper fortsat for en ændring af den holdning, som kun 7 % af Danmarks befolkning har, og fra 1. januar bliver muligheden for virkelig at gøre noget ved det, større; for fra da af kan man få en debat i Folketinget, hvis man skaffer 50.000 underskrifter. Kan vi skaffe 50.000 underskrifter for aktiv dødshjælp, er Folketinget nødt til at tage det op.

Det mærkværdige er dog, at selv om mennesker giver udtryk for, at de går ind for aktiv dødshjælp, tager det lysår at få nogle til at skrive under. Den underskriftindsamling, der blev sat i gang for flere år siden, har kun fået ca. 3000 underskriver.
Underskriftindsamlingen kan ses her: https://www.skrivunder.net/aktiv_dodshjalp_i_dk 


...........................................................................

30.12 2017 - EN FREDELIG OG VÆRDIG DØD KAN VÆRE DET ENESTE TILBUD


Det skriver en sygeplejerske i et debatindlæg på baggrund af historier i medierne om, at patienter er blevet nægtet genoplivning. Hun mener, at politikerne har ikke forholdt sig til, hvorfor det er bestemte patientgrupper, der ikke tilbydes genoplivning. De taler om autonomi og ret over eget liv.


Selvfølgelig er der både patienter og pårørende, der bliver bange, når de får at vide, at de er uegnede til genoplivning. Her spiller dødsangsten ind; men når sygdommen er for langt fremskredet er en værdig og fredelig død den fineste opgave for personalet.


De vil stadig kæmpe for patientens liv, men stopper hjertet, vil de ikke gøre noget – i respekt for det levede liv. Har man allerede en hjertesygdom, er hjertet skadet. Derfor hjælper det ikke at yde førstehjælp ved hjertestop. Skulle man mod forventning få hjertet til at slå igen, vil der være risiko for brækkede ribben, knust brystben, vanskeligheder med at ilte blodet, bevidstløshed etc. Kroppen er kun blevet endnu mere skadet. Behandling med respirator fører til, at folk ikke kommer ud af den igen. Det er udelukkende et spørgsmål om tid, før hjertet atter stopper.


Hvis politikerne ønsker, at alle har ret til genoplivning, kræver det mere plads på de intensive afdelinger. Ellers vil andre patienter bringes i livsfare, fordi de skal overflyttes til andre afdelinger for tidligt.

Hvis man er kræftpatient og får hjertestop vil det samme ske i den afsluttende fase.

Det må være lægerne og ikke politikerne, der beslutter, hvad den mest værdige behandling er. Som patient skal man altid have medbestemmelsesret. ”Men det er ikke det samme som at have frit valg på alle hylder. Nogle gange kan vi bare ikke redde dig, og så er vores fineste opgave at give din en værdig og smertefri død”.


Kilde: http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE9308847/nogle-gange-er-en-fredelig-og-vaerdig-doed-det-eneste-vi-kan-tilbyde-dig/

VORES KOMMENTARER:
Det er helt fint, at læger og andet sundhedspersonale træder i karakter, når en behandling ikke er til patientens bedste. Vi ville ønske, det samme ville ske i forhold alle andre former for behandling, og ikke kun i forhold til behandling efter hjertestop. Fx kan det i forhold til kræft være til stor gavn for de patienter, der ikke længere kan reddes, men som læger alligevel giver et håb ved hvert eneste tilbud om livsforlængende behandling (læs: eksperimentel behandling). Her har mange læger ingen skrupler i forhold til at overbehandle, så patienten dør af bivirkninger fremfor at få en mere fredelig død.

Vi er dog langt fra enige med sygeplejersken i, at det er lægerne, der skal bestemme. Det virker uetisk, når hun taler om, at de patienter, lægerne ikke vil genoplive ved hjertestop, fylder op for andre, der kan reddes på de intensive afdelinger. Argumentet er sikkert godt og rigtigt; men lige præcist i denne sammenhæng, virker det meget kynisk at bruge netop dét argument, hvis meningen med indlægget er, at folk skal overbevises om, at det er til gavn for patienterne ikke at blive genoplivet. Vi bliver i hvert fald ikke overbeviste af den slags kyniske argumenter. Tvært imod. Det kan i stedet få folk til at holde fast i, at de selv vil bestemme. Man skal aldrig være nedladende eller kynisk! Det har den stik modsatte effekt.

.......................................................................................
 

27.12 2017 - OLE HARTLING PROBLEMATISERER DOKUMENTAREN OM JØRGEN, DER VILLE DØ

Tidligere formand for Det Etiske Råd Ole Hartling problematiserer i Ugeskrift for Læger dokumentaren ”Jørgen vil dø”. Den blev sendt i oktober 2017. Her fulgte man en patient, Jørgen, der fik aktiv dødshjælp.


Jørgens pårørende drøftede det både med ham og med hinanden. De kørte til kirken, hvor han skulle begraves. Journalister og fotografer var med. Der blev vist iscenesatte samtaler med hovedpersonen og hans familie, skriver Ole Hartling. En af dem ville gerne hjælpe Jørgen til Schweiz.

Også lægen, der har givet sig selv den mission at hjælpe patienter med selvmord, deltog. Han leverede to glas fenemal til patienten. De kendte ikke hinanden, men lægen handlede ud fra medfølelse, som han sagde.

”I denne debat fokuserer medierne på enkelte skæbnefortællinger og fører skamløst det tragiske over i det patetiske. Fortællinger om enkeltpersoner gør emnet vedkommende og taler til følelserne, men i komplicerede spørgsmål er det nødvendigt at tænke i sammenhænge. Beskrivelse af lidelsesfulde enkelttilfælde er et spinkelt grundlag for en generel lovgivning, fordi den generel lov kan blive meget indgribende og stille netop andre enkeltpersoner i uforudsete og svære situationer”.


Det er tidligere set at en tragisk skæbne anvendes som argument i en principiel beslutning. Derfor fratages andre muligheden for at sige imod, fordi det vil virke følelseskoldt.


Vi skal stadig have en lovgivning, der ikke tillader at slå ihjel under visse betingelser.


TV-programmet bragte intet om, at menneskelig værdighed ikke er knyttet sammen med at have kontrol over sine funktioner. Det handler om, hvordan de mest udsatte behandles. Et menneskeliv nedskrives, når det vurderes. Alle mennesker har ret til at være til besvær. Hvis det såkaldt frie valg bliver aktuelt, bliver ingen fri for at træffe valget.


”Tanken om aktiv dødshjælp bør erstattes af aktiv hjælp i døden. I spørgsmål om at lovliggøre eutanasi har vi at gøre med den totalillusion, at der altid findes en teknologisk løsning på eksistentielle problemer”.

Udsendelsen idylliserede ”hele foretagendet”. Den ”fortabte sig i føleri”. Og den ”fremstillede manden med tabletterne som barmhjertig”.

Kilde: http://ugeskriftet.dk/debat/joergen-vil-doe

VORES KOMMENTARER:
Så har Ole Hartling atter været på banen. Med lidt sene betragtninger om dokumentarudsendelsen om Jørgen. Vi er uden tvivl mange, der så udsendelsen i oktober.
Ole Hartling angriber TV for at vise et enkelteksempel. Igen. Det sker dog konstant. Der er efterhånden så mange enkelttilfælde, at de tilsammen udgør en helt å. Et enkelttilfælde vil aldrig komme til at lægge til grund for en ændret lov, siger han. Det vil alene antallet af enkelttilfælde, som synes i stigende, og som alle beretter om det samme: store lidelser, intet liv tilbage, ingen livskvalitet, ikke at ville dø alene, men sammen med andre.
Mærkværdigvis nok har Ole Hartling trods sin aversion imod enkelttilfælde tidligere i en artikel fortalt om hans kones sygedom og død. Dengang ville han formentlig signalere, at man kan få god hjælp til at dø en ”normal” død; men ikke desto mindre er det også et enkelttilfælde!  
Og selv om Ole Hartling kone kunne hjælpes på en god måde i døden, er der mange andre, der ikke kan. Hvad med dem? Ole Hartling skal være glad for, at hans kone fik en god død! For sådan er det desværre ikke for alle.
Som Ole Hartling selv siger, virker det kynisk at tale nedgørende om et enkelttilfælde. Det virker også kynisk, når han gang på gang går ind og siger det samme med den samme løftede pegefinger og taler ned om og til andre. Når han engang holder op med vedblivende at kommentere hvert eneste tiltag på en negativ måde, kan det være, at nogle af hans mange kolleger, der går ind for aktiv dødshjælp, i stedet tør stå frem og sige deres mening. For p.t. er det primært hans røst vi hører sammen med Det Etiske Råd og formanden for Lægeforeningen.
De anvender alle de samme argumenter igen og igen. Det gør dem ikke mere hverken rigtige eller forståelige.
Han udlader heller ikke at træde en ekstra gang på en mand, der måske er på vej i fængsel, fordi han har turdet hjælpe nogle med at dø, nemlig Svend Lings. Dog retfærdighedsvist uden at nævne hans navn.
Kære Ole Hartling: Vi er dybt uenige med dig. 

 

.................................................................................... 

24.12 2017 
I ønskes alle en rigtig glædelig jul. I dag får I ingen nyhed, for nyheder fra pressen er sjældent glædelige og hjertelige. Og julen er hjerternes fest, så nyd i stedet hinandens selskab og glæd jer over, at julen atter er over os. 
Hos os blev juleanden stegt i går og ris ala`manden er lavet her til morgen med masser af mandler, flødeskum og vanilla i risengrøden, som også blev kogt i går. 
Rødkål og kirsebærsovs er lavet i ugens løb. Resten laver vi sammen undervejs. 
Juletræet står pyntet, og nu venter vi kun på, at børn, svigerbørn og ikke mindst børnebørn kommer og hilser på, før den ene familie skal videre til svigerfamilien og holde jul. 
Håber, I alle er parate til en rigtig hyggelig jul. 
Endnu engang ønskes I herfra en rigtig glædelig hjerterners fest. 


.......................................................................................................


23.12 2017 - RESPONS PÅ ARTIKLEN DEN 21.12 FRA DET ETISKE RÅD

Kære Treated.com Danmark, Hanne Holst Rasmussen, Marianne Hansen og Lisa Grye Elstorp

Tak for jeres henvendelse. For så vidt angår tilbuddet om at kommentere på vedlagte tekst, vil det ikke være en mulighed at gøre dette i detaljen, da teksten indeholder en lang række urigtige påstande om Det Etiske Råds holdning til aktiv dødshjælp. Vi vil derfor opfordre til, at den tekst, der indgår i debatoplægget, er i overensstemmelse med Det Etiske Råds udtalelser om emnet. Disse kan findes på Det Etiske Råds hjemmeside.

Vi vil samtidig gøre opmærksom på, at kun et enkelt af de medlemmer, der sidder i Det Etiske Råd i dag, har været med til at lave den seneste udtalelse fra 2012, idet alle de øvrige medlemmer er skiftet ud siden da. Så når I skriver, at de nuværende medlemmer i Det Etiske Råd, bortset fra Thomas Søbirk Petersen, er imod at lovliggøre aktiv dødshjælp, så gør I det uden at vide, hvordan holdningerne fordeler sig blandt de nuværende medlemmer, da emnet ikke har været behandlet af det nuværende råd.

 I skriver, at selv Det Etiske Råd anbefaler selvmord som løsning på lidelse. Det er ikke korrekt. Det er muligt, at enkelte medlemmer har udtalt sig på en måde, der kan give en vis støtte til den opfattelse, men det er ikke en anbefaling fra rådet som helhed.

Det er væsentligt at være opmærksom på, at det hverken er et krav eller et mål i sig selv, at der opnås enighed blandt medlemmerne om de problemstillinger, Det Etiske Råd behandler. Da rådet behandlede spørgsmålet om lovliggørelse af aktiv dødshjælp i 2012, var flertallet af rådets medlemmer ganske rigtigt modstandere af at lovliggøre aktiv dødshjælp, men enkelte medlemmer var faktisk åbne over for lovliggørelse. Det er altså nødvendigt at skelne mellem, hvad et enkelt medlem mener og udtaler, og hvad rådet som helhed mener. Det er som nævnt hverken et krav eller et mål i sig selv, at medlemmerne bliver enige. Målsætningen er i stedet, at hvert enkelt medlem danner sig sin egen holdning på baggrund af en sober og kvalificeret debat, hvor både fakta og argumenter lægges åbent frem.

