12-08-2014

Susanne stiller spørgsmål

Hvor langt ville du kunne gå med en person helt tæt på dig, der tiggede, tryglede og bad om udfrielse?

Ville du kunne følge det råd Susannes mand fik: "bare lad hende jamre" ?

Eller ville du forsøge at opsøge et menneske, der kunne hjælpe til assisteret selvmord?

Ville du kunne bære på dette alene, af frygt for at blive opdaget?

Ville du kunne leve med at svigte dette menneske? Og ikke gøre noget?

Ville du kunne leve med at have hjulpet det menneske du elsker højest på denne jord afsted?

Hvordan ville du kunne sørge?
Hvordan gennemføre en begravelse?
Hvordan forholde dig til den omverden du nu skulle leve alene i? Dele deres sorg velvidende, at du var årsagen til den?

Ville du kunne blive lykkelig igen. Ville du kunne tøjle samvittigheden, sove om natten. Smile naturligt igen?!

Ville du kunne tøjle vreden, over det samfundssvigt du og din kære blev udsat for fra fællesskabets side, da I havde allermest brug for omsorg, støtte og forståelse. Svigtet, der gjorde, at fandt de ud af hvad du havde gjort, ville de kalde det for drab?