I skriver, at Det Etiske Råds retorik lader til tider meget tilbage at ønske, og at rådet anvender ord, der kan virke manipulerende - så som drab, mord, bødler og lignende - ligesom I skriver, at de sammenligner aktiv dødshjælp med nazisme. Det er meget grove påstande uden nogen form for hold i virkeligheden og dette er på ingen måde udtryk for Det Etiske Råds holdning.

Vi vil på det kraftigste opfordre til, at dialogen om aktiv dødshjælp bliver foretaget på sober vis, og at der ikke fremføres urigtige påstande, som er med til at skabe fjendebilleder og fjerne fokus fra et vigtigt emne.

Med venlig hilsen

Christa Lundgaard Kjøller

Sekretariatschef

VORES KOMMENTARER:
Først og fremmest er vi meget glade for, at Det Etiske Råd har svaret.
At de mener, at teksten indeholder en lang række urigtige påstande om Det Etiske Råds holdning er faktisk også en påstand fra deres side. Vi har redegjort for det, som vi ser det. For vores holdninger, og vi kan underbygge dem.

At der er flere i rådet, der måske går ind for aktiv dødshjælp glæder os oprigtigt. Vi påstår ikke, at der kun er én, der er for. Vi skriver, at vi kun kender til Thomas Søbirk Petersens holdning. Det er ikke en påstand, men korrekt, hvilket understreges af, at rådet skriver, at de jo netop ikke har meldt ud eller diskuteret, hvad de nuværende medlemmer mener om emnet.

Det synes igen som manipulation! Fordi det er usandt.

Medlemmer af Det Etiske Råd er i folks terminologi lig med Det Etiske Råd. At nogle udtaler sig om, at de, der ønsker at dø, blot kan begå selvmord, er sandt. Hvis sådanne udtalelser ikke kan henføres til det samlede råd, bliver det vanskeligt at være kritisk; for de udtaler sig jo ofte enkeltvis. Derfor bør de i stedet sikre, at de solidarisk står ved de udtalelser, de andre rådsmedlemmer kommer med. MED MINDRE de udtrykkeligt tager afstand herfra. Og det er vi ikke bekendte med, at de har gjort på noget tidpunkt.

Hvad skal vi bruge Det Etiske Råd til, hvis de er lige så uenige som resten af befolkningen. En sådan udtalelse bærer ved til læge Svend Lings udtalelse om, at Det Etiske Råd bør nedlægges. For hvad er da deres mission? Det er vel meningen, at de skal rådgive i etiske spørgsmål, og får man lige så mange svar, som der er medlemmer i rådet, kan det ikke bruges til noget.

Rådet fremstiller normalt sig selv som en helhed. Det bør de stå ved, når der er noget, de er uenige i at et medlem har sagt. Alternativt bør de tage afstand herfra. Længere er den sådan set ikke. Medlemmerne repræsenterer rådet. Når andre instanser udtaler sig, siger de ofte, at det er deres egen holdning. Det tror vi ikke, vi har hørt rådet sige; men måske gør vi dem her uret.  


Med hensyn til, at det er en påstand, at de sammenligner med nazisme, taler om drab, mord, bødler etc. er det en lige så stor påstand, at de ikke gør det.

Fx sammenligner de på deres egen hjemmeside aktiv dødshjælp med nazisme. Her skriver de: ”På oldgræsk betyder eutanasi den gode død, men mange associerer formodentlig eutanasi med aflivningspolitikkerne i Nazi-Tyskland og opfatter derfor betegnelsen negativt”. Hvorfor overhovedet nævne det. Det virker manipulerende.
http://www.etiskraad.dk/~/media/Etisk-Raad/Etiske-Temaer/Aktiv-doedshjaelp/Publikationer/Udtalelse-om-aktiv-doedshjaelp.pdf


Side 21 i Det Etiske Råds skrift om aktiv dødshjælp står: "Hvis lægen udfører aktiv dødshjælp og altså anvender sin viden til at fjerne patientens lidelser ved at slå patienten ihjel, går lægen ud over sin normale rolle i mindst to henseender". http://www.etiskraad.dk/~/media/Etisk-Raad/Etiske-Temaer/Aktiv-doedshjaelp/Publikationer/Udtalelse-om-aktiv-doedshjaelp.pdf 

I rådets vejledning fra 2003 lyder overskriften: "Eutanasi – lovliggørelse af drab på begæring?" Alene det, at der i overskriften anvendes et udtryk som drab, sender et budskab om, at de ikke er neutrale i deres tilgang. http://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/aktiv-doedshjaelp-og-doeende/publikationer/eutanasi-lovliggoerelse-af-drab-paa-begaering-2003 

Tre medlemmer af Det Etiske Råd skriver i en artikel i maj 2017: ”Vi har i vores samfund fravalgt dødsstraf som straffeforanstaltning, og vi mener, at selvmordstruede skal have al den hjælp, de kan få. Set i det lys er det ubegribeligt, at svaret for nogle er at slå mennesket ihjel, hvis man befinder sig i en svær situation”.

I samme artikel står: ”Lingua Tertii Imperii, Det Tredje Riges sprog. Ord kan virke som bittesmå doser arsenik: De sluges ubemærket, de synes ikke at have nogen virkning, men efter nogen tid viser giftens virkning sig alligevel.”

https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE9551449/er-aktiv-doedshjaelp-en-tom-frihedsrettighed/

Det er fuldstændig korrekt, at ord er som bittesmå doser arsenik. Det samme kan siges om Det Etiske Råds ordvalg, når de vælger at udtrykke sig i termer som fx at slå ihjel. Også Det Etiske Råds ord forgifter!   

Noget tyder på, at de ikke bryder sig om kritik.
Noget tyder også på, at deres strategi er benægt, benægt, benægt.
Men det ændrer ikke på vores holdning til dem.
Beklager.

..................................................................................................

21.12 2017 - ARTIKEL OM AKTIV DØDSHJÆLP

Sammen med Lisa Grye Elstorp har Marianne (Susanne Fink) og jeg skrevet en artikel på Treateds Sundhedsblog. 
Artiklen giver indblik i, hvad aktiv dødshjælp er, forskellige begreber, hvad der er hhv. lovligt og ulovligt i Danmark, argumenter for og imod dødshjælp m.m. Faktisk kommer vi stort set rundt om emnet.
Den 19.12 2017 er den sendt til Sundhedsministeren, Det Etiske Råd, Lægeforeningen, Socialdemokratiet og Alternativet, som alle er nævnt i artiklen. De er blevet bedt om at kommentere på de steder, de selv er nævnt. Vi afventer nu spændte deres kommentarer.
Artiklen kan læses i sin fulde længde her på siden under hovedafsnittet dødshjælp og underafsnittet ”Artikel om dødshjælp”.

Den kan også ses på https://dk.treated.com/blog

 

............................................................................

18.12 2017 - BEHANDLES VORES DØDE VÆRDIGT

Efter en artikel bragt i Jyllandsposten om en søn, der af politiet blev underrettet om sin fars død for derefter at finde faren liggende i gangen med blod i ansigtet og i en ligpose, der kun var trukket halvt op. Sønnen fik et chok. Faren var efterladt sådan, fordi hans død var forventelig. Derfor har personalet ikke pligt til at gøre noget ved liget.

Siden har der været debat om, hvem der har ansvaret, når vi dør?

Sundhedsministeren vil nu undersøge, om vi behandler vores døde værdigt.

Bedemænd og pårørende kalder eksemplet med sønnen, der finder sin far på den måde, for ”usømmelig omgang med lig”.
Derfor vil sundhedsministeren nu undersøge, hvordan man bliver bedre til at håndtere døde. Det drejer sig især om dem, der bor alene og dør en naturlig død. Flere og flere bor dog alene, og 8 % dør alene.

Morten Bangsgaard, som er medlem af Det Etiske Råd siger, at alle bør behandles værdigt. Vi må sikre os, at alle får den bedste og mest værdige afsked med livet.

I sagen med den døde far har ingen gjort noget forkert, men resultatet er forkert. De pårørende får en helt forkert oplevelse.
Hvis man kunne tage denne vanskelige samtale om døden, blev døden måske mere nærværende.
Det kan være svært at lave dækkende regler.

Filosof Anders Krogh Jensen taler også om fremmedgørelsen overfor døden. Der mangler en praksis for, hvordan vi håndterer døden. Han synes dog, at det er problematisk, når der stilles krav om, at det først og fremmest er samfundet, der skal håndtere folks død.

Kilde: https://jyllands-posten.dk/protected/premium/indland/ECE10064008/minister-vil-undersoege-om-doede-behandles-vaerdigt/

VORES KOMMENTARER:
Vi finder det forkasteligt, at politifolk kan efterlade et dødt menneske på gulvet, når de ved, at de efterladte kommer og skal klare resten. Hvorfor ligger han der? Hvorfor ligger han ikke i sin seng? Har de ikke tid til at behandle en afdød ordentligt? Er de blevet for professionelle – læs kolde – så de slet ikke tænker over, at en søn efterfølgende finder sin far liggende sådan? De har selv tilkaldt sønnen, så det ved godt, han dukker op.  

Vi tænker, at man ikke behøver lovgive om noget så simpelt. Det burde være almindelig sund fornuft at tænke på, hvem der kommer og finder manden, så de som den naturligste ting i verden anbringer ham i hans seng og vasker blodet af hans ansigt, så faderen ser så naturlig ud som muligt. Det er ikke raketvidenskab at finde en løsning, som vil gøre det acceptabelt at gå ind i huset for en søn, der ved, at hans afdøde far ligger derinde; men tilsyneladende er der ingen grænser for, hvad man kan mødes af, hvis man skulle få en sådan besked.

Vi kan simpelthen ikke være det bekendt! Så let er det. 

...................................................................................

14.12 2017 - AUSTRALSK STAT VIL NU LEGALISERE ASSISTERET SELVMORD

Den australske stat Victoria i de sydøstlige Australien vil nu legalisere dødshjælp.
Politikerne har i november måned i år stemt igennem at svært syge skal kunne få hjælp til at dø – med 22 stemmer for og 18 imod.


De svært syge vil få en dødelig dosis medicin fra lægen. Det drejer sig om terminalt syge patienter, der max har et halvt år tilbage at leve i. Også patienter med Parkinson og Alzheimer kan søge om at få livet afsluttet, hvis de har 12 mdr. tilbage at leve i.


En tidligere premierminister var dog meget imod og raser imod lovforslaget. Han mener, de skal have deres smerter lindret i stedet.

”Læger burde være helbredere, det skulle aldrig kræves af dem, at de skal være dræbere” siger han.
Mange er dog glad for, at forslaget går igennem.

Man regner med at loven træder i kraft om 18 måneder.


Kilde:
https://www.bt.dk/udland/australsk-stat-goer-aktiv-doedshjaelp-lovligt

VORES KOMMENTARER:
Så kommer også Australien med. Godt nok med et knebent flertal og en tidligere rasende premiereminister. Emnet kan i sandhed bringe sindene i kog.
Jo flere lande/stater, der legaliserer aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord som i dette tilfælde, jo mere pres lægges der på andre lande.

Modstanderne over hele verden anvender nøjagtig de samme argumenter. Læger skal ikke tage liv, de skal helbrede; men når læger ikke kan helbrede, står der jo netop i deres lægeløfte, at de skal lindre lidelse. Og når de ikke kan lindre lidelse på den gænge måde, må de jo lindre lidelse vha. en metode, der hjælper! Dødshjælp er lindring af lidelse!

Australien ser åbenbart et behov for, at det ikke alene er uafvendeligt døende, der kan have brug for dødshjælp. Hvordan de vil vurdere, om døden indtræder om et halvt år hos terminalt syge eller 12 mdr. hun ikke terminalt syge, må vise sig. Det bliver uden tvivl svært at få det udformet i en lov; for ingen fagpersoner vil kunne sige præcist, hvornår et menneske dør. Derfor kan det gå hen og blive en lov, der alligevel kun bruges, når man med sikkerhed kan se, at folk er døende. Men vi kan håbe på, at australiere i Victoria kan få en mere værdig død om 18 mdr. end tilfældet må være i dag.

......................................................................................

10.12 2017 - LANDSFORENINGEN LIV OG DØD OM DØDSHJÆLP

Foreningen anvender Det Etiske Råds definition af dødshjælp, nemlig: ”Betegnelse for afståelse fra at iværksætte eller fortsætte livsforlængende behandling og anvendelse af lindrende midler med eventuel dødelig virkning.


Passiv dødshjælp har været legalt i Danmark siden Folketinget ændrede Lægeloven i 1992 med følgende tilføjelse i paragraf 6 stk. 5:

”I en situation, hvor patienten er uafvendeligt døende, men hvor livstestamente ikke foreligger, kan lægen undlade at påbegynde eller fortsætte foranstaltninger, som kun kan udskyde tidspunktet for dødens indtræden. Lægen kan under samme omstændigheder indgive de smertestillende, beroligende eller lignende midler, som er nødvendige for at lindre patientens tilstand, selv om dette kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet”.

Den habile patient har desuden til enhver tid ret til at takke nej til en behandling. Også selv om det drejer sig om livsreddende behandlinger. Alternativt kan det besluttes i et livstestamente.


Passiv dødshjælp foretages af læger hver eneste dag i Danmark.

Læger har – ifølge Det Etiske Råd – ret og i nogle tilfælde pligt til at yde passiv dødshjælp, som afkorter et menneskes liv.

Er et menneske uafvendeligt døende kan lægen undlade en behandling, der vil udskyde dødstidspunktet, og de kan anvende lindrende midler, der kan fremskyde dødstidspunktet.


”At standse en respirator eller give et drop, der fremskynder døden, er med andre ord tilladt efter dansk lovgivning i visse situationer. Det, der kalder ”passiv dødshjælp”, kan således godt være udtryk for en aktiv handling fra lægens side”.


Kilde: http://livogdoed.dk/temaer/aktiv-doedshjaelp/

 

VORES KOMMENTARER:
Dette er ikke ny viden, men vi vælger at bringe det igen for endnu engang at pointere, at der er ”huller” i den danske lov, som desuden ikke er tilstrækkeligt dækkende i alle situationer.

Fx er et livstestamente kun juridisk forpligtigende for læger, når en patient er uafvendeligt døende. Ellers kan læger vælge at følge patientens ønsker, eller de kan lade være. Det er, som et spil i lotteriet. Der er slet ingen ”helgarderinger”, hvis man ”blot” er stærkt invalideret eller har en lidelse, der giver så svære symptomer, at man ønsker at dø, hvis man ikke er uafvendeligt døende.

At passiv dødshjælp kan være en aktiv handling er noget rod. Det komplicerer forståelsen af, hvad det egentlig drejer sig om, og det har også flyttet grænsen for, hvad læger kan tillade sig at gøre og stadig kalde det for passiv dødshjælp, hvis formålet er at lindre lidelse.
Fx er det tilladt at fjerne en sonde eller en respirator; men dette KAN IKKE være et led i at lindre lidelse. Tvært imod. At fjerne en sonde bevirker, at patienten dør af sult og tørst. At fjerne en respirator bevirker, at patienten dør af manglende luft. Vi forstår ikke, at man kan vælge at kalde dette for lindrende behandling. Vi kan kun få øje på ét formål med sådanne handlinger: At patienten skal dø. Hvad skulle formålet ellers være?

Dertil kommer, at det også i dag er tilladt at lægge uafvendeligt døende i medicinsk coma, såkaldt palliativ sedering. Patienten får lægemidler, der får vedkommende til at sove ind i døden. Det kan måske vare en uge. Dette har også kun ét eneste formål: at patienten dør; men patienten dør en uendelig langsom død og dør i realiteten af manglende væske. Igen foretrækkes at tørste et menneske ihjel. Selv om patienten næppe mærker tørsten, virker det som en led måde at dø på.
Vi foretrækker naturligvis, at patienten kan få lov at dø her og nu, fremfor det sejpineri, som der hele tiden foregår i dag. Det er ikke værdigt.

Folketinget er - som tidligere beskrevet - lige nu ved at lægge sidste hånd på en tilføjelse/præcisering af den del af loven, der giver mulighed for at takke nej til en behandling, selv om det kan føre til døden. Det er et fint initiativ taget af sundhedsminister Ellen Trane Nørby, som før hun blev minister, var for aktiv dødshjælp. Men desværre viser det sig, som vi har også allerede har gjort opmærksomme på via høringssvar, at forholdene forringes yderligere, fordi der fremover bliver taget større hensyn til læger end til patienterne.

Der er ingen tvivl om, at vores nuværende lov er uigennemsigtig og hullet som en si, og hvis ikke der strammes gevaldigt op på det nye lovforslag, bliver det ikke meget bedre i fremtiden. 
Vi foretrækker derfor, at legalisering af dødshjælp, og at den også kan udbredes til andre end dem, der er uafvendeligt døende, nemlig de stærkt lidende.
Vi er nødt til at forebygge, at mennesker føler sig nødsaget til at rejse til udlandet for at få hjælp til at dø, mens de stadig er i stand til at foretage en strabadserende rejse. Det forkorter deres liv. Mange ville måske kunne udholde at være her, til de dør en naturlig død, hvis de ved, at der findes en ”kattelem”. 

......................................................................................

6.12 2017 - FACEBOOKGRUPPEN LÆGER FOR AKTIV DØDSHJÆLPS HØRINGSSVAR

Facebookgruppen Læger for aktiv Dødshjælp skriver følgende på deres facebookside:

”Høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven
Sagsnr.: 1701586

Læger for aktiv Dødshjælp er på høringslisten, men havde egentlig ikke tænkt at reagere bl.a. fordi passiv dødshjælp ikke er vores område. Men efter at være blevet trukket ind i sagen af en konkret patient, ønsker vi alligevel at fremsætte følgende bemærkninger:

Udviklingen går i den forkerte retning. Både det nye lovforslag og den efterfølgende diskussion viser at fokus er gledet lidt væk fra patienten og over på personalet. § 15 i den nugældende sundhedslov er krystalklar: enhver kan sige nej til behandling. Det kan man sådan set også ifølge det nye forslag, men der er et men. Nu kan personalet nemlig nægte at afbryde en behandling hvis det er dem imod. Der står ganske vist at man så har pligt til at finde en der er villig til at gøre det. Men hvad nu hvis man ikke lige kan finde nogen der vil? Hvad nu hvis der ikke er nogen ved afdelingen der vil? Og hvad nu hvis ledelsen er imod? Så sker der ikke mere, for der er ingen straf. Og så blæser patientens rettigheder i vinden. Det nye forslag kommer derfor ikke til at virke.

Det lyder bl.a.:
»§ 24 a. Tilbagekalder en patient, som ikke er uafvendeligt døende, et informeret samtykke efter § 15, stk. 1, jf. stk. 2, om fortsat livsforlængende behandling, er en sundhedsperson ikke forpligtet til at afbryde behandlingen, hvis sundhedspersonen vurderer, at afbrydelsen vil medføre, at patienten umiddelbart derefter afgår ved døden, i det omfang dette vil stride imod sundhedspersonens etiske opfattelse. Det påhviler i et sådant tilfælde sundhedspersonen at henvise patienten til en sundhedsperson, som kan efterkomme patientens selvbestemmelse.«

Hvis det nye lovforslag skal komme til at virke, er man nødt til at skærpe bestemmelsen om at der skal findes en anden til at afbryde behandlingen. I stedet for at skrive at den enkelte sundhedsperson selv skal finde en anden sundhedsperson der vil, bør det gøres til et ledelsesspørgsmål. Det skal til enhver tid påhvile den behandlingsansvarlige ledelse at sørge for at loven overholdes, at patientens ønske og rettigheder respekteres, og at uønsket behandling hurtigst muligt bliver afbrudt på en ordentlig måde.

Egeskov den 6. november 2017

Svend Lings
Læger for aktiv Dødshjælp

Kilde: Facebookgruppen Læger for aktiv Dødshjælp

VORES KOMMENTARER:
Ovenstående er meget relevante kommentarer og særdeles tankevækkende; for gruppen har jo ret i, at det ikke er patienten, der nu sikres, men lægen! Med den gamle lov havde patienten ret til at takke nej til en behandling; men vedtages den nye, bliver det atter tvivlsomt, om patienten kan få sit ønske opfyldt. Det er jo fuldstændig tåbeligt. Hvorfor lave en lov, som skal give patienterne lov til mere selvbestemmelse, når vi i stedet risikerer at fratages den selvbestemmelse, vi allerede har.

Når der argumenteres imod aktiv dødshjælp, er anvendes ofte det argument, at patienten allerede har ret til at frasige sig behandling, som en begrundelse for, at vi ikke behøver en legalisering af dødshjælp i Danmark.

Vi ser det faktisk som en dyb krænkelse, hvis dette lovforslag gennemføres. En dyb krænkelse af den enkelte borgers rettigheder på bekostning af lægers rettigheder.

Hvor er vi så henne? Vi er bombet tilbage til oldtiden.
Vi er meget glade for, at gruppen har gjort opmærksomme på denne problemstilling, fordi det jo er det stik modsatte af, hvad sundhedsministeren ønskede med en lovændring. 

.................................................................................


3.12 2017 - ENKELTE HØRINGSSVAR

1. Fra Lægeforeningen
Lægeforeningen finder det positivt med nye regler for patienters selvbestemmelse ved livets afslutning. Men mulighed for fravalg af behandling ved tvang vil føre til omsorgssvigt.

De støtter en behandlingstestamenteordning men mener, at de nye muligheder skal præciseres.

De foreslår, at muligheden for yderligere udvidelse af selvbestemmelsesretten undersøges.
De støtter retten til at afslutte en behandling og også muligheden for etiske forbehold.

De støtter også at behandlingstestamentet bliver bindende, men at der skal præciseres, at patienten ikke kan stille krav om en bestemt behandling.

De er derimod imod muligheden for at fravælge somatisk behandling ved tvang af varigt inhabile. Loven bør sikre, at den varigt inhabile ikke udsættes for unødig smerte og lidelse.

Fra DET ETISKE RÅD:
Det Etiske Råd ser, at lovforslaget indeholder mulighed for:
- at habile patienter kan forlange at igangværende behandling afbrydes, også selv om det kan føre til døden
- at en ordning med behandlingstestamente kan bevirke øgede muligheder for fravalg af behandling. Bla. af livsforlængende behandling, som kan føre til overlevelse, men at konsekvenserne af sygdommen eller behandlingen vurderes alvorlig eller lidelsesfuldt
- desuden kan man tilkendegive, at man ikke ønsker at blive udsat for tvang ved somatisk behandling, hvis man senere bliver inhabil. Det forudsætter dog pårørendes, værgens eller en evt. fremtidsfuldmægtigs accept.
- at tilkendegivelserne i behandlingstestamentet skal være bindende for sundhedspersonerne.

Det Etiske Råd er enige i, at den enkelte patients selvbestemmelse bør styrkes.
De mener dog – som Lægeforeningen - at man skal kunne udøve en vis form for tvang overfor fx demente personer, selv om de har et livstestamente, fordi man ofte med let tvang kan opnå en væsentlig sundhedsgevinst, og at det næppe kan være i patientens egen interesse, da det kan føre til omsorgssvigt. I andre situationer mener de, at en grad af tvang kan overvinde ulemperne ved tvangen.

Mht. forslaget om frasigelse af behandling mener de til gengæld, at forslaget ikke er vidtgående nok. Enhver form for behandling, hvis en person er blevet inhabil, bør kunne frasiges, hvis formålet er livsforlængede behandling af en kronisk sygdom eller nedsættelse af risikoen for at dø af akut sygdom.

De mener til gengæld, at man ikke bør kunne frasige sig palliativ behandling.
De påpeger, at patientens habilitet skal vurderes i forbindelse med afgørende beslutninger, at der skal være mulighed let adgang til at skifte mening og få det ændret, og at der bliver gode muligheder for at få vejledning i forbindelse med udfyldelse af behandlingstestamentet.

Behandlingstestamentet styrker selvbestemmelsen for habile patienter ved livets afslutning, ligesom det styrker selvbestemmelsen, hvis man skulle blive inhabil.

Rådet ønsker også sikkerhed for, at retten til at sige, at man ikke ønsker genoplivning, respekteres.
 

Alle høringssvar kan læses her: http://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/e2ac3713-81b3-4c11-aea4-b046838f9962/H%C3%B8ringssvar.pdf 

............................................................................................

 

 

30.11 2017 - LIVS- OG BEHANDLINGSTESTAMENTE

Livstestamente

Som Livstestamentet er udformet i november måned 2017 har man ret til at ønske to ting:
1. at man som uafvendeligt døende ikke ønsker at modtage livsforlængende behandling, hvis man kommer i en situation, hvor man ikke selv er i stand til at træffe beslutninger.
2. at man ikke ønsker livsforlængende behandling ved så svær invaliditet, at man fysisk og mentalt er ude af stand til at tage vare på sig selv.

Livstestamentet virker således først, når man ikke længere selv er beslutningsdygtig.
Mens man stadig er beslutningsdygtig kan man vælge behandling fra, men ikke til.

Juridisk er lægen forpligtet til at følge livstestamentet hos uafvendeligt døende; men hos ikke- uafvendeligt døende skal lægen anlægge en konkret vurdering, om livstestamentet skal følges eller ej, hvilket vil sige, at lægen kun er moralsk – ikke juridisk - forpligtet af Livstestamentet.

Behandlingstestamente

Regeringen barsler p.t. med et nyt forslag til selvbestemmelse i form af et Behandlingstestamente til styrkelse af den enkeltes selvbestemmelse i forhold til egen død.

Forslaget har netop været til førstebehandling i Folketinget efter en høringsfase.

Ikrafttræden sker 1.9 2019.

Fx fremgår af forslaget, at habile patienter skal kunne forlange afbrydelse af igangværende behandlinger, også selv om det kan føre til døden. Behandlingstestamentet kan give øgede muligheder for fravalg af behandling, bla. af livsforlængende behandling, som kan føre til overlevelse, men hvor konsekvenserne af sygdommen eller behandlingen vurderes alvorlig eller lidelsesfuldt.

Ifølge lovforslaget skal man også kunne tilkendegive, at man ikke ønsker at blive udsat for tvang ved somatisk behandling, hvis man senere bliver inhabil, hvilket dog forudsætter pårørendes, værgens eller en evt. fremtidsfuldmægtigs accept. I høringen problematiseres dette, da det kan føre til omsorgssvigt overfor fx demente mennesker.
Tilkendegivelserne i behandlingstestamentet skal være bindende for sundhedspersonerne.

Kilde: http://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/e2ac3713-81b3-4c11-aea4-b046838f9962/Udkast%20til%20lovforslag.pdf


VORES KOMMENTARER:
Vi venter nu spændte på at se, hvordan det endelige forslag udformes.
Behandlingstestamentet har intet med aktiv dødshjælp, men alene med passiv dødshjælp at gøre. Der er i og for sig intet nyt i, at en patient kan frasige sig behandling. Det har man altid kunnet; men nu præciseres det yderligere, så der ikke er noget at misforstå.

Det er en begyndelse; men der har været mange høringssvar. Derfor kommer lovforslaget næppe til at se ud, som det gør nu. Nogle af høringsindlæggene gengiver vi en af dagene.

...............................................................................

27.11 2017 - FORTALER FOR DØDSHJÆLP TWITTER PÅ DET ETISKE RÅDS HJEMMESIDE

På Det Etiske Råds hjemmeside har VI fundet nedenstående skrevet på twitter under hashtag #aktivdødshjælp#dkpol:

”Vi vælger vores partner, hvornår og om vi skal have børn, om vi vil fuldføre en uplanlagt graviditet.
Vi har ret til at acceptere, afvise eller stoppe behandling.
Vi burde have samme ret til at beslutte hvornår og hvor vi vil dø”.

”Der er intet ædelt ved ulidelig smerte.
Jeg mener, at vi som nation har brug for at give folk retten til at bestemme deres egen skæbne”.

”Havde jeg vidst, at der fandtes den slags smerter og den slags intellektuel svigt og ansvarsfraskrivelse, så havde jeg selv skaffet medicinen, mens jeg kunne”.

”Der er så meget, der er fraværende i debat og de 4-5 rigide statements modstanderne har.
De overgreb, som patienten skal udføre mod sig selv 24/7 for at modstå pleje og selvmordsforsøg”.

”Med andre ord, nogle tror at når det handler om døden, så har samfundet pludselig flere rettigheder end individet”.

”Svært at få en dybere samtale med modstandere. Virker som om de ved, at de har en tabt sag, så de vil ikke gå i reel dialog”.

”Altså det er jo uden nogen form for logik. Man kan ikke redde patienten og man vil heller ikke hjælpe ham med det eneste, der kan sætte ham fri”.

”Vi har de her veluddannede mennesker uden indsigt i de enkeltes situationer. De er sat til at vurdere ud fra personlig holdning. Af én eller anden årsag betyder de mere for Folketinget end den lidende patient”.

”Gud har gjort os så kloge, at vi kan forlænge liv, redde liv, så ser han også med milde øjne på, at vi afslutter”.

”De flestes skræk er at sidde inaktiv på et plejehjem. Hvorfor gør vi ikke alle noget mere for at få selvbestemmelse?”

”Hvad er vi for en forsamling? Pårørende, der ikke vil/kan. Personale med adgang til hjælpen selv/mulighed for at hjælpe. Men vi lukker øjnene som kujoner”.

”At man er del af fællesskabet OG derfor er aktiv dødshjælp uacceptabelt er kilde til undren. En socialt isoleret, der kun ser hjemmehjælpere fare ud og ind, hvordan kan det gavne omgivelserne”?

”Ikke uafvendeligt døende er fanget i limbo. Slet ikke nok italesat i debat. Man debatterer, som om alle er uafvendeligt døende og kommer på hospice/palliativ pleje”.

”Lad modstandere fra Folketingen, Etisk Råd, Lægeforeningen prøve. Gerne med stød/smerte fra virkeligheden i et døgn”. 

”How dare you? Ja, vi tillader det og modstandere mangler måske at stå der med en elsket”.

VORES KOMMENTARER:
Pudsigt nok har Det Etiske Råd besluttet at bringe indlæg fra twitter løbende på deres hjemmeside. Det er interessant, fordi det betyder, at almindelige mennesker nu har en stemme. Også i forhold til Det Etiske Råd.

Sætningerne er visdomsord, der står i den lange række indlæg stammende fra twitter. De stammer faktisk stammer fra én og samme person, nemlig fra et menneske med stærke holdninger og måske fra et menneske, der selv har brug for hjælp til at dø? Det tyder nogle af kommentarerne i hvert fald på.

Måske er udsagnet om, at vi lukker øjnene som kujoner, når vi ikke vil/kan hjælpe et andet menneske med at dø, lidt barsk. Det slår hårdt når et menneske, der formentlig selv har brug for andres hjælp, betragter mennesker i sine omgivelser som kujoner.

Susanne er netop i den situation, at hun ønsker hjælp til at dø. Så den anden, Hanne, kunne jo i princippet vælge at hjælpe Susanne til at dø. Hvorfor gør hun det så ikke? Fordi det ikke er noget, man bare lige gør. Svend Lings har gjort det. Han har de helt rigtige redskaber til det, og han er ligeglad med, at han risikerer fængsel og med, at han har mistet sin autorisation.

Hanne føler sig dog ikke som en kujon, fordi hun ikke kan gøre det samme. Hun har ikke samme mulighed som Svend Lings mht. at fremskaffe lægemidler, som et andet menneske helt sikkert vil dø af. At skaffe dem på nettet giver ikke 100 % sikkerhed for, at præparaterne er de rigtige. Kun at hjælpe et andet menneske med at kaste sig ud fra 10. sal, vil være en total sikker måde.

Når det er sagt, har Hanne længe overvejet og erkendt, at hun ikke er i stand til at hjælpe Susanne, fordi hun med sig selv ved, at hun ikke kan leve med det bagefter/se sig selv i øjnene bagefter, fordi hun ved, at det vil ødelægge hendes liv at gøre det. At tænke på ens næste er en dyd; men man er nu engang også nødt til at tænke på, at man selv skal have et liv bagefter uden mareridt og evindelig dårlig samvittighed. Derfor hverken kan eller skal andre ikke presse noget sådant ned over hovedet på andre, endsige kalde dem for kujoner. Det handler jo langt fra altid om ikke at turde (da kunne man måske bruge kalde det for kujonagtigt), men om ikke at kunne leve med det, hvilket er noget helt andet og langt, langt værre.
Der er der således helt klare linjer mellem Susanne og Hanne. Vi har talt om det lige fra start. Hanne kan bare ikke. Sådan er det.

Det er et stort forlangende at bede et andet menneske om hjælp til at dø, når det går stik imod den andens følelser, etik og moral. En slagt overgreb og en sælgen ud af sig selv og egne værdier, hvis man gør det alligevel. Det kan derfor have store omkostninger.
Derfor arbejder vi i stedet for på, at dødshjælp legaliseres, så det kan komme til at foregå på betryggende vis.


.......................................................................................

 

24.11 2017 - HØRINGEN OM DET NYE FORSLAG OM FRAVALG AF BEHANDLING OG ET BEHANDLINGSTESTAMENTE ER SLUT

Sundhedsministerens forslag om at ændre sundhedsloven mhp. at øge patientindflydelsen i forhold til egen død, har nu været til høring. Høringens sluttede 10.10 2017.

Det nye lovforslag ligger her: http://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/e2ac3713-81b3-4c11-aea4-b046838f9962/Udkast%20til%20lovforslag.pdf  

7.9 2017 indgik Folketingets partier en politisk aftale om et nyt lovforslag på området. Forslaget skal give mennesker øget selvbestemmelse i forhold til beslutninger om fravalg af behandling, herunder livsforlængende behandling.

De ønsker at forenkle reglerne. Habile patienter skal – uanset diagnose og helbredstilstand – kunne afvise behandling og beslutte at bringe en behandling til ophør. Også selv om det betyder, at patienten afgår ved døden umiddelbart efter. Al behandling skal bygge på patienters informerede samtykke.

Desuden skal der laves et behandlingstestamente, som består af det eksisterende livstestamente samt øgede muligheder for fravalg af behandling. Man skal på forhånd kunne afvise livsforlængende behandling, hvis man som patient ikke længere kan udøve sin selvbestemmelse.

”Det vil ligeledes blive muligt at tilkendegive i et behandlingstestamente, at man ikke ønsker, at der kan anvendes tvang efter lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile, hvis man en dag måtte blive varigt inhabil (f.eks. dement)”. Man kan tilkendegive, at det forudsætter de pårørendes, værgens eller fremtidsfuldmægtigens accept.

Fravalgene skal være bindende for sundhedspersoner, som skal respekteres af sundhedspersoner.

Kilde: http://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/e2ac3713-81b3-4c11-aea4-b046838f9962/H%C3%B8ringssvar.pdf

VORES KOMMENTARER:
Så har vi fundet den nye lov om at måtte frasige sig behandling. Loven gælder både uafvendeligt og ikke-uafvendeligt døende. Vi har sagt det før; men vi siger det gerne igen: Det er fint, at man kan frasige sig en behandling (det har man faktisk altid kunnet, så det er der intet nyt i); men får man ikke en behandling, man kan dø af ved at frasige sig den, er man lige så dårligt stillet fremover, hvis lidelserne er ubærlige og uudholdelige. Logisk set er man langt dårligere stillet end alle dem, der får en behandling, de kan frasige sig.
Mange mennesker, der ønsker at dø, er ubehandelige og får derfor ingen behandling. De ønsker jo netop at dø, fordi de ikke kan hverken behandles eller lindres.
Det bider således sig selv i halen og er det samme som: ingen arme, ingen småkager!

Derfor finder vi, at forslaget langt fra er tilstrækkeligt vidtrækkende.
Det eneste, der umiddelbart synes at være en fordel er, at man fremover kan beslutte, at man ikke vil tvangsbehandles, hvis man skulle udvikle demens. Det vil i princippet sige, at man – før man bliver dement – kan udtrykke ønsker vedr. et liv med sygdommen. Problemet er dog, at det meget let kan føre til omsorgssvigt, fordi den demente ofte modsætter sig alt lige fra at blive vasket til at blive klædt på og få noget at spise og drikke, fordi alt virker som overgreb, når man ikke forstår, hvad der sker omkring en. Derfor er forslaget ikke gangbart i praksis, som vi ser det.


..................................................................................

20.11 2017 - HOSPICER ER POPULÆRE

Hospicer, der er så populære, at nogle må afvise døende.

Det står fx meget slemt til i hovedstadsområdet, og derfor kræver både hospicechef og forening politisk handling.
At tilbringe den sidste tid på et hospice bliver mere og mere populært.

Hospice startede for 25 år siden, og antallet af pladser har været støt stigende siden da; men sidste år fik hele 1518 henviste patienter ikke en plads. Det viser Dansk Palliativ Databases rapport fra 2016.

Det største antal afvisninger er i Region Hovedstaden, hvor 439 patienter ikke fik plads svarende til 30 % af alle henviste patienter. Rapporten pointerer, at det skyldes mangel på kapacitet, og at patienter henvises for sent.
Sankt Lukas Stiftelsen er bekymrede for udviklingen, fordi det får store konsekvenser for patienterne.

Mange får ikke den optimale smertelindring siger lederen af hospicet.
”Det betyder også stor usikkerhed i forhold til at få styr på de psykologiske, sociale og fysiske smerter og udfordringer, der er i den sidste del af livet, siger han og efterlyser flere penge til hospicepladser fra blandt andet regionen”.
Hospice Forum Danmark bakker ham op og siger, at man kan få enestue på et hospice, og at sygeplejerskerne her både kan give medicin, åndelig pleje og hjælp til pårørende.

Der er netop oprettet to nye pladser på Hospice Søndergård i Måløv, men der ser ikke ud til at komme flere.
Det er et spørgsmål om penge.

Desuden er der også mulighed for at få specialiseret palliativ behandling på hospitalerne. Men rapporten viser, at heller ikke alle her altid får hjælpen.
Sundheds- og Ældreministeriet oplyser, at der er afsat penge til nye hospicepladser i Kræftplan III for 2017-2020.

Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstadsomraadet/populaere-hospicer-maa-afvise-doeende

VORES KOMMENTARER:
Hospicepladser kan være endnu et bundløst hul. Med knap 300 pladser og over 1500 afviste patienter, må der mangle en hel del pladser. Og da antallet af mennesker, der gerne vil dø på hospice er stigende, kan behovet måske aldrig dækkes?
Hospicepladser er meget dyre. De opstod i sin tid, fordi plejen af den døende er en særlig opgave, som kræver både stor viden, empati og tid. For 25 år siden var dette allerede en mangelvare på de danske sygehuse. Hvordan er det så ikke i dag? Håbløst, formentlig.

Atter må vi konstatere, at de mennesker, der arbejder med døende erkender, at patienterne ikke kan få en kvalificeret pleje andre steder. Heller ikke hvad smertebehandling angår.

Vi mener, at det, der først og fremmest mangler, er viden. Hvis danske læger og sygeplejersker undervises mere i palliativ pleje og medicin, vil mange flere kunne få en god død enten i eget hjem, hvis det er det, de helst vil, eller alternativt på et hospital. Da hovedparten af Danmarks kræftpatienter (over 80 %) helst vil dø i eget hjem, vil det være oplagt i stedet at styrke indsatsen her. Fremfor vedblivende at øge antallet af hospicepladser.

Vi ser hospicepladser som et symptom på, at der er noget helt galt andre steder i systemet. Fx i forhold til interessen/ressourcerne til at pleje mennesker i eget hjem, at få tilstrækkeligt viden om, hvordan man bedst kan hjælpe en døende i eget hjem, prioritering af hjemmeplejen og den praktiserende læge fremfor den konstante udbygning af supersygehuse etc.

Det er glædeligt, at de mennesker, der får lov at dø på et hospice, er glade for det; men vi ser også, at mange flere kunne komme herfra med værdighed, hvis politikere ikke ligger så meget under for Kræftens Bekæmpelse, men ser sig mere bredt og helhedsorienteret rundt. Der er også andre end kræftpatienter, der dør. Det glemmer de til tider.

En øget indsats andre steder vil også kunne komme andre end kræftpatienter til gode; for selv om hospicer også er beregnet til andre end kræftpatienter, er der stort set kun kræftpatienter, der får en plads. Dette er realiteten i dag. 

................................................................................... 

17.11 2017- VI ER ULIGE I DØDEN

Som det er nu, får kræftpatienter en bedre hjælp i den sidste tid, end andre dødeligt syge patienter. Det viser en ny rapport fra Videnscenter for Rehabilitering og Palliation.
96 % af de personer, der henvises til hospice eller specielle hospitalsafsnit for døende er kræftpatienter.

Egentlig betyder palliation slet og ret lindring og kan anvendes om indsatsen for at forebygge og lindre lidelser for mennesker med livstruende sygdom som fx lungesygdom, hjertesvigt, kræft og kronisk nyresygdom.

Olav Nørgaard, der er formand for Hospice Forum Danmark mener, at der sker en forskelsbehandling på mennesker i døden, fordi mennesker med kroniske hjertesygdomme og lungesygdomme ikke får samme tilbud som kræftpatienter.
KOL-patienter passer ikke ind. De ”falder mellem to stole”.
De passer ikke ind på en akut medicinsk afdeling, der er beregnet til akutte patienter, og de kommer sjældent på hospice, fordi de kan have brug for at blive udskrevet igen.
Derfor mener han, at man bør se på visitationskriterierne til hospice.
”Regionerne skal acceptere en højere udskrivningsprocent, så vi kan tage andre patientgrupper ind. Det handler om at få tilbuddet til at passe til borgeren og ikke omvendt”, siger han.

Formanden for hospitalsudvalget i Region Midtjylland, Anders Kühnau, er overrasket over, at 96 % af dem, der henvises til hospice er kræftpatienter. Derfor mener han også, det er vigtigt at få udbredt viden om hospice; for nogle er sikkert ikke klar over, at også de kan få hjælp der.

Før nævnte rapport viser, at der både mangler kapacitet og specialhjælp til døende og for at brede hjælpen ud til flere patientgrupper.
Danmark burde ifølge europæiske standarter for hjælp til døende have 550 specialiserede sengepladser; men der findes kun 332 i 2016.

Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/midtvest/doeden-er-ulige-kraeftpatienter-faar-bedre-hjaelp-i-den-sidste-tid

 

VORES KOMMENTARER:
Som vi tidligere har sagt, er vi enige i, at kræftpatienter i Danmark er dem, der får de fleste og bedste tilbud, mens mange andre patientgrupper lades mere eller mindre i stikken. Kræftens Bekæmpelse er Danmarks absolut største patientforening med en indtægt på ca. 750 mio. kr. årligt, mens Hjerteforeningen, der kommer på 2. pladsen, kun har det halve i indtægt.
Vi tør slet ikke tænke på alle de små foreninger, der måske har en indtægt på 100.000 kr. Hvordan skulle de kunne klare sig i forhold til Kræftens Bekæmpelse.

Kræftpatienter skal selvføgelig have det, de skal have; men de bør ikke konstant forfordeles med konsekvenser for andre patientgrupper til følge.
Fx kronisk syge patienter, som ender med at dø af deres lidelse. Desværre er der sjældent prestige i dem – hverken lægeligt eller politisk.
Forfordeligen bliver særligt synligt, når DR i en hel uge samler ind til Kræftens Bekæmpelse, som i forvejen er størst, mens de ikke giver samme mulighed til andre grupper. Det er uretfærdigt og kan ikke retfærdiggøres overhovedet. Det er forfærdeligt at have en kræftsygdom; men det er også forfærdeligt at have KOL og dø en langsom, men støt kvælningsdød. KOL er ikke mere selvforskyldt end kræft, hvis nogle skulle sidde med dén tanke!
Desuden er der også mange andre forfærdelige sygdomme til. Nogle skal leve livslangt med kroniske, invaliderende og stærkt pinefulde sygdomme.


.........................................................................................

14.11 2017 - MENNESKER SKAL KUNNE SIGE STOP

I Mads og Monologen står, at mennesker skal tillades at kunne sige stop.
Mads har deltaget i en befolkningsundersøgelse om kræft og skulle svare på, om han forventede, at hans helbred blev dårligere i fremtiden. Da tidshorisonten ikke var angivet, skrev han ”ved ikke”; for på et eller andet tidspunkt i livet bliver helbredet så dårligt, at man dør af det.

Døden skræmmer ham, selv om han tror på et liv efter døden.
”Det skræmmende er det kontroltab, der ligger i mødet med døden. Den lange, pinefulde vandring, hvor man langsomt mister kontrol over sin krop, mens man blot venter på, at manden med leen endelig får tid til at kigge forbi”.
Kontroltab er det værste, han mener, man som menneske kan udsættes for.

Derfor synes han også, at vi skal have lov at springe dødens vals over og få det overstået. Selv om han siger sådan, har han altid været skeptisk overfor aktiv dødshjælp; men det er gået op for ham undervejs, at det ikke er livet, folk ønsker at slippe væk fra. Det er udelukkende et spørgsmål om at gøre vejen mod døden kortere, fordi slutdestinationen allerede ligger klar. Hvorfor da strække pinen og den smertefulde tid ud i måneder eller år?

Han har også været bange for, at nogle kan vælge døden, fordi de er bange for at ligge til last; men nu mener han, at generationerne er blevet langt mere individualiserede og derfor godt kan sige til og fra og ikke er bange for at ligge samfundet til last i dag.

Man kan i dag helbrede sygdomme, man for en generation siden døde af; men når det ikke lader sig gøre, og man på et tidligere tidspunkt kan sige, at alt håb er ude, mener han, at man skal tillade mennesker at have kontrol til at sige stop.

Kilde: https://piopio.dk/hvis-vejen-mod-doeden-bliver-for-lang-skal-folk-have-lov-til-at-stoppe-den/

VORES KOMMENTARER:
Mads har en monolog om forskellige emner på nettet. Denne gang om dødshjælp. Han har tidligere været modstander af dødshjælp, men har undervejs ændret holdning, fordi han ser, at den frygt, han tidligere havde, er blevet gjort til skamme.

Hans stillingtagen skyldes dog formentlig først og fremmest undersøgelsen og spørgsmålene vedr. kræft, som uden tvivl har sat tanker i gang hos ham.
Det er ret tankevækkende. Det Etiske Råd og mange højtuddannede udtaler jo ofte, at vi almindelige mennesker ikke ved, hvad vi siger ja til. Men denne mands historie viser jo det stik modsatte. Han har været modstander, indtil han begynder at tænke! Og så bliver han tilhænger.

For ham er kontroltab det allerværste, han kan forestille sig. Det er det også for mange andre mennesker. For atter andre er det frygten for lidelse, der er det værste. Men uanset, hvad drivkraften til at mene, at mennesket skal have selvbestemmelse omkring både liv og død, er, er det også et faktum, at vi alle tænker os godt og grundigt om, før vi beslutter os for, om vi går ind for aktiv dødshjælp eller ej. For nogle er det en proces at nå frem til deres beslutning. For andre kommer det, når de bliver syge eller endda døende. For atter andre dikteres det af en religiøs overbevisning. Men ingen vælger i blinde.

Måske er der nogle aspekter i forhold til en legalisering, vi almindelige mennesker har svært ved at overskue; men dem bliver vi jo konstant konfronteret med af Det Etiske Råd, læger etc. Derfor kan ikke betragtes uvidende ignoranter. Og derfor kan de ikke vedblivende sige, at folket ikke er i stand til selv at vælge. For det kan vi. Vi ved godt, hvad det drejer sig om.
 
.................................................................................

MEDLEM AF DET ETISKE RÅD ER ATTER PÅ BANEN

Christian Borrisholt Steen, der er medlem af Det Etiske Råd er atter på banen med udsagnet om, at vi har ret til at være til besvær.
Han ønsker, at vi fastholder et forbud mod aktiv dødshjælp i Danmark, fordi erfaringer fra andre lande viser, at det er en glidebane. Også selv om et flertal i meningsmålingerne ønsker en legalisering. Det glæder ham, at politikerne står fast.

De politiske partier har indgået en aftale om, at sundhedsloven ændres. Bl.a. kommer der øget selvbestemmelse for patienter i den sidste fase af livet.
Han er dog bekymret for denne selvbestemmelse, fordi Flemming Møller Mortensen, som er sundhedsordfører for S har udtalt:
”Når lægen siger, du skal dø inden for nogle uger, så skal det være en mulighed at fjerne medicin, mad og drikkevarer og give sovemedicin, så man sover stille og roligt ind i døden”.

Det får Christian Borrisholt til at mene, at det da bliver vanskeligt at skelne mellem aktiv og passiv dødshjælp. Det, Flemming Møller Mortensen beskriver, er en aktiv handling med det formål, at patienten dør.
Det er allerede muligt i dag at få afbrudt behandling som uafvendeligt døende. Ingen skal holdes i live for enhver pris eller imod deres vilje.

 

”Med det nye forslag ønsker Folketinget, at også ikke-uafvendeligt døende skal have en lovfæstet ret til at få behandling afbrudt – også selvom patienten vurderes at ville afgå ved døden umiddelbart efter behandlingens ophør”. Fordi selvbestemmelsesretten i det nævnte tilfælde også giver mulighed for at fravælge mad og drikke i kombination med sovemedicin.

Ingen ved dog endnu, hvordan den endelige formulering i loven bliver.
Aktiv dødshjælp skal ikke indføres ad bagdøren.
Når først, det sker, er man nødt til at forholde sig til, at aktiv dødshjælp er en mulighed. Efter hans mening øger risikoen for, at mange føler sig til besvær.

Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/medlem-af-det-etiske-raad-vi-maa-insistere-paa-retten-til-vaere-til-besvaer


VORES KOMMENTARER:
Det nye lovforslag, der lægges op til, vil vi kalde for en glædelig udvikling. Det er et skridt i den rigtige retning. Det er fantastisk, hvis det ikke længere kun drejer sig om uafvendeligt døende. Dog er det ikke det, Flemming Møller Mortensen siger i artiklen. Tværtimod. Så mon ikke det bliver sådan, at alle skal have lov at sige fra i forhold til behandling, hvorimod kun de uafvendeligt døende kan sige nej tak til mad og drikke og få sovemedicin?

Mht. at kunne takke nej til behandling er der ikke noget nyt i det. Sådan har det været i årevis. Det er mange år siden, at en gravid kvinde, der var medlem af Jehovas Vidner døde, fordi hun nægtede at modtage blod. Men problemet er, at mange måske ikke ved, at de har den rettighed.

At det – med det nye forslag - bliver svært at kende forskel på aktiv og passiv dødshjælp, er noget sludder; for det ER allerede svært i forvejen – også uden dette forslag. Der findes allerede aktive, planlagte handlinger, der fører til døden. Fx at fjerne en respirator eller en sonde, at give palliativ sedering eller en øget dosis smertestillende medicin. Forskellen er blot, at man i disse tilfælde taler om, at læger gør det med henblik på at lindre lidelse, mens man nu vil gøre det med henblik på, at patienten dør. Dette er og bliver dog rent teoretisk; for hvis en læge fjerner en sonde eller en respirator kan det da ikke skyldes, at lægen vil lindre lidelse - med mindre at lindre lidelse i disse situationer er det samme som at lade patienten dø. Og da er og bliver det aktiv dødshjælp. Uanset, hvad motivet til handlingen var.  

Mon ikke formålet med Christian Borrisholt Steens indlæg her er at få politikerne til at tænke sig ekstra godt om? Det er naturligvis helt i orden. For selvfølgelig skal de tænke sig ekstra godt om.
Vores håb er dog, at der i dag er tilstrækkeligt mange politikere, der ser, at de med den fremlagte løsning kan begynde at imødekomme flertallet af borgeres ønske om selvbestemmelse omkring egen død.

Når det er sagt, er vi dog forbeholdne overfor, at måden bliver, at patienten ikke får mad og drikke, hvorfor målet ser ud til at være, at patienten skal dø af sult og tørst, mens det sover sig ind i døden. At dø af mangel på mad og væske kan vare en rum tid; men det er dog stadig bedre end ingen hjælp at kunne få. Alligevel giver det stadig INGEN mening, at patienten absolut SKAL lide, før døden indtræder for, at lægen kan have en bedre samvittighed; for er det dybest set ikke det, det efterhånden handler om!

Det, Borrisholt Steen kalder for en glidebane, vil vi i stedet kalde for udvikling. Samfundet og lægevidenskaben udvikler sig med syvmileskridt, og Danmark kan ikke vedblivende holde fast i ældgamle dyder om, at det fx er tilladt at være til besvær, som reelt er det eneste modargument i denne artikel. Hvis et menneske har det stik modsatte ønske, bør der gives en mulighed herfor, og det er det, Folketinget nu barsler med. Det Etiske Råd skal ikke gøre sig til dommere over menneskers ønsker. Det må være op til den enkelte.

I Holland oplever man, at folk ikke føler sig presset til aktiv dødshjælp. Man oplever, at ønsket om at dø er nøje gennemtænkt og opstået over lang tid. Man oplever også, at mennesker hænger fast i livet og først ønsker døden, når alle muligheder for at leve livet uden smerter og andre ulidelige symptomer er udtømte.

Vores håb er, at Det Etiske Råd ikke får det sidste ord at skulle have sagt i denne sag. 

............................................................................................

7.11 2017 - ØNSKET OM AT DØ HJEMME VOKSER

Ældre Sagen mener, at det har udviklet sig til en unødvendig specialistopgave at få lov at dø i eget hjem. Selv om det er de flestes ønske at dø i deres egen seng, lykkedes det ikke for 43 %, som dør på hospital. 22 % døde på plejehjem, mens 35 % døde i eget hjem.

Selv om antallet, der dør på hospitaler, har været faldende de sidste 35 år, ”trænger udviklingen til et skud” mener Frede Olsen fra Forskningsenheden for Almen Medicin i Aarhus.

Den palliative behandling er blevet et specialistområde, hvilket det ikke behøver at være, mener han. I de fleste tilfælde kan det godt varetages af den kommunale hjemmesygepleje og praktiserende læge i fællesskab.
Palliative teams er udmærkede tilbud ved særlige problemer eller komplikationer; men langt de fleste dødsfald kræver ikke specialister.

Sundhedsstyrelsen er enig, og er lige nu på vej med en ny vejledning på området.
Anna Wilroth fra Ældre Sagen mener også, at der er behov for et løft. Der bør være flere ressourcer i hjemmepleje og på plejehjem, så de der kan ydes støtte til døende der, mener hun. Samtidig mener hun også, at de palliative teams skal være lette at få fat i. Desuden mener de, at tilbuddene på landsplan bør være mere ensartede, end de er i dag.

Ældre Sagen tilbyder selv en vågetjeneste med 532 frivillige vågemænd- og koner, som efter et særligt kursus kan sidde hos en døende og skabe tryghed og gøre det, der er behov for.

55 % af danskerne ønsker – ifølge Videnscenter for Rehabilitering – at dø i eget hjem. For kræftpatienter er tallet endnu højere, nemlig 70 – 80 %.
Antallet vil formentlig stige de kommende år pga. det højere antal ældre i årene fremover.

Kilde: https://jyllands-posten.dk/premium/indland/ECE9952250/hver-tredje-doer-hjemme-men-presset-for-at-faa-muligheden-vokser

VORES KOMMENTARER:

Vi er enige i, at døden kun i visse tilfælde er en specialistopgave. Problemet lige nu er dog, at læger flest ikke er tilstrækkeligt uddannet på smerteområdet. Det kræver en bred viden hos både læge og hjemmesygeplejerske at pleje døende i hjemmet. Specielt når det drejer sig om mennesker, der har smerter og andet ubehag, der kan lindres med den rigtige medicin i de rigtige mængder.

Vi undrer os over, at ønsket om at dø hjemme er højere hos kræftpatienter end hos resten af befolkningen. Måske skyldes det slet og ret, at de er mere afklarede omkring døden? Er man ikke afklaret, har man vel til det sidste have et håb om, at lægerne stadig kan hjælpe med overlevelse?


Det er meget positivt, at antallet af vågemænd- og koner hele tiden stiger. At Ældre Sagen alene har 532 af slagsen, er mange, men formentlig ikke tilstrækkelig til at dække hele landet. De mennesker, der vælger frivilligt at sidde hos en døende, må selv være afklaret med døden. Ellers tror vi ikke, at de kan klare opgaven. Selv om det i de fleste tilfælde blot drejer sig om at være til stede. At være i et rum med et døende menneske kan ikke undgå at skubbe til en angst for døden, hvis man selv har en sådan. 

.....................................................................................

5.11 2017 - PSYKIATER KRITISERER SVEND LINGS

Psykiater Henrik Day Poulsen skriver i et indlæg om læge Svend Lings, der blev frataget autorisationen, fordi han har hjulpet flere syge mennesker med at dø. Lings har fået støtte af Ritt Bjerregaard, der selv har kræft, og at mange danskere forstår hende og støtter, at Danmark følger Holland på området.
For en læge, der er vant til at redde liv, er det en stor beslutning at gøre det modsatte, mener han.

”Det eneste andet eksempel på, at læger tager livet af andre, er henrettelser med medicin, som det blandt andet finder sted i USA med stoffet pentobarbital”.
Han taler om det åbenlyse etiske dilemma i Holland.

”Når patienten er psykisk rask og ikke psykotisk, mentalt retarderet eller på anden vis ude af stand til at forstå konsekvenserne af aktiv dødshjælp, kan jeg også godt følge Svend Lings og Ritt Bjerregaard i, at det kan være en human handling at skåne et menneske for yderligere lidelse med mange smerter, kvalme, vægttab og generelt forfald af kroppen”.

Han kan både se fordele og ulemper ved det og har gjort op med sig selv, at han som læge ikke vil kunne give et andet menneske medicin med det formål at dræbe.

Kilde: https://www.b.dk/kommentarer/skal-laegen-have-lov-til-at-slaa-patienten-ihjel

VORES KOMMENTARER:
At Henrik Day Poulsen som læge ikke kan tage livet af et andet menneske med medicin, er hans beslutning. Legaliseres aktiv dødshjælp bliver det heldigvis op til den enkelte læge, om vedkommende har samvittighed til at gøre det eller til at se på patientens lidelser.  

Der er dog en enorm stor forskel på, om man giver dødelig medicin for at hjælpe et menneske, der selv ønsker at dø, og som opfylder visse stramme kriterier, elle om en læge giver medicin for at tage livet af en morder. Det sidste finder vi utilstedeligt. Det første finder vi til gengæld særdeles medmenneskeligt.

Henrik Day Poulsens samvittighed rækker i stedet til at holde kurser i, hvordan man lærer kommunale medarbejdere at spotte folk, der KUN er ude på at snyde kommunen. Bl.a. siger han
”Har du siddet overfor en sygemeldt borger, der ikke kan arbejde, men stadig holder ferie og går i biografen? Eller at borgeren svarer upræcist, tøvende eller gentager dine spørgsmål? Så er der god sandsynlighed for, at personen simulerer sin sygdom”. Hvilken form for etik er det? Det er ikke en form, vi på nogen måde billiger. 

http://www.dp.dk/kommuner-sender-medarbejdere-paa-kurser-i-sygdomssvindel-e-paa-kurser-i-sygdomssvindelny/

Han har også flere gange lavet fejlbedømmelser og fået påtaler. Rettere sagt tre påtaler på fem år http://www.dp.dk/kommuner-sender-medarbejdere-paa-kurser-i-sygdomssvindel-e-paa-kurser-i-sygdomssvindelny/

Men det har selvfølgelig INTET med hans holdning til aktiv dødshjælp at gøre. Vi kunne blot ikke dy os for at tale lidt om etik generelt. For kan man være etisk og korrekt på ét område, mens man ikke er det på andre? Det synes vi selv er et rigtig godt spørgsmål, som selvfølgelig også er op til den enkelte at besvare.  

.....................................................................................

1.11 2017 - PRAKTISERENDE LÆGERS SYGEBESØG GØR DET LETTERE AT DØ HJEMME

Praktiserende læger får fremover flere penge til at tage på sygebesøg hos deres patienter.
Derfor kan et nyt scenarie blive, at egen læge banker på døren, når en af lægens patienter ligger døende i hjemmet.

De praktiserende lægers sygebesøg er generelt medbestemmende i forhold til, om en patient kan få sit ønske om at dø hjemme, opfyldt. Det er konklusionen i et forskningsprojekt fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.
Også Anne Kirstine Winterreik, forsker på Onkologisk Afdeling i Aarhus, siger, at der er belæg for, at praktiserende lægers prioritering af sygebesøg generelt er medbestemmende for, om en patient kan dø hjemme.

43 % dør på hospital. Halvdelen af dem har på forhånd ønsket at dø hjemme.
Der er dog store forskelle på, hvor ofte de praktiserende læger besøger deres døende patienter; men nu lægges der altså op til en øget betaling herfor, ligesom en gammel 15 km´s regel er ophævet mhp. at vende udviklingen.

En ny aftale mellem regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) fald for nylig på plads.
Formanden for PLO, Henrik Dibbern er enig i, at den nye aftale kan give mere plads til lægers besøg hos døende patienter.

Kilde: http://jyllands-posten.dk/indland/ECE9955170/naar-den-praktiserende-laege-tager-paa-sygebesoeg-er-det-lettere-at-doe-hjemme/

 

VORES KOMMENTARER:
Til tider undrer vi os over, at nogle simple regler om fx kørsel bremser, at døende patienter kan få lov at forblive i deres egen hjem, til de lukker deres øjne, hvis det er det, de ønsker. Det er, som om det ikke er patienterne, der sættes i centrum, men lægerne og deres problematikker. Tingene hænger selvfølgelig sammen, og naturligvis skal de have ordnede forhold. Når det er sagt, synes den udvikling, den praktiserende læges opgaver har taget, dog uforståelig. De er jo kommet længere og længere bort fra de mennesker, hvis helbredsmæssige problemer, de er sat til at varetage.

Vi behøver ikke gå særligt langt. Jeg er meget forundret over, at Susannes egen læge ikke spontant dukker op i hendes hjem engang imellem. Det er kun sket to gange (som jeg husker og ved) i de 4-5 år, vi har kendt hinanden. Det er helt forrykt. Et menneske ligger i dyb lidelse. I sengen. Hun vil gerne dø, fordi smerterne fra dystoni (ufrivillige muskelsammentrækninger) bliver mere og mere ulidelige for hver eneste dag, der går. Men lægen føler åbenbart ingen forpligtelse til at se til hende eller forhøre sig, om der er noget, han kan være behjælpelig med. Dystonien er så omfattende, at den ikke kan behandles; men bare at kigge ind og spørge, må være det mindste, han kunne gør. Hvor er hans barmhjertighed og næstekærlighed? Hvorfor holder han ikke lægeløftet mht. at lindre patientens lidelser? Det kunne være lindrende i sig selv, at han viser interesse, men det kan også have den modsatte effekt, at han – som jeg ser og forstår – er fuldstændig uinteresseret og ligeglad. Hvordan kan han se sig selv i spejlet hver morgen, når han ved, han i den grad svigter et dybt lidende menneske? Når han svigter ét menneske, svigter han formentlige også flere? Jeg forstår det ikke. Susanne har for længst accepteret, at det er sådan det er. Eller rettere sagt: Resigneret. Hun har INGEN forventninger til, at hun kan få nogen som helst form for hjælp i det etablerede system – ud over at blive påført yderligere smerter.

...................................................................................... 

29.10 2017 - FORSKNING I EUTANASI HOS PSYKIATRISKE PATIENTER

Eutanasi/assisteret selvmord er i stigning hos psykiatriske patienter i fx Belgien og Holland. Praksis er dog meget lidt kendt og emnet kontroversielt.

Derfor har forskere ønsket at beskrive egenskaber hos patienter, der modtager eutanasi af psykiatriske årsager, og hvordan praksis er reguleret i Holland.
I
alt 66 tilfælde blev gennemgået fra 2011 – 2014.
70 % var kvinder.
32 % var 70 år eller ældre. 44 % var 50-70 år. 24 % var 30-50 år.
Hovedparten havde kroniske sygdomme og historier om svære situationer og forsøg på selvmord og psykiatriske indlæggelser. De fleste havde personlighedsforstyrrelser og blev beskrevet som socialt isolerede eller ensomme.

Depressive lidelser var det primære psykiatriske problem i 55 % af tilfældene. Andre var psykotiske, led af posttraumatisk stress, angst, somatoforme lidelser, neuro-kognitive lidelser, spiseforstyrrelser samt langvarig sorg og autisme
Fysiske svækkelser var almindelige.

21 % af læger, der udførte eutanasi var psykiatere.
67 % af patienterne fik eutanasi af nye læger, heraf 14 var læger fra End-of-Life Clinic, en mobil eutanasi-klinik.

I 11 % af sagerne var der ikke uafhængig psykiatrisk indgang og 24 % af sagerne involverede uenighed blandt konsulenter.

De ansvarlige komiteer fandt, at en enkelt sag ikke opfyldte lovlige kriterier.
Alt i alt er personer, der modtager eutanasi for psykiatriske lidelser i Holland for det meste kvinder i forskellige aldre med komplekse, kroniske psykiatriske, medicinske og psykosociale historier.

Eutanasitilladelser involverer normalt flere læger, som ikke altid er enige (undertiden uden afhængig psykiatrisk indgang), men eutanasiundersøgelsesudvalgene udsætter generelt dommene fra læger, der udfører eutanasi.

 

Kilde: http://jamanetwork.com/journals/jamapsychiatry/article-abstract/2491354

 

MINE KOMMENTARER:
Ud af 66 tilfælde af eutanasi hos psykisk syge, var der ét tilfælde, der ikke opfyldte kriterierne. Til trods for, at der var uenighed i 24 % af tilfældene og selv om eutanasi hos 67 % blev foretaget af det mobile team, der rejser rundt og foretager eutanasi hos dem, hvis praktiserende læger ikke vil deltage i den slags. Ét tilfælde, hvor eutanasi ikke burde være foretaget, kan man sige, er ét for meget; men når det kommer til psykisk syge, kan det være en meget svær vurdering, så i princippet kunne det have været flere. Specielt fordi der i 24 % af sagerne ikke var enighed, og der i 11 % ikke var en uafhængig psykiatrisk indgang. Vi formoder, det betyder, at det ikke var psykiatere, der foretog eller var med til at foretage vurderingen. Noget tyder dog på, at de mennesker/læger, der skal tage stilling, er godt rustede til det i og med, at der stadig kun kunne sås tvivl i ét tilfælde.

At patienterne havde svære psykiske problemer og social isolation og at mange har tidligere forsøgt selvmord siger alt om, at det er mennesker, der har det umådeligt svært, og som virkelig ikke ønsker livet. Det er ikke mennesker, der kan behandles; for så var de blevet det. Det er mennesker, der er kronisk syge, har været det i lang tid og formentlig altid vil føle en elendig livskvalitet. 

.....................................................................................


26.10 2017 - DER ER BRUG FOR FLERE HOSPICEPLADSER

Hospice Forum Danmark foreslår, at man omdanner medicinske sengepladser til hospicesenge.


Store ændringer af hospitalerne har givet færre medicinske sengepladser; men Hospice Forum Danmark mener, at der er bedre økonomi i oprettelse af flere hospicepladser.
”Der bliver nogle behov, som hospicepladser løfter klart bedre end medicinske senge, så jeg har intet imod, at man konverterer medicinske senge til hospicesenge”, siger Olav Nørgaard, der er landformand.
Økonomien er bedre på hospice, mener han. Han er valgt til regionsrådet i Midtjylland.

Men formanden for hospitalsudvalget i Region Midtjylland mener, at Olav Nørgaard sammenligner pærer og bananer, fordi man ikke behandler på et hospice og dermed ikke har udgifter til medicin.; men han erkender, at presset på de medicinske sengepladser er stort. Han foreslår, at man i stedet søger satspuljen om penge til flere hospicepladser.

430 terminale patienter ud af 1400 blev sidste år afvist på hospice.
Sundheds- og Ældreministeriet vil på landsplan støtte oprettelsen af 7 ekstra hospicepladser.
Der findes i dag 252 pladser.

Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/midtvest/hospiceforening-vil-lave-medicinske-sengepladser-om-til-hospicesenge

VORES KOMMENTARER:
Vi mener det samme som hospitalsformanden i Region Midtjylland: Man skal ikke konvertere almene medicinske sengepladser om til hospicepladser. Hvad tænker de mon på i Hospice Forum Danmark? En ting er sikkert: De tænker udelukkende på kræftramte. Men hvad med alle de andre medicinske patienter, som hovedsageligt er ældre, svækkede mennesker med fx sukkersyge, hjerte- karlidelser, lungebetændelser etc. Altså en lang række af ældre, som der i forvejen ikke er plads til pga. nedskæringer af medicinske sengepladser.

Selvfølgelig er det dyrere at drive et hospital, end et hospice. Ellers ville vi mene, at der var noget galt. Nu drejer det hele sig dog ikke om kræft. Der skal også være plads til andre syge mennesker på de danske hospitaler, så vi synes faktisk, det er et meget uigennemtænkt og usmageligt forslag.

Kræftpatienter tilgodeses i forvejen på alle mulige måder og får langt bedre tilbud end alle andre patienter, fordi de har en stor og pengestærk patientforening bag sig. Lederen af Kræftens Bekæmpelse har for ikke så længe siden indrømmet, at det er et stort ansvar at bede om nye tiltag på kræftområdet, fordi han godt er klar over, at det går ud over andre. Fx går det ud over alle dem, man i dag vælger at psykiatrisere i stedet for at give effektive behandlingstilbud. Sundhedsvæsenet har aldrig været mere ulige, end det er i dag, og det kan ikke fortsætte. Alle bør have lige ret til behandling – uanset diagnose.

Susanne har ikke haft hunds ret i denne sammenhæng. Hun har ikke fået spor behandling – ud over medicin, hun ikke tåler og et ophold på et psykiatrisk hospital, hvor de opdagede, at hun led af dystoni (ufrivillige muskelsammentrækninger), som er årsagen til hendes fysiske, smertefulde symptomer. Hun er ikke interessant. Hun har ikke en pengestærk patientforening bag sig. Derfor er hun fortabt. Men vi er stadig nogle, der forsøger at bekæmpe uretfærdigheden! Derfor virker et forslag om at nedlægge almene sengepladser til brug for kræftpatienter om en rød klud!

Selv om mange kræftpatienter er blevet afvist en hospiceplads, ved vi, at de fleste ønsker at dø hjemme. Hvorfor gør man ikke noget mere for fremme denne mulighed? Hvorfor uddanner man ikke flere læger i palliation? Det er manglen på sådanne læger og på palliative teams, der kan rykke ud i eget hjem, der bevirker, at folk ikke kan dø hjemme, fordi de ikke får den hjælp, de har brug for. Det er ikke godt nok. Folkets vilje tilsidesættes i lidt for mange forhold. 

..................................................................................... 


22.10 2017 - INDLÆG PÅ FACEBOOKGRUPPEN ”VI STØTTER SVEND LINGS”

 

”Hvorfor er det nu lige at de folkevalgte politikere ikke vil høre på FOLKETS VALG.
Undersøgelser viser at langt de fleste går ind for aktiv dødshjælp. 
STOR RESPEKT for den læge der, trods risiko for fængselsstraf, har hjulpet mennesker til at få lov at blive sat fri. 
Har sagt i mange år at hvis min far lå og kun havde et liv som grøntsag at se frem til, ville jeg snuble over ledningerne om det så skulle koste mig en tur i fængsel 
Så smiler han til mig.
Det er VORES LIV LAD OS SELV BESTEMME NÅR MAN IKKE ORKER MERE 
Var det mig så ville jeg heller ikke være her mere og selvmord vil man slet ikke kunne klare for det ville være forfærdeligt for familien, men planlagt død ville da være så smukt. Kunne snakke igennem, kunne planlægge, kunne have alle sine kære omkring sig og sige på gensyn. 
Man kan bare rejse til udlandet, hvor det er lovligt, så vågn op derinde, vi kan ski ikke være bekendt at en så syg mand skulle rejse og familien med og skulle samle penge sammen til det. Det er mega voldsomt både for den lidende stakkel og for pårørende. 
Hvad har vi folkevalgte politikere for når de ikke alligevel ikke tager folkets ønsker alvorligt”?
Kilde: Facebookgruppen "Vi støtter Svend Lings".

VORES KOMMENTARER:
Det kan ikke siges mere tydeligt: Der er noget helt galt i Danmark. Folket høres ikke. Vores ønsker ignoreres. De forhold, vi bydes, er langt fra altid tilstrækkelige. Der findes mennesker, der ikke kan hjælpes. Der findes mennesker, der lider ubærligt, og som har brug for hjælp til at dø. Der findes mennesker, der skriger sig ind i døden. Der findes mennesker, der har brug for næstekærlighed i form af en legalisering af aktiv dødshjælp. Ikke kun de uafvendeligt døende, men også dem, der er uhelbredeligt syge og kun har større og større lidelser at se frem til. 

.................................................................................... 

18.10 2017 - EN HISTORIE FRA DET VIRKELIGE LIV

Historien er fundet på facebook. Den er skrevet af en kvinde, som er i familie med en mand, der har været spastiker siden fødslen, og som nu har fået en hjerneblødning. Manden har tidligere givet udtryk for, at han ikke vil ligge som ”en grøntsag”. Ind imellem er han vågen, men det er ikke muligt at kommunikere med ham. Det er umuligt at vurdere, om han forstår, hvad der bliver sagt. Han reagerer ikke på spørgsmål og er ikke i stand til at svare.

Fornylig blev han flyttet til et kommunalt plejecenter. Da det kvindelige familiemedlem samme dag kommer og ser til ham, oplyser et personalemedlem, at hun skal tale med egen læge om genoplivning ved hjertestop. Et andet personalemedlem fortalte, at han ville kunne ligge sådan i årevis, og at hun derfor skulle tage stilling til, om de skulle give ham sondemad. Kvinden var forfærdet; for det var jo ensbetydende med, at hun skulle tage stilling til, om han skulle dø eller ej. Det viser sig, at personalet ikke har læst mandens journal.
Hun kan godt tage stilling til genoplivning; men hun er rystet over, at hun skal tage stilling til, om han skal dø af sult eller ej.

VORES KOMMENTAR:
Historien viser, hvor vigtigt det er, at få skrevet sit livstestamente. Havde manden skrevet det, ville der ikke være tvivl om, hvorvidt han ønskede livsforlængende behandling (sondemad) i denne situation. Nu står en pårørende med beslutningen og føler, at hun ikke er i stand til at træffe den, hvilket er fuldstændig forståeligt.

Der er ingen tvivl om, at manden ikke ønsker det liv, han kan se frem til nu. Han har jo tidligere tilkendegivet, at han ikke vil ”ligge som en grøntsag”. Det ved familiemedlemmet godt; men derfra og til, at det nu er hende, der skal træffe beslutningen for ham, fordi det tilsyneladende ikke er nedskrevet, er der langt. Netop i denne sammenhæng kan mandens læge have en vigtig rolle. Lægen kan vejlede kvinden til, hvilken beslutning, hun skal træffe, så det for hende kan føles, som om de deler. Lægen kender forhåbentlig manden godt og kan sige, hvad hans eget ønske er.

Det er meget vigtigt, at der snart kommer ordnede forhold i Danmark, så pårørende ikke stilles i en sådan situation. Vi håber, at Ellen Trane Nørbys nye forslag om et behandlingstestamente, snart ser dagens lys, og at alle bliver nødt til selv at tage stilling. Det vil være bedst for alle parter. Der skal ikke være tvivl.

Over 70 % af befolkningen får ind for aktiv dødshjælp.  I denne situation tales om passiv dødshjælp. Ikke at give sondemad er nemlig passiv dødshjælp. Det vil føre til døden i løbet af en tid. Der kan dog gå måneder, hvis manden stadig får væske. Man siger generelt, at et menneske kan leve tre dage uden væske, men tre måneder uden mad. Får han heller ikke væske, kommer han til både at sulte og tørste ihjel. Hvem kan forestille sig det dødsscenarie? Det er simpelthen utilstedeligt. Tænk, at kristne mennesker kan synes, at dette er bedre end at hjælpe manden hurtigt herfra ved hjælp af en dødelig dosis medicin. Hvis det er det, der er hans ønske. Vi tror ikke, at nogle ønsker at blive tørstet eller sultet ihjel!

....................................................................................

15.10 2017 - NÅR VI DØR, FORSVINDER VI IKKE

Liv&Død har interviewet Lisbeth Dahl om døden.

Døden skræmmer hende ikke. Det er dog heller ikke noget, hun spekulerer på. ”Når du dør, så forsvinder du jo ikke. Du falder ikke ned i jorden i et lille hul, og så er alting slukket. Din sjæl lever videre, og udvikler sig og lærer nyt ting. Når man ved det, så er det at dø ikke noget at være bange for”, siger hun.
Hun har flere gange i sit liv oplevet at blive kontaktet af døde, fordi hun i perioder er i tæt kontakt til den åndelige verden, fordi hun er synsk.

Hun er blevet mere og mere rolig i forhold til at skulle dø med alderen.
Når det sker, vil hun brændes. Egentlig vil hun allerhelst, at afskeden bliver en munter affære med masser af latter. Fordi latteren altid har interesseret hende. Hun elsker at få folk til at grine.

Hun har for 20 år siden opdaget, at man selv vælger ulykken, og besluttede sig for at være lykkelig. Derfor er de svære ting blevet meget lettere at håndtere. Også skilsmisser og en ægtefælles død. Hun har oplevet voldsomme ting, som har været svære at komme igennem, men synes alligevel, at hun har haft et fantastisk liv. Med til beslutningen om at være lykkelig hører også, at man skal være tro mod sig selv og sit eget liv. Hun lader sig ikke tryne af andres meninger. Hendes mor lærte hende, at hun ikke skulle finde sig i noget. Hun er altid gået op i, hvad hun selv ønskede. Og det har hun som regel fået. På den måde føler hun sig privilegeret. Hun mener, at det handler om vilje. Også viljen til at udfordre sig selv gennem hele livet.

Hun er nu fyldt 70, og hun gør stadig noget ud af at se godt ud. Hun farver sit hår. Hun har lagt sin livsstil om, så hun har tabt meget i vægt. Hun har absolut ingen planer om at drosle ned på sit arbejdsliv. Hun er vinterbader og cykler til Cirkusrevyen og mener, at hun lever 10-20 år endnu.
Døden skræmmer hende dog ikke. For hende vil det allerbedste være at dø, når man er gammel nok til det og ”så bare dø”. Helst med humor.


Interviewet er udarbejdet af Marie-Louise Arnfast, Arnfast&Kirkeby – i samarbejde med Landsforeningen Liv&Død.

 

Kilde: http://livogdoed.dk/temaer/naar-du-doer-saa-forsvinder-du-jo-ikke/

VORES KOMMENTARER:
Lisbeth Dahl lever i høj grad op til det gamle kinesiske ordsprog: ”Du kan ikke forhindre sorgens fugle i at flyve hen over dit hoved, men du kan forhindre dem i at bygge rede i dit hår”. 
Hun har engang besluttet sig for at leve et lykkeligt liv, og det gør hun så. Selv om hun har haft store sorger. Med stor hjælp af humoren er hun kommet igennem. Og uden tvivl også ved hjælp af spiritualitet, synskhed og kontakt til afdøde. Der er ingen tvivl om, at hun henter hjælp ”på den anden side”, når hun har brug for det. For hende kan døden derfor ikke være skræmmende.

Der står desværre ikke i interviewet, om hun går ind for aktiv dødshjælp. Men det fremgår tydeligt, at døden for hende bør være en fest. Noget, der skal fejres, når man mæt af dage ”stiller træskoene”. Lad os håbe, det lykkes for hende at få den død, hun gerne vil have!

Hun havde et meget tæt forhold til Claus Ryskjær, der også var synsk. Måske er det hans begravelse, hun også taler om i interviewet, hvor hun fortæller om fejring af en afdød med fest, kage og vin – alt det, han elskede? Det er kun et gæt. Men det kunne vel egentlig godt være i Claus Ryskjærs ånd.

 

....................................................................................................


11.10 2017 - HELLE DEGN OM KAMPEN FOR AKTIV DØDSHJÆLP

Fornylig skrev helle Degn følgende på facebooksiden ”Socialdemokratiet for aktiv dødshjælp”:
"Vi skal blive ved med at kræve retten til egen krop.

Da vi diskuterede retten til egen krop ved abort - blev vi også mødt med argumenter som mord og drab. Som bekendt vandt kvinderne retten til egen krop. Vi har også vundet over lægevæsnet med krav om indgreb, og behandling og forskning på egen krop - kun ved informeret samtykke. Jeg var i 1983 oppe imod Poul Riis og lægestanden - og vandt, så der i dag skal være informeret samtykke ved forsøg på vores egen krop.

Så Hartling skal I bare opgive og kør videre med saglige argumenter og afdæk alle de skjulte motiver - og brug rettigheds argumentet - det vil vinde og er kun et spørgsmål om tid.
Forsat god kamp" 

VORES KOMMENTARER:
Vi er meget enige med Helle Degn. Det er vigtigt, at vi vedblivende påberåber os retten til egen krop. Helle Degn har om nogen været med i både kvindesagskampe og ligestillingskampen. Hun var med, da den frie abort blev indført. Den blev dog indført uden forudgående etiske debatter; for havde der været det, var aborten nok ikke blevet frigivet endnu. Så havde de lærde fortsat parlamenteret imod. Loven blev alene vedtaget på baggrund af, at alt for mange kvinder fik foretaget ulovlige, illegale aborter, som invaliderede mange og krævede dødsfald. De etiske debatter kom først bagefter. Og da gik bølgerne til gengæld højt.

I forhold til aktiv dødshjælp kommer de etiske debatter først, og modstanderne har gennem hele forløbet haft en vægtig stemme, fordi de også påvirker politikerne i deres retning. Til trods for at modstanderne kun tæller 7 % af befolkningen, og at politikere bør lytte til befolkningens ønsker i et demokratisk samfund!

Kravet om informeret samtykke til forskning er i en lidt anden boldgade, fordi det kan ramme os alle, hvor abort og aktiv dødshjælp ”kun” handler om dem, der ønsker det. Når alle danskere er involveret – også mænd – sker der som regel noget ret hurtigt. Det er dog stort, at forsøg med mennesker blev bremset.

Også Helle Degns ønske om, at alle os, der går ind for aktiv dødshjælp, må vinde over Hartling og hans synspunkter er stort – både at fremsætte og at opfylde. Hartling har fået en speciel plads i debatten i kraft af det tidligere formandskab for Det Etiske Råd, hans veltalenhed, hans kristne livssyn, at han er læge og dermed støtter Lægeforeningens modstand samt i det hele taget hans enighed med andre modstandere. Vi har oplevet, at han i visse sammenhænge næsten er blevet perfid og en anelse modbydelig, fordi han er gået efter manden og ikke efter bolden. En argumentationsform, vi tager vi stærk afstand fra.
Lad os stå sammen og vinde kampen!

Som en facebookbruger skrev som kommentar til Helle Degns indlæg, lever vi i et demokratisk samfund med demokratiske valg; men når det kommer til, at hovedparten af befolkningen går ind for aktiv dødshjælp og politikerne siger nej, er der ikke meget demokrati over det! 

.......................................................................

6.1 2018 - FLERE KRITISERER STATSMINISTERENS NYTÅRSTALE
SF´s formand, Pia Olesen Dyhr, siger, at Lars Løkke holder syge og nedslidte for nar i sin nytårstale, fordi han havde fokus på at afvikle ghettoområder og på skat. Samtidig mener han, at fjernelse af ghettoer og en skattereform ikke betyder, at velfærden lider overlast; men det mener Pia Olesen Dyhr er forkert. Reformerne er blevet betalt af dagpengemodtagere, syge og nedslidte for netop at kunne investere i velfærden; men i stedet taler Løkke om, at vi takket være reformerne har råd til både velfærd og skattelettelser.
”Det er altså at holde netop de grupper for nar, hvis pengene nu bliver brugt til skattelettelser og ikke til den vigtige velfærd”.
LO-formanden Lizette Risgaard siger, at tiden ikke er til skattelettelser, fordi der er brug for penge til en bedre velfærd, og at det er det, danskerne efterlyser.
Morten Østergaard, som er politisk leder for De Radikale mener, at man skal starte med at sikre, at børn fra alle dele af samfundet vokser op sammen.
Formanden for BUPL, Elisa Bergmann, taler også om børnene, som har brug for gode normeringer og uddannede pædagoger. Især de tosprogede børn. Derfor bør der investeres endnu mere i daginstitutioner.
Selvfølgelig synes især politikere fra Venstre og DF, at indholdet i Løkkes tale var udmærket.
Kilde: https://www.avisen.dk/overblik-det-siger-de-om-loekkes-nytaarstale_477882.aspx

MINE KOMMENTARER:
I går blev jeg ringet op af Mødrehjælpen, som får flere og flere henvendelser fra mennesker, der lider nød. De har fået så mange henvendelser, at de ikke hverken har penge eller personale nok til at varetage opgaven, som er eksploderet, fordi der dagligt tilkommer flere og flere fattige mødre, der har brug for hjælp. Artiklen ovenfor bringer den ild i brand.
Pia Olesen Dyhr ser, at de skattelettelser, som statsministeren taler så meget om, skal finansieres af de syge og nedslidte; men Løkke mener, at reformerne har givet penge nok til både velfærd og skattelettelser; men det ser langt fra sådan ud. Hvorfor skal syge og nedslidte betale for skattelettelser, når meningen oprindeligt var, at de sparede penge skulle bruges til velfærd? Det er langt fra første gang – og sikkert heller ikke sidste gang – vi ser en politiker løbe fra det, de tidligere har lovet; men sådan er der så meget. At politikerleden blomstrer året rundt, er der faktisk ikke ret meget andet at sige til, end at vi har de politikere, vi selv har valgt, og at vi næste gang må gøre det bedre. Om muligt